Skriftlig fremsættelse (21. februar 2002) - L 112

Skriftlig fremsættelse (21. februar 2002)

Undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdskoler (frie kostskoler), lov om produktionsskoler, lov om gymnasiet m.v., lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. (Forenkling af tilskudsregler m.v.).

(Lovforslag nr. L 112).

Lovforslaget indeholder ændringer af forskellige tilskudsbestemmelser i ovennævnte love. Det overordnede formål med lovforslaget er at forenkle og effektivisere tilskudssystemerne på de frie skolers område gennem ændring af en række bestemmelser om tilskud til frie grundskoler, frie kostskoler og produktionsskoler, der vil medføre, at tilskudsreglerne bliver mere gennemsigtige for brugerne og administrationen af dem mindre ressourcekrævende for Undervisningsministeriet.

De væsentligste forslag vedrører forenklinger på følgende områder

Forenkling af den eksisterende overgangsordning for bygningstilskud.

Forenkling af omfordelingsfaktorer for driftstilskud.

Bygningstilskud

I forbindelse med indførelse af taxameterordningen for bygningstilskud i 1995 blev der aftalt en overgangsordning, efter hvilken skolerne indtil 2005 kan vælge mellem enten at få et fast bygningstilskud eller et taxametertilskud. Den enkelte skole kan vælge den form for tilskud, der er mest fordelagtigt for den, og kan skifte mellem de 2 tilskudsformer.

Det foreslås, at muligheden for at skifte fra taxametertilskud til fast tilskud afskaffes og bortfalder helt fra og med 2011. Herefter vil alle skoler få taxametertilskud.

Omfordeling af driftstilskud

Her foreslås 2 omfordelingsfaktorer afskaffet.

Det drejer sig om lærerlønfaktoren og skyggelærerelementet i lærerlønfaktoren. Hensigten med at anvende en lærerlønfaktor er at justere den enkelte skoles driftstilskud i forhold til skoleformens gennemsnitlige lærerløn gennem en omfordeling mellem skolerne. Denne fordelingsmetode medfører, at skoler, der har en højere gennemsnitsløn for lærere end skoleformen som helhed, kompenseres herfor, men kompensationen finansieres af skoler, der har en lavere gennemsnitsløn for lærere end skoleformen som helhed. Skyggelærerelementet i lærerlønfaktoren skal skabe incitament til ansættelse af flere lærere end et fastsat normtal, hvilket har den effekt, at skoler, der har flere lærere end normtallet, delvist kompenseres for udgifterne hertil gennem et forhøjet driftstilskud, der finansieres ved en nedsættelse af driftstilskuddet til skoler, der har færre lærere end normtallet. Denne metode har imidlertid medført en meget høj grad af omfordeling mellem skolerne og har derved medvirket til at gøre den enkelte skoles økonomi uigennemsigtig.

Skyggelærerelementet foreslås afskaffet over en årrække for alle frie kostskoler. Lærerlønfaktoren foreslås afskaffet over en årrække for folkehøjskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler. Overgangsperioderne vil kunne afkortes.

Derudover foreslås der indføjet en hjemmel til, at lærerlønfaktoren også kan afskaffes for efterskoler.

På de frie grundskoler erstattes lærerlønfaktoren af en regionaliseringsfaktor.

For produktionsskolerne foreslås en forenkling af årselevberegningen.

For alle skoleformer foreslås det, at beløbsgrænser fastsættes på de årlige finanslove.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til det høje Tings velvillige behandling.