Skriftlig fremsættelse (28. februar 2002) - L 131

Skriftlig fremsættelse (28. februar 2002)

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov ændring af lov om miljø og genteknologi.

(Lovforslag nr. L 131).

Tidligt i 2001 blev der vedtaget et nyt direktiv om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (direktiv 2001/18/EF). Dette direktiv skal erstatte det gældende udsætningsdirektiv (direktiv 90/220/EØF). Direktivet er udstedt i medfør af Amsterdam-traktatens artikel 95 og kræver fuld harmonisering i medlemslandene. Det primære formål med lovforslaget er at gennemføre reglerne i det nye udsætningsdirektiv. Fristen herfor er den 17. oktober 2002.

Det er snart 16 år siden, at Danmark fik sin første lov om miljø og genteknologi. Siden da er der sket meget: Der er med stor succes kommet gang i produktion ved hjælp af genetisk modificerede mikroorganismer under indesluttede forhold, der er kommet fælles EU-lovgivning på området, og der er og har været stor folkelig debat om området. Debatten har til tider været hård, men det er både vigtigt og nødvendigt, at vi til stadighed diskuterer, hvordan vi vil anvende genteknologi og til hvilke formål.

Forslaget til ændring af lov om miljø og genteknologi besvarer en række af de spørgsmål, der har været rejst i den løbende debat. Med de nye regler for udsætning af genetisk modificerede organismer bliver risikovurderingen strammet op. Den enkelte borger får en mulighed for at give sin mening tilkende, og det bliver lettere at få oplysninger om udsætning af genetisk modificerede organismer. De foreslåede ændringer kan forhåbentlig være med til at genoprette tilliden til, at genteknologi kan udnyttes på en forsvarlig og gennemskuelig måde til gavn for samfundet i respekt for, at de enkelte borgere skal kunne vælge, om de vil købe et genetisk modificeret produkt eller ej. Når Danmark ratificerer Cartagena-protokollen, er vi med til at sikre, at der heller ikke i resten af verden udsættes genetisk modificerede organismer uden de lokale nationale myndigheders viden.

Erklæringen om ikke at give nye tilladelser til dyrkning og markedsføring af genetisk modificerede organismer, som Danmark sammen med Grækenland, Frankrig, Italien, Østrig og Luxembourg tilsluttede sig i forbindelse med vedtagelsen af det nye udsætningsdirektiv i marts 2001, udsprang af ønsket om at få vedtaget et effektivt sporbarhedssystem, som kan sikre en pålidelig mærkning af genetisk modificerede organismer. Erklæringen følger op på en lignende erklæring fra juni 1999 om vedtagelse af et revideret udsætningsdirektiv. Med lovforslaget implementeres som nævnt det nye udsætningsdirektiv. Dermed er det første væsentlige skridt taget hen imod, at den danske regering vil genoptage støtten til markedsføring af genetisk modificerede produkter. Næste skridt drejer sig om fælles EU-regler for sporbarhed og mærkning. Det er indtil videre holdningen, at reglerne for sporbarhed og mærkning skal vedtages, før Danmark atter vil stemme for nye tilladelser til dyrkning og markedsføring.

Af indholdsmæssig karakter indeholder lovforslaget blandt andet følgende ændringsforslag

Lovens formålsparagraf ændres, så beslutninger om anvendelse af genteknologi ikke blot skal ske på et bæredygtigt grundlag, men også i respekt for etiske værdier. Folketinget har tidligere været positive overfor at inddrage etik i beslutningsgrundlaget. Det fremgår af det nye udsætningsdirektiv, at etiske principper, der er anerkendt i de enkelte medlemslande, skal respekteres. Derfor finder regeringen det passende at indføje »etiske værdier« i lovens formålsparagraf samt åbne mulighed for, at der kan nedsættes et organ, som på ministerens begæring, kan afgive udtalelser om etiske spørgsmål indenfor lovens område.

Af lovforslaget fremgår det, at de enkelte borgere skal have muligheden for at blive inddraget i beslutningerne om godkendelse til udsætning af genetisk modificerede organismer. Det nye udsætningsdirektiv indeholder denne pligt for medlemslandene, når det gælder forsøgsudsætninger, og regeringen foreslår, at dette udvides til også at gælde i sager om tilladelse til markedsføring.

En væsentlig nyskabelse i det nye udsætningsdirektiv er, at en tilladelse til markedsføring nu bliver tidsbegrænset. Dette sikrer, at tilladelsen med jævne mellemrum bliver genovervejet i lyset af de resultater, der er fremkommet rent forskningsmæssigt i den mellemliggende periode, og af den overvågning, som den, der har markedsføringstilladelsen, nu også bliver forpligtet til at gennemføre.

I forslaget er det gjort klart, at kompetencen til at træffe beslutninger om tilladelse til markedsføring kan overføres til anden lovgivning (produktlovgivning), hvis en tilladelse efter denne anden lovgivning mindst lever op til kravene i det nye udsætningsdirektiv. Dette er et skridt i retning af at integrere miljøvurderinger i anden lovgivning i stedet for at have en særlig miljølovgivning på området. Når dette bliver gennemført, vil det blive en lettelse for erhvervslivet, idet der så ikke skal indhentes flere godkendelser efter forskellig lovgivning, inden et produkt kan markedsføres.

Det nye udsætningsdirektiv indeholder desuden en række forbedringer i forhold til miljørisikovurderingen og den eventuelle efterfølgende godkendelse. Dette vil blive gennemført efterfølgende i dansk ret i form af bekendtgørelser.

Ud over ændringerne som følger af udsætningsdirektivet foreslås det, at kompetencen til at træffe afgørelser i sager om tilladelse til produktion under indesluttede forhold flyttes fra amtsrådene til miljøministeren. Dette har været administrativ praksis siden den første lov trådte i kraft i 1986, da amterne ikke har været i stand til at opbygge tilstrækkelig ekspertise, eftersom der er relativt få sager skævt fordelt mellem amterne.

Med lovforslaget anmoder Regeringen endvidere om at få Folketingets samtykke til, at Danmark kan ratificere Cartagena-protokollen om Biosikkerhed. Formålet med Cartagena-protokollen er at sikre et passende beskyttelsesniveau i forbindelse med grænseoverskridende overførsel, håndtering og anvendelse af »levende modificerede organismer, som er et resultat af den moderne bioteknologi«. Protokollen tilsigter således at regulere grænseoverskridende overførsel af levende genetisk modificerede organismer.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, skal jeg anbefale forlaget til Folketingets velvillige behandling.