Legislator Case Law & Legislation
200213L00098 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter\n(Revurdering af godkendelser m.v.)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Lovforslag som vedtaget 2002 98 Valid

§ 1

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996, som ændret bl.a. ved lov nr. 424 af 10. juni 1997 og senest ved lov nr. 256 af 12. april 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 33 indsættes efter stk. 4 som nye stykker

»Stk. 5. En godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, hvor aktivstoffet endnu ikke er optaget på bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF, kan endvidere tages op til fornyet vurdering i følgende situationer, selv om godkendelsen ikke er udløbet

1) Når der i medfør af fødevarelovgivningen fastsættes grænseværdier for restindhold af midlets aktivstof i fødevarer og foderstoffer.

2) Når der er en begrundet formodning om, at restindholdet af midlets aktivstof i fødevarer eller foderstoffer udgør en risiko for menneskers eller dyrs sundhed.

Stk. 6. En godkendelse af et bekæmpelsesmiddel tages endvidere op til fornyet vurdering, selv om godkendelsen ikke er udløbet, når det er nødvendigt for at gennemføre ny EU-regulering.

Stk. 7. Kan godkendelsen ikke opretholdes i de i stk. 5 og 6 nævnte situationer, ændres eller tilbagekaldes denne helt eller delvis efter en fastsat frist.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 8.

2. I § 33, stk. 5, der bliver stk. 8, indsættes efter »hvor godkendelsen bortfalder efter stk. 3 og 4«: », og hvor godkendelsen ændres eller tilbagekaldes efter stk. 5-7 eller efter § 38, stk. 2 og 3«.

3. I § 35 b, stk. 7, indsættes efter »der indsendes«: »for første gang«, og »fem år regnet fra afgørelsen, der er truffet på grundlag af disse supplerende oplysninger« ændres til: »fem år regnet fra datoen for den første modtagelse af disse supplerende oplysninger«.

4. I § 59, stk. 4, og § 61 ændres »§ 33, stk. 5,« til: »§ 33, stk. 8,«.

Lovforslag som vedtaget 2002 98 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. april 2003

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter 1)

(Revurdering af godkendelser m.v.)

Lovforslag som vedtaget 2002 98 Valid

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 99/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →