Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsuddannelser \n(Ændringer af uddannelsens struktur)

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

I lov om landbrugsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 23. oktober 2002 foretages følgende ændring

§ 1

I lov om landbrugsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 23. oktober 2002, foretages følgende ændring

1. I § 4 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Uddannelsens varighed, jf. stk. 1, kan forlænges med indtil 2 måneder for elever, som begynder på uddannelsen uden forudgående kendskab til landbrugserhvervet. Undervisningsministeren fastsætter efter den fremgangsmåde, der er nævnt i § 2, nærmere regler herom, jf. § 2.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

I henhold til aftalen om finansloven for 2003 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om Bedre uddannelser mv. skal der skabes hjemmel til at omlægge landbrugsuddannelsens modul 1a til et fleksibelt skoleophold på 4 16 uger.

Forlængelsen skal tilgodese særlige behov hos den del af de unge, som starter på uddannelsen uden forudgående kendskab til erhvervet. Omlægningen skal ske gennem ændring af de administrativt fastsatte nærmere regler om uddannelsen, således at den nye fleksibilitet kan være indført senest fra august 2003. Baggrunden er, at et stigende antal unge, der optages i landbrugets grunduddannelse har vanskeligt ved at indfri kravene i praktik efter det relativt korte indledende skoleophold. Dette forhold tilskrives i vidt omfang, at et stigende antal elever begynder uddannelsen uden forudgående kendskab til landbrugserhvervet og de særlige vilkår, der er knyttet til en tilværelse som beskæftiget eller selvstændig inden for landbruget. Denne omstændighed antages også at have bidraget væsentligt til et uforholdsmæssigt stort frafald i løbet af praktikopholdet, hvilket er utilfredsstillende for såvel eleverne som arbejdsgiverne. Samtidig kan der konstateres stigende kvalifikations- og kompetencekrav i landbruget.

Der vil for disse unge typisk være behov for et længere indledende skoleophold i uddannelsen til faglært landmand end de nuværende 8 uger. Omvendt vil et antal unge på baggrund af tidligere erhvervserfaringer herunder en familiemæssig tilknytning til erhvervet kunne gennemføre det indledende skoleophold på mindre end de nuværende 8 uger. På den baggrund skal skoleopholdet gøres fleksibelt inden for en ramme på 4 16 uger.

Lov nr. 371 af 6. juni 1991 om landbrugsuddannelser fastlagde den gældende uddannelsesstruktur således, at landmandsuddannelsens omfang og struktur forudsattes uforandret i forhold til de landbrugsuddannelser, som eksisterede på daværende tidspunkt med hjemmel i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988.

Om forarbejderne til lov om landbrugsuddannelser henvises til: Lovforslag L 97, 2. samling 1990 91, Folketingets Forhandlinger sp. 1112ff, 1795ff, 6106ff og 6587ff, Till. A sp. 2211, Till. B sp. 619 og Till. C sp. 607.

2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget giver mulighed for, at undervisningsministeren efter indstilling fra det rådgivende organ på området (Landbrugsuddannelsesrådet eller det i et samtidigt fremsat lovforslag oprettede Landbrugsuddannelsesudvalg) kan fastsætte regler om, at grunduddannelsen til landmand kan forlænges med op til 2 måneder til at vare i alt 46 måneder.

En længere uddannelsestid vil være nødvendig, når der fastsættes regler om den aftalte fleksibilitet, med mindre praktiktidens længde skulle påvirkes af en forlængelse af skoleundervisningen. Da fleksibiliteten netop skal være til gavn for unge uden forudgående kendskab til erhvervet, ville det være uhensigtsmæssigt om landbrugspraktikken skulle begrænses til fordel for skoleundervisning.

Når uddannelsestiden efter forslaget kan forlænges med op til 2 måneder (svarende til 8 skoleuger ) for elever, der har behov for det, bliver det muligt at fastsætte regler om, at den indledende skoleperiode i uddannelsen til faglært landmand (landbrugets grunduddannelse) kan fastsættes som et fleksibelt forløb fra 4 16 uger. Fleksibiliteten indebærer, at undervisningens tilrettelæggelse kan tage hensyn både til de landbrugsfremmede elevers forudsætninger for at kunne indfri kravene til faglige færdigheder i praktik og til fagligt stærke elevers mulighed for at kunne komme hurtigere igennem uddannelsen.

3. Høring

Lovforslaget vil blive sendt til høring samtidig med fremsættelsen.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

4.1. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ved finanslovsaftalen er der afsat en samlet beløbsramme på 3 mio. kr. i 2003 og 4 mio. kr. i BO-årene 2004-6 til indførelse af et fleksibelt modul 1 a på 4 16 uger. Beløbet svarer til, at ca. 25 % af det årlige antal tilgangselever på ca. 800 kan få 8 ugers yderligere undervisning i modul 1 a. Ved at anvende den nye mulighed for fleksibilitet fuldt ud, kan udvidelsen yderligere komme en elev til gode for hver to elever, der får reduceret skoleopholdet med 4 uger.

4.2. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

4.3. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

6. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Ingen

7. Lovforslagets forhold til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

3,0 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Landbrugsuddannelsen varer almindeligvis 42 måneder, der omfatter skoleundervisning og praktikuddannelse. Undervisningsmisteren fastsætter efter lovens § 2 skoleundervisningens varighed efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet. Efter disse regler varer skoleundervisningen i uddannelsens første skolemodul (modul 1 a) 8 uger. Efter de nugældende regler vil en forlængelse af skoleundervisningen bevirke, at praktiktiden i uddannelsen må afkortes tilsvarende inden for den lovmæssigt fastsatte samlede varighed af uddannelsen på 42 uger. Efter lovforslaget vil en forlængelse af skoleundervisningen i modul 1 a (med indtil 8 uger) kunne medføre en tilsvarende forlængelse af uddannelsestiden, således at praktiktiden ikke afkortes.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft, således at der med virkning for optagelsen i uddannelsen senest fra august 2003 kan være fastsat de nødvendige ændringer i reglerne om uddannelsernes struktur, varighed og indhold mv.

§ 4. Grunduddannelsen til landmand tilrettelægges således, at den giver de unge faglige og almene kvalifikationer til at varetage funktioner inden for landbrugserhvervet. Uddannelsen varer i almindelighed 42 måneder tilrettelagt som en vekseluddannelse, således at der skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i flere landbrugsbedrifter.

1. I § 4 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Uddannelsens varighed, jf. stk. 1, kan forlænges med indtil 2 måneder for elever som begynder på uddannelsen uden forudgående uden forudgående kendskab til landbrugserhvervet. Undervisningsministeren fastsætter efter den fremgangsmåde, der er nævnt i § 2, nærmere regler herom, jf. § 2.«

Fremsat den 6. november 2002 af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om landbrugsuddannelser

(Ændringer af uddannelsens struktur)