Skriftlig fremsættelse (27. februar 2002) - L 141

Skriftlig fremsættelse (27. februar 2002)

Justitsministeren (Lene Espersen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international fuldbyrdelse af straf mv. (Gennemførelse af EU-retshjælpskonventionen, den 2. tillægsprotokol til Europarådets retshjælpskonvention og EU-rammeafgørelse om fælles efterforskningshold).

(Lovforslag nr. L 141).

Formålet med lovforslaget er at gennemføre de ændringer i straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international fuldbyrdelse af straf m.v., der er nødvendige for, at man i Danmark kan anvende konventionen af 29. maj 2000 udarbejdet af Rådet i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (EU-retshjælpskonventionen) og Europarådets 2. tillægsprotokol af 8. november 2001 til den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager (2001-tillægsprotokollen) samt et forslag til en EU-rammeafgørelse om fælles efterforskningshold, som der blev opnået politisk enighed om i Rådet den 6. december 2001.

Med vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget samtidig efter grundlovens § 19 samtykke til, at Danmark ratificerer EU-retshjælpskonventionen og 2001-tillægsprotokollen. Samtidig gives der samtykke til, at Danmark kan tilslutte sig en kommende vedtagelse af det forslag til EU-rammeafgørelse om fælles efterforskningshold, som der blev opnået politisk enighed om i Rådet den 6. december 2001.

I forbindelse med ratifikationen vil regeringen afgive de erklæringer m.v. til EU-retshjælpskonventionen og 2001-tillægsprotokollen, der er nævnt i lovforslaget.

EU-retshjælpskonventionen har først og fremmest til formål at forbedre det retlige samarbejde mellem EU-landene ved at videreudvikle og ajourføre de gældende bestemmelser om gensidig retshjælp i straffesager, hovedsagelig ved at udvide det sagsområde, hvor der kan anmodes om gensidig retshjælp, og ved at få retshjælpen til at fungere lettere, så den bliver hurtigere og mere effektiv.

EU-retshjælpskonventionen har endvidere til formål at tage hensyn til de væsentlige ændringer, der i de senere år er sket på det politiske og det samfundsmæssige område. Med afskaffelsen af grænsekontrollen mellem medlemsstaterne og som følge af den fri bevægelighed for personer i EU har det været nødvendigt at indføre passende regler, som gør det muligt for politiet og andre judicielle myndigheder at styrke bekæmpelsen af international kriminalitet. Konventionen har derfor også til formål at lette og udvikle efterforskning på tværs af grænserne.

EU-retshjælpskonventionen har herudover til formål at tage hensyn til de væsentlige ændringer, der i de senere år er sket på det teknologiske område. I visse henseender bidrager denne udvikling til at lette den gensidige retshjælp, idet den bl.a. giver mulighed for video- og telefonkonferencer. I andre henseender, herunder for så vidt angår aflytning af telekommunikation, kan denne udvikling gøre den gensidige retshjælp vanskelig at gennemføre, medmindre der træffes passende foranstaltninger. Bestemmelserne i konventionen skal bidrage hertil.

Anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager mellem Europarådets medlemslande fremsættes i dag hovedsageligt på grundlag af 1959-konventionen. Parallelt med arbejdet i EU har Europarådet udarbejdet en 2. tillægsprotokol til 1959-konventionen (2001-tillægsprotokollen). Protokollen blev åbnet for undertegnelse den 8. november 2001, hvor den bl.a. blev undertegnet af Danmark. 2001-tillægsprotokollen svarer i det væsentlige til EU-retshjælpskonventionen, og dens bestemmelser er i vidt omfang identiske med bestemmelser i EU-retshjælpskonventionen.

EU-rammeafgørelsen om fælles efterforskningshold har til formål at sikre, at de bestemmelser, der er indeholdt i artikel 13 i EU-retshjælpskonventionen om fælles efterforskningshold, kan bringes i anvendelse væsentligt hurtigere end ved at afvente den relativt langvarige proces, der er forbundet med ratifikation af EU-retshjælpskonventionen i alle medlemslande. Bestemmelserne i forslaget til rammeafgørelsen er med enkelte sproglige forskelle identiske med de tilsvarende bestemmelser i EU-retshjælpskonventionen om fælles efterforskningshold. Rammeafgørelsen har altså alene til formål at sætte bestemmelserne i kraft mellem EU-landene så hurtigt som muligt.

Lovforslaget indeholder et forslag til ændring af straffelovens § 158, stk. 1. Forslaget har til formål at sikre, at personer, der her i landet afgiver forklaring som vidne for en udenlandsk ret i tilfælde, hvor afhøringen foregår ved hjælp af telekommunikation med billede (dvs. videokonference som omfattet af artikel 10 i EU-retshjælpskonventionen og artikel 9 i 2001-tillægsprotokollen) eller telekommunikation uden billede (dvs. telefonkonference som omfattet af artikel 11 i EU-retshjælpskonventionen og artikel 10 i 2001-tillægsprotokollen), kan straffes for falsk forklaring.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag til en ny affattelse af retsplejelovens § 190. Forslaget har til formål at skabe klar hjemmel til, at danske domstole kan imødekomme anmodninger fra udenlandske myndigheder om afhøring af et vidne her i landet ved hjælp af telekommunikation. Dette gælder, hvad enten der er tale om telekommunikation med billede eller uden billede. Lovforslaget regulerer derimod ikke spørgsmålet om, hvorvidt og under hvilke betingelser det skal være muligt i forbindelse med behandling af straffesager her i landet at foretage afhøring af vidner ved hjælp af telekommunikation heller ikke selvom vidnet befinder sig i udlandet. Dette spørgsmål behandles af Retsplejerådet i betænkning 1401/2001 om reform af den civile retspleje I, som er sendt til høring i en bred kreds af myndigheder og organisationer. Retsplejerådet foreslår bl.a., at der indsættes regler i retsplejeloven om afhøring af vidner og sagkyndige via videoforbindelse samt i visse begrænsede tilfælde via telefonforbindelse. Regeringen er grundlæggende positivt indstillet overfor forslaget, der imidlertid har sammenhæng med betænkningens øvrige forslag og med forslaget om færre og større retskredse i betænkning 1398/2001 fra Domstolenes Strukturkommission, herunder navnlig for så vidt angår lovforslagets udgiftsmæssige konsekvenser. Regeringens stillingtagen til forslaget afventer på den baggrund en samlet stillingtagen til de to betænkninger, hvilket tidligst kan ske, når der også har været lejlighed til at foretage en bred høring over Politikommissionens forslag om ændret politikredsinddeling, som er afgivet den 21. februar 2002.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag til en ændret formulering af retsplejelovens § 191, stk. 1. Forslaget har til formål at sikre, at personer, der er frihedsberøvet i udlandet, og som har meddelt samtykke hertil, kan overføres til Danmark med henblik på at afgive forklaring eller medvirke ved andet efterforskningsskridt til brug for en straffesag i udlandet. Efter den gældende formulering er der alene mulighed for overførsel til Danmark med henblik på at afgive forklaring eller medvirke ved konfrontation i en straffesag her i landet. Forslaget har til formål at gennemføre artikel 9 i EU-retshjælpskonventionen og artikel 13 i 2001-tillægsprotokollen.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag til et nyt stk. 4 i retsplejelovens § 783. Forslaget indfører procedurer for den situation, at Danmark i medfør af EU-retshjælpskonventionens artikel 20 modtager underretning om, at andre medlemsstater uden bistand fra danske myndigheder ønsker at foretage eller er i færd med at foretage aflytning af telekommunikation foretaget af personer, der befinder sig her i landet. I sådanne tilfælde skal sagen efter den foreslåede bestemmelse forelægges af politiet for domstolene med henblik på godkendelse efter bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 71.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag til en bestemmelse, der skal sikre, at straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige myndighed m.v. og kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v. også finder anvendelse, når forholdet er begået mod eller af embedsmænd fra en anden medlemsstat under udførelse af opgaver i Danmark efter EU-retshjælpskonventionens artikel 12 (om kontrollerede leverancer) og 13 (om fælles efterforskningshold) samt tilsvarende bestemmelser i andre EU-retsakter eller 2001-tillægsprotokollens artikel 18 (om kontrollerede leverancer) og 20 (om fælles efterforskningshold). Bestemmelsen skal endvidere sikre, at hvis en embedsmand fra en anden medlemsstat forvolder skade under udførelse af opgaver i Danmark efter de nævnte bestemmelser, som efter dansk ret medfører erstatningspligt, så udbetales erstatning af justitsministeren.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændringer af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

Forslaget har til formål at sikre, at udenlandske myndigheder, der efterforsker en lovovertrædelse, kan få adgang til den mistænktes telekommunikation på deres eget område, selv om kommunikationen ekspederes via en dansk udbyder. Bestemmelserne, der forudsætter en henvendelse til dansk politi, finder alene anvendelse, når aflytningen vedrører en person, der ikke befinder sig i Danmark, og der er tale om aflytning og øjeblikkelig overførsel af telekommunikation til den udenlandske efterforskende myndighed.

Forslaget sikrer endvidere, at såkaldte gateway-stationer (dvs. jordbaserede stationer, der benyttes til satellit-baseret telekommunikation), som måtte blive etableret her i landet, skal være indrettet således, at eventuelle tjenesteudbydere i udlandet har direkte adgang til gateway-stationen, så det gennem tjenesteudbyderen er muligt at foretage direkte aflytning af telekommunikation på gateway-stationen vedrørende personer, der befinder sig i det pågældende land. Hvis udenlandske myndigheder efterforsker en straffesag mod en person, der befinder sig i det pågældende land, og gennem en tjenesteudbyder i det pågældende land foretager satellit-baseret telekommunikation via en gateway-station her i landet, skal de udenlandske myndigheder kunne foretage aflytning af telekommunikationen hos den nationale tjenesteudbyder uden at involvere de danske myndigheder. Det betyder, at den udenlandske tjenesteudbyder i sådanne tilfælde skal have direkte adgang til gateway-stationen her i landet.

Forslaget skal også dække den omvendte situation, hvor en tjenesteudbyder her i landet udbyder satellit-baseret telekommunikation via en gateway-station i en anden medlemsstat. I sådanne tilfælde skal tjenesteudbyderen sikre, at dansk politi har mulighed for gennem tjenesteudbyderen at foretage aflytning af telekommunikation vedrørende personer, der befinder sig her i landet. Aflytning skal ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler. For at muliggøre dette skal tjenesteudbyderen her i landet i sådanne tilfælde have direkte adgang til gateway-stationen i den anden medlemsstat.

De foreslåede bestemmelser i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet har bl.a. til formål at gennemføre EU-retshjælpskonventionens artikel 18 og 19. De foreslåede ændringer supplerer de allerede gældende regler i § 15 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet om teleselskabernes pligt til at indrette centralerne, så indgreb i meddelelseshemmeligheden efter retsplejelovens kapitel 71 er mulig. Med lovforslaget udvides den eksisterende pligt for teleudbydere af offentlige telenet og teletjenester til at indrette centralerne i overensstemmelse med kravene i § 15 til også at omfatte udbydere af ikke-offentlige telenet og teletjenester. Samtidig indsættes en bemyndigelsesadgang for ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til efter forhandling med justitsministeren i særlige tilfælde at undtage fra kravene i § 15, hvor tekniske eller praktiske hensyn nødvendiggør dette.

Lovforslaget indeholder endelig et forslag til en ny bestemmelse (§ 12 a) i lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. Forslaget skal sikre, at en person, der er frihedsberøvet i udlandet som led i fuldbyrdelse af en straf m.v., som er idømt her i landet, kan overføres til Danmark for at være til stede ved en eventuel fornyet behandling af straffesagen her i landet f.eks. hvis sagen genoptages ekstraordinært. Bestemmelsen har til formål at gennemføre artikel 14 i 2001-tillægsprotokollen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.