Skriftlig fremsættelse (9. januar 2001) - L 41

Skriftlig fremsættelse (9. januar 2001)

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Forøgelse af andelsboligkvoten samt ændring af finansieringen af støttede private andelsboliger)

(Lovforslag nr. L 41).

Lovforslaget er en genfremsættelse af L 46 fremsat den 24. oktober 2001 om forslag til ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og lov om individuel boligstøtte for så vidt angår den del af forslaget, der vedrører forøgelse af andelsboligkvoten samt ændring af finansieringen af støttede private andelsboliger.

På boligområdet er det regeringens målsætning at sikre balancen på boligmarkedet, jf. regeringsprogrammet "Vækst, velfærd - fornyelse". Der lægges hermed op til at skabe bredere rammer for, at der kan etableres flere boliger og et mere varieret boligudbud, således at der også bliver et større reelt valg mellem de forskellige boligformer på ejer-, leje- og andelsboligmarkedet.

Baggrunden for regeringens indsats for at sikre flere boliger er, at især i hovedstadsregionen og i de store provinsbyer er boligsituationen præget af fortsat stigende priser på ejerboliger, lange ventelister til både private og almene udlejningsboliger samt en stærkt øget efterspørgsel efter andelsboliger.

Forslaget om at øge kvoten for støttede private andelsboliger skal ses som en del af regeringens langsigtede investeringsprogram, der desuden omfatter en videreførelse af det almene byggeri og forbedrede rammer for det private udlejningsbyggeri.

Forslaget indebærer dels en forøgelse af kvoten og dels en omlægning og reduktion af støtten til etablering af nye andelsboliger. Baggrunden herfor er bl.a., at der er konstateret en markant udgiftsvækst for støttede private andelsboliger især i de centrale dele af Hovedstadsregionen, således at de gennemsnitlige anskaffelsesudgifter er nået op på et for støttet byggeri uacceptabelt højt niveau på over 18.000 kr. pr. kvm. Denne udgiftsvækst har samtidig bredt sig til resten af Hovedstadsregionen og i noget mindre grad til resten af landet. Der er derfor nødvendigt med initiativer, der bremser opdriften i anskaffelsesudgifterne.

På denne baggrund er det muligt at forøge andelsboligbyggeriet, uden at de offentlige udgifter forøges. Samtidig fastholdes den støttede andelsbolig som en attraktiv boligform for bl.a. unge børnefamilier og "unge" ældre. Støtteomlægningen betyder en øget økonomisk fleksibilitet for andelshaverne, idet andelsboligforeningen nu får frihed til selv at bestemme, om støtten skal bruges til at nedsætte størrelsen af andelsindskuddet eller af realkreditlånet.

Lovforslaget har til formål at fremme byggeriet af støttede andelsboliger samt at fremme mobiliteten på boligmarkedet. Andelsboligen er en attraktiv boligform, som især efterspørges af seniorer ikke mindst i forbindelse med etableringen af seniorbofællesskaber og af unge børnefamilier. Et øget byggeri af andelsboliger vil derfor fremme mobiliteten på boigmarkedet og skabe nye muligheder for bl.a. børnefamilier.

Lovforslaget indeholder forslag om forøgelse af andelsboligkvoten fra de nuværende 1.000 boliger til 1.800 boliger årligt. Det foreslås endvidere, at finansieringen og den løbende støtte omlægges, således at den statslige støtte alene ydes som et engangstilskud på 1.200 kr. pr. m² , dog maks. 132.000 kr. pr. bolig. Hermed er det muligt at forøge andelsboligbyggeriet, uden at de offentlige udgifter forøges. Det er hensigten ved fordelingen af den forøgede kvote især at tilgodese de byområder, hvor presset på boligmarkedet er størst.

Forslaget indebærer samlet set mindreudgifter for stat og kommuner. Forslaget om kvoteforhøjelse og støtteomlægning for nye andelsboliger indebærer mindreudgifter for stat og kommuner på 27 mio.kr. pr. tilsagnsårgang, opgjort i nutidsværdi. Forslaget skønnes endvidere at have begrænsede administrative konsekvenser for staten. Ingen af lovforslagets elementer skønnes at have nævneværdige administrative konsekvenser for kommunerne.

Forslaget om andelsboliger indebærer en begrænset administrativ lettelse for realkreditinstitutterne. Endvidere skønnes forslaget at medføre en meget begrænset administrativ merbelastning de private andelsboligforeninger. Herudover skønnes lovforslaget ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. april 2002. Bevillingsrammen fastsættes på de årlige finanslove.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.