Skriftlig fremsættelse (20. marts 2002) - L 182

Skriftlig fremsættelse (20. marts 2002)

Integrationsministeren (Bertel Haarder)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven1) (Forslag til Rådets direktiv om definition af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold samt ophævelse af adgangen til opsættende virkning ved påklage af visse afgørelser om administrativ udvisning af EU/EØS-statsborgere m.fl.).

(Lovforslag nr. L 182).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28.-29. maj 2001 blev der opnået politisk enighed om forslag til Rådets direktiv om definition af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold. Direktivforslaget er endnu ikke vedtaget formelt af Rådet, men dette forventes at ske inden for kort tid.

Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre direktivforslaget i dansk ret.

Lovforslagets fremsættelse på nuværende tidspunkt skal ses i sammenhæng med justitsministerens forslag nr. L 118 til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven, der gennemfører en rammeafgørelse om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold.

Mens direktivforslaget indeholder bestemmelser, der fastlægger, hvilke handlinger medlemsstaterne skal fastsætte sanktioner for, indeholder forslaget til rammeafgørelse bestemmelser, der fastlægger, hvilke sanktioner der skal fastsættes for de i direktivforslaget nævnte handlinger. Der er således tale om en tæt sammenhæng mellem de to retsakter.

Danmark deltager i vedtagelsen af rammeafgørelsen. Som følge af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender deltager Danmark derimod ikke i Rådets snarlige vedtagelse af direktivforslaget. Direktivet vil ikke være bindende for og ikke finde anvendelse i Danmark.

Det fremgår imidlertid af direktivforslagets præambel, at der er tale om en retsakt til udbygning af Schengenreglerne. Danmark skal efter proceduren i artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, inden seks måneder efter Rådets afgørelse om et forslag til udbygning af Schengenreglerne træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre afgørelsen i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil denne afgørelse skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige Schengenlande.

Danmarks deltagelse i Schengensamarbejdet og Danmarks deltagelse i vedtagelsen af rammeafgørelsen taler for, at Danmark gennemfører det foreslåede direktiv i sin lovgivning.

I forbindelse med direktivforslagets snarlige vedtagelse i Rådet vil Danmark kunne meddele, at der er fremsat et lovforslag med henblik på at gennemføre direktivet i dansk ret. Såfremt lovforslaget vedtages, vil regeringen herefter meddele Rådet, at Danmark har gennemført det foreslåede direktiv i sin nationale lovgivning.

Lovforslaget indebærer på den baggrund en ændret affattelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, om menneskesmugling, som betyder, at forsætlig bistand til ulovlig indrejse i eller gennemrejse af Danmark eller et andet land er strafbar, uanset om bistanden ydes for vindings skyld. Forsætlig bistand til ulovligt ophold i Danmark er ligeledes strafbar, uanset om bistanden ydes for vindings skyld, mens forsætlig bistand til ulovligt ophold i et andet land alene er strafbar, når bistanden ydes for vindings skyld.

Lovforslaget har endvidere til formål at sikre, at udlændingelovens regler om administrativ udvisning og om mulighederne for fuldbyrdelse af afgørelser herom er tilstrækkelige i forhold til EU/EØS-statsborgere, som måtte deltage i uroligheder, optøjer og lignende f.eks. i forbindelse med deltagelse i demonstrationer i tilknytning til de møder, der skal afholdes i Danmark under det danske EU-formandskab i 2. halvår af 2002. Lovforslaget indebærer på den baggrund, at det fastslås i udlændingeloven, at klager over afgørelser om administrativ udvisning af EU/EØS-statsborgere og andre personer, der er omfattet af EF-reglerne, ikke tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, når de pågældende alene opholder sig her i landet i en kortere periode som turister, arbejdssøgende eller lignende, jf. udlændingelovens § 2, stk. 1 og 2.