Legislator Case Law & Legislation
200213L00056 DK

Forslag til Lov om støttede private ungdomsboliger

39 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (39)

Kapitel 1 § 1. Lovens formål er at fremme etablering af private ungdomsboliger til udlejning til unge uddannelsessøgende, herunder til udenlandske udvekslingsst Kapitel 2 § 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan give tilsagn om tilskud til bygherrer til etablering af støttede private ungdomsboliger ved Kapitel 3 § 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om, at ungdomsboligbyggerier i visse geografiske områder har fortrinsret frem for andre ved ford Kapitel 4 § 4. Tilsagn om tilskud efter § 2, stk. 1, meddeles de bygherrer, der ved en ansøgningsrunde godtgør at kunne etablere boliger med det lavest mulige t Kapitel 5 § 5. Tilsagnsmodtageren skal lade tinglyse deklaration på ejendommen om, at boligerne er omfattet af denne lov. Påtaleberettiget efter deklarationen e Kapitel 6 § 6. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de i §§ 2 og 4 nævnte forhold. Kapitel 7 § 7. Udlejeren skal udleje ledige boliger til unge uddannelsessøgende. § 8. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de i § 7, stk. 4, nævnte forhold, herunder om, hvordan anvisning skal ske, hvis bolig § 9. Økonomi- og erhvervsministeren godkender i tilsagnet en leje, der svarer til lejeniveauet for tilsvarende støttede almene ungdomsboliger under he § 10. Lejen efter § 9 kan forhøjes som følge af forbedringer efter § 58 i lov om leje. Forhøjelsen kan ikke reguleres efter § 9, stk. 2. Lejeforhøjels § 11. Bestemmelserne i § 9 og § 10, stk. 1, 1. og 2. pkt., gælder for lejeaftaler indgået i de første 20 år efter byggeriets ibrugtagning. Ved genudle § 12. De i henhold til lov om midlertidig regulering af boligforholdene nedsatte huslejenævn, jf. nævnte lovs kapitel VI, træffer afgørelse i tvister § 13. Udlejeren skal sikre, at boligerne til stadighed bebos af studieaktive uddannelsessøgende, jf. dog § 7, stk. 5 og 6. § 14. Ved fremleje efter reglerne i lov om leje kan udlejeren, hvis det skønnes rimeligt af hensyn til efterspørgslen, stille krav om, at den pågælden § 15. Ved bytte efter reglerne i lov om leje kan lejeren kun bytte med personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til boligerne e § 16. Reglerne om beboerrepræsentation i kapitel XI i lov om leje gælder tilsvarende for lejere af enkeltværelser etableret efter denne lov. § 17. Reglerne om tilbudspligt i kapitel XVI i lov om leje finder ikke anvendelse for boliger etableret efter denne lov. § 18. Ved lejeaftalens indgåelse skal udlejeren skriftligt oplyse lejeren om, at lejeforholdet er omfattet af denne lov. § 19. Reglerne i §§ 9-18 kan ikke fraviges ved aftale. § 20. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de i § 13 nævnte forhold. § 21. Det er en forudsætning for meddelelse af tilsagn om tilskud, at kommunalbestyrelsen har påset, at det projekt, som der søges tilskud til, vil ku § 22. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med byggeriet indtil byggeriets ibrugtagning og påser herunder, at udbud sker i den form, der kræves efter gæld § 23. Efter boligernes ibrugtagning påser kommunalbestyrelsen, § 24. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de i §§ 21-23 nævnte forhold. § 25. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter denne lov til Erhvervs- og Boligstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om kla § 26. Med bøde straffes den udlejer, som § 27. Tilsidesætter tilskudsmodtagerne vilkårene for tilsagnet eller reglerne i denne lov eller i administrative forskrifter udstedt i medfør af denne § 28. Loven træder i kraft den 1. januar 2003. § 29. I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, foretages følgende ændring § 30. I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 373 af 6. juni 2002, foretage § 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Den fulde tekst

Statutory Text (39 Articles)

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

Kapitel 1

Lovens formål

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 1. Lovens formål er at fremme etablering af private ungdomsboliger til udlejning til unge uddannelsessøgende, herunder til udenlandske udvekslingsstuderende, i områder med stor koncentration af større uddannelsesinstitutioner.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

Kapitel 2

Ansøgning og tilsagn om tilskud

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan give tilsagn om tilskud til bygherrer til etablering af støttede private ungdomsboliger ved

1) nybyggeri eller

2) ombygning af eksisterende ejendomme, som ikke anvendes til beboelse.

Stk. 2. Der kan ikke ydes tilskud efter denne lov til etablering af boliger, hvortil der søges om støtte efter anden lovgivning.

Stk. 3. Der kan kun opnås tilsagn, hvis det enkelte byggeri indeholder mindst 20 boligenheder.

Stk. 4. Tilsagn om tilskud kan kun gives, hvis de byggearbejder, som omfattes af tilsagnet, ikke er påbegyndt på tilsagnstidspunktet.

Stk. 5. Tilsagnet kan ikke overdrages.

Stk. 6. Tilskud efter stk. 1 kan ydes inden for den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove. Uudnyttet bevillingsramme ved udgangen af et finansår kan videreføres til det følgende finansår inden for perioden 2004-2008.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

Kapitel 3

Personkreds

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om, at ungdomsboligbyggerier i visse geografiske områder har fortrinsret frem for andre ved fordeling af støtten, under hensyntagen til ungdomsboligbehovet i områderne, jf. § 1.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

Kapitel 4

Lejefastsættelse og -regulering samt særlige lejeretlige forhold

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 4. Tilsagn om tilskud efter § 2, stk. 1, meddeles de bygherrer, der ved en ansøgningsrunde godtgør at kunne etablere boliger med det lavest mulige tilskud pr. boligenhed under hensyntagen til bl.a. boligernes kvalitet, beliggenhed og huslejeniveau. Det er en forudsætning for tilsagn, at bygherren dokumenterer sin økonomiske soliditet.

Stk. 2. Tilskuddet kan højst udgøre et beløb, der svarer til halvdelen af den gennemsnitlige anskaffelsesudgift for en almen ungdomsbolig.

Stk. 3. Tilskud ydes som et engangsbeløb og udbetales, når kommunalbestyrelsen har godkendt byggeriet, jf. § 22, stk. 2.

Stk. 4. Tilsagnet bortfalder, hvis byggeriet ikke er påbegyndt senest 9 måneder efter tilsagnsdatoen, eller hvis der ikke foreligger ibrugtagningstilladelse til byggeriet senest 4 år efter påbegyndelsen. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at fristen på 9 måneder overskrides.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

Kapitel 5

Kommunernes tilsyn

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 5. Tilsagnsmodtageren skal lade tinglyse deklaration på ejendommen om, at boligerne er omfattet af denne lov. Påtaleberettiget efter deklarationen er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ejendommen ligger.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

Kapitel 6

Klageadgang, straffebestemmelser og tilbagebetaling

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 6. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de i §§ 2 og 4 nævnte forhold.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler for byggeriets udformning og boligernes størrelse. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at tilskuddet i ganske særlige tilfælde kan forhøjes.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

Kapitel 7

Ikrafttræden

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 7. Udlejeren skal udleje ledige boliger til unge uddannelsessøgende.

Stk. 2. Udvekslingsstudenter har fortrinsret til 10 pct. af de ledige boliger pr. år. Økonomi- og erhvervsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at udvekslingsstudenter har fortrinsret til mere end 10 pct. af boligerne.

Stk. 3. Husstande med mere end 1 person har fortrinsret til 2-rums-boliger.

Stk. 4. Udlejeren skal indgå aftale om, at der skal ske fælles anvisning af lejere til mindst 80 pct. af de ledige boliger pr. år. Der skal herunder indgås aftale om fælles anvisning af udvekslingsstudenter efter stk. 2. Boliger efter denne lov kan omfattes af den fælles anvisning, uanset om denne administreres af almene boligorganisationer eller af private.

Stk. 5. Har udlejeren ikke fået anvist en lejer senest 3 uger efter, at den fælles anvisning har modtaget meddelelse om en ledig bolig, kan udlejeren leje ud til andre personer, der tilhører den berettigede personkreds, jf. stk. 1. Kan en bolig ikke udlejes til personer, der tilhører den berettigede personkreds, kan udlejeren leje ud til andre boligsøgende. Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for, hvornår udlejeren kan leje ud til andre boligsøgende.

Stk. 6. Ved permanente udlejningsvanskeligheder kan økonomi- og erhvervsministeren efter kommunalbestyrelsens indstilling i særlige tilfælde godkende, at dele af eller hele ejendommen ikke længere er omfattet af denne lov.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 8. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de i § 7, stk. 4, nævnte forhold, herunder om, hvordan anvisning skal ske, hvis boligerne etableres i et område uden fælles anvisning.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 9. Økonomi- og erhvervsministeren godkender i tilsagnet en leje, der svarer til lejeniveauet for tilsvarende støttede almene ungdomsboliger under hensyntagen til beliggenhed, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand.

Stk. 2. Den efter stk. 1 fastsatte leje kan reguleres en gang årligt med udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Lejeforhøjelsen kan ske alene ved meddelelse herom til lejeren.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 10. Lejen efter § 9 kan forhøjes som følge af forbedringer efter § 58 i lov om leje. Forhøjelsen kan ikke reguleres efter § 9, stk. 2. Lejeforhøjelsen kan opkræves uanset størrelsen af den samlede leje efter forbedring. Lejeforhøjelsen kan ikke opkræves de første 10 år efter byggeriets ibrugtagning, medmindre lejen forhøjes som følge af forbedringer, der er påbudt efter anden lov, der er trådt i kraft efter ibrugtagningen.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 11. Bestemmelserne i § 9 og § 10, stk. 1, 1. og 2. pkt., gælder for lejeaftaler indgået i de første 20 år efter byggeriets ibrugtagning. Ved genudlejning herefter fastsættes og reguleres lejen efter den på dette tidspunkt gældende lejelovgivning.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 12. De i henhold til lov om midlertidig regulering af boligforholdene nedsatte huslejenævn, jf. nævnte lovs kapitel VI, træffer afgørelse i tvister om lejefastsættelse og lejeregulering efter §§ 9 og 10. Huslejenævnet træffer i øvrigt afgørelse i tvister, hvor nævnet har kompetencen efter § 106 i lov om leje.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 13. Udlejeren skal sikre, at boligerne til stadighed bebos af studieaktive uddannelsessøgende, jf. dog § 7, stk. 5 og 6.

Stk. 2. Såfremt lejeren har afsluttet sin uddannelse, skal udlejeren opsige lejeaftalen. Opsigelse efter afsluttet uddannelse kan under særlige omstændigheder udsættes i op til et år. Opsigelse kan endvidere udsættes, hvis boligen ikke umiddelbart kan genudlejes. Udlejeren kan herudover opsige en lejeaftale, hvis lejeren ikke har fremsendt nødvendige oplysninger om studieaktivitet senest 6 uger efter, at udlejeren har fremsendt skriftlig anmodning herom. Ved beregning af fristen ses bort fra juli og august måned.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 14. Ved fremleje efter reglerne i lov om leje kan udlejeren, hvis det skønnes rimeligt af hensyn til efterspørgslen, stille krav om, at den pågældende bolig skal bebos af personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til boligerne efter § 7, stk. 1.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 15. Ved bytte efter reglerne i lov om leje kan lejeren kun bytte med personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til boligerne efter § 7, stk. 1.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 16. Reglerne om beboerrepræsentation i kapitel XI i lov om leje gælder tilsvarende for lejere af enkeltværelser etableret efter denne lov.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 17. Reglerne om tilbudspligt i kapitel XVI i lov om leje finder ikke anvendelse for boliger etableret efter denne lov.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 18. Ved lejeaftalens indgåelse skal udlejeren skriftligt oplyse lejeren om, at lejeforholdet er omfattet af denne lov.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 19. Reglerne i §§ 9-18 kan ikke fraviges ved aftale.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 20. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de i § 13 nævnte forhold.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 21. Det er en forudsætning for meddelelse af tilsagn om tilskud, at kommunalbestyrelsen har påset, at det projekt, som der søges tilskud til, vil kunne godkendes i henhold til byggelovgivningen og planlovgivningen.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 22. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med byggeriet indtil byggeriets ibrugtagning og påser herunder, at udbud sker i den form, der kræves efter gældende regler.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godkender det færdige byggeri, herunder at byggeriet er etableret i overensstemmelse med det i støttetilsagnet angivne. Ved godkendelsen påser kommunalbestyrelsen, at der på ejendommen er tinglyst den i § 5 nævnte deklaration. Kommunalbestyrelsen påser desuden, at udlejeren har indgået en aftale om fælles anvisning, jf. § 7, stk. 4.

Stk. 3. Bygherren skal stille ønskede oplysninger om byggeriet til rådighed for kommunalbestyrelsen.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 23. Efter boligernes ibrugtagning påser kommunalbestyrelsen,

1) at udlejeren til stadighed har en aftale om fælles anvisning af boligerne, jf. § 7, stk. 4,

2) at boligerne udlejes til og til stadighed bebos af den berettigede personkreds, jf. § 7, stk. 1-3, § 13 og § 15, og

3) ved udlejning til andre end den berettigede personkreds, at betingelserne efter § 7, stk. 5 og 6, er opfyldt.

Stk. 2. Udlejeren skal stille ønskede oplysninger om de i stk. 1 nævnte forhold til rådighed for kommunalbestyrelsen.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 24. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de i §§ 21-23 nævnte forhold.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 25. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter denne lov til Erhvervs- og Boligstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Klager over afgørelser om tilsagn om tilskud i henhold til § 2, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, som indebærer afslag, kan påklages til Klagenævnet for Udbud, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 415 af 31. maj 2000 om Klagenævnet for Udbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for domstolene, før klagenævnets afgørelse foreligger.

Stk. 3. Klage efter stk. 2 kan indgives af bygherrer, der søger om tilskud, jf. § 4, stk. 1.

Stk. 4. Klager over afgørelser truffet efter § 2, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, har ikke opsættende virkning.

Stk. 5. Klage til Klagenævnet for Udbud kan indgives senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Når særlige grunde taler derfor, kan Klagenævnet for Udbud se bort fra overskridelsen af klagefristen.

Stk. 6. Klagenævnet for Udbuds afgørelser kan indbringes for domstolene senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Finder indbringelse ikke sted inden for tidsfristen, er klagenævnets afgørelse endelig.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 26. Med bøde straffes den udlejer, som

1) udlejer boligerne i strid med reglerne i § 7,

2) afkræver en lejer en højere leje end tilladt efter reglerne i §§ 9 og 10,

3) i strid med § 13, stk. 2, undlader at opsige en lejer eller

4) i strid med § 15 undlader at modsætte sig bytte.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 27. Tilsidesætter tilskudsmodtagerne vilkårene for tilsagnet eller reglerne i denne lov eller i administrative forskrifter udstedt i medfør af denne lov, kan økonomi- og erhvervsministeren kræve tilskuddet helt eller delvis tilbagebetalt.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 28. Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2. Der kan ikke opnås tilsagn om tilskud til byggerier, hvortil der er givet byggetilladelse før den 1. januar 2003.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 29. I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, foretages følgende ændring

1. Efter § 7 V indsættes

»§ 7 X. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke tilskud, der ydes og anvendes i henhold til lov om støttede private ungdomsboliger.

Stk. 2. Ved opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler fratrukket tilskuddet.«

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 30. I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 373 af 6. juni 2002, foretages følgende ændring

1. I § 68, stk. 2, ændres »lov om boligbyggeri og lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og lov om støttede private ungdomsboliger«.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lovforslag som vedtaget 2002 56 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. december 2002

Forslag

til

Lov om støttede private ungdomsboliger

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →