Skriftlig fremsættelse (17. januar 2002) - L 54

Skriftlig fremsættelse (17. januar 2002)

Skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og ligningsloven. (Fuld omkostningsgodtgørelse i skattesager m.v., som skatteyder vinder fuldt ud eller i overvejende grad, eller som videreføres af skattemyndighederne).

(Lovforslag nr. L 54).

Flere skatteydere opgiver at føre skattesager, fordi det ofte vil være en langvarig, økonomisk og psykisk belastning for den enkelte. Der er desuden stor risiko for, at omkostningerne ved at få ret vil overstige den tilbagebetalte skat. Dette har Venstre og Det Konservative Folkeparti gennem en længere årrække påpeget som et problem over for den tidligere regering uden at problemet på området er blevet løst.

Som led i en styrkelse af skatteborgernes retssikkerhed fremlægger regeringen derfor dette lovforslag, som sikrer borgerne og virksomhederne fuld dækning af deres udgifter til sagkyndig bistand i sager, som de vinder fuldt ud eller i overvejende grad.

Lovforslaget skal ses som led i opfyldelsen af de mål, som regeringen har sat sig ved regeringsgrundlaget, og som regeringspartierne har forpligtet sig til at opfylde inden 100 dage.

Det er regeringens opfattelse, at de urimeligheder, som en skatteyder udsættes for ved at få ret i sin skattesag og alligevel stå tilbage med et økonomisk tab, vil blive fjernet med dette lovforslag.

Efter de gældende regler ydes der en godtgørelse på 50 pct. af skatteyderens udgifter til sagkyndig bistand i de fleste skattesager, som påklages i det administrative klagesystem eller prøves ved domstolene. Dette sker uanset, om skatteyderen vinder eller taber sagen. Efter den nye ordning vil skatteyderen fortsat være sikret en godtgørelse på 50 pct., såfremt denne taber sagen. Får skatteyder derimod fuldt medhold eller medhold i sin sag i overvejende grad, får skatteyder ifølge forslaget dækket samtlige sine udgifter til sagkyndig bistand mv., dvs. med 100 pct.

Efter de gældende regler kan der i de situationer, hvor skattemyndighederne viderefører en sag, ydes skatteyderen en godtgørelse på 85 pct. af dennes udgifter til sagkyndig bistand ved den pågældende instans. Skattemyndighederne viderefører som altovervejende hovedregel kun sager, som findes at være af principiel betydning, dvs. af betydning for et større antal skatteydere. Efter forslaget forslås denne godtgørelse på 85 pct. hævet til 100 pct.

Efter lovforslaget skal skatteyderens rådgiver senest 14 dage efter sin første henvendelse til klageinstansen fremsende et overslag over sagens skønnede udgifter ved den pågældende instans. Dette overslag indgår som et vejledende moment i told- og skatteregionens senere vurdering af godtgørelsens størrelse, herunder af rimeligheden af det honorar, som der ønskes godtgørelse for.

Samtidig med, at klageinstansen træffer afgørelse i sagen, fremkommer instansen med en vejledende udtalelse om, hvorvidt skatteyder har fået fuldt eller overvejende medhold i sagen.

Ved ansøgning om omkostningsgodtgørelse til told- og skatteregionen fremsender rådgiveren sit overslag, sin regning, afgørelsen fra klageinstansen samt instansens vejledende udtalelse om medholdsgraden. Rådgiveren og skatteyderen attesterer ved deres underskrifter på ansøgningen under strafansvar, at de afgivne oplysninger er korrekte.

Told- og skatteregionen vurderer på baggrund af det fremsendte materiale, om skatteyderen har vundet sagen helt eller i overvejende grad. Er det tilfældet, dækkes skatteyderens udgifter til sagkyndig bistand som nævnt med 100 pct.

Er told- og skatteregionen i tvivl om, i hvilken grad skatteyderen har fået medhold, kan regionen forskudsvis udbetale 50 pct. af det ansøgte omkostningsgodtgørelsesbeløb til skatteyderen. Viser det sig senere, at skatteyderen er berettiget til et større beløb, udbetales det resterende beløb med renter. Renterne medregnes ikke ved indkomstopgørelsen.

Er told- og skatteregionen i tvivl om rimeligheden af størrelsen af sagens udgifter, herunder rådgiverens honorar, udbetaler regionen det ansøgte beløb, men tager forbehold for tilbagebetaling. Told- og skatteregionen kan forelægge spørgsmålet om rimeligheden af honorarets størrelse for rådgiverens brancheorganisations klagenævn. Et eventuelt krav om tilbagebetaling af beløbet fra skatteyderen sker uden beregning af renter.

Skatteyderen kan påklage told- og skatteregionens afgørelse til Told- og Skattestyrelsen og herefter eventuelt indbringe styrelsens afgørelse for domstolene.

Hvis told- og skatteregionen har taget forbehold for tilbagebetaling af godtgørelsen, har skatteyderen ved påklage til Told- og Skattestyrelsen og ved indbringelse af sagen for domstolene ret til henstand med tilbagebetalingen. Hvis skatteyderen desuagtet betaler det omtvistede beløb, og Told- og Skattestyrelsen eller domstolene senere giver skatteyderen medhold, tilbagebetales differencebeløbet med renter. Renterne medregnes ikke ved indkomstopgørelsen.

Lovforslaget skønnes med stor usikkerhed at indebære en merudgift på ca. 20 mill. kr. årligt.

Angående de administrative konsekvenser af lovforslaget vurderes det, at det for Landsskatteretten vil medføre merudgifter svarende til 3 årsværk. For Told*Skat indebærer lovforslaget et årligt merforbrug af årsværk på ca. 15. Endvidere medfører lovforslaget engangsudgifter i Told*Skat på ca. 80.000 kr. til information. For kommunerne indebærer lovforslaget et ubetydeligt merarbejde.

Lovforslaget medfører, at det bliver mindre omkostningskrævende for erhvervslivet at føre skatte- og afgiftssager.

Lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsadministrative konsekvenser.

Forslaget skønnes i øvrigt ikke at have miljømæssige eller EU-retlige konsekvenser.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.