Legislator Case Law & Legislation
200212L00133 DK

Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven\n(Styrkelse af politiets efterforskningsmidler i sager om rufferi m.v.)

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Lovforslag som fremsat 2002 133 Valid

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Lovforslag som fremsat 2002 133 Valid

§ 1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 777 af 16. september 2002, foretages følgende ændring

1. I § 781, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »193, stk. 1,«: »228, 229, «.

Lovforslag som fremsat 2002 133 Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Bemærkninger til lovforslaget

Formålet med lovforslaget

Formålet med lovforslaget er at give politiet mulighed for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden i sager om rufferi og lignende efter straffelovens §§ 228 og 229. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagsstillernes lovforslag om kriminalisering af prostitutionskøbere. Begge lovforslag har til hensigt at forebygge og bekæmpe prostitution, herunder også handel med kvinder, ved at gå efter andre end de prostituerede selv, det vil sige køberne og bagmændene. Politiet har i dag meget dårlige muligheder for at efterforske rufferisager m.v., fordi der er tale om indendørs prostitution. Domfældelse afhænger derfor som regel af vidneudsagn fra de prostituerede eller køberne, som af åbenlyse grunde ikke er særlig samarbejdsvillige. Sagerne kan lettere blive opklaret, hvis politiet får adgang til at anvende de efterforskningsmidler, der er egnede til »indendørs kriminalitet«, for eksempel telefonaflytning.

Politiet kan anvende telefonaflytning i efterforskningen af en bestemt forbrydelse, hvis forbrydelsen kan give 6 års fængsel eller mere, eller hvis forbrydelsen er nævnt som en særlig undtagelse i retsplejelovens bestemmelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden. Forslagsstillerne mener, at straffelovens §§ 228 og 229 omhandler så alvorlig kriminalitet, at strafferammen burde sættes op, men mener dog, at det vigtigste her og nu må være, at politiet får en realistisk mulighed for at afsløre sager om rufferi m.v. Straffelovrådet er endvidere blevet bedt om at komme med en vurdering af strafferammerne i straffeloven, og det er dette arbejde, forslagsstillerne ønsker at vente på.

Straffelovens bestemmelser om rufferi m.v.

Lovforslag som fremsat 2002 133 Valid

§ 228, stk. 1, handler om rufferi. Det kan blandt andet være bordeldrift og situationer, hvor gerningsmanden forleder nogen til at søge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre eller afholder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgive det. Man kan straffes efter § 228, stk. 2, hvis man blandt andet tilskynder eller bistår en person under 21 år til at søge erhverv ved kønslig usædelighed. Rufferi straffes med fængsel indtil 4 år.

Lovforslag som fremsat 2002 133 Valid

§ 229, stk. 1, vedrører den, der for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde optræder som mellemmand ved kønslig usædelighed, og den, som udnytter en andens erhverv ved kønslig usædelighed. Straffen er fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder bøde. Den, der udlejer værelse i hotel eller gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig utugt, kan straffes efter § 229, stk. 2. Straffen er fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder bøde.

Retsplejelovens bestemmelser om telefonaflytning m.m.

Retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 3, giver som hovedregel kun politiet adgang til telefonaflytning og andre indgreb i meddelelseshemmeligheden, hvis der er tale om en forbrydelse med en strafferamme på 6 år eller mere. Der er dog en række undtagelser fra hovedreglen, som giver politiet lov til at bruge for eksempel telefonaflytning. Politiet kan derfor gøre indgreb i meddelelseshemmeligheden i mindre strafbare sager som for eksempel børnepornografi (§ 235), der har en strafferamme på indtil 2 års fængsel for erhvervsmæssigt salg eller udbredelse og indtil 6 måneders fængsel for besiddelse under skærpende omstændigheder. Det samme gælder sager om tyveri og skattesvig af særlig grov karakter (henholdsvis § 286, stk. 1, og § 289).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at straffelovens §§ 228 og 229 bliver omfattet af undtagelserne i § 781, stk. 1, nr. 3, i retsplejeloven, således at overtrædelse af disse bestemmelser også kan medføre indgreb i meddelelseshemligheden.

Til § 2

Der foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2003.

Skriftlig fremsættelse

Jann Sjursen (KRF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Styrkelse af politiets efterforskningsmidler i sager om rufferi m.v.).

(Lovforslag nr. L 133).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lovforslag som fremsat 2002 133 Valid

§ 781. Indgreb i meddelelseshemmeligheden må kun foretages, såfremt

1) der er bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra en mistænkt,

2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen og

3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år og derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13 ellen en overtrædelse af straffelovens §§ 124, stk. 2, 125, 127, stk. 1, 193, stk. 1, 235, 266, 281, 286, stk. 1, eller 289 eller en overtrædelse af udlændingelovens § 69, stk. 5.

I § 781, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »193, stk. 1,«: »228, 229,« .

Lovforslag som fremsat 2002 133 Valid

Fremsat den 29. januar 2003 af Jann Sjursen (KRF), Bodil Kornbek (KRF), Mogens Nørgård Pedersen (KRF) og ;Tove Videbæk (KRF)

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven

(Styrkelse af politiets efterforskningsmidler i sager om rufferi m.v.)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →