Legislator Case Law & Legislation
20012XX00120 DK

Skriftlig fremsættelse (27. februar 2002) - L 143

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse 2001 L 143 Valid

Skriftlig fremsættelse (27. februar 2002)

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af fiskerilov. (Overdragelige kvoteandele m.v.)

(Lovforslag nr. L 143)

Hovedindholdet i lovforslaget er at bidrage til en modernisering af en del af den danske fiskerflåde ved at skabe rammerne for et særligt udviklet dansk system med overdragelige kvoteandele i sildefiskeriet. Systemet er et væsentlig element i Folketingets vedtagelse V 117 af 17. maj 2001.

Det forhold, at en rettighed til sildefiskeri skal kunne overdrages mellem fiskere, antages gennem markedsmekanismen at sikre en løbende tilpasning, som vil samle fangstmulighederne hos de sildefiskere, som med moderne fartøjer bedst kan levere den højeste kvalitet af fisken. Det forhold, at det bliver muligt at købe sig til fiskerirettigheder giver en større sikkerhed for fangstmulighederne, som vil give det fornødne grundlag for investering i nye fartøjer.

Med henblik på at fastlægge rammerne for ordningen med overdragelige kvoteandele foreslås fiskeriloven ændret således, at der indføres hjemmel til at fastsætte de særlige regler og vilkår for overdragelige kvoteandele, herunder, at enkeltejere kun må disponere over bestemte dele af den danske kvote.

Endvidere foreslås, at der indføres hjemmel til at sikre, at inddragelse af tilladelser i tilfælde af grov eller gentagen overskridelse af vilkår også gælder, når fiskerirettigheden kan overdrages.

For at sikre et effektivt og troværdigt system med overdragelige kvoteandele foreslås desuden en bestemmelse, som muliggør fuld offentlighed om ejerskab af kvoteandelene for at sikre gennemsigtighed i ordningen.

Endelig indeholder lovforslaget mindre ændringer og redaktionelle justeringer af loven, der er konstateret behov for efter lovens ikrafttræden.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i Folketinget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →