Legislator Case Law & Legislation
20012XX00086 DK

Skriftlig fremsættelse (6. februar 2002) - L 88

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2001 L 88 Valid

Skriftlig fremsættelse (6. februar 2002)

Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om radiografer.

(Lovforslag nr. L 88).

Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af det lovforslag (L 5), som bortfaldt ved udskrivning den 31. oktober 2001 af valg til Folketinget.

Formålet med lovforslaget er gennem en autorisationsordning for radiografer at øge patienternes sikkerhed ved, at kun den, der har autorisation som radiograf, må betegne sig som sådan. Herved gøres det let for brugerne at identificere de personer, der opfylder de uddannelsesmæssige betingelser for at benytte titlen radiograf.

Samtidig får radiograferne, i lighed med hvad der gælder for andre autoriserede sundhedspersoner, en i lovgivningen eksplicit fastsat pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres virke som radiografer.

Endelig får Sundhedsstyrelsen med loven mulighed for at gribe ind over for en radiografs faglige virksomhed i tilfælde af, at den pågældende er misbruger eller psykisk syg eller i øvrigt er til fare for patienterne på grund af kritisabel faglig virksomhed.

Radiografer er allerede i dag omfattede af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns kompetence.

Autorisation kan efter lovforslaget kun opnås af den, der har bestået en af Undervisningsministeriet godkendt uddannelse for radiografer, idet der samtidig etableres en overgangsordning for tidligere uddannede radiografer.

Der bliver efter lovforslaget alene tale om en titelbeskyttelse, idet et forbeholdt virksomhedsområde for radiografer ikke er fundet nødvendigt for patientsikkerheden.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →