Skriftlig fremsættelse (29. januar 2002) - L 68

Skriftlig fremsættelse (29. januar 2002)

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

(Lovforslag nr. L 68).

Lovforslaget giver arbejdsformidlingen hjemmel til at give tilbud om supplerende aktivering til de forsikrede ledige, der har påbegyndt aktivperioden den 1. januar 1999 eller senere, og hvis ret til dagpenge udløber i 2002, uden at de har været aktiveret i 75 pct. af aktivperioden.

Siden 1. januar 1999 har ledige i aktivperioden, det vil sige de sidste 3 år af den samlede ydelsesperiode med dagpenge, været omfattet af et krav om aktivering i mindst 75 pct. af denne 3-årige periode. Kravet kan først opgøres, når den ledige er ved udgangen af aktivperioden og står overfor udløbet af aktivperioden.

Kravet om mindst 75 pct. aktivering i aktivperioden, der er fastsat i § 164, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1338 af 18. december 2000 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, er en del af arbejdsmarkedsreform 3, og er en følge af et krav om større kvalitet og effektivitet i aktiveringsindsatsen.

Kravet omfatter alene ledige, der har påbegyndt aktivperioden den 1. januar 1999 eller senere. Da aktivperioden for disse ledige er på 3 år, vil der fra 1. januar 2002 og frem være ledige, der opbruger den samlede ydelsesperiode og har været omfattet af kravet om 75-pct. aktivering.

Opgørelser viser, at der kan være ledige, der i 2002 ved udløbet af den samlede ydelsesperiode, ikke er blevet aktiveret i 75 pct. af tiden i aktivperioden.

For at give disse ledige den aktivering, som var tiltænkt med 75 pct.-kravet, foreslås det, at arbejdsformidlingen får mulighed for at give de ledige, der mister retten til dagpenge i 2002, tilbud om supplerende aktivering efter ydelsesperiodens ophør.

Opgørelsen af 75 pct.-kravet fremkommer ved at sammenholde det samlede antal uger, hvori den ledige har været aktiveret, med det antal uger, hvori arbejdsformidlingen skal sikre den ledige aktivering i henhold til 75 pct.-kravet. Med hensyn til sidstnævnte foreslås, at der i loven fastsættes det samlede antal aktiveringsuger, som arbejdsformidlingen skal sikre den ledige aktivering. Ugerne fastsættes under hensyn til dels indfasningsbestemmelserne i 1999 og dels, at den ledige ikke har ret og pligt til aktivering i perioder med ferie.

Baggrunden for, at ordningen alene vil være gældende for de nævnte ledige, hvis ydelsesperiode udløber i 2002, er, at regeringen i efteråret 2002 vil fremlægge en handlingsplan "Flere i arbejde" for en reform af den samlede beskæftigelsespolitik. Målet hermed er at sikre, at ledige opnår ustøttet beskæftigelse frem for at blive fastholdt i støttede job og anden aktivering.

Reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og de i medfør heraf fastsatte regler om bl.a. handlingsplan, tilbud og udbetaling af ydelser, finder tilsvarende anvendelse, når arbejdsformidlingen giver tilbud om supplerende aktivering. Endvidere stilles der med forslaget krav om, at adgangen til supplerende tilbud er betinget af, at den ledige forbliver medlem af en arbejdsløshedskasse efter udløbet af aktivperioden og under deltagelse i det supplerende tilbud.

For at kunne modtage supplerende tilbud skal den ledige stå til rådighed for arbejdsmarkedet, svarende til de regler, der er fastsat om rådighed i arbejdsløshedsforsikringen.

De ledige vil alene modtage en ydelse, når de er i aktivering, og der er ikke ret til yderligere dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. I perioder uden aktivering vil de ledige dog kunne modtage kontanthjælp, såfremt de er berettiget hertil efter de herfor gældende regler.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg på regeringens vegne anbefale lovforslaget til Tingets velvillige behandling.