Skriftlig fremsættelse (23. januar 2002) - L 50

Skriftlig fremsættelse (23. januar 2002)

Finansministeren (Thor Pedersen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2001.

(Lovforslag nr. L 50).

Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de bevillingsændringer, som i finansårets løb er foretaget på forventet efterbevilling. FTB har således en bevillingsretlig og ikke en statsfinansiel funktion.

Bevillingsændringer

En stor del af ændringerne i forhold til finansloven for 2001 har enten tidligere været forelagt Folketinget i form af lovforslag eller aktstykker eller har karakter af udgiftsneutrale overførsler mellem bevillinger efter reglerne herom.

Tillægsbevillingslovforslaget for 2001 indeholder mindreudgifter for i alt 2.322,6 mio. kr. i forhold til finansloven for 2001.

Det ses i tabel 1, at bevillingsændringerne på FTB01 især skyldes ny lovgivning, aktstykker samt andre bevillingsforslag.

Tabel 1. Fordeling af tillægsbevillingsforslagets nettoudgifter på kategorier

Mill. kr.

Ny lovgivning

-2546,7

Aktstykker

2169,2

Overførsel mellem ministerområder

0,1

Overførsel mellem hovedkonti

0,0

Dispositionsbegrænsninger

Direkte efterbevilling

108,6

Andre bevillingsforslag

-2053,8

I alt

-2322,6

Ændringer der ikke indgår i FTB

Økonomiske dispositioner i finansåret, der foretages inden for allerede givne bevillingsmæssige hjemler, optages som udgangspunkt ikke på FTB.

Blandt de væsentligste dispositioner, der således ikke optages på FTB, kan nævnes

Opsparing og forbrug af opsparing

Ændrede skøn for lovbundne udgifter og skatter m.v.

Almindeligt mindreforbrug mv.

Folketinget er løbende blevet orienteret om statsfinansernes udvikling i de budgetoversigter, som Finansministeriet har udsendt i løbet af 2001. Der er heri blandt andet redegjort for ændringerne i skønnene over statens udgifter og indtægter på de lovbundne områder.

Da ændrede skøn mv. ikke medtages på TB, er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem DAU-saldoen på FTB og det endelige resultat i statsregnskabet. I forbindelse med aflæggelsen af statsregnskabet i april 2002 vil der blive gjort endelig status for statsfinansernes udvikling i 2001.

Bevillingsændringer i 2001

Forslaget til lov om tillægsbevilling for 2001 udviser merudgifter på driftsudgiftsbudgettet på 1.366,1 mill. kr., merindtægter på indtægtsbudgettet på 1.073,6 mill. kr., og mindreudgifter på anlægsbudgettet på 2.615,1 mill. kr., jf. tabel 2.

Tabel 2. Hovedoversigt over statsbudgettet, FTB 2001

Tillægsbevilling

Driftsbudgettet

Anlægs-

Mill. kr.

Udgift

Indtægt

budgettet

Dronningen

1,4

Medlemmer af det kongelige hus

-6,9

Folketinget

34,4

Statsministeriet

5,6

-0,4

Udenrigsministeriet

-59,4

-12,4

Finansministeriet

49,4

Økonomiministeriet

0,2

Skatteministeriet

66,5

20,0

Justitsministeriet

120,6

22,6

Forsvarsministeriet

961,6

-422,8

Indenrigsministeriet

3339,4

30,8

By- og boligministeriet

94,4

-62,5

Socialministeriet

-1108,1

Sundhedsministeriet

-67,3

3,0

Arbejdsministeriet

-249,4

-0,5

IT og Forskningsministeriet

-5546,4

950,0

68,2

Undervisningsministeriet

5071,9

-1909,5

Kulturministeriet

8,9

-102,7

Kirkeministeriet

0,5

-0,9

Miljø- og Energiministeriet

-203,2

157,0

-24,6

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

214,4

1,1

Erhvervsministeriet

17,6

1,3

77,6

Trafikministeriet

267,7

102,1

-282,5

Arbejdsmarkedsfond

0

Generelle reserver

-1120,4

Pensionsvæsenet

-15,2

Renter

352,9

-2,0

Skatter og afgifter

-865

-154,4

I alt

1366,1

1073,6

-2615,1

De væsentligste bevægelser på udgifts- og indtægtsbudgetterne gennemgås i det følgende.

Oversigt over bevægelser på driftsudgiftsbudgettet

Merudgiften på Justitsministeriets område kan primært henføres til, at politiet er tilført ca. 0,1 mia. kr. til en styrket indsats mod terror samt med henblik på det politimæssige beredskab i forbindelse med Danmarks varetagelse af EU-formandskabet.

Merudgiften på Forsvarsministeriets område skyldes primært merudgifter på 0,5 mia. kr. til materielinvesteringer og til internationale opgaver samt overførsel af 0,4 mia. kr. fra anlægsbudgettet.

Merudgiften på Indenrigsministeriets område skyldes overvejende merudgifter til indkvartering af asylansøgere og Kosovo-fordrevne.

Mindreudgiften på Socialministeriets område skyldes overvejende regulering af det kommunale bloktilskud.

Mindreudgiften på Beskæftigelsesministeriets område skyldes bl.a. mindreudgifter til arbejdsmarkedsuddannelserne, mindreudgifter overført til amterne og kommunerne i forbindelse med præmieringsordningen samt overførsler mellem ministerområder.

Mindreudgiften på IT- og Forskningsministeriets område skyldes altovervejende overførslen af universiteterne til Undervisningsministeriet som følge af kgl. resolution af 21. december 2000.

Merudgiften på Undervisningsministeriets område skyldes primært ressortflytningen af universiteterne fra Forskningsministeriet som følge af kgl. resolution af 21. december 2000, hvilket medfører, at Undervisningsministeriets bevillinger øges med knap 5,5 mia. kr. i 2001. Dertil fraregnes mindreudgifter på 0,4 mia. kr. som følger af lavere aktivitet m.v., hvoraf 0,2 mia. kr. er bortfald af aktivitetsreserven.

Mindreudgiften på Miljø- og Energiministeriets område skyldes overvejende et ekstraordinært låneafdrag fra DONG vedrørende Naturgas Sjælland.

Merudgiften på Fødevareministeriets område skyldes primært en omlægning af ordningen vedrørende Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger til tilsagnsbudgettering, en tilførsel af Børnekostpuljen fra Sundhedsministeriet samt en nulstilling af en budgetregulering vedrørende salg af ejendom.

Merudgiften på Trafikministeriets område skyldes primært mindre indtægter i forbindelse med overdragelse af statshavnene. I modsat retning trækker en mindre udgift i forbindelse med bladtilskuddet.

Mindreudgiften på de Generelle reserver opstår ved en nulstilling af reserverne.

Merudgiften på Rentekontoen skyldes primært øgede henlæggelser til finansiering af fremtidige tilsagnsordninger samt overgangen til bruttopostering af fordelingen af Nationalbankens overskud.

Mindreudgiften på Skatte- og afgiftsområdet skyldes, at BNI-bidraget til EU er nedsat som følge af vedtagelsen af tillægs- og ændringsbudget 3 for 2001.

Oversigt over bevægelser på anlægsbudgettet

Mindreudgiften på Forsvarsministeriets område skyldes hovedsageligt, at der overføres anlægsbevillinger indenfor ministerområdet til finansiering af merudgifter på driftsudgiftsbudgettet. Heraf vedrører 0,3 mia. kr. indtægter fra salg af ejendomme i henhold til forsvarsforliget.

Mindreudgiften på Undervisningsministeriets område skyldes primært at indbetalinger fra DTU og andre statsinstitutioner er overgået til selveje, hvilket nedsætter bevillingen med 1,8 mia. kr. Derudover medfører ressortflytningen af universiteterne fra Forskningsministeriet som følge af kgl. resolution af 21. december 2000 mindreudgifter på 0,1 mia. kr.

Mindreudgiften på Kulturministeriets område skyldes primært beslutningen om at flytte Det Kgl. Teaters skuespilhus fra Turbinehallerne til Kvæsthusbroen.

Mindreudgiften på Trafikministeriets område skyldes hovedsageligt indtægter fra overdragelse af statshavnene.

Oversigt over bevægelser på indtægtsbudgettet

Merindtægten på IT- og Forskningsministeriets område skyldes statens provenu i 2001 i forbindelse med auktionen over tilladelser til 3. generations mobilnet.

Merindtægten på Miljø- og Energiministeriets område skyldes et forøget aktieudbytte fra DONG.

Merindtægten på Trafikministeriets område skyldes primært øget aktieudbytte fra DSB.

Mindre indtægten på Skatte- og afgiftsområdet kan primært henføres til udbetaling af den kommunale andel af dødsboskatter for 1998 til kommuner og amtskommuner, der anvendte det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 1998.

Folketingets videre behandling af forslag til lov om tillægsbevilling

Ovenfor er givet en kortfattet gennemgang af de væsentligste årsager til bevillingsændringerne i 2001, som de kommer til udtryk i forslaget til tillægsbevillingslov for 2001. Der henvises i øvrigt til lovforslagets enkelte bevillingsforslag med de dertil hørende anmærkninger.

Forslaget til lov om tillægsbevilling anbefales til Folketingets velvillige behandling.