Legislator Case Law & Legislation
20012XX00049 DK

Skriftlig fremsættelse (17. januar 2002) - L 52

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2001 L 52 Valid

Skriftlig fremsættelse (17. januar 2002)

Integrationsministeren (Bertel Haarder)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

(Lovforslag nr. L 52).

Lovforslaget omfatter 4.263 personer. Endvidere indebærer forslaget, at 3.288 børn kan få dansk indfødsret sammen med deres forældre, jf. § 6, stk. 2, i lov om dansk indfødsret.

Lovforslaget er udarbejdet efter de retningslinier for meddelelse af dansk indfødsret ved naturalisation, som blev fastlagt ved forlig mellem et flertal af Folketingets partier i foråret 1999. Der kan efter forliget aftales nye retningslinier efter den 1. juli 2002. Regeringen vil allerede nu påbegynde forhandlinger om skærpede retningslinier, jf. regeringens udspil til en ny udlændingepolitik, således at de nye retningslinier kan træde i kraft efter den 1. juli 2002.

Der er stort set tale om en genfremsættelse af lovforslag nr. L 28, som blev fremsat den 3. oktober 2001, men bortfaldt som følge af folketingsvalget den 20. november 2001.

Forinden genfremsættelsen er 45 personer dog udtaget af dette lovforslag. Det drejer sig primært om personer, der siden fremsættelse af det tidligere lovforslag er blevet sigtet eller dømt for kriminalitet, som efter retningslinierne er til hinder for naturalisation, og om personer, hvis ansøgning har været forelagt det tidligere indfødsretsudvalg. Sidstnævnte gruppe af ansøgninger vil blive forelagt det nye indfødsretsudvalg inden optagelse på et nyt lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Med disse ord anbefaler jeg lovforslaget til det høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →