Legislator Case Law & Legislation
20012XX00083 DK

Skriftlig fremsættelse (6. februar 2002) - L 84

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2001 L 84 Valid

Skriftlig fremsættelse (6. februar 2002)

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Helge Sander)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. (Revision).

(Lovforslag nr. L 84).

Forslaget fremsættes for at udskyde lovens bestemmelse i § 14 om, at loven skal revideres i folketingsåret 2001-02.

Forslaget indebærer, at revisionen udskydes til folketingsåret 2002-03. Baggrunden herfor er, at regeringen ønsker at komme med et samlet udspil for forskningsområdet som opfølgning på Forskningskommissionens betænkning. En sådan revision vil ikke forsvarligt kunne nås i løbet af Folketingets forårssamling.

Samtidig skal lov om Danmarks Grundforskningsfond revideres i folketingsåret 2002-03. Jeg finder det hensigtsmæssigt, at forslaget også ses i sammenhæng med revisionen af denne lov, da begge love indeholder en fondsfunktion til fordel for forskningen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg mig hermed at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →