Skriftlig fremsættelse (18. april 2002) - B 97, B 98, B 99, B 100

Skriftlig fremsættelse (18. april 2002)

Keld Albrechtsen (EL)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om øget demokrati i EU s komiteer.

(Beslutningsforslag nr. B 97).

Forslag til folketingsbeslutning om aktindsigt og offentlighed i EU.

(Beslutningsforslag nr. B 98).

Forslag til folketingsbeslutning om regler for lobbyister i EU.

(Beslutningsforslag nr. B 99).

Forslag til folketingsbeslutning om alternative videnskabelige vurderinger i EU.

(Beslutningsforslag nr. B 100).

Forslagsstillerne finder, at EU som helhed og EU s administration i særdeleshed er præget af lukkethed, ugennemsigtighed og mangel på demokrati. Dette betyder især, at store virksomheder og erhvervsorganisationer i alt for høj grad har mulighed for at påvirke og styre lovgivningen, uden at befolkningerne i EU s medlemslande og de nationale parlamenter kan kontrollere og øve indflydelse på tingene.

Derfor går forslagsstillerne ind for en tilbagerulning af de lovgivningsmæssige beføjelser, som er tildelt Europa-Kommissionen, og forslagsstillerne ønsker at få indført en række åbninger og forenklinger. Det er et elementært krav, at al lovgivning bør foregå i fuld offentlighed. Men dette er ikke tilfældet i EU s lovgivende komiteer.

Samtidig må der gøres op med den helt særegne afstemningsform, som findes i en række besluttende komiteer under Europa-Kommissionen, og som bl.a. går ud på, at en række forslag kan vedtages, selv om et flertal af medlemslandene er imod det. En sådan form for mindretalsstyre findes ikke i andre lovgivende organer, som vil kaldes demokratiske.

Der bør ligeledes indføres åbenhed omkring komiteernes møder, adgang til referater m.v. og tidsfrister, som sikrer, at offentligheden og de nationale parlamenter kan nå at reagere, inden beslutningerne træffes.

Samtidig foreslås det, at der som minimum indføres en kontrol med lobbyister på samme niveau, som findes i USA: »The Lobbying Disclosure Act« fra 1995.

Desuden finder forslagsstillerne, at EU s godkendelse af giftige stoffer, nye fødevarer, gensplejsede organismer osv. i alt for høj grad baserer sig på videnskabelige bedømmelser, som leveres af industrien selv. Det skal derfor indføres som princip, at der skal foretages en uafhængig videnskabelig vurdering af de ansøgninger, som indleveres til Europa-Kommissionen.

Sluttelig ønsker forslagsstillerne at få indført et almindeligt princip om aktindsigt og offentlighed i EU. I forbindelse med vedtagelsen af Amsterdamtraktaten i 1998 fik befolkningerne løfte om en sådan åbenhed, men ved vedtagelsen af EU s offentlighedslov i sommeren 2001 blev dette løfte brudt, idet der blev vedtaget et langt katalog af undtagelser fra aktindsigt, som har den virkning, at alle sager af nogen betydning som udgangspunkt er mørkelagt. Samtidig indførtes regler, der gør det uhyre omstændeligt, for ikke at sige umuligt, for borgerne og medier at opnå aktindsigt, mens det endnu har betydning. Det foreslås derfor, at der ryddes op i undtagelserne fra aktindsigten, at EU s ombudsmand får mulighed for hurtigt at omgøre afslag om aktindsigt, samt at papirer fra bl.a. medlemslande, organisationer, virksomheder og EU s generaldirektorater m.v. skal være offentligt tilgængelige.

En samlet vedtagelse af disse forslag vil ikke indebære, at Den Europæiske Union dermed kan kaldes demokratisk, men vil dog kunne betragtes som et væsentligt fremskridt.