Skriftlig fremsættelse (20. marts 2002) - L 174

Skriftlig fremsættelse (20. marts 2002)

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og visse andre energilove (Eloverløb, indregning af kapacitetsomkostninger, overtagelse af vindmøller, elsikkerhed, beredskab)

(Lovforslag nr. L 174).

Regeringen, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti har som parter i energireformaftalerne indgået en aftale den 20. februar 2002 om at gennemføre ændringer af elforsyningsloven på forskellige områder, hvor der er konstateret et behov for at ajourføre og præcisere reglerne i lyset af udviklingen. Der er fem elementer

Indregning af omkostninger til mindstekapacitet: Som led i kraftværksaftalen af 17. november 1999 får kraftværkerne betaling i en 4-årig periode for at stille mindste produktionskapacitet til rådighed for de systemansvarlige virksomheder med henblik på opretholdelse af forsyningssikkerheden. Lovforslaget præciserer, at udgifterne herved skal indregnes i forbrugerpriserne over en 10-årig periode. Med lovændringen undgår man en umiddelbar stigning i elprisen på 1,5 øre/kWh, fordi omkostningerne som forudsat i kraftværksaftalen udjævnes over en længere periode.

Kritisk eloverløb: Lovforslaget skal skabe bedre mulighed for, at de systemansvarlige virksomheder kan sikre elforsyningen imod kritiske eloverløb, som kan resultere i et sammenbrud i elforsyningssystemet. Efter de nugældende regler kan de systemansvarlige virksomheder i praksis kun regulere elproduktionen fra centrale kraft- og kraftvarmeværker. Forslaget betyder, at produktionen fra decentrale kraftvarmeværker, VE-anlæg og affaldsforbrændingsanlæg også kan reduceres eller afbrydes, hvis det er nødvendigt for at undgå kritisk eloverløb. Elektricitet fra disse anlæg skal dog prioriteres i nettet frem for elektricitet fra centrale kraft- og kraftvarmeværker. Nedregulering af disse anlæg skal betales efter nærmere angivne principper. Almindeligvis vil vindmøller være de sidste anlæg, der standses.

Overtagelse af nødlidende vindmøller: Det foreslås, at de systemansvarlige virksomheder efter aftale med økonomi- og erhvervsministeren skal kunne overtage nødlidende vindmøller. Efter gældende regler skal disse vindmøller overtages af VE-fonden, som endnu ikke er oprettet, hvorved opgaven påhviler staten.

Elsikkerhed: Der foreslås ændringer i elforsyningsloven og i stærkstrømsloven med henblik på at sikre, at netvirksomhederne kan bistå Elektricitetsrådet kan få bistand fra netvirksomhederne til elsikkerhedsopgaver, og at Elektricitetsrådet kan udbyde relevante elsikkerhedsopgaver til netvirksomhederne og andre virksomheder.

Beredskab: Der foreslås optaget bestemmelser i el-, naturgas- og varmeforsyningslovene og lov om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter om, at energivirksomheder, som omfattes af disse love, skal varetage beredskabsopgaver i krisesituationer. Disse foranstaltninger har hidtil været hjemlet i beredskabsloven.

Lovforslaget vil bidrage til at gennemføre regeringens målsætning om at skabe en effektiv elsektor og sikre lavere forbrugerpriser for elektricitet.

Der er ikke i lovforslaget bestemmelser om VE-markedsforholdene, men det er forudsat i elreformaftalen af 3. marts 1999, at markedet for VE-beviser skal fungere fra 1. januar 2003. Der er imidlertid udtrykt generel interesse for en udsættelse af VE-markedet, indtil markedsforholdene er afklaret. Regeringen vil derfor forhandle med partierne bag reformaftalen om en udskydelse af VE-markedet og etableringen af en finansiel overgangsordning, som tilgodeser behovene for en effektiv prisdannelse og en rimelig finansiering af investeringerne. Det er hensigten, at disse rammer skal fastlægges og gennemføres ved en ændring af elforsyningsloven i foråret 2003.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, anbefales lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.