Legislator Case Law & Legislation
20012XX00156 DK

Skriftlig fremsættelse (28. februar 2002) - L 147

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2001 L 147 Valid

Skriftlig fremsættelse (28. februar 2002)

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov ophævelse af lov om en generel arbejdsmiljøafgift.

(Lovforslag nr. L 147).

Efter regeringens opfattelse fremstår den incitamentspakke, som den tidligere regering fik indført, herunder ikke mindst den generelle arbejdsmiljøafgift, i høj grad med et fiskalt sigte, som overskygger sigtet med at forbedre arbejdsmiljøet.

Der er således ringe sandsynlighed for, at alle de penge, der opkræves, føres tilbage til virksomhederne. Samtidig udgør afgiften i sammenhæng med den indførte certifikats- og tilskudsordning en bureaukratisk og dyr ordning, som kun i meget ringe grad tilskynder virksomhederne til at forbedre arbejdsmiljøet.

Derfor ønsker regeringen i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at finde en mere hensigtsmæssig måde at fremme et godt arbejdsmiljø end den nuværende afgifts- og tilskudsordning.

Som en konsekvens heraf foreslår regeringen, at lov om en generel arbejdsmiljøafgift ophæves, og at den tilknyttede tilskudsordning ophæves via en ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikat.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →