Skriftlig fremsættelse (3. april 2002) - B 91

Skriftlig fremsættelse (3. april 2002)

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om ratifikation af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer.

(Beslutningsforslag nr. B 91).

Kyoto-protokollen blev vedtaget i december 1997 i Kyoto, Japan, på den tredje partskonference under FN s Rammekonvention om Klimaændringer (United Nations Framework Convention on Climate Change) og underskrevet af Danmark i New York den 29. april 1998.

Formålet med dette beslutningsforslag er, i henhold til grundlovens § 19, at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne ratificerer Kyoto-protokollen.

Den forhenværende regering fremsatte d. 26. april 2001 et tilsvarende forslag om Danmarks ratifikation af Kyoto-protokollen (Beslutningsforslag B 194). Forslaget blev vedtaget d. 29. maj 2001. Det fremgik bl.a. af bemærkningerne til dette forslag, at en forudsætning for Danmarks ratifikation ville være, at Danmarks 21% reduktionsforpligtelse blev målt i forhold til et udledningsniveau i 1990 korrigeret for elimport, og at dette på passende vis blev tilgodeset i den retsakt, som ville danne grundlag for EU s ratifikation.

Regeringen finder det nødvendigt at forelægge Folketinget et nyt beslutningsforslag om Danmarks ratifikation af Kyoto-protokollen, da Folketingets betingelse om basisåret ikke blev tilgodeset i retsakten vedrørende EU s ratifikation. Danmark er således juridisk forpligtet til at reducere sine udledninger af drivhusgasser med 21% af de faktiske udledninger i 1990.

Kommissionen fremlagde i oktober 2001 i miljøministerrådet et forslag til EU s ratifikation af Kyoto-protokollen. Forslaget blev drøftet på miljøministerrådsmødet d. 12. december 2001 og vedtaget ved det efterfølgende miljøministerrådsmøde d. 4. marts 2002. Som led i forberedelserne af mødet d. 4. marts 2002 forelagde miljøministeren d. 1. marts 2002 regeringens holdning til rådsbeslutningen for Folketingets Europaudvalg. Ministeren oplyste bl.a. i lyset af forhandlingssituationen i EU, at regeringen agtede at stemme for rådsbeslutningen, selvom den danske position vedrørende basisåret ikke måtte blive tilgodeset i retsakten for EU s ratifikation. Der var i Folketingets Europaudvalg støtte til regeringens forhandlingsoplæg.

Det lykkedes således, at rådsbeslutningen om EU s ratifikation i den endelige form indeholder en præambulær tilkendegivelse af, at visse medlemsstater (dvs. blandt andet Danmark) i forbindelse med byrdefordelingens indgåelse d. 16. juni 1998 fremsatte antagelser vedrørende emissioner i basisåret samt fælles og koordinerede politikker og foranstaltninger. I forbindelse med indgåelsen af rådsbeslutningen d. 4. marts 2002 blev der herudover opnået vedtaget en fælles politisk erklæring mellem Rådet og Kommissionen, hvoraf det bl.a. fremgår, at fastlæggelsen af medlemsstaternes og Fællesskabets respektive emissionsniveauer for 2008-12 (målt i tons CO2-ækvivalenter) også skal ske under hensyntagen til antagelserne vedrørende emissioner i basisåret, og senest d. 31. december 2006.

Danmark har i forbindelse med rådsbeslutningen om EU s ratifikation forpligtet sig at stræbe efter at ratificere Kyoto-protokollen sammen med Fællesskabet og de øvrige medlemsstater inden 1. juni 2002, med henblik på at Kyoto-protokollen kan træde i kraft inden Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling fra 26. august til 4. september 2002 i Johannesborg i Sydafrika. Dette har i lang tid været en højt prioriteret målsætning for EU, og målsætningen er senest bekræftet af Det Europæiske Råd i dets konklusioner fra mødet i Barcelona d. 15.-16. marts 2002.

Bemærkningerne til beslutningsforslaget beskriver bl.a. baggrunden for forslaget, protokollens historie, Danmarks målopfyldelse, de miljømæssige konsekvenser samt de statslige, administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser ved forslaget. Desuden omhandler forslaget forholdet til EU samt Grønland og Færøernes stilling i forhold til Danmarks ratifikation.

Det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, som også anført i B 194, at der i forbindelse med det foreliggende beslutningsforslag ikke fremlægges, eller skal særskilt tages stilling til, forskellige virkemidler eller initiativer, der vil bidrage til Danmarks målopfyldelse. Ligeledes fremgår det af bemærkningerne, at regeringen inden årets udgang vil tage stilling til et samlet oplæg om, hvordan Danmarks reduktionsforpligtelse kan håndteres på den mest hensigtsmæssige og omkostningseffektive måde således at målopfyldelsen nås.

Ved Folketingets samtykke kan Danmark medvirke til at sikre Kyoto-protokollens ikrafttrædelse. Kyoto-protokollen udmønter Klimakonventionen fra 1992 med en målsætning om, at industrilandene skal reducere deres emissioner af drivhusgasser med godt 5% i den første forpligtelsesperiode, 2008-2012, i forhold til 1990. Der er tale om et første begrænset, men vigtigt skridt i en længere proces, der sigter mod at nå Klimakonventionens overordnede mål om at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, der forhindrer farlige menneskeskabte klimaændringer.

EU er sammen med medlemslandene part til Klimakonventionen, og EU har samlet forpligtet sig til en reduktion på 8% i den første forpligtelsesperiode. EU s medlemsstater agter at udnytte protokollens mulighed for at opfylde sine forpligtelser i fællesskab. EU og medlemslandene forventes således også at ratificere samtidig.

Parterne kan i forbindelse med deres begrænsning af udledningerne anvende de såkaldte Kyoto-mekanismer, som er international handel med kvoter samt fælles projekter mellem industrilandene indbyrdes og mellem industrilande og udviklingslande. Parterne kan ligeledes til en vis grad indregne CO2-optag i f.eks. skove.

Idet der i øvrigt henvises til beslutningsforslaget med bemærkninger, anbefales forslaget til Folketingets velvillige behandling.