DK
Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven\n(Ændret klagestruktur, styrkelse af kommunale samarbejder og digital kommunikation mv.)
Table of Provisions (26)
Statutory Text (26 Articles)
Bilag 1
Organisation
Bemærkninger
Kommentar
Kommunernes
Landsforening
Foreningen udtrykker støtte til udviklingen mod flere større enheder på skatteområdet gennem kommunale samarbejder.
Foreningen anerkender, at der skabes mulighed for at opnå effektiviseringsgevinster, når rammerne for kommunalt samarbejde om skatteopgaven forbedres. Men en eventuel effektiviseringsgevinst skal efter foreningens opfattelse forblive i kommunerne, hvilket også er en del af grundlaget for aftalen om kommunernes økonomi for 2003.
Det er regeringens opfattelse, at aftalen om kommunernes økonomi for 2003 ikke er til hinder for, at DUT-reglerne finder anvendelse i relation til effektiviseringsgevinster i kommunerne.
Efter foreningens opfattelse er der ingen faglig begrundelse for forslaget om grænsegængercentre. Med forslaget lægges der op til at samle dele af personligningen og ligningen af Transfer-Pricing-selskaberne. Foreningen udtrykker bekymring for, at der hermed er tale om indførelse af en enstrenget skattestruktur ad "bagdøren".
Forslaget om grænsegængercentre bærer efter foreningens opfattelse præg af manglende opmærksomhed på værdien af samarbejdet i den kommunale enhedsforvaltning. De personer, forslaget retter sig imod, vil ofte have en række andre relationer til det offentlige boliganvisning, børnepasning, socialområdet hvor det er kommunernes opgave at håndtere borgernes samlede situation.
Modsat høringsforslaget stilles der nu alene forslag om oprettelse af et center i Øresundsområdet til ligning mv. af grænsegængere mellem Danmark og Sverige. Og muligheden for at overføre selskabsligning, herunder ligningen af selskaber med transfer pricing transaktioner, til grænsecentre, udgået. Der er igangsat et udredningsarbejde mht. kontrollen med transfer pricing transaktioner. Spørgsmålet om, hvem der skal foretage ligningen af transfer pricing-selskaberne, bør indgå i dette arbejde.
Regeringen har som mål at forbedre integration i Øresundsregionen. Aktørerne i Øresundsregionen har ofte efterspurgt en bedre information og mere ensartet ligning i regionen. Det er Skatteministeriets opfattelse, at information om beskatningen af den enkelte som udgangspunkt bør foretages af den myndighed, som skal udføre slutligningen af skatteyderen; ellers er der risiko for forskel mellem rådgivning og ligning.
Foreningen anerkender, at der kan være områder, der i perioder kræver en forøget opmærksomhed, f.eks. grænsegængere i Øresundsområdet. Men det er ikke en acceptabel løsning, at der etableres nye strukturer, hver gang der opstår behov for særlig fokus på et område. Den overordnede myndighedsstruktur må være så fleksibel, at den kan rumme en opprioritering af et område, når det ønskes. Det er foreningens opfattelse, at såvel problematikken vedrørende grænsegængere som Transfer Pricing kan og bør løses ved de ønskede prioriteringer indenfor den nuværende struktur.
Foreningen deltager gerne i udviklingen af nye samarbejdsformer. Også samarbejdsformer, der involverer medarbejdere fra såvel staten som kommunerne. Det er imidlertid foreningens opfattelse, at disse samarbejder skal etableres på en måde, der sikrer en hensyntagen til de samlede myndighedsopgaver, der berøres af sådanne samarbejder og med udgangspunkt i en prioritering af borgernes situation.
Foreningen forventer, at forsøg på at indføre en enstrenget skattestruktur stoppes nu. En eventuel strukturdiskussion bør afvente resultatet af Strukturkommissionens arbejde.
Forslaget skal ikke ses som en kritik af indsatsen i de enkelte ligningskontorer. Men de mange enheder gør det vanskeligt at oparbejde og fastholde den fornødne viden på et specielt område som f. eks. de dansk-svenske skatteforhold.
Det foreslåede grænsegængercenter vil ligesom skatteforvaltningerne i kommunerne eller i et ligningscenter skulle samarbejde med kommunernes øvrige forvaltningsgrene, og i øvrigt med andre forvaltninger i regionen på begge sider af grænsen. Langt hovedparten af de skatteydere, der vil skulle lignes i et Øresundsgrænsegængercenter, vil have bopæl i Sverige. Mere end 90 pct. af grænsegængerne i Øresundsregionen bor således i dag i Sverige. De svensk bosiddende har ikke i samme omfang brug for kontakt med kommunens øvrige forvaltningsgrene.
Foreningen kan ikke støtte forslaget om statslige skatteankenævnssekretariater. Det vil være en svækkelse af klagestrukturen og tilsynsmyndighedens uafhængighed.
Statens overtagelse af ansvaret for sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene vil sikre, at der sker en effektiv adskillelse mellem skatteankenævnene og de myndigheder, hvis afgørelser skatteankenævnene behandler. Overtagelsen af dette ansvar kan ske, uden en samtidig svækkelse af den uafhængighed, der skal være knyttet til det statslige tilsyn med skatteankenævnenes arbejde, idet størrelsen af den statslige organisation gør det muligt at holde disse opgaver adskilt.
Foreningen finder det ubegrundet at kræve, at fælles kommunal sekretariatsbetjening kun kan udføres af fællesskaber, der er oprettet efter § 60 i lov om kommunernes styrelse.
Lovforslaget er nu ændret på dette punkt, således at det vil bero på en konkret bedømmelse, om en kommune eller et kommunalt samarbejde vil kunne få en aftale med staten om udførelsen af sekretariatsbetjeningen i et område. Ved denne bedømmelse vil det blive tillagt afgørende betydning, om kommunen/kommunerne kan tilbyde en organisation, hvor sekretariatet ikke er underlagt chefen for en kommunal skatteforvaltning, og personalet i sekretariatet organisatorisk er klart adskilt fra personalet i en kommunal skatteforvaltning.
Med forslaget lægges der op til en væsentlig forrykkelse af magtbalancen mellem skatteankenævnene og sekretariaterne. Forslaget betyder, at skatteankenævnenes selvstændige kompetence og troværdighed som garant for en fair og reel klagebehandling mindskes og der sker dermed en væsentlig svækkelse af det læge element.
Det er rigtigt, at der i forslagene til ændrede sagsbehandlingsprocedurer i skatteankenævnene ligger en marginal forskydning af kompetencerne mellem skatteankenævnet og sekretariaterne. Men forslagene indebærer effektiviseringsfordele, der bl.a. andet kan medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiderne i skatteankenævnene og retssikkerhed er også et spørgsmål om rimelige sagsbehandlingstider.
Foreningens tager skarpt afstand fra ministeriets skøn over besparelsespotentialet. Foreningens beregning viser, at ministeriets skøn over kommunernes ressourceforbrug er op mod 60 pct. for højt.
Skatteministeriet er ikke enig i foreningens beregning. Der er stærke interesser forbundet med disse opgørelser, og derfor bør det ikke undre, at foreningen når til et andet ressourceforbrug end ministeriet. I sidste ende bliver det et forhandlingsspørgsmål under kommende DUT-forhandlinger.
Københavns
Kommune
Kommunen er enig i, at den del af lovforslaget, der udvider kommunernes muligheder for at danne kommunale fællesskaber, bør gennemføres.
Den øvrige del af lovforslaget er kommunen ikke enig i. Samtidig vedrører det forhold, der må antages at komme under behandling i Strukturkommissionen. En gennemførelse af disse forslag synes både forhastet og stridende mod det helhedssyn, som behandlingen i Strukturkommissionen må forventes at medføre.
Strukturkommissionens arbejde skønnes kun at får marginal indflydelse på sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn. Der er jo allerede i dag fuld gang i etableringen af kommunale samarbejder om skatteforvaltning, og en kommunalreform vil næppe give et bedre grundlag for dannelse af højst 16 skatteankenævnssekretariater.
Kommunen tager afstand fra det skønnede besparelsespotentiale ved en ændret sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene, idet det må antages, at de enkelte sekretariater i dag har en størrelse og bemanding, der nøje er afpasset til sagerne efter aftale med skatteankenævnet uden mulighed for stordriftsfordele. Kommunen tager afstand fra, at gennemsnitsberegninger lægges til grund for beregninger på landsplan.
Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes Landsforening.
Kommunen er ikke enig i, at den måde, sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene er organiseret på i dag, giver grundlag for at rejse spørgsmål om habilitet. Forslaget om ændret sekretariatsbetjening vil i væsentlig grad reducere den fleksibilitet og effektivitet, der er indbygget i den nuværende ordning, og som var et af de væsentligste argumenter for at vedtage den nuværende ordning. Dette forslag bør derfor opgives.
De habilitetskrav, der stilles i dag, er større end for 10 år siden, da den nuværende skatteankenævnsstruktur blev besluttet. I dag er forventningen, at der end ikke må kunne være mistanke om inhabilitet.
Kommunen finder det ikke hensigtsmæssigt, at opretholdelsen af en kommunal sekretariatsbetjening af Københavns Skatteankenævn gøres betinget af, at der kan indgås en aftale mellem Københavns og Frederiksberg kommuner om dannelse af et "§ 60-fællesskab" til udførelse af denne sekretariatsbetjening.
Lovforslaget er nu ændret, således at forudsætningen om et fælles sekretariat for skatteankenævnene i Københavns og Frederiksberg kommuner er udgået.
Kommunen er af den opfattelse, at der kan være visse stordriftsfordele i at samle opgaverne for en "Øresundsbeskatning" i et eller to centre. Kommunen er derfor enig i forslaget om grænsegængercentre.
Skattechefforeningen
Foreningen kan støtte forslagene om at styrke kommunernes muligheder for at samarbejde om skatteforvaltning (§ 1 A og § 1 B). Foreningen foreslår, at der åbnes for, at etablering ikke kun kan foretages pr. 1/7, men også pr. 1/1.
Denne mulighed indgår nu i lovforslaget.
Foreningen kan støtte en reduktion i antallet af skatteankenævn, men det bør ske ad frivillighedens vej under respekt af de lokalpolitiske forhold.
Foreningen ser ikke noget sagligt belæg for, at kommunerne ikke fortsat skal sekretariatsbetjene skatteankenævnene. Foreningen står uforstående over for det skøn, at kommunerne i dag bruger 120 mio. kr. årligt på sekretariatsbetjeningen. Det rigtige tal er 74 mio. kr.
Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes Landsforening.
Foreningen kan støtte forslaget om at samle klagevejene for person- og selskabsligning.
Foreningen er betænkelig ved forslaget om at etablere grænsegængercentre. Den igangværende udvikling i kommunerne mod større enheder skaber den fornødne faglighed. En samling af alle sager om udlandsforhold på få enheder vil skade opgavevaretagelsen i de kommunale forvaltninger. Det vil være forbundet med betydelige vanskeligheder at afgrænse den personkreds, der skal henføres under grænsegængercentrene, og der vil blive en betydelig udskiftning i denne personkreds.
Det er nu præciseret i lovforslaget, at der kan etableres et center, og at det kun er skattepligtige med bopæl i Danmark, som optjener den overvejende del af indkomsten i Sverige som følge af f.eks. fast arbejde i Sverige, og skattepligtige med bopæl i Sverige, som i overvejende grad har lønindkomst eller indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, som skal overføres til grænsegængercentret. Der vil således være tale om at overføre langt færre skatteydere, end foreningen forudsætter.
For så vidt angår spørgsmålet om udskiftningen i denne personkreds, vil udskiftningen begrænse sig til de personer, som ophører eller begynder med at grænsependle, fordi de skifter arbejde eller bopæl på tværs af grænsen.
Skatterevisorforeningen
Foreningen ser forslagene vedrørende kommunale fællesskaber (§ 1 A og § 1 B) som en fordel for den samlede løsning af skatteopgaven.
Foreningen finder, at etableringen af grænsegængercentre som foreslået hverken vil give fordele for skattemyndighederne eller for skatteyderne. Der vil ske en udtynding af opgaverne i de almindelige skatteforvaltninger, og afgrænsningen af skatteydere, der skal overføres til centrene, vil blive problematisk. Dertil bliver afstandene mellem forvaltningen og borgerne stor.
Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes Landsforening.
Foreningen skønner, at den fastsatte frist for omorganisering af skatteankenævnssekretariaterne er for kort.
Foreningens synspunkt er delvis imødekommet ved en ændring af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse.
Den Danske Skatteborgerforening
Ingen
Ingen
Advokatrådet
Ingen
Ingen
Foreningen af Registrerede Revisorer
Foreningen er tilfreds med forslaget om at første klageinstans for selskaber fremover skal være skatteankenævnene, således at klageadgangen bliver ens for alle.
Forslaget er for størstedelens vedkommende baseret på kommunernes eget initiativ, hvorfor der bør fastlægges en evaluering af lovforslaget efter en kort årrække, f.eks. 2 år.
Der er ikke planer om en særlig evaluering efter en årrække. Den samlede skatteforvaltning overvåges jo løbende.
Foreningen efterlyser en offentliggørelse af alle skatteankenævnskendelser for derigennem at øge retssikkerheden og gøre kendelserne mere ensartede.
Værdien af at offentliggøre omkring 10.000 skatteankenævnskendelser årligt vil næppe stå mål med de omkostninger, der vil være forbundet dermed.
Foreningen kan støtte forslaget om at skatteankenævnene skal kunne fastsætte en frist på ikke under 14 dage for afgivelse af en udtalelse (§ 1, nr. 14), men ønsker at påpege, at tidsfristen bør afpasses efter den svartid, som skatteyderen kan forvente af skatteankenævnet.
Efter forsalget kan en sådan frist ikke fastsættes generelt, men alene i særlige tilfælde på grundlag af et konkret skøn over behovet herfor.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Foreningen hilser forslaget om at styrke retssikkerheden gennem øget kommunalt samarbejde på skatteområdet og en styrkelse og effektivisering af klagesagsbehandlingen velkommen. Det samme gælder oprettelsen af ligningscentre vedrørende grænsegængere.
Foreningen finder anledning til at understrege betydningen af de kvalitetskrav til skatteankenævnsarbejdet, der i bemærkningerne er indlagt som en forudsætning for forslaget er om at bemyndige skatteministeren til at henlægge klager over selskabsligning til skatteankenævnene (§ 1, nr. 2, 7 og 12).
Foreningen er betænkelig ved forslaget om at skatteankenævnene kan fastsætte en frist for afgivelse af en udtalelse over for nævnet (§ 1, nr. 14). Under alle omstændigheder må den foreslåede frist på 14 dag anses for at være for kort, og fristen må i øvrigt afpasses, så den står i rimeligt forhold til den tid, skatteankenævnet har anvendt på sagsbehandlingen.
Efter forslaget kan en sådan frist ikke fastsættes generelt, men alene i særlige tilfælde på grundlag af et konkret skøn over behovet herfor.
Danske Revisorer
Foreningen forventer, at en gennemførelse af forslaget vil øge afstanden mellem forvaltningen og borgerne, hvilket formentlig kan afholde en del borgere fra at klage.
Generelt deles denne forventning ikke i et samfund, hvor den enkelte har gode transportmuligheder og gode muligheder for at kommunikere over afstande.
Foreningen udtrykker bekymring for, at den politiske indflydelse på forvaltningen bliver for stærk.
Disse bekymringer savner begrundelser.
Foreningen udtrykker bekymring for, at sekretariatsbetjeningen bliver Told & Skat’s forlængede arm.
Foreningen af Danske Skatteankenævn
Foreningen finder det uforståeligt, at man med dette lovforslag forsøger at nedbryde et yderst velfungerende klagesystem. Dette så meget mere, da det er åbenbart, at formålet med tiltaget alene er begrundet i et ønske om at opfylde ministeriets egne sparekrav ved at overføre en velfungerende og økonomisk effektiv opgavevaretagelse fra kommunalt regi til en mindre effektiv og uvis fremtid i statslig regi.
Der er ikke tale om at nedbryde det nuværende klagesystem, der har fungeret godt. Med forslaget lægges der derimod op til at styrke dette klagesystem gennem tilvejebringelse af større erfaring i skatteankenævnene med klagesagsbehandling, og gennem styrkelse af sekretariaternes faglighed og upartiskhed. Skatteankenævnsstrukturen må jo trods alt også tilpasses samfundsudviklingen.
Foreningen er overrasket over, at man med timingen af forslaget har valgt at sætte sig ud over såvel den strukturtilpasning ad frivillighedens vej, der allerede er godt i gang i forhold til såvel skatteankenævn som sekretariater, som den strukturtilpasning, der inden for en overskuelig fremtid bliver en konsekvens af Strukturkommissionens arbejde.
Der er ikke grund til at vente med at gennemføre forslag, der både styrker retssikkerheden og giver besparelser.
I øvrigt henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Københavns Kommune.
Foreningen er tilfreds med, at skatteankenævnene forbliver kommunale, og at det overlades til kommunerne, med baggrund i lokale forhold, at reducere antallet af skatteankenævn. Men foreningen er ikke enig i målsætningen om at reducere de nuværende 228 skatteankenævn til omkring 50. En så markant reduktion vil indebære
1) Ringere mulighed for en hensigtsmæssig og retssikkerhedsmæssig betryggende behandling af den enkelte borgers klage, herunder ringere mulighed for borgerens personlige foretræde for skatteankenævnet.
2) Risiko for betydelige afstande mellem borgere og klageinstans.
3) Tab af lokalkendskab.
4) Stor belastning af de erhvervsaktive lægmænd i skatteankenævnene. 200 sager pr. år svarer således til en gennemsnitlig arbejdsindsats på ca. 400 timer pr. år eller 1 dag pr. uge.
Færre skatteankenævn vil stille større krav til de enkelte skatteankenævnsmedlemmer, men vil også give medlemmerne større erfaring med klagesagsbehandling. De flere sager i det enkelte nævn skal ses i sammenhæng med tankerne om at effektivisere klagesagsbehandlingen i skatteankenævnene. De 200 klager (skatteansættelser), der er nævnt i lovforslaget, svarer når der fraregnes de klager, hvor der kan gives fuldt medhold, og de klager, der vedrører samme forhold i flere indkomstår til betydeligt færre egentlige skatteankenævnssager end 200.
Spørgsmålet om afstande og lokalkendskab er i dag af mindre betydning end tidligere. Og ideelt set skulle det jo også gerne være sådan, at en klage i alt overvejende grad bliver afgjort på det objektive grundlag, der fremgår af sagsfremstillingen.
Foreningen er af den opfattelse, at sekretariatsbetjeningen af et kommunalt nævn som udgangspunkt må være en kommunal opgave. Da der efter foreningens opfattelse hverken er økonomiske eller retssikkerhedsmæssige fordele ved en statslig model for sekretariatsbetjening af skatteankenævnene, tager foreningen afstand fra forslaget.
Målet om en organisatorisk adskillelse mellem skatteankenævnssekretariaterne og de myndigheder, hvis afgørelser skatteankenævnene behandler, og målet om at koncentrere sekretariatsbetjeningen på få enheder, opnås mest hensigtsmæssigt ved at lade staten overtage ansvaret for sekretariatsbetjeningen. Men det er også et mål, at sekretariatsopgaven fortsat udføres af kommunerne.
Foreningen er enig i regeringens ønske om at markere sekretariaternes tilknytning til skatteankenævnsinstitutionen og uafhængighed i forhold til de øvrige myndighedsopgaver på skatteområdet. Men da de statslige myndighedsopgaver både omfatter tilsyn med den kommunale ligning og tilsyn med den kommunale klagebehandling, vil det være en svækkelse af klagestrukturen og tilsynsmyndighedernes uafhængighed at flytte sekretariatsbetjeningen til staten.
Om tilsynsmyndighedens uafhængighed henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes Landsforening.
Foreningen er af den opfattelse, at kun 15 skatteankenævnssekretariater vil give betydelige afstande mellem sekretariat og nævn, og dermed vanskeliggøre hensigtsmæssige samarbejdsmuligheder. Dertil vil afstanden medføre betydelig omkostningskrævende og uproduktiv transporttid for medarbejderne i sekretariaterne, med længere sagsbehandlingstider til følge.
Den øgede fysiske afstand mellem skatteankenævn og sekretariat, der ligger i forslaget, vil stille øgede krav til arbejdstilrettelæggelsen i det enkelte skatteankenævn. Men der er ikke belæg for påstanden om, at dette vil give længere sagsbehandlingstider.
Efter foreningens skøn vil en gennemførelse af forslaget medføre, at de samlede sekretariatsomkostninger stiger med mellem 8 og 12 mio. kr. årligt. Erfaringerne viser, at der som hovedregel ikke er knyttet stordriftsfordele til sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn snarere tvært imod.
Foreningens skøn bygger på samme tal som oplyst af Kommunernes Landsforening. Skatteministeriet er ikke enig i dette skøn. Der henvises i øvrigt til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes Landsforening.
Foreningen finder det ubegrundet at kræve, at fælles kommunal sekretariatsbetjening kun kan udføres af fællesskaber, der er oprettet efter § 60 i lov om kommunernes styrelse. Der er behov for, at kommunerne med udgangspunkt i lokale forhold kan organisere sekretariatsopgaven på forskellige måder.
Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes Landsforening.
Foreningen kan ikke støtte forslagene til omlægning af klagebehandlingsproceduren (at sekretariatet laver sagsfremstilling, og at sekretariatet kan afslutte klagesager i mindelighed med klager), fordi forslaget ikke vil effektivisere klagebehandling, men på en uhensigtsmæssig måde svække nævnenes selvstændige kompetence og troværdighed som garant for en fair og reel klagebehandling.
Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes Landsforening.
Landbrugets Rådgivningscenter
Centret efterlyser initiativer, der kan reducere sagsbehandlingstiderne i det offentlige.
Der arbejdes løbende med denne problemstilling.
Centret anser det for en fordel, at der etableres større sekretariater, der kan betjene flere skatteankenævn.
Centret nærer bekymring for, at de forskellige muligheder for kommunale samarbejder og specialistcentre vil kunne skabe forvirring om, hvilken skattemyndighed den enkelte skatteyder egentlig skal referere til.
HK-Kommunal, Skatteudvalget
Udvalget kan støtte forslagene vedrørende kommunalt samarbejde om ligning, men har vanskeligt ved at se et betydeligt besparelsespotentiale i dannelsen af ligningscentre. Udvalget er af den opfattelse, at en eventuel besparelse bør overføres til ligningsopgaven og dermed bidrage til et større skatteprovenu.
Udvalget kan ikke se fordele ved forslaget om grænsegængercentre. Med denne konstruktion vil den ekspertise på området, der i dag findes i kommunerne, gå tabt, medmindre de pågældende medarbejdere overføres til centrene. Samtidig vil nærhedsprincippet blive tabt for de skatteydere, der overføres under disse centre. Og udvalget finder det besynderligt, hvis staten kort efter indgåelse af aftaler om kommunal selskabsligning vil opsige disse aftaler for at koncentrere ligningen af Transfer-Pricing-selskaberne.
Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes Landsforening.
Udvalget støtter en udvikling mod færre skatteankenævn. Men udvalget mener, at det som i dag bør ske ad frivillighedens vej.
Det samme gælder skatteankenævnssekretariaterne. Men skatteankenævnssekretariaterne bør efter udvalgets opfattelse fortsat være kommunale. Udvalget ser gerne, at sekretariatsopgaven lægges over i et fysisk adskilt fællessekretariat, og gerne som et "§ 60-fællesskab", fordi det vil kunne sikre borgere og virksomheders retssikkerhed.
Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes Landsforening.
Udvalget støtter tanken om at overføre klager over selskabsligning til skatteankenævnene, men ser gerne at det sker straks, og ikke først efter en evaluering af skatteankenævnenes arbejde.
Det er vurderingen, at der i dag er for stor forskel mellem de enkelte skatteankenævn til generelt at overføre klager over selskabsligning til skatteankenævnene.
Udvalget kan ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt ikke støtte tankerne om at klager kan afgøres i mindelighed mellem sekretariat og klager.
Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes Landsforening.
Udvalget er betænkelig ved forslaget om elektronisk kommunikation fra forvaltningen til borgerne.
Håndværksrådet
Ingen
Ingen
Frederiksberg
Kommune
Kommunen mener ikke, at oprettelsen af grænsegængercentre vil styrke ligningen af disse personer. Sådanne centre vil give en betydelig dobbeltadministration, bl.a. fordi sagsbehandlingen må påbegyndes i kommunen, der må afgøre, hvilke sager der skal overføres til centret.
Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes Landsforening.
Og borgerne vil blive usikre på, hvem der har ligningskompetencen.
Men afgrænses den personkreds, der overføres til centret, efter den gængse forståelse af begrebet "grænsegænger", vil der kun være tale om et beskedent antal personer. Disse personer er i forvejen samlet i kommuner, der har et indgående kendskab til netop disse sager.
Kommunen efterlyser i øvrigt en adgang for ligningsmyndighederne til selv at kontakte udenlandske forvaltningsmyndigheder.
Det er kommunens opfattelse, at Frederiksberg Kommune, der også er en amtskommune, skal have sig eget skatteankenævnssekretariat, og ikke som foreslået et fælles sekretariat sammen med Københavns Kommune. Kommunen er i øvrigt enig i, at sekretariatsbetjeningen organisatorisk skal være adskilt fra den myndighed, hvis afgørelser skatteankenævnet skal behandle.
Lovforslaget er nu ændret, således at forudsætningen om et fælles sekretariat for skatteankenævnene i Københavns og Frederiksberg kommuner er udgået. Men der er ikke hermed taget stilling til, om skatteankenævnet i Frederiksberg Kommune skal have et eget sekretariat. Det må bero på de kommunale forhandlinger med kommunerne.
Kommunen er enig i, at klager over selskabsligning bør føres tilbage til skatteankenævnene eventuelt bortset fra de store selskaber.
§ 1
1. § 1 ophæves, og i stedet indsættes
"Kommunalbestyrelsen
§ 1 B. To eller flere kommunalbestyrelser kan overføre den kompetence, der tilkommer kommunalbestyrelsen som skattemyndighed, til bestyrelsen for et kommunalt fællesskab, der er oprettet efter § 60 i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 2. Etablering, ophævelse eller ændring af et kommunalt fællesskab kan kun ske fra en 1. januar eller en 1. juli.
Stk. 3. Den centrale told- og skatteforvaltning, jf. § 12, skal skriftligt orienteres om samarbejdsaftalen senest en måned, før det kommunale fællesskab begynder sit virke. Det samme gælder ændringer i samarbejdsaftalen, herunder opsigelse af aftalen.
Stk. 4. Det kommunale fællesskabs overordnede ledelse varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen sammensættes af mindst en repræsentant for hver af de deltagende kommunalbestyrelser.
Stk. 5. Bestyrelsen er ansvarlig for, at der udarbejdes en plan som nævnt i § 1, stk. 1. Planen udarbejdes som en fælles plan for det kommunale fællesskabs ligningsarbejde.
Stk. 6. Bestyrelsen udpeger en person, der er ansat i det kommunale fællesskab eller i en af de samarbejdende kommuner, til at have det øverste ansvar for det arbejde, fællesskabet udøver som en kommunal skattemyndighed. Bestyrelsen kan ikke behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser.
Stk. 7. Fællesskabet kan udveksle oplysninger med den øvrige forvaltning i de samarbejdende kommuner i samme omfang, som der i en kommune kan udveksles oplysninger mellem kommunens skatteforvaltning og kommunens øvrige forvaltning.
Stk. 8. Bestyrelsen kan indgå aftale med skatteministeren om forvaltning af grænsegængere, jf. § 1 C, sekretariatsbetjening af skatteankenævn, jf. § 11, eller udførelse af selskabsligning, jf. § 12 A.
Grænsegængercenter for Øresundsområdet
§ 1 C. Skatteministeren kan efter forhandling med Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune bestemme, at der oprettes et center i Øresundsområdet til forvaltning af de skattemæssige forhold vedrørende personer som nævnt i stk. 3 og 4. Munder forhandlingerne ud i, at centret oprettes som et statsligt center, kan skatteministeren indgå aftale med kommunalbestyrelser eller med bestyrelsen for et center som nævnt i § 1 B om at udføre denne opgave mod et vederlag.
Stk. 2. Skatteministeren kan bestemme den måde, hvorpå centret, jf. stk. 1 skal organiseres.
Stk. 3. Efter skatteministerens nærmere bestemmelse kan personer, der opfylder et af følgende kriterier, henføres til skattemæssig forvaltning i centret, jf. stk. 1
1) Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, hvis primære indkomst hidrører fra personligt arbejde eller selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes i Sverige. Det samme gælder indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 5 A, stk. 2 og 3.
2) Skattepligtige, der er hjemmehørende i Sverige, herunder efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og hvis primære indkomst hidrører fra personligt arbejde eller selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her til landet. Det samme gælder indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 5 A, stk. 2 og 3.
Stk. 4. Ægtefæller til personer som nævnt i stk. 3, nr. 1, der er henført til forvaltning i centret, jf. stk. 1, skal, når de er omfattet af kildeskattelovens § 4, stk. 2, have deres skattemæssige forhold behandlet af samme center som deres ægtefælle.
Stk. 5. Centret kan udveksle oplysninger med den øvrige forvaltning i de kommuner, der henhører under centret, i samme omfang som der i en kommune kan udveksles oplysninger mellem kommunens skatteforvaltning og kommunens øvrige forvaltning.
Stk. 6. På samme måde som nævnt i stk. 1 kan skatteministeren bestemme, hvilket skatteankenævn der skal behandle klager over centrets afgørelser. Det kan herunder bestemmes, at kommunalbestyrelser i kommuner, der henhører under centret, efter regler, der svarer til § 6, skal vælge et fælles skatteankenævn til at behandle klager over centrets afgørelser.
Stk. 7. Centret, jf. stk. 1, og skatteankenævnet som nævnt i stk. 6, finansieres af de kommuner, der henhører under centret, respektive nævnet. Oprettes centret helt eller delvis som et statsligt center, bestemmer skatteministeren på samme måde som nævnt i stk. 1, hvorledes statens udgift ved centrets etablering og drift skal finansieres af de kommuner, der henhører under centret, jf. 1. pkt."
§ 1. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds ligningsarbejde, og at planen følges. Planen skal tage hensyn til de anvisninger og de planer, der er nævnt i § 13.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er ansat i kommunen, til at have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds arbejde. Kommunalbestyrelsen kan ikke behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser.
Samarbejde om skatteforvaltning
§ 1 A. To eller flere kommunalbestyrelser kan i fællesskab udpege en person, der er ansat i en af kommunerne, til at have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds arbejde vedrørende alle eller grupper af skattepligtige i de pågældende kommuner, jf. § 1, stk. 2.
Stk. 2. Etablering, ophævelse eller ændring af et samarbejde kan kun ske fra en 1. januar eller en 1. juli.
Stk. 3. Den centrale told- og skatteforvaltning, jf. § 12, skal skriftligt orienteres om samarbejdsaftalen, jf. stk. 1, senest en måned, før samarbejdet iværksættes. Det samme gælder, hvis kredsen af deltagere i samarbejdet eller kredsen af skattepligtige, der er henført under samarbejdet, ændres, eller hvis samarbejdet ophæves.
Stk. 4. Kommunalbestyrelser, der samarbejder om ligning, kan lade udarbejde en fælles ligningsplan, jf. § 1, stk. 1.
Ligningscentre
§ 1 B. To eller flere kommunalbestyrelser kan overføre den kompetence, der tilkommer kommunalbestyrelsen som skattemyndighed, til bestyrelsen for et kommunalt fællesskab, der er oprettet efter § 60 i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 2. Etablering, ophævelse eller ændring af et kommunalt fællesskab kan kun ske fra en 1. januar eller en 1. juli.
Stk. 3. Den centrale told- og skatteforvaltning, jf. § 12, skal skriftligt orienteres om samarbejdsaftalen senest en måned, før det kommunale fællesskab begynder sit virke. Det samme gælder ændringer i samarbejdsaftalen, herunder opsigelse af aftalen.
Stk. 4. Det kommunale fællesskabs overordnede ledelse varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen sammensættes af mindst en repræsentant for hver af de deltagende kommunalbestyrelser.
Stk. 5. Bestyrelsen er ansvarlig for, at der udarbejdes en plan som nævnt i § 1, stk. 1. Planen udarbejdes som en fælles plan for det kommunale fællesskabs ligningsarbejde.
Stk. 6. Bestyrelsen udpeger en person, der er ansat i det kommunale fællesskab eller i en af de samarbejdende kommuner, til at have det øverste ansvar for det arbejde, fællesskabet udøver som en kommunal skattemyndighed. Bestyrelsen kan ikke behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser.
Stk. 7. Fællesskabet kan udveksle oplysninger med den øvrige forvaltning i de samarbejdende kommuner i samme omfang, som der i en kommune kan udveksles oplysninger mellem kommunens skatteforvaltning og kommunens øvrige forvaltning.
Stk. 8. Bestyrelsen kan indgå aftale med skatteministeren om forvaltning af grænsegængere, jf. § 1 C, sekretariatsbetjening af skatteankenævn, jf. § 11, eller udførelse af selskabsligning, jf. § 12 A.
Grænsegængercenter for Øresundsområdet
§ 1 C. Skatteministeren kan efter forhandling med Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune bestemme, at der oprettes et center i Øresundsområdet til forvaltning af de skattemæssige forhold vedrørende personer som nævnt i stk. 3 og 4. Munder forhandlingerne ud i, at centret oprettes som et statsligt center, kan skatteministeren indgå aftale med kommunalbestyrelser eller med bestyrelsen for et center som nævnt i § 1 B om at udføre denne opgave mod et vederlag.
Stk. 2. Skatteministeren kan bestemme den måde, hvorpå centret, jf. stk. 1, skal organiseres.
Stk. 3. Efter skatteministerens nærmere bestemmelse kan personer, der opfylder et af følgende kriterier, henføres til skattemæssig forvaltning i centret, jf. stk. 1
1) Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, hvis primære indkomst hidrører fra personligt arbejde eller selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes i Sverige. Det samme gælder indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 5 A, stk. 2 og 3.
2) Skattepligtige, der er hjemmehørende i Sverige, herunder efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og hvis primære indkomst hidrører fra personligt arbejde eller selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her til landet. Det samme gælder indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 5 A, stk. 2 og 3.
Stk. 4. Ægtefæller til personer som nævnt i stk. 3, nr. 1, der er henført til forvaltning i centret, jf. stk. 1, skal, når de er omfattet af kildeskattelovens § 4, stk. 2, have deres skattemæssige forhold behandlet af samme center som deres ægtefælle.
Stk. 5. Centret kan udveksle oplysninger med den øvrige forvaltning i de kommuner, der henhører under centret, i samme omfang som der i en kommune kan udveksles oplysninger mellem kommunens skatteforvaltning og kommunens øvrige forvaltning.
Stk. 6. På samme måde som nævnt i stk. 1 kan skatteministeren bestemme, hvilket skatteankenævn der skal behandle klager over centrets afgørelser. Det kan herunder bestemmes, at kommunalbestyrelser i kommuner, der henhører under centret, efter regler, der svarer til § 6, skal vælge et fælles skatteankenævn til at behandle klager over centrets afgørelser.
Stk. 7. Centret, jf. stk. 1, og skatteankenævnet som nævnt i stk. 6, finansieres af de kommuner, der henhører under centret, respektive nævnet. Oprettes centret helt eller delvis som et statsligt center, bestemmer skatteministeren på samme måde som nævnt i stk. 1, hvorledes statens udgift ved centrets etablering og drift skal finansieres af de kommuner, der henhører under centret, jf. 1. pkt."
2. I § 5 indsættes som 2. pkt.
"Skatteministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af afgørelsen af klager over afgørelser efter § 12 A, stk. 1, til skatteankenævnene."
3. § 6, stk. 2, affattes således
"Stk. 2. To eller flere kommunalbestyrelser kan etablere et fælles skatteankenævn, hvis de er enige om antallet af medlemmer i nævnet og fordelingen af pladserne i nævnet mellem de berørte kommuner. Herudover er det en betingelse for nævnets oprettelse, at den centrale told- og skatteforvaltning skriftligt er orienteret om samarbejdsaftalen senest tre måneder før funktionsperiodens begyndelse, jf. stk. 3, medmindre den centrale told- og skatteforvaltning har dispenseret fra fristens overholdelse."
4. I § 6, stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.
"Uanset 1. og 2. pkt. kan et fælles skatteankenævn etableres i den ordinære funktionsperiode for resten af denne periode. Funktionsperioden for medlemmerne af de skatteankenævn, der erstattes af det fælles skatteankenævn, afkortes tilsvarende."
5. I § 10, stk. 2, 4. pkt., indsættes efter "eller": ", hvis formanden ikke deltager,".
6. § 11 ophæves, og i stedet indsættes
"§ 11. Skatteministeren stiller sekretariatsbetjening til rådighed for skatteankenævnene.
Stk. 2. Sekretariatsbetjeningen skal organisatorisk være adskilt fra den myndighed, hvis afgørelser skatteankenævnet kan prøve.
Stk. 3. Skatteministeren kan indgå aftaler med kommunalbestyrelser eller bestyrelser for centre som nævnt i § 1 B om udførelse af sekretariatsbetjening af skatteankenævn mod et vederlag."
7. I § 12 A, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter "Landsskatteretten": ", medmindre andet er bestemt efter § 5".
8. I § 12 A, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter "en kommunalbestyrelse": ", eller en bestyrelse for et kommunalt fællesskab som nævnt i § 1 B".
9. I § 13, stk. 1, indsættes efter "hvert år": "et- eller flerårige".
10. I § 18, stk. 3, indsættes som 2. pkt.
"Det samme gælder bestyrelsen for et kommunalt fællesskab som nævnt i § 1 B eller bestyrelsen for et center som nævnt i § 1 C."
11. I § 20 C, stk. 1, ændres "Afslag på en anmodning om bindende forhåndsbesked og opgørelsen" til: "Opgørelsen".
12. § 21, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes således
"Klager, der efter § 5 kan påklages til skatteankenævnet, skal indgives skriftligt og begrundet til skatteankenævnet."
13. I § 21, stk. 2, 1. pkt., ændres "den kommunale skattemyndighed" til: "den myndighed, som har truffet den påklagede afgørelse".
14. I § 21, stk. 3, indsættes som 6. pkt.
"Skatteankenævnet kan, hvis udtalelsen ikke er afgivet inden for en rimelig tid, fastsætte en frist på ikke under 14 dage for afgivelse af udtalelsen."
15. I § 21 A ophæves: "den kommunale skattemyndigheds", og "den kommunale skattemyndighed" ændres til: "den myndighed, der har givet afslaget,".
16. I § 23, stk. 1, nr. 1, udgår: "jf. § 38, stk. 3,".
17. I § 23, stk. 1, nr. 6, udgår: ", og § 20 C, stk. 1."
18. I § 23, stk. 1, nr. 8, udgår: ", jf. § 38, stk. 3,".
19. I § 23, stk. 1, indsættes som nr. 9
"9) Afgørelser, der efter skatteministerens bestemmelse efter § 38 A, stk. 2, kan påklages til Landsskatteretten."
20. Efter § 38 A indsættes
"§ 38 B. Skatteministeren kan på sit sagsområde fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation ved henvendelser fra den offentlige forvaltning, herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital kommunikation.
Stk. 2. Skatteministeren kan på sit sagsområde fastsætte regler om udstedelse af dokumenter uden underskrift, eller med maskinelt gengiven underskrift eller på tilsvarende måde, således at et sådan dokument i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift."
§ 1
1. § 1 ophæves, og i stedet indsættes
Kommunalbestyrelsen
"Kommunalbestyrelsen
§ 1. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds ligningsarbejde, og at planen følges. Planen skal tage hensyn til de anvisninger og den plan, der er nævnt i § 13.
§ 1. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds ligningsarbejde, og at planen følges. Planen skal tage hensyn til de anvisninger og de planer, der er nævnt i § 13.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er ansat i kommunen, til at have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds ligningsarbejde, jf. § 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser.
Stk. 3. Med skatteministerens godkendelse kan to eller flere kommunalbestyrelser udpege en person, der er ansat i en af kommunerne, til at have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds ligningsarbejde vedrørende alle eller grupper af skattepligtige i de pågældende kommuner. Skatteministeren kan med et passende varsel tilbagekalde en godkendelse af en fælleskommunal administration, hvis skatteministeren skønner, at forudsætninger for godkendelsen ikke opfyldes.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er ansat i kommunen, til at have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds arbejde. Kommunalbestyrelsen kan ikke behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser.
Samarbejde om skatteforvaltning
§ 1 A. To eller flere kommunalbestyrelser kan i fællesskab udpege en person, der er ansat i en af kommunerne, til at have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds arbejde vedrørende alle eller grupper af skattepligtige i de pågældende kommuner, jf. § 1, stk. 2.
Stk. 2. Etablering, ophævelse eller ændring af et samarbejde kan kun ske fra en 1. januar eller en 1. juli.
Stk. 3. Den centrale told- og skatteforvaltning, jf. § 12, skal skriftligt orienteres om samarbejdsaftalen, jf. stk. 1, senest en måned, før samarbejdet iværksættes. Det samme gælder, hvis kredsen af deltagere i samarbejdet eller kredsen af skattepligtige, der er henført under samarbejdet, ændres, eller hvis samarbejdet ophæves.
Stk. 4. Kommunalbestyrelser, der samarbejder om ligning, kan lade udarbejde en fælles ligningsplan, jf. § 1, stk. 1.
Ligningscentre
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2003.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 6, har først virkning fra den 1. juli 2003. Kommuner, der ønsker at udføre sekretariatsbetjening af skatteankenævn fra den 1. juli 2003, skal senest den 1. juni 2003 have indgået aftale med Told- og Skattestyrelsen herom.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Det overordnede formål med lovforslaget er at styrke retssikkerheden og effektivisere skatteforvaltningen.
Der lægges således op til at øge kommunernes muligheder for at samarbejde om skatteforvaltning med bl.a. forslag om, at samarbejdet kan udøves i særlige, dertil oprettede forvaltningsenheder med egen bestyrelse, udskilt fra de samarbejdende kommuners øvrige forvaltning.
Der lægges op til at styrke ligningen af grænsegængere mellem Danmark og Sverige med forslag om at bemyndige skatteministeren til efter forhandling med de kommunale repræsentanter at oprette et særligt center i Øresundsområdet til ligning af disse skatteydere.
Der lægges op til at styrke og effektivisere klagesagsbehandlingen på ligningsområdet med forslag om at forbedre kommunernes muligheder for at etablere fælles skatteankenævn, forslag om at koncentrere sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene på få forvaltningsenheder, der er adskilt fra de kommunale skattemyndigheder, og forslag om at bemyndige skatteministeren til at samle klageveje for person- og selskabsligning.
Og der lægges op til at forbedre mulighederne for at digitalisere forvaltningen med forslag om at bemyndige skatteministeren til at fastsætte regler, hvorefter forvaltningen kan kommunikere digitalt med borgerne.
2. Overordnede mål for organiseringen af skatteforvaltningen
2.1. Skatteforvaltningen er i dag delt i en statslig og en kommunal ligning.
Den kommunale ligning omfatter personer og dødsboer, mens den statslige ligning omfatter selskaber og andre juridiske personer. I praksis udfører kommunerne i vidt omfang selskabsligning på statens vegne. Derudover fører staten tilsyn med den kommunale ligning.
De kommunale ligningsafgørelser vedrørende personer og dødsboer kan administrativt påklages til 224 kommunale skatteankenævn og derefter til Landsskatteretten. Ligningsafgørelser vedrørende selskaber og lignende kan administrativt kun påklages til Landsskatteretten.
2.2. Den stadigt stigende kompleksitet i samfundet og de øgede krav fra borgerne til den offentlige forvaltning har medvirket til, at mange kommuner de seneste år har etableret samarbejder med nabokommuner om at løse skatteforvaltningsopgaven. Ønsket med disse samarbejder har været at styrke det faglige miljø og opnå effektiviseringsfordele. Dertil kommer de bedre muligheder, som et samarbejde kan give for at foretage den nødvendige investering og udnytte de muligheder, der ligger i den digitale forvaltning.
Det er regeringens opfattelse, at denne udvikling i den kommunale skatteforvaltning er god, fordi den skaber en faglig dybde og styrke i den kommunale forvaltning, samtidig med at udviklingen kan medvirke til at frigøre ressourcer fra skatteforvaltningen.
2.3. Det vil i de kommende år være nødvendigt at flytte ressourcer fra administration til velfærdsservice. Det vil således være nødvendigt at reducere ressourceforbruget til administrative funktioner, så hovedparten af de kommende års begrænsede nyrekruttering kan reserveres til kernefunktioner i den offentlige forvaltning.
Det er Skatteministeriets vurdering, at skatteområdet kan bidrage hertil ved en mere hensigtsmæssig organisering, der samtidig kan forenkle en kompliceret struktur.
2.4. Med de krav, der i dag stilles til skatteforvaltningen, og med de muligheder, der ligger i den digitale forvaltning, vil det være hensigtsmæssigt at tilskynde til en udvikling, hvor indsatsen koncentreres på færre skatteforvaltninger, der ikke kun kan løse skatteopgaven på en stadig mere effektiv og smidig måde, men også i højere grad sikre ensartede afgørelser landet over.
Regeringen ser gerne, at der opretholdes en kommunal skatteforvaltning, og at selskabsligning udføres af kommunerne, men samlet set må skatteforvaltningen i Danmark være mindst lige så effektiv som i vores nabolande.
Regeringen vil gerne anerkende den store indsats, der i mange kommuner gøres i disse år for at effektivisere skatteforvaltningen, og understøtte en sådan udvikling.
Derfor er det primære ønske med dette lovforslag at styrke kommunernes muligheder for at samarbejde om skatteforvaltningen.
Det gøres bl.a. med forslag om at tilbyde kommunerne en ny samarbejdsform for skatteforvaltning; nemlig samarbejde i dertil oprettede særlige forvaltningsenheder med egen bestyrelse, eget budget og egen ligningsplan, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse. Denne organisationsform skønnes at være særligt egnet til samarbejde om skatteforvaltning mellem mange kommuner eller mellem kommuner med mange indbyggere. Forslaget åbner for effektiviseringer i kommunerne, og forslaget er derfor omfattet af Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT-reglerne).
Det gøres også ved forslag om, at kommunerne kan etablere fælles skatteankenævn i skatteankenævnsmedlemmernes fireårige funktionsperiode; og ikke som i dag kun hvert fjerde år ved udgangen af en funktionsperiode.
Det overlades således til kommunerne fortsat at inddele landet i skatteankenævnsområder og vælge skatteankenævnsmedlemmerne. Men regeringen forventer en markant reduktion af de 224 skatteankenævn, der findes i dag, og regeringen vil følge udviklingen i skatteankenævnsstrukturen de kommende år. Regeringen ser således gerne, at skatteankenævnene landet over får en sådan størrelse, at de i gennemsnit behandler omkring 200 klager (skatteansættelser) hver eller dækker et geografisk område med omkring 100.000 indbyggere.
Det er regeringens klare forventning, at Kommunernes Landsforening aktivt vil støtte en udvikling mod færre skatteankenævn.
Forslaget åbner for effektiviseringer i kommunerne, og forslaget er derfor omfattet af Det Udvidede Totalbalanceprincip ( DUT-reglerne).
2.5. I dag sekretariatsbetjenes skatteankenævnene af kommunerne. Dette spreder sekretariatsbetjeningen på mange forvaltninger og giver anledning til habilitetsspørgsmål.
Derfor lægges der i lovforslaget op til, såvel for at styrke retssikkerheden som for at muliggøre effektiviseringer, at koncentrere sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene på få kommunale forvaltninger, der organisatorisk er adskilt fra de myndigheder, hvis afgørelser skatteankenævnene kan prøve. Det foreslås i forbindelse hermed, at ansvaret for sekretariatsbetjeningen overgår til staten.
Men vil kommunerne ikke påtage sig sekretariatsopgaven på disse vilkår, må staten udføre arbejdet.
I og med ansvaret for sekretariatsbetjeningen flyttes fra kommunerne til staten er forslaget omfattet af Det Udvidede Totalbalanceprincip ( DUT-reglerne).
2.6. Den stigende internationalisering, der bl.a. viser sig ved øget mobilitet blandt lønmodtagere, medfører øgede krav om særlig viden i skatteforvaltningerne. Specielt i Øresundsregionen efterspørges støtte til fremme af integrationen over Øresund.
Derfor lægges der i lovforslaget op til at koncentrere ligningen af skattepligtige personer, der bor her i landet, men har lønindkomst eller lignende fra Sverige, eller omvendt - såkaldte grænsegængere mellem Danmark og Sverige - på et forvaltningscenter i Øresundsområdet.
3. Lovforslaget
3.1. Ligningen af personer og dødsboer ligger i dag i kommunerne. Ligningen ledes af en embedsmand.
Kommunerne kan med skatteministerens godkendelse gå sammen om at udpege en øverste ligningsansvarlig embedsmand. Den enkelte kommunalbestyrelses ansvar for ligningen ændres ikke derved.
Det foreslås, at denne godkendelsesordning erstattes med en ordning, hvorefter kommuner, der indgår aftale om at udpege en fælles ligningsansvarlig, blot skal orientere Told- og Skattestyrelsen herom i rimelig tid inden udpegningen iværksættes. Herved tydeliggøres, at kommunalbestyrelserne har ansvaret for, at skatteforvaltningen organiseres på en sådan måde, at de krav, som bl.a. de øverste ligningsmyndigheder fastsætter for ligningens udførelse, kan opfyldes.
Af hensyn til ligningsplanlægningen foreslås, at sådanne samarbejder kun kan etableres fra en 1. januar eller en 1. juli.
3.2. Det foreslås, at kommunalbestyrelser skal kunne gå sammen om at etablere kommunale fællesskaber efter § 60 i lov om kommunernes styrelse til løsning af de opgaver, der i dag er henlagt til den kommunale skattemyndighed.
Det kommunale fællesskab bliver en selvstændig forvaltningsmyndighed, adskilt fra den øvrige kommunale forvaltning. Fællesskabet overtager de skatteopgaver, der er henlagt til de kommunalbestyrelser, der står bag oprettelsen af fællesskabet.
En aftale om etablering af et sådant kommunalt fællesskab skal godkendes af den kommunale tilsynsmyndighed.
Med disse "§ 60-fællesskaber" får kommuner, der ønsker at etablere et samarbejde om skatteforvaltning mellem mange kommuner eller mellem kommuner med mange indbyggere, et stærkt organisatorisk redskab. Fællesskaberne skal således ledes af en bestyrelse, der sammensættes af mindst én repræsentant for hver af de deltagende kommuner. Denne bestyrelse overtager den enkelte kommunalbestyrelses ansvar for, at der udarbejdes en ligningsplan og at planen følges, samt for at udpege en embedsmand til at have ansvaret for den kommunale skattemyndigheds afgørelser. Bestyrelsen får endvidere bl.a. ansvaret for fællesskabets regnskaber og budgetter, ansættelsen af ledende medarbejdere i fællesskabet og organiseringen af fællesskabets arbejde.
Denne organisationsform giver således en mere entydig ledelse end de kommunalbestyrelsesledede samarbejder, og dermed mulighed for en mere effektiv ledelse af en stor organisation med mange interessenter. Og denne organisationsform giver en klarere fokusering på skatteforvaltningsopgaven end i de blandede kommunale forvaltninger.
3.3. Den stigende internationalisering, der bl.a. viser sig ved øget mobilitet blandt lønmodtagere, medfører øgede krav om særlig viden i skatteforvaltningerne og om kontakt med fremmede staters myndigheder. Specielt i Øresundsregionen efterspørges støtte til fremme af integrationen over Øresund.
Det foreslås derfor, at skatteministeren bemyndiges til i samarbejde med de kommunale repræsentanter at etablere et center i Øresundsområdet til ligning af skattepligtige personer, der bor her i landet, men har lønindkomst eller lignende fra Sverige, eller omvendt - såkaldte grænsegængere mellem Danmark og Sverige.
Centret vil blive søgt oprettet som et kommunalt center, men kan, hvis det ikke kan etableres på anden måde, etableres som et statsligt center. Oprettes centret som et statsligt center, kan skatteministeren indgå aftale med en kommunalbestyrelse, samarbejdende kommunalbestyrelser, jf. § 1 A, eller bestyrelsen for et ligningscenter, jf. § 1 B, om at udføre denne opgave mod et vederlag.
3.4. I dag kan kommuner kun etablere fælles skatteankenævn hvert fjerde år i forbindelse med valget til kommunalbestyrelsen. Dette forhold udgør en hindring for en hurtig effektivisering af skatteankenævnsstrukturen.
Det foreslås derfor, at kommuner skal kunne etablere fælles skatteankenævn i skatteankenævnsmedlemmernes fireårige funktionsperiode.
Det er tanken som opfølgning på dette forslag at effektivisere reglerne for sagsbehandlingen i skatteankenævnene.
Det er således bl.a. tanken, at klager, der kan afgøres i mindelighed mellem klageren og skatteankenævnssekretariatet, blot skal forelægges skatteankenævnets formand til godkendelse.
Den sagsfremstilling, som skatteankenævnet skal basere sin afgørelse på, skal i dag forelægges skatteankenævnet med en indstilling til klagens afgørelse, før begge dele sendes til klageren til udtalelse. Det er tanken at ændre denne ordning, således at sekretariatet uden forelæggelse for nævnet kan foretage høring af klageren over udkastet til sagsfremstillingen, og at der ved denne høring ikke skal medsendes et udkast til klagens afgørelse.
3.5. I dag påklages afgørelser om selskabsligning direkte til Landsskatteretten. Derimod påklages afgørelser om personligning først til det kommunale skatteankenævn, og først skatteankenævnets kendelse kan påklages til Landsskatteretten.
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til helt eller delvis at henlægge behandlingen i første instans af klager over selskabsligning til skatteankenævnene. Bemyndigelsen tænkes først udnyttet, når antallet af skatteankenævn er reduceret til et sådant niveau, at det enkelte skatteankenævn gennemsnitligt kan påregnes at få et ikke ubetydeligt antal klager over selskabsligning til behandling. Bemyndigelsen tænkes ikke udnyttet for så vidt angår de store selskaber, der lignes af Selskabsrevisionen i ToldSkat.
3.6. I dag sekretariatsbetjenes skatteankenævnene af kommunerne. Dette spreder sekretariatsbetjeningen på mange forvaltninger og giver anledning til habilitetsspørgsmål.
Derfor lægges der i lovforslaget op til, såvel for at styrke retssikkerheden som for at muliggøre effektiviseringer, at koncentrere sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene på få forvaltninger, der organisatorisk er adskilt fra de myndigheder, hvis afgørelser skatteankenævnene kan prøve.
Det forudsættes således, at der højst bliver et sekretariat for hver amt.
Det foreslås i forbindelse hermed, at ansvaret for sekretariatsbetjeningen overgår til staten.
Men regeringen ser gerne, at sekretariatsbetjeningen udføres af kommunerne. Det foreslås derfor, at skatteministeren bemyndiges til at indgå aftaler med en kommunalbestyrelse, samarbejdende kommunalbestyrelser, jf. § 1 A, eller bestyrelsen for et ligningscenter, jf. § 1 B, om sekretariatsbetjening af skatteankenævn mod et vederlag. Udførelsen af sekretariatsopgaven i et amt kan således overlades til en enkelt kommune eller til samarbejdende kommuner. Men der skal være en klar organisatorisk adskillelse mellem den kommunale skattemyndighed og sekretariatet.
Vil kommunerne ikke påtage sig sekretariatsopgaven, må staten udføre opgaven, og det vil i givet fald ske på den for den statslige organisation mest hensigtsmæssige måde.
Denne ændring af sekretariatsbetjeningen sættes i værk fra den 1. juli 2003.
I og med ansvaret for sekretariatsbetjeningen flyttes fra kommunerne til staten er forslaget omfattet af Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT-reglerne).
3.7. I dag skal hver enkelt kommune årligt udarbejde en plan for ligningen af kommunens borgere. Planen skal følge den overordnede plan, Ligningsrådet har godkendt for hele landet for det pågældende år.
Det foreslås, at kommuner, der samarbejder om skatteforvaltning, skal kunne vælge at udarbejde fælles planer for den ligning, der udføres i samarbejdet.
Det foreslås endvidere, at Ligningsrådet skal kunne udarbejde flerårige landsplaner for ligningen. Ligesom de årlige ligningsplaner, Ligningsrådet udarbejder i dag, vil en sådan flerårig ligningsplan være bindende for kommunerne.
3.8. De gennemsnitlige sagsbehandlingstider i skatteankenævn er for lange. Det skyldes mange forhold, herunder en klagers brug af en sagkyndig bistand med en "fuld kalender".
Den, der klager til et skatteankenævn, har ikke kun ret til at afgive en udtalelse over den sagsfremstilling, der skal lægges til grund for skatteankenævnets afgørelse af klagen, men også ret til at afgive en særlig skriftlig eller mundtlig udtalelse overfor skatteankenævnet.
Som bidrag til at nedbringe de lange sagsbehandlingstider foreslås, at skatteankenævn overfor klagere, der har anmodet om at fremsætte en udtalelse overfor skatteankenævnet, skal kunne fastsætte en frist herfor i tilfælde, hvor det trækker ud med at afgive denne udtalelse.
3.9. Den udvikling, der foregår på det digitale område, indebærer store muligheder for at effektivisere den offentlige forvaltning. Men den lovgivning, der ligger til grund for den offentlige forvaltning, er ikke altid fulgt med den tekniske udvikling. Eksempelvis kan lovbestemte formkrav indeholde barriere for digital kommunikation mellem den offentlige forvaltning og borgerne, f.eks. krav om skriftlighed eller om underskrift.
Ved lov nr. 215 af 22. april 2002 er de enkelte ministre bemyndiget til på hver deres sagsområde at fastsætte regler for anvendelse af digital kommunikation til den offentlige forvaltning, men ikke regler for anvendelse af digital kommunikation fra den offentlige forvaltning.
På skatteministerens sagsområde, hvor den offentlige forvaltning behandler store sagsmængder og i betydeligt omfang kommunikerer med brede dele af befolkningen, er det af afgørende betydning for tilrettelæggelsen af en effektiv forvaltning med borgerservice, at de digitale muligheder kan udnyttes fuldt ud, herunder muligheder for at kommunikere digitalt med borgerne. På den anden side skal der også tages hensyn til, at en borger skal have ret til at få meddelelser fra det offentlige, der ikke er digitaliserede.
Det foreslås derfor, at bemyndige skatteministeren til på sit sagsområde at fastsætte regler for digital kommunikation fra den offentlige forvaltning i tilfælde, hvor den pågældende borger har accepteret denne mulighed.
I forbindelse hermed stilles der også forslag om, at skatteministeren kan fastsætte regler om udstedelse af dokumenter uden underskrift, eller med maskinelt gengiven underskrift eller på tilsvarende måde.
Forslagene har til formål at fjerne eventuel tvivl om disse meddelelsers retlige betydning.
4. Økonomiske konsekvenser
4.1. Provenumæssige konsekvenser
Som udgangspunkt har forslaget ikke direkte provenumæssige konsekvenser, men de øgede muligheder for kommunernes samarbejde om skatteforvaltningen og den ændrede klagestruktur, der ligger i lovforslaget, vil kunne medføre en forbedret og mere ensartet ligning med såvel forhøjelser som nedsættelser af skatteansættelserne.
4.2. Administrative konsekvenser for det offentlige
Løbende udgifter
Ligningscentre
Muligheden for oprettelse af kommunale ligningscentre indebærer muligheder for effektivisering af den kommunale skatteforvaltning. Det er vurderingen, at der vil være et meget betydeligt effektiviseringspotentiale. De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Skatteankenævn
Forslagets målsætning om en markant reduktion i antallet af skatteankenævn giver mulighed for besparelser for det offentlige. Udgifterne til de nuværende skatteankenævn skønnes med usikkerhed at være ca. 25 mio. kr. Med en reduktion af antallet af skatteankenævn til f.eks. 50 skønnes de samlede udgifter at kunne reduceres til ca. 10 mio. kr. Omlægningen indebærer derfor en potentiel besparelse for det offentlige i størrelsesordenen 15 mio. kr. årligt. Lovforslaget åbner mulighed for effektiviseringer i kommunerne. De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Sekretariatsbetjening af skatteankenævnene
Nedlæggelsen af de kommunale skatteankenævnssekretariater skønnes med usikkerhed at give kommunerne en årlig besparelse på ca. 120 mio. kr., der er omfattet af DUT-reglerne. Oprettelsen af højst 16 nye statslige skatteankenævnssekretariater skønnes at give staten en årlig merudgift på ca. 82 mio. kr. Omlægningen af sekretariatsbetjeningen skønnes derfor med usikkerhed at give en samlet årlig offentlig besparelse i størrelsesordenen 38 mio. kr. De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Såfremt antallet af ankenævn væsentligt overstiger 50, vil der være en mindre stigning i udgifterne til sekretariatsbetjeningen på op til 4 mio. kr. årligt som følge af bl.a. øget rejseaktivitet. Da der i givet fald er tale om merudgifter, som staten påføres af kommunerne, vil udgifterne ud fra DUT-lignende betragtninger blive medtaget ved forhandlingerne med de kommunale parter om de kommunaløkonomiske konsekvenser.
Selskabsligning
Såfremt bemyndigelsen til at lade klager over afgørelser vedrørende selskaber behandle af skatteankenævnene som 1. klageinstans udnyttes, skønnes det at medføre øgede udgifter i størrelsesordenen 7 mio. kr. årligt. Beløbet fremkommer som nettovirkningen af, at der skal anvendes flere årsværk til sekretariatsbetjening af skatteankenævnene, og færre årsværk til sagsbehandling i Landsskatteretten.
Digital forvaltning
Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at skønne over eventuelle administrative konsekvenser af en udnyttelse af bemyndigelsen vedrørende digital forvaltning.
Engangsudgifter for ToldSkat
Muligheden for at oprette kommunale ligningscentre skønnes at medføre engangsudgifter på 3,5 mio. kr. til tilretning af edb-systemer.
Omlægning af klagestrukturen skønnes at medføre engangsudgifter på 3,9 mio. kr. til tilretning af edb-systemer.
Oprettelse af et center for ligning af grænsegængere mellem Danmark og Sverige skønnes at medføre engangsudgifter på 4,4 mio. kr. til tilretning af edb-systemer.
Ovenstående skøn er afgivet under forudsætning af, at løsningerne for alle disse dele af loven gennemføres som én samlet løsning. Udskydes eller fravælges gennemførelsen af dele af lovforslaget, vil gennemførelsen af de enkelte dele blive omkring 20 pct. dyrere.
Det er endvidere en forudsætning, at omkostningerne ved oprettelse eller ophør af kommunale samarbejder afholdes af de berørte kommuner.
5. Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
8. Forhold til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
9. Høring
Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring i Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Den Danske Skatteborgerforening, Landbrugets Rådgivningscenter ved Århus, Håndværksrådet, Advokatrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Danske Revisorer, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen og HK-Kommunal.
Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Som udgangspunkt har forslaget ikke direkte provenumæssige konsekvenser, men de øgede muligheder for kommunernes samarbejde om skatteforvaltningen og den ændrede klagestruktur, der ligger i lovforslaget, vil kunne medføre en forbedret og mere ensartet ligning med såvel forhøjelser som nedsættelser af skatteansættelserne.
Administrative konsekvenser for stat, amt og kommuner
Ligningscentre
Muligheden for oprettelse af kommunale ligningscentre indebærer muligheder for effektivisering af den kommunale skatteforvaltning. Det er vurderingen, at der vil være et meget betydeligt effektiviseringspotentiale. De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Skatteankenævn
Forslagets målsætning om en markant reduktion i antallet af skatteankenævn indebærer en potentiel besparelse for det offentlige i størrelsesordenen 15 mio. kr. årligt. Lovforslaget åbner mulighed for effektiviseringer i kommunerne. De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Sekretariatsbetjening af skatteankenævnene
Omlægningen af sekretariatsbetjeningen skønnes med usikkerhed at give en samlet årlig offentlig besparelse i størrelsesordenen 38 mio. kr. De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Såfremt antallet af ankenævn væsentligt overstiger 50, vil der være en mindre stigning i udgifterne til sekretariatsbetjeningen på op til 4 mio. kr. årligt. Udgifterne vil ud fra DUT-lignende betragtninger blive medtaget ved forhandlingerne med de kommunale parter om de kommunaløkonomiske konsekvenser.
Selskabsligning
Såfremt bemyndigelsen til at lade klager over afgørelser vedrørende selskaber behandle af skatteankenævnene som 1. klageinstans udnyttes, skønnes det at medføre øgede udgifter i størrelsesordenen 7 mio. kr. årligt.
Engangsudgifter for ToldSkat
Muligheden for oprettelse af kommunale ligningscentre skønnes at medføre engangsudgifter på 3,5 mio. kr. til tilretning af edb-systemer.
Omlægningen af klagestrukturen skønnes at medføre engangsudgifter på 3,9 mio. kr. til tilretning af edb-systemer.
Oprettelse af centre til ligning af grænsegængere skønnes at medføre engangsudgifter på 4,4 mio. kr. til tilretning af edb-systemer.
Udskydes eller fravælges gennemførelsen af dele af lovforslaget, vil gennemførelsen af de enkelte dele blive omkring 20 pct. dyrere.
Det er endvidere en forudsætning, at omkostningerne ved oprettelse eller ophør af kommunale samarbejder afholdes af de berørte kommuner.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forhold til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ad § 1 og § 1 A: Den gældende § 1 indeholder bestemmelser om kommunalbestyrelsens ansvar for ligningsplanen og for udpegningen af en ligningsansvarlig embedsmand. Derudover indeholder bestemmelsen regler om etablering af fælles skatteforvaltning mellem kommuner med skatteministerens godkendelse.
Det foreslås, at bestemmelsen redaktionelt opdeles i to paragraffer; § 1 og § 1 A.
Det foreslås i den forbindelse præciseret, at det sagsområde, som den ligningsansvarlige embedsmand har ansvaret for, ikke kun er de sagsområder, der er opregnet i § 2, men alle de sagsområder, der ved lov eller skatteministerens bestemmelse (det vil normalt sige i Sagsudlægningsbekendtgørelsen) er henlagt til den kommunale skattemyndighed. Herved inddrages forskudsregistrering og en række dispensationskompetencer under denne persons ansvarsområde.
Efter den gældende § 1, stk. 3, kan udpegning af en fælles ligningsansvarlig for flere kommuner kun ske med skatteministerens godkendelse. Det foreslås, at dette godkendelseskrav erstattes af en pligt til blot skriftligt at orientere Told- og Skattestyrelsen eller den, Told- og Styrelsen bemyndiger dertil, om aftalen om en fælles ligningsansvarlig. Underretningen skal gives senest en måned før, aftalen sættes i værk.
Baggrunden for forslaget er, at det overordnede ansvar for organiseringen af ligningen af personer og dødsboer i den enkelte kommune som udgangspunkt ligger hos kommunalbestyrelsen. Dette gælder også i samarbejdssituationer. Denne placering af ansvaret ønskes der ikke ændret på.
I forslaget om underretning ligger tillige, at Told- og Skattestyrelsen eller den, Told- og Styrelsen bemyndiger dertil, skriftligt skal orienteres senest en måned, før en kommune enten udtræder af eller indtræder i et eksisterende samarbejde, eller kredsen af skattepligtige, der er henført under samarbejdet, ændres.
Manglende overholdelse af denne underretningspligt kan indebære, at der ikke kan åbnes for, at samarbejdet elektronisk kan trække på oplysninger i de registre, som Told- og Skattestyrelsen administrerer.
Det foreslås, under hensyntagen til ligningsplanlægningen og den korte varslingsfrist på kun en måned, at et sådant samarbejde om en fælles ligningsansvarlig kun kan etableres, ændres eller ophæves fra en 1. januar eller en 1. juli.
I adgangen til at udpege en fælles ligningsansvarlig ligger ikke en adgang til at opdele den ligningsansvarliges opgaver. Den fælles ligningsansvarlige har alle den kommunale skattemyndigheds beføjelser overfor de borgere, der er henført under samarbejdet. Men en kommune kan vælge kun at overføre en gruppe af skattepligtige under samarbejdet, f.eks. kun de erhvervsdrivende.
Det foreslås, at kommunalbestyrelser, der har etableret fælles skatteforvaltning, får ret til at lave fælles ligningsplaner for samarbejdet, jf. forslaget til § 1 A, stk. 3. Af systemmæssige årsager, og fordi muligheden for at udtræde af et samarbejde må bevares, vil bl.a. udsøgningskriterier dog fortsat skulle indberettes på hver enkelt af de samarbejdende kommuner.
Denne samarbejdsmulighed fritager ikke den enkelte kommunalbestyrelse for ansvaret efter § 1, stk. 1, for, at der udarbejdes en plan for ligningen af kommunes borgere, og at planen følges. Den enkelte kommunalbestyrelse skal således godkende den fælles ligningsplan og i fornødent omfang sikre sig, at planen følges.
En fælles ligningsplan åbner for, at det ligningsarbejde, der udføres af den fælles skatteforvaltning, kan tilrettelægges mere effektivt, herunder at man i visse år kan vælge at koncentrere ligningsindsatsen på skatteydere i nogle af de samarbejdende kommuner med den virkning, at skatteydere i andre af disse kommuner midlertidigt ikke kontrolleres lige så grundigt.
Ad § 1 B: Det foreslås, at kommuner, der ønsker at samarbejde om skatteforvaltning, skal kunne danne et kommunalt fællesskab efter § 60 i lov om kommunernes styrelse til løsning af denne opgave.
Det indebærer, at der dannes en ny forvaltningsmyndighed, der overtager alle kommunalbestyrelsens opgaver som kommunal skattemyndighed. Der kan således ikke som ved "løse" samarbejder efter § 1 A foretages en delvis overførsel af skattepligtige under fællesskabet.
Baggrunden for forslaget er, at det "løse" samarbejde, som kommuner kan etablere efter § 1 A, skønnes ikke at skabe mulighed for dannelse af en organisation, der er tilstrækkelig stærk til effektivt at styre store samarbejder.
Efter § 60 i lov om kommunernes styrelse kræver "aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter denne lov, . . . tilsynsmyndighedens godkendelse, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen."
Det følger af bestemmelsen, at aftaler om etablering af kommunale fællesskaber skal godkendes af de for hvert amt nedsatte tilsynsråd, jf. den kommunale styrelseslovs § 48, stk. 1. Aftaler, hvori Bornholms Kommune, Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune deltager, skal alene godkendes af indenrigsministeren, jf. den kommunale styrelseslovs § 60, stk. 1, 2. pkt.
Ved den kommunale tilsynsmyndigheds godkendelse sikres bl.a., at samarbejdet er lovligt, og at samarbejdsaftalen i fornødent omfang indeholder bestemmelser om den kommunale tilsynsmyndigheds godkendelse af visse dispositioner, særligt beslutninger vedrørende ændring eller ophævelse af aftalen og om ind- eller udtræden af fællesskabet.
Bestyrelsen for et kommunalt fællesskab, der dannes efter den kommunale styrelseslovs § 60, får bevillingsmyndigheden på det forvaltningsområde, der overføres til fællesskabet, jf. den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 2, 1. pkt., i stedet for de deltagende kommunalbestyrelser.
Efter forslaget kan etablering af et sådant kommunalt fællesskab, eller en kommunes indtræden i eller udtræden af et sådant kommunalt fællesskab, kun ske med virkning fra en 1. januar eller en 1. juli.
Det foreslås, på linie med forslaget til § 1 A om udpegning af en fælles ligningsansvarlig, at de kommunalbestyrelser, der opretter et kommunalt fællesskab, blot skriftligt skal orientere Told- og Skattestyrelsen eller den, Told- og Skattestyrelsen bemyndiger dertil, om etableringen senest en måned før, aftalen sættes i værk.
I underretningsordningen ligger tillige, at Told- og Skattestyrelsen eller den, Told- og Skattestyrelsen bemyndiger dertil, skriftligt skal orienteres senest en måned før eventuelle ændringer i samarbejdsaftalen sættes i værk, eller samarbejdsaftalen bringes til ophør.
Manglende overholdelse af underretningspligten kan indebære, at der ikke kan åbnes for, at det kommunale fællesskab elektronisk kan trække på oplysninger i de registre, som Told- og Skattestyrelsen administrerer.
Efter forslaget skal det kommunale fællesskab ledes af en bestyrelse, der sammensættes af mindst én repræsentant for hver af de deltagende kommuner. Antallet af medlemmer, herunder sammensætningen af bestyrelsen fastsættes i samarbejdsaftalen.
De kommuner, der etablerer fællesskabet, bestemmer selv, om der er kommuner, der skal repræsenteres i bestyrelsen af mere end én repræsentant.
Den enkelte kommunalbestyrelse bestemmer selv, om den person, der repræsenterer kommunen i bestyrelsen, tillige skal være medlem af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har instruktionsbeføjelse over for repræsentanten, uanset om den pågældende er kommunalbestyrelsesmedlem. Kommunalbestyrelsen bestemmer selv, i hvilket omfang repræsentanten i sit bestyrelsesarbejde skal undergives instruktion, og i hvilket omfang repræsentanten skal orientere kommunalbestyrelsen om arbejdet i det kommunale fællesskab.
Fællesskabets bestyrelse overtager de enkelte kommunalbestyrelsers ansvar efter § 1 for ligningsplanen og ansvaret for udpegningen af en ligningsansvarlig embedsmand. Bestyrelsen overtager også kommunalbestyrelsernes ansvar for den kommunale skatteforvaltning i øvrigt, men naturligvis ikke kompetencen til at udskrive skatter. Bestyrelsens opgaver bliver bl.a. at godkende det kommunale fællesskabs regnskaber og budgetter, ansætte ledende medarbejdere og godkende organisationen af fællesskabet. Bestyrelsen kan ikke behandle afgørelser, der er truffet under den ligningsansvarlige embedsmands ansvarsområde, eksempelvis afgørelser om skatteansættelser.
Ud over at løse de deltagende kommuners skatteforvaltningsopgaver, kan et kommunalt fællesskab efter denne bestemmelse også indgå aftale med skatteministeren om at forvalte grænsegængere mellem Danmark og Sverige efter § 1 C, udføre sekretariatsbetjening af skatteankenævn eller ligning af selskaber.
Mellemregninger mellem Told- og Skattestyrelsen og de kommuner, der deltager i det kommunale fællesskab, foretages med den pågældende kommune og ikke med fællesskabet. Aftaler om et kommunalt fællesskab, herunder om fælles ligningsplaner ændrer således ikke ved reglerne for statens afregning til de enkelte kommuner. Vederlag for sekretariatsbetjening af skatteankenævn eller selskabsligning mv., der foretages af et kommunalt fællesskab, afregnes dog over for det kommunale fællesskab.
De medarbejdere, som det kommunale fællesskab beskæftiger, kan være ansat i de samarbejdende kommuner, men udlånt til fællesskabet. I så fald skal fællesskabets ledelse have de fulde instruktionsbeføjelser vedrørende arbejdets udførelse over for den pågældende medarbejder.
Selv om et kommunalt fællesskab som dette udgør en selvstændig forvaltningsenhed, adskilt fra de deltagende kommuners øvrige forvaltninger, forslås de almindelige regler for udveksling af oplysninger mellem en kommunes forskellige forvaltningsgrene opretholdt i forholdet mellem fællesskabet og de deltagende kommuner.
I relation til Told- og Skattestyrelsens edb-systemer oprettes fællesskabet ikke som en ny myndighed, men etableres med et teknisk "myndighedsnummer". Oplysninger om borgere mv. registreres som hidtil under den enkelte kommunes nummer. Begrundelsen herfor er, at den enkelte kommune skal kunne vælge at udtræde af fællesskabet.
Det er tanken, at der i samarbejde mellem Indenrigsministeriet, Skatteministeriet, Kommunernes Landsforening, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune vil blive udarbejdet en vejledende standardvedtægt for etablering af kommunale fællesskaber som nævnt i § 1 B.
Ad § 1 C: Informationsbarriererne på skatteområdet er en af de barrierer for integration, der oftest peges på i Øresundsregionen. Der peges på, at der er behov for bedre information af borgere og virksomheder, således at der kan gives klare og entydige svar på tolkningen af samspillet mellem danske og svenske regler. I den forbindelse skal det bemærkes, at et lands skatteregler ofte spiller sammen med regler på andre forvaltningsområder, f.eks. sociale regler.
Ligningen af personer, der bor i et land og arbejder i et andet land, de såkaldte "grænsegængere", er som udgangspunkt mere kompleks end ligningen af personer, der bor og arbejder i samme land, og denne ligning kræver ofte kontakt mellem forvaltningsmyndigheder over landegrænsen.
Det foreslås derfor, at der etableres et videnscenter vedrørende de skattemæssige forhold for grænsegængere mellem Danmark og Sverige. Centret skal kunne besvare spørgsmål om disse forhold og foretage ligning mv. af sådanne personer.
Efter forslaget kan skatteministeren efter forhandling med de kommunale repræsentanter bestemme, at der skal oprettes et sådan center i Øresundsområdet, herunder hvilke kommuner, der skal henføres under centrets kompetence.
Centrets drift finansieres af de kommuner, der henhører under centret.
Det center, der oprettes, kan oprettes som et kommunalt center eller som et blandet kommunalt/statsligt center. Kan skatteministeren ikke nå til en forståelse med de kommunale repræsentanter, kan centret oprettes som et rent statsligt center. Oprettes centret med statslig deltagelse, bestemmer skatteministeren efter forhandling med de kommunale repræsentanter, hvorledes statens udgift ved centrets etablering og drift skal finansieres af de kommuner, der henhører under centret, idet kommunerne også i dette tilfælde skal finansiere centrets etablering og drift.
Oprettes centret som et statsligt center, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, indgå aftale med en kommunalbestyrelse, med kommunalbestyrelser der samarbejder om skatteforvaltning som nævnt i § 1 A, eller med bestyrelsen for et ligningscenter som nævnt i § 1 B om udførelse af denne opgave mod et vederlag.
Efter bestemmelsen bestemmer skatteministeren den måde, hvorpå centret skal organiseres.
Oprettes centret som et kommunalt center, kan skatteministeren bestemme, om centret skal henlægges under skatteforvaltning i en bestemt kommune, herunder et "løst" kommunalt samarbejde som nævnt i § 1 A, eller et ligningscenter som nævnt i § 1 B, eller om der efter reglerne i § 60 i kommunestyrelsesloven skal oprettes en særlig forvaltningsenhed til at løse denne opgave.
Oprettes centret som et samarbejde mellem staten og kommuner, kan skatteministeren bestemme, at centret skal oprettes som en selvstændig forvaltningsenhed med en bestyrelse, der sammensættes af repræsentanter for staten og kommunerne.
Oprettes centret som et rent statsligt center, kan skatteministeren bestemme, at centret skal henlægges under en regional told- og skattemyndighed.
Afgrænsningen af hvilke personer, der kan henføres til ligning i et sådan center, er foretaget i loven. Det er fysiske personer, der opfylde et af følgende kriterier
1) Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, hvis primære indkomst hidrører fra personligt arbejde eller selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes i Sverige. Det samme gælder indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 5 A, stk. 2 og 3.
2) Skattepligtige, der er hjemmehørende i Sverige, herunder efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og hvis primære indkomst hidrører fra personligt arbejde eller selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her til landet. Det samme gælder indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 5 A, stk. 2 og 3.
Denne afgrænsning af personkredsen svarer til den, der anvendes i den fælles dansk-svenske pendlerstatistik, hvorefter der ca. er 3.200 svensk bosatte pendlere med arbejde i den danske del af Øresundsregionen, mens der er godt 200 dansk bosatte, der arbejder i den svenske del af Øresundsregionen (Øresundsregionen er i denne forbindelse defineret som Danmark Øst for Storebælt og Skåne Len).
De indkomster, der kan kvalificere til ligning i centret, er de samme indkomster, der anses for at være kvalificeret indkomst efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit 1 A. Kvalificeret indkomst efter grænsegængerreglerne er ud over indkomst fra personligt arbejde (såvel i som uden for tjenesteforhold) og selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. kildeskattelovens § 5 A, stk. 1, også arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelse samt dagpenge ved sygdom og fødsel, jf. kildeskattelovens § 5 A, stk. 2. Tilsvarende anses pensioner, ventepenge o.l. for at være kvalificeret indkomst, jf. kildeskattelovens § 5 A, stk. 3.
Skatteministeren kan inden for denne afgrænsning fastsætte nærmere regler for, hvilke personer der skal henføres til ligning i centret.
I det omfang centret træffer afgørelser om personligning, skal centrets afgørelser kunne påklages til et skatteankenævn. Det er herved forudsat, at klager over centrets afgørelser koncentreres på kun et skatteankenævn.
Efter forslaget kan skatteministeren efter forhandling med de kommunale repræsentanter bestemme, hvilket skatteankenævn der skal behandle klager over centrets afgørelser. Udgiften ved det merarbejde, der herved påføres det pågældende skatteankenævn, afholdes af de kommuner, hvis borgere henhører under nævnet.
Alternativt kan skatteministeren efter forhandling med de kommunale repræsentanter bestemme, at kommuner, der henhører under centret, kan etablere et fælles skatteankenævn til behandling af klager over centrets afgørelser. I så fald finder reglerne i § 6 om etablering af fælles skatteankenævn tilsvarende anvendelse.
Til nr. 2
Ligningen af selskaber og andre juridiske personer, bortset fra dødsboer, er statens ansvar, men ligningen udføres i vidt omfang af kommuner efter aftale med Told- og Skattestyrelsen. Klager over afgørelser om ligning af selskaber mv. påkendes af Landsskatteretten.
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at ændre denne klagevej, således at afgørelser om ligning af selskaber mv. skal indgives til skatteankenævnet, og først derefter kan forelægges Landsskatteretten til afgørelse. Herved muliggøres en samling af klageveje vedrørende person- og selskabsligning.
Baggrunden for forslaget om en bemyndigelse er, at landets inddeling i skatteankenævnsområder er overladt til de enkelte kommuner.
Vælger kommunerne at inddele landet i mange skatteankenævn, vil bemyndigelsen ikke blive udnyttet, fordi det enkelte skatteankenævn i givet fald i gennemsnit kun vil få nogle få selskabssager til prøvelse. Det skønnes ikke hensigtsmæssigt at henlægge afgørelsen af klager over ligning af selskaber mv. til nævn med kun lidt erfaring med selskabssager.
Bemyndigelsen forventes derfor ikke udnyttet foreløbig.
Bemyndigelsen kan anvendes således, at kun afgrænsede grupper af selskaber mv. henlægges til skatteankenævnene. Det er således ikke tanken at henlægge klager over ligning af de selskaber, der lignes af Selskabsrevisionen i ToldSkat, til skatteankenævn.
Til nr. 3 og 4
Det foreslås, at lempe de gældende betingelser for etablering af fælles skatteankenævn mellem kommuner.
Det foreslås, at kommunalbestyrelser får en umiddelbar ret til at etablere fælles skatteankenævn, når visse i loven nærmere angivne betingelser er opfyldt. Kommunalbestyrelserne skal således ikke som i dag søge om skatteministerens godkendelse hertil.
Det foreslås, at der åbnes for, at fælles skatteankenævn skal kunne etableres inde i den ordinære fireårige funktionsperiode for resten af denne periode. En sådan ændring i funktionsperioden indebærer, at funktionsperioden for medlemmerne af de skatteankenævn, der nedlægges, afkortes tilsvarende. Men der vil kunne foretages genvalg som medlem af det nye skatteankenævn.
Det foreslås, at den gældende betingelse, hvorefter et fælleskommunalt skatteankenævn kun kan etableres mellem kommuner, der ligger i samme told- og skatteregion, opgives, således at kommuner kan gå sammen om etablering af et fælles skatteankenævn på tværs af grænserne for landets inddeling i told- og skatteregioner.
Det foreslås, at kommuner, der ønsker at etablere et fælles skatteankenævn, stilles frit med hensyn til fordelingen af pladserne i nævnet. Kommunerne vil således f.eks. kunne vælge mellem at fordele pladserne efter "hoveder eller høveder", eller en kombination heraf.
Af hensyn til, at skatteministeren skal stille sekretariatsbetjening til rådighed for skatteankenævnet, skal Told- og Skattestyrelsen skriftligt orienteres om samarbejdsaftalen senest tre måneder før skatteankenævnet begynder sit virke, således at Told- og Skattestyrelsen får tid til at tilrettelægge sekretariatsbetjeningen, herunder tid til at indgå eventuel aftale med kommuner om sekretariatsbetjeningen. Told- og Skattestyrelsen vil dog efter forslaget kunne dispensere fra denne frist.
Til nr. 5
Formanden eller næstformanden skal deltage i alle skatteankenævnets afgørelser, og i tilfælde af stemmelighed er deres stemmer udslagsgivende.
Det foreslås præciseret, at hvis såvel formanden som næstformanden deltager, er det alene formandens stemme, der er udslagsgivende.
Til nr. 6
Efter bestemmelsen ligger ansvaret for sekretariatsbetjeningen hos skatteministeren, men skatteministeren, eller den ministeren bemyndiger dertil, kan indgå aftaler med kommunalbestyrelser eller bestyrelser for ligningscentre om at løse denne opgave mod betaling.
Det er tanken, at der højst skal være et sekretariat for hver amt; i alt højst 16 sekretariater. Det indebærer, at kommunal sekretariatsbetjening som udgangspunkt må ske i et samarbejde mellem kommunerne i et amt. Men alle amtets kommuner behøver ikke at deltage i arbejdet. En enkelt kommune eller et samarbejde mellem enkelte kommuner i amtet kan få opgaven for hele amtet.
Omfatter et skatteankenævn kommuner i flere amter, bestemmer skatteministeren, hvilket sekretariat der skal betjene nævnet.
Denne koncentration af sekretariatsbetjeningen skal ikke betyde ringere borgerservice end i dag. Sekretariaternes medarbejdere vil derfor komme ud i lokalområderne, hvor skatteankenævnene holder deres møder.
Efter bestemmelsen skal sekretariatsbetjeningen organisatorisk være adskilt fra den myndighed, hvis afgørelser skatteankenævnet kan klagebehandle. Det skyldes, at der ikke må kunne stilles spørgsmål ved sekretariaternes habilitet.
Det vil således blive en forudsætning for en aftale om kommunal sekretariatsbetjening, at kommunen eller kommunerne kan tilbyde en organisation, hvor sekretariatet ikke er underlagt chefen for en kommunal skatteforvaltning, og personalet i sekretariatet organisatorisk er klart adskilt fra personalet i en kommunal skatteforvaltning.
Som i dag vil sekretariaterne af økonomiske grunde ikke få adgang til at indberette skatteankenævnenes kendelser til Told- og Skattestyrelsens terminalsystemer. Denne indberetning må foretages af den kommune, hvor klageren bor. Men sekretariaterne vil få forespørgselsadgang til disse systemer.
I det omfang kommunerne ikke ønsker at påtage sig sekretariatsopgaven, vil opgaven blive udført af den statslige told- og skatteforvaltning på den for denne forvaltning mest hensigtsmæssige måde. Statslig sekretariatsbetjening kan således koncentreres på kun få sekretariater.
Til nr. 7
Der henvises til det ovenfor anførte til nr. 2.
Til nr. 8
Efter § 12 A, stk. 2, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, indgå aftale med en kommunalbestyrelse om udførelse af selskabsligning på statens vegne.
Det foreslås præciseret, at en sådan aftale om kommunal ligning af selskaber også kan indgås med bestyrelsen for et ligningscenter som nævnt i § 1 B.
Forslaget berører ikke de eksisterende aftaler mellem Told- og Skattestyrelsen og kommuner om selskabsligning.
Til nr. 9
Det foreslås, at der åbnes for, at Ligningsrådet kan vælge at fastsætte flerårige planer for ligningen.
De kommunale ligningsplaner vil i givet fald skulle indrettes derefter.
Til nr. 10
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagene under § 1, nr. 1, om adgang til at etablere kommunale fællesskaber om skatteforvaltning (§ 1 B) og et kommunalt grænsegængercenter (§ 1 C).
Til nr. 11
Der er i dag modstrid mellem § 20 C, stk. 1, og § 23, stk. 1, nr. 6.
Efter § 20 C, stk. 1, kan afslag på anmodning om bindende forhåndsbesked og myndighedernes opgørelse af tidsforbruget ved besvarelsen af en bindende forhåndsbesked ikke påklages til anden administrativ myndighed. Efter § 23, stk. 1, nr. 6, kan der klages til Landsskatteretten over sådanne afgørelser.
Det foreslås præciseret, at der ikke kan klages administrativt over myndighedernes opgørelse af tidsforbruget ved besvarelse af en bindende forhåndsbesked. Det svarer til retstilstanden før ændringen af § 23 ved lov nr. 1098 af 29. december 1997.
Det foreslås samtidig præciseret, at Ligningsrådets afvisning af at give en bindende forhåndsbesked kan påklages til Landsskatteretten.
Til nr. 12
Der henvises til det ovenfor anførte til nr. 2.
Til nr. 13
Forslaget er af redaktionel karakter.
Til nr. 14
I § 21, stk. 3, sidste pkt., er det forudsat, at den, der har klaget til skatteankenævnet, har ret til udover den begrundelse, der er givet ved klagens indgivelse, og udover de bemærkninger, der gives til den sagsfremstilling, nævnet lader udarbejde at fremføre sine synspunkter vedrørende klagen overfor skatteankenævnet, enten skriftligt eller mundtligt, inden nævnet afgør klagen.
I praksis har det vist sig, at det kan være forbundet med vanskeligheder at få en udtalelse indenfor en rimelig tid, specielt når det drejer sig om et møde med skatteankenævnet, fordi klageren eller dennes sagkyndige bistand ofte har en fyldt kalender. Foretræde for skatteankenævnet må jo normalt ske på et af skatteankenævnets ordinære møder, bl.a. fordi skatteankenævnet er et kollegialt organ.
Som bidrag til at muliggøre en hurtigere sagsbehandling i skatteankenævnene foreslås det derfor, at skatteankenævnet bemyndiges til i den enkelte sag at fastsætte en frist for afgivelse af en sådan udtalelse overfor nævnet. Fristen kan efter forslaget ikke fastsættes til under 14 dage, og fristen kan kun fastsættes på grundlag af en konkret bedømmelse af behovet i den enkelte sag for en sådan frist.
Det er tanken i forretningsordenen for skatteankenævn at bemyndige det enkelte skatteankenævn til at henlægge denne beføjelse til formanden for nævnet.
Til nr. 15 og 16
Forslagene er af redaktionel karakter.
Til nr. 17
Det foreslås præciseret, at Ligningsrådets afvisning af at give en bindende forhåndsbesked kan påklages til Landsskatteretten.
I øvrigt henvises til bemærkningerne ovenfor til nr. 11.
Til nr. 18
Forslaget er af redaktionel karakter.
Til nr. 19
Efter forslaget præciseres, at skatteministeren efter § 38 A, stk. 2, administrativt kan henlægge klagekompetence til Landsskatteretten. Forslaget skal ses i lyset af det ønskelige i at samle klageveje.
Til nr. 20
Bestemmelsen i stk. 1 skal ses i sammenhæng med § 32 a i forvaltningsloven, hvorefter de enkelte ministre er bemyndiget til på hver deres sagsområde at fastsætte regler for anvendelse af digital kommunikation til den offentlige forvaltning.
Med den her foreslåede bestemmelse bemyndiges skatteministeren til på sit sagsområde at fastsætte regler for anvendelse af digital kommunikation fra den offentlige forvaltning.
Bestemmelsen forudsættes udnyttet under hensyntagen til, at den enkelte borger skal have ret til at fravælge digital kommunikation, således at de meddelelser, den offentlige forvaltning sender til den pågældende, ikke er digitaliserede. Dette hensyn tænkes varetaget på den måde, at den enkelte borger skal tilvælge muligheden for at modtage digitale meddelelser fra skatteforvaltningen, før denne mulighed kan anvendes over for den pågældende.
Den nærmere anvendelse af bemyndigelsen vil bero på udviklingen i de digitale muligheder.
Bestemmelsen i stk. 2 har bl.a. baggrund i, at skatte og afgiftsmyndighederne udsender mange standardskrivelser. Det kan være uhensigtsmæssigt at skulle påføre hvert af disse dokumenter en underskrift.
Ved Højesterets dom af 7. juni 2001, hvorefter en standardiseret henvendelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til en skifteret om opløsning af et selskab blev erklæret for utilstrækkelig, er der skabt usikkerhed om den retlige betydning af standardskrivelser uden en egentlig underskrift.
Med forslaget skabes der mulighed for at fjerne en sådan tvivl vedrørende nærmere angivne typer af standardskrivelser.
Til § 2
Det foreslås, at den del af loven, der vedrører ændringen af sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene, først tillægges virkning fra den 1. juli 2003.
Af hensyn til forberedelsen af denne ændring vil Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med lovforslagets fremsættelse skrive til kommunalbestyrelserne i landets kommuner med oplysning om de generelle vilkår for at få en aftale med skatteministeren om kommunal sekretariatsbetjening.
Det vil i brevet blive anført, at kommuner, der er interesseret i at påtage sig denne opgave, skriftligt skal meddele dette til Told- og Skattestyrelsen senest den 1. april 2003. Det er derefter planen i løbet af april og maj måneder at forhandle aftaler om sekretariatsbetjening på plads med disse kommuner.
Det må påregnes, at ikke alle kommuner, der får en aftale med skatteministeren om sekretariatsbetjening, vil kunne nå at gennemføre de fornødne organisatoriske ændringer inden den 1. juli 2003. Derfor vil der kunne blive givet disse kommuner mulighed for indtil udgangen af kalenderåret 2003 at fortsætte med den hidtidige sekretariatsbetjening, men fra den 1. juli 2003 mod vederlæggelse fra staten.
§ 5. Skatteankenævnene behandler efter reglerne i § 21, § 21 A, § 22 og § 24 klager over de kommunale skattemyndigheders afgørelser som nævnt i § 2.
2. I § 5 indsættes som 2. pkt.
"Skatteministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af afgørelsen af klager over afgørelser efter § 12 A, stk. 1, til skatteankenævnene."
§ 6. - - - -
Stk. 2. Skatteministeren kan efter anmodning godkende etablering af et fælleskommunalt skatteankenævn for en funktionsperiode. Følgende betingelser skal alle være opfyldte, for at en godkendelse kan gives
1) At kommunalbestyrelserne i samtlige de kommuner, der vil blive omfattet af det fælleskommunale skatteankenævn, er enige om etableringen.
2) At det fælleskommunale skatteankenævn alene dækker kommuner, der ligger i samme told- og skatteregion.
3. § 6, stk. 2, affattes således
Stk. 2. To eller flere kommunalbestyrelser kan etablere et fælles skatteankenævn, hvis de er enige om antallet af medlemmer i nævnet og fordelingen af pladserne i nævnet mellem de berørte kommuner. Herudover er det en betingelse for nævnets oprettelse, at den centrale told- og skatteforvaltning skriftligt er orienteret om samarbejdsaftalen senest tre måneder før funktionsperiodens begyndelse, jf. stk. 3, medmindre den centrale told- og skatteforvaltning har dispenseret fra fristens overholdelse."
3) At kommunalbestyrelserne er enige om antallet af medlemmer i det fælleskommunale skatteankenævn og om fordelingen af pladserne mellem de berørte kommuner i forhold til antallet af indbyggere i kommunerne.
4) At kommunalbestyrelserne er enige om, hvorledes det fælleskommunale skatteankenævn sekretariatsbetjenes, herunder om afholdelse af udgifterne til sekretariatsbetjeningen.
Stk. 3. Skatteankenævnets medlemmer og stedfortrædere vælges blandt de personer, der er valgbare til kommunalbestyrelsen. Valget sker på kommunalbestyrelsens konstituerende møde og har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.
4. I § 6, stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.
"Uanset 1. og 2. pkt. kan et fælles skatteankenævn etableres i den ordinære funktionsperiode for resten af denne periode. Funktionsperioden for medlemmerne af de skatteankenævn, der erstattes af det fælles skatteankenævn, afkortes tilsvarende."
§ 10. - - - -
Stk. 2. For at det samlede skatteankenævn kan afsige kendelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. For at et besluttende led kan afsige kendelse, skal mindst 3 medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. Formanden eller en næstformand skal deltage i alle afgørelser. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller næstformandens stemme afgørende. Ethvert medlem kan kræve en sag forelagt for det samlede skatteankenævn.
Stk. 3-6. - - - -
5. I § 10, stk. 2, 4. pkt., indsættes efter "eller": ", hvis formanden ikke deltager,".
6. § 11 ophæves, og i stedet indsættes
§ 11. Den kommunale skattemyndighed yder sekretariatsbistand til skatteankenævnet. Nævnet kan anmode sekretariatet om at være repræsenteret ved nævnets møder.
Stk. 2. Den, som tidligere har deltaget i en afgørelse om ansættelse eller i øvrigt har medvirket ved behandlingen af en sag efter § 2, må ikke yde sekretariatsbistand til skatteankenævnet ved behandling af en klage til skatteankenævnet over samme afgørelse.
"§ 11. Skatteministeren stiller sekretariatsbetjening til rådighed for skatteankenævnene.
Stk. 2. Sekretariatsbetjeningen skal organisatorisk være adskilt fra den myndighed, hvis afgørelser skatteankenævnet kan prøve.
Stk. 3. Skatteministeren kan indgå aftaler med kommunalbestyrelser eller bestyrelser for centre som nævnt i § 1 B om udførelse af sekretariatsbetjening af skatteankenævn mod et vederlag."
Stk. 3. En kommune, der ikke kan sikre den i stk. 2 foreskrevne habilitet hos sit personale, skal anvende ekstern sekretariatsbistand.
§ 12 A. Told- og skatteforvaltningen foretager skatteansættelser af indkomst og ansættelse af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, for juridiske personer bortset fra dødsboer. § 3, stk. 4 og 5, og § 21, stk. 3, 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Afgørelser i 1. instans efter 1. pkt. påklages til Landsskatteretten.
7. I § 12 A, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter "Landsskatteretten": ", medmindre andet er bestemt efter § 5".
Stk. 2. Skatteministeren kan indgå aftale med en kommunalbestyrelse om udførelse af ligning af juridiske personer, bortset fra dødsboer, med dertil hørende administrative opgaver. I aftalen kan indgå bestemmelser om ydelse af vederlag til kommunen.
8. I § 12 A, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter "en kommunalbestyrelse": ", eller en bestyrelse for et kommunalt fællesskab som nævnt i § 1 B".
§ 13. Den centrale told- og skatteforvaltning udarbejder hvert år planer for den almindelige ligning af fysiske personer og dødsboer samt planer for tilsynet med dette arbejde.
Stk. 2 og 3. - - - -
9. I § 13, stk. 1, indsættes efter "hvert år": "et- eller flerårige".
§ 18. - - - -
Stk. 3. I de tilfælde, hvor en kommune gentagne gange ikke har opnået de forventede resultater af ligningsarbejdet, kan Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale told- og skatteforvaltning give kommunen bindende direktiver for ligningsarbejdet, herunder pålæg om, at nærmere angivne dele af dette arbejde skal udføres af eksterne sagkyndige for kommunens regning.
Stk. 4. - - - -
10. I § 18, stk. 3, indsættes som 2. pkt.
"Det samme gælder bestyrelsen for et kommunalt fællesskab som nævnt i § 1 B eller bestyrelsen for et center som nævnt i § 1 C."
§ 20 C. Afslag på en anmodning om bindende forhåndsbesked og opgørelsen af tidsforbruget efter § 20 B, stk. 3, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 2 og 3. - - - -
11. I § 20 C, stk. 1, ændres "Afslag på en anmodning om bindende forhåndsbesked og opgørelsen" til: "Opgørelsen".
§ 21. Klager over den kommunale skattemyndigheds afgørelse efter § 2 indgives til skatteankenævnet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal være modtaget i skatteankenævnet senest en måned fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over, eller, hvor særskilt underretning om afgørelsen er undladt, jf. § 3, stk. 4, fra modtagelsen af årsopgørelsen. For sømænd m.v., der sejler i udenrigsfart, er klagefristen dog 3 måneder regnet fra afgørelsens dato.
12. § 21, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes således
"Klager, der efter § 5 kan påklages til skatteankenævnet, skal indgives skriftligt og begrundet til skatteankenævnet."
Stk. 2. Forinden skatteankenævnet afgør en klage, skal der indhentes en udtalelse over klagen fra den kommunale skattemyndighed. Udtalelsen skal afgives inden 14 dage. Skatteankenævnet kan efter anmodning give en længere frist, hvis omstændighederne ved den påklagede afgørelse i særlig grad taler derfor.
13. I § 21, stk. 2, 1. pkt., ændres "den kommunale skattemyndighed" til: "den myndighed, som har truffet den påklagede afgørelse".
Stk. 3. Forinden skatteankenævnet afgør en klage, skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Hvis ikke nævnet fuldt ud kan imødekomme klagerens påstand, sendes sagsfremstillingen til klageren med opfordring til at fremkomme med bemærkninger til fremstillingen inden 14 dage. Stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Klageren oplyses samtidig om, at klageren i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for skatteankenævnet, før klagen afgøres.
Stk. 4 og 5. - - - -
14. I § 21, stk. 3, indsættes som 6. pkt.
"Skatteankenævnet kan, hvis udtalelsen ikke er afgivet inden for en rimelig tid, fastsætte en frist på ikke under 14 dage for afgivelse af udtalelsen."
§ 21 A. Ved klage over den kommunale skattemyndigheds afslag på en anmodning efter § 34, stk. 2, eller § 35, om genoptagelse af en skatteansættelse kan skatteankenævnet vælge, hvis klageren er enig deri og genoptagelse findes berettiget, at genoptage skatteansættelsen i stedet for at pålægge den kommunale skattemyndighed at genoptage skatteansættelsen.
15. I § 21 A ophæves: "den kommunale skattemyndigheds", og "den kommunale skattemyndighed" ændres til: "den myndighed, der har givet afslaget,".
§ 23. Landsskatteretten påkender klager over afgørelser af
1) Spørgsmål om skatteansættelse af indkomst efter § 2, nr. 1, jf. § 5, § 12 A, jf. § 38, stk. 3, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.
16. I § 23, stk. 1, nr. 1, udgår: "jf. § 38, stk. 3,".
2)-5) - - - -
6) Spørgsmål om bindende forhåndsbesked efter § 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2. pkt., og § 20 C, stk. 1.
17. I § 23, stk. 1, nr. 6, udgår: ", og § 20 C, stk. 1."
7) - - - -
8) Spørgsmål om ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A, jf. § 38, stk. 3, af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.
18. I § 23, stk. 1, nr. 8, udgår: ", jf. § 38, stk. 3,".
Stk. 2. - - - -
19. I § 23, stk. 1, indsættes som nr. 9
"9) Afgørelser, der efter skatteministerens bestemmelse efter § 38 A, stk. 2, kan påklages til Landsskatteretten."
20. Efter § 38 A indsættes
"§ 38 B. Skatteministeren kan på sit sagsområde fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation ved henvendelser fra den offentlige forvaltning, herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital kommunikation.
Stk. 2. Skatteministeren kan på sit sagsområde fastsætte regler om udstedelse af dokumenter uden underskrift, eller med maskinelt gengiven underskrift eller på tilsvarende måde, således at et sådan dokument i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift."
Fremsat den 22. januar 2003 af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af skattestyrelsesloven
(Ændret klagestruktur, styrkelse af kommunale samarbejder og digital kommunikation mv.)
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 22. juli 2002, foretages følgende ændringer