Skriftlig fremsættelse (13. marts 2002) - L 154

Skriftlig fremsættelse (13. marts 2002)

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse. (Ændrede omprioriteringsmuligheder m.v.).

(Lovforslag nr. L 154).

Lovforslaget har til formål at tilvejebringe ændrede omprioriteringsmuligheder for ejere af sanerede og byfornyede ejendomme, således at eksisterende nominallån med offentlig støtte i form af ydelsesbidrag eller rentesikring i højere grad kan omprioriteres til lån med lavere rente. Som følge af at renteniveauet i dag er væsentligt lavere end i 1980 erne og i begyndelsen af 1990 erne, vil der herved kunne opnås en statslig gevinst, idet den offentlige støtte nedsættes som følge af, at det omprioriterede lån har en lavere ydelse.

De lån, der er tale om, er realkreditlån optaget af ejeren til finansiering af de værdiforøgende forbedringsudgifter i sanerede og byfornyede ejendomme. Da ejendommens ejer er debitor for lånene, er det ejeren, der uanset statsstøtten træffer beslutning om omprioritering. De omprioriteringsmodne lån skønnes overvejende at bestå af lån med pålydende rente på 8 og 9 pct. optaget i begyndelsen af 1990 erne. På trods af det nuværende lave renteniveau gennemføres der stort set ikke omprioriteringer af de omhandlede lån. Årsagen er, at ejeren ikke kan opnå tilstrækkelig fordel ved en omprioritering, idet statsstøtten reduceres med 90 pct. af omprioriteringsgevinsten. Som følge heraf opnår staten ikke den gevinst, der kunne opnås ved omprioritering. Ved at give ejerne et bedre incitament til at gennemføre omprioriteringer, vil størstedelen af den gevinst, der kan opnås herved tilfalde staten.

Det foreslås derfor, at skattepligtige ejere får 30 pct. af ydelsesnedsættelsen i hele restløbetiden, at ikke-skattepligtige ejere får 10 pct. af ydelsesnedsættelsen i hele restløbetiden, at alle ejere får ret til ved omprioritering at afkorte restløbetiden til nærmeste hele år, og at alle ejere får hele ydelsesnedsættelsen det første år.

For så vidt angår de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige, skønnes forslaget i 2002 at medføre statslige mindreudgifter til ydelsesbidrag og rentesikring på 150 mio. kr. Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kommunerne. Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, ligesom forslaget ikke skønnes at have væsentlige administrative konsekvenser herfor, da forslaget primært vedrører tekniske ændringer om omprioritering af lån. Det er derfor i samråd med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Administrative Lettelser vurderet, at det vil være unødigt byrdefuldt for virksomhederne at deltage i en panelundersøgelse. - Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser, ligesom forslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2002.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.