Skriftlig fremsættelse (22. maj 2002) - L 206

Skriftlig fremsættelse (22. maj 2002)

Skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger).

(Lovforslag nr. L 206).

Lovforslaget er en udmøntning af en del af regeringens konkurrenceevnepakke.

Forslaget har til formål at forbedre vilkårene for udbredelsen af aktier og købe- og tegningsretter som aflønningsform. Sigtet er, at bidrage til at motivere og engagere de ansatte og derigennem fremme fornyelse og produktivitet.

Lovforslaget fremsættes med henblik på genfremsættelse i næste folketingssamling.

Der foreslås indført en ny ordning for den skattemæssige behandling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles ansatte. Ansatte, der modtager aktier m.v. under den nye ordning beskattes først, når de sælger aktierne. Samtidig lempes beskatningen, idet beskatningen skal ske som aktieavance i stedet for som løn. Ordningen kan anvendes i forhold til den enkelte ansatte. Som en konsekvens af den ændrede skattemæssige behandling hos den ansatte, har selskabet under den nye ordning i modsætning til efter gældende regler - ikke fradragsret for den modsvarende udgift. Anvendelse af den nye ordning forudsætter, at en række betingelser er opfyldt. Dette krav skal ses i lyset af, at der samlet set er tale om en lempeligere skattemæssig behandling af tildelte aktier m.v.

Derudover foreslås det, at der gennemføres en forenkling og sanering af hele regelsættet vedrørende medarbejderaktier. De nuværende fire regelsæt foreslås reduceret til tre valgmuligheder. Det foreslås for det første, at afskaffe den særlige VækstFondsordning, hvorefter selskabet kan betale den ansattes skat i form af en afgift på 40 pct. For det andet foreslås det, at ophæve reglerne om beskatning (som løn) af købe- og tegningsretter på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet.

Reglerne om generelle medarbejderaktieordninger videreføres. Hvis hverken den nye ordning eller en generel medarbejderaktieordning er valgt, er konsekvensen, at den ansatte beskattes af tildelte aktier m.v. som løn, idet beskatning sker ved erhvervelsen.

Hvor beskatningen sker ved erhvervelsen udbygges reglerne med en særlig fradragsret for selskabet ved tildeling af tegningsretter. Dermed bevares den fradragsret ved tildeling af tegningsretter, der i dag er indeholdt i reglerne om beskatning (som løn) af tegningsretter på udnyttelsestidspunktet.

I forhold til de generelle medarbejderaktieordninger foreslås det, at båndlagte aktier skal kunne stilles til sikkerhed, når der er ydet henstand i forbindelse med en indtrådt fraflytterbeskatning. Endvidere foreslås det, at båndlagte aktier først skal indgå i FIFO-princippet (først ind først ud), når båndlæggelsen er ophørt.

Endvidere foreslås to ændringer af aktieavancebeskatningsloven, som ikke kun berører medarbejderaktier. For det første foreslås der indsat en regel, hvorefter de hidtidige aktionærer er skattefri af gevinster som følge af en tildeling af tegningsretter til andre end de hidtidige aktionærer. For det andet foreslås en ændring af reglerne om fraflytterbeskatning, således at disse også finder anvendelse på aktier og tegningsretter, der er ejet af mindretalsaktionærer, og som på fraflytningstidspunktet har været ejet i mindre end 3 år.

Endelig sker der med lovforslaget en lovfæstelse af den tidligere praksis vedrørende aktier og fast driftssted. Det vil sige, at det som udgangspunkt kun er næringsaktier, der er knyttet til faste driftssteder. Dog gives der mulighed for, at ejere af faste driftssteder i forbindelse med ophør af fuld skattepligt til Danmark kan vælge at lade visse aktier være omfattet af begrænset skattepligt til Danmark, således at disse aktier ikke bliver omfattet af fraflytterbeskatningen. Det drejer sig om aktier, som ikke er næringsaktier, men som har den fornødne tilknytning til erhvervsvirksomheden i det faste driftssted.

Lovforslaget skønnes at medføre et provenutab på ca. 35 mill. kr. for indkomståret 2002 og ca. 85 mill. kr. for indkomståret 2003. Heraf skønnes henholdsvis ca. 20 mill. kr. og ca. 65 mill. kr. at vedrøre de kommunale skatter. I finansåret 2002 skønnes provenutabet til ca. 25 mill. kr.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.