Skriftlig fremsættelse (30. januar 2002) - L 73

Skriftlig fremsættelse (30. januar 2002)

Justitsministeren (Lene Espersen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Udeblivelsesdomme i straffesager, pressens adgang til domsudskrifter mv. og politiklagenævnsmedlemmers sagsbehandling).

(Lovforslag nr. L 73).

Den del af lovforslaget, der vedrører udeblivelsesdomme i straffesager og pressens adgang til domsudskrifter mv., er med tilføjelse af en enkelt ændring en genfremsættelse af det lovforslag om ændring af retsplejeloven, som blev fremsat for Folketinget den 24. oktober 2001 (L 56). Den del af lovforslaget, der vedrører adgangen til i begrænset omfang at færdigbehandle verserende politiklagenævnssager efter udløbet af et eller flere nævnsmedlemmers udpegningsperiode, har ikke tidligere været fremsat. Der henvises om denne del af lovforslaget til pkt. 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Formålet med lovforslaget er for det første gennem en øget anvendelse af udeblivelsesdomme i straffesager at bidrage til mere hensigtsmæssig ressourceudnyttelse ved domstolene, herunder at nedbringe domstolenes sagsbehandlingstider. Med henblik herpå foreslås en forhøjelse af grænsen for, hvor lange fængselsstraffe det skal være muligt at idømme i tilfælde, hvor den tiltalte ikke møder op til domsforhandlingen. Efter forslaget skal det fremover være muligt at gennemføre en domsforhandling og afsige dom, selv om tiltalte ikke er mødt frem, når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 3 måneder. Efter de gældende regler i retsplejelovens § 847, stk. 3, nr. 4, er grænsen ubetinget fængsel i 30 dage. Lovforslaget bygger på et forslag om øget anvendelse af udeblivelsesdomme i straffesager og revision af adhæsionsprocessen, som Dommerforeningen, Rigsadvokaten og Advokatrådet afgav til Justitsministeriet den 25. januar 2001.

Lovforslaget indebærer endvidere, at der i modsætning til hidtil vil kunne afsiges udeblivelsesdom efter § 847, stk. 3, nr. 4, selv om tilsigelsen ikke er forkyndt for den tiltalte personlig, hvis der er sket forkyndelse på anden lovlig vis f.eks. forkyndelse på bopælen for en person over 18 år, der tilhører tiltaltes husstand. Herved forøges muligheden for at anvende udeblivelsesdomme i praksis. Hvis tilsigelsen ikke er forkyndt for den tiltalte personlig, skal dommen efterfølgende altid forkyndes personlig. Domfældte har herefter mulighed for at begære sagen genoptaget, jf. nedenfor.

I overensstemmelse med de gældende regler skal tiltalte altid have en forsvarer, som normalt vil være beskikket. For at sikre, at alle oplysninger, som kan bevirke et for tiltalte gunstigere resultat, kan indgå i sagen, selv om tiltalte ikke er til stede og kan afgive forklaring, foreslås det, at forsvareren men ikke anklagemyndigheden får mulighed for at dokumentere den tiltaltes forklaringer til politirapport (det vil sige oplæse og anvende dem som bevis).

Forslaget indebærer desuden, at en person, der dømmes som udebleven efter de foreslåede regler, får en ubetinget adgang til at kræve sagen genoptaget. Efter de gældende regler kan en tiltalt, der dømmes som udebleven i medfør af § 847, stk. 3, nr. 4, alene få sagen genoptaget, hvis det godtgøres, at tiltalte har haft lovligt forfald og ved denne utilregnelige omstændigheder har været forhindret fra i tide at anmelde dette, eller at stævningen ikke rettidigt er kommet til den pågældendes kundskab. Herudover skal den tiltalte efter forslaget kunne anke dommen, hvis anken ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, og de almindelige betingelser for anke i øvrigt er opfyldt. En sådan anke, der i dag kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse, vil være et procesbesparende alternativ til genoptagelse, hvis den tiltalte alene ønsker at anfægte strafudmålingen.

Lovforslaget indebærer endvidere, at det under en genoptaget sag vil være muligt at dokumentere de forklaringer, som vidner m.m. har afgivet under den første domsforhandling, hvis ingen af parterne anmoder om fornyet afhøring.

Formålet med lovforslaget er for det andet at udvide pressens adgang til aktindsigt i domsudskrifter mv. i både straffesager og civile sager.

Efter de gældende regler har pressen først krav på aktindsigt i retsbøger, herunder dombøger, når sagen er endt, det vil sige, når fristen for at anke er udløbet, uden at der er anket, eller hvis sagen ankes, når ankeinstansen har truffet afgørelse.

Ofte vil det imidlertid være sådan, at både civile domme og straffedomme har størst journalistisk interesse umiddelbart efter domsafsigelsen, og ikke først efter ankefristens udløb, eller efter at ankedommen er afsagt. Retsbøger, der gengiver det, som er foregået i retsmøderne, har ligeledes størst journalistisk interesse, før sagen er endeligt afsluttet. Hertil kommer, at journalister har adgang til at overvære retsmøder og referere fra disse, mens sagen verserer.

Lovforslaget ophæver begrænsningen om, at pressen først har krav på aktindsigt i retsbøger og domme, når sagen er endelig afsluttet. Ændringen indebærer, at pressen i alle tilfælde får krav på udskrifter af domme, så snart de er renskrevet. Ændringen indebærer ligeledes, at pressen, mens sagen verserer, får krav på udskrift af retsbøgerne, når de er renskrevet. Samtidig afklares det med lovforslaget, at det strafsanktionerede forbud mod at offentliggøre udskrifter af retsbøger og domme gælder, uanset på hvilket tidspunkt og under hvilke omstændigheder udskrifterne er udleveret til pressen. Udskrifterne må altså fortsat kun anvendes til støtte for journalistisk og redaktionelt arbejde.

Spørgsmålet om offentliggørelse af domsudskrifter mv. har givet anledning til en del offentlig debat, hvor det bl.a. er blevet anført, at domme bør kunne offentliggøres, så det ikke kun er sagens parter og pressens repræsentanter, der har adgang til dem.

Offentliggørelse af domsudskrifter mv. rejser en række spørgsmål af både praktisk og principiel karakter, herunder f.eks. i forhold til anonymisering og tidsmæssige grænser for opbevaring af navnlig straffedomme.

Justitsministeriet har på den baggrund anmodet Retsplejerådet om, at rådet som led i de igangværende overvejelser om en generel reform af den civile retspleje foretager en samlet vurdering af reglerne om dokumentoffentlighed i både straffesager og civile sager. Vurderingen vil danne grundlag for regeringens overvejelser om eventuelle yderligere lovændringer på området.

Formålet med lovforslaget er for det tredje, at sikre en højere grad af kontinuitet i politiklagenævnenes arbejde ved at gøre det muligt for medlemmer af et politiklagenævn, som har varetaget behandlingen af en verserende klagesag mv., at færdigbehandle sagen, selv om den 4 årige udpegningsperiode er udløbet for et eller flere medlemmer, og der ikke sker genudpegning.

Adgangen for nævnsmedlemmer (formanden eller lægmændene) til at fortsætte sagsbehandlingen ud over deres udpegningsperiode bør generelt have undtagelsens karakter. Fortsættelse af sagsbehandlingen bør således i almindelighed være betinget af, at der er tale om en større og mere kompliceret sag, at nævnsmedlemmerne har foretaget den overvejende del af sagsbehandlingen i udpegningsperioden, og at sagen kan forventes afsluttet inden for kortere tid det vil normalt sige inden for 3-4 måneder efter udløbet af udpegningsperioden.

Hensigten er at undgå, at en fremskreden sagsbehandling af navnlig større og mere komplicerede klagesager mv. reelt må begynde forfra, når den hidtidige formand eller lægmændene (og disses suppleanter) udskiftes ved udløbet af den 4 årige udpegningsperiode, med deraf følgende forlængelse af sagsbehandlingstiden.

Lovforslaget har endelig til formål at foretage nogle mindre konsekvensrettelser i retsplejeloven.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til Det Høje Tings velvillige behandling.