Skriftlig fremsættelse (13. december 2001) - L 35

Skriftlig fremsættelse (13. december 2001)

Justitsministeren (Lene Espersen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige. (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.).

(Lovforslag nr. L 35).

Terrorangrebene mod USA den 11. september 2001 gav anledning til, at der blev foretaget en nærmere vurdering af, om dansk lovgivning er tilstrækkelig til at sikre en effektiv indsats mod terrorisme. Denne vurdering har resulteret i en række forskellige lovgivningsinitiativer, som alle er rettet mod terrorisme. Lovgivningsinitiativerne, der er samlet i en fælles "anti-terrorpakke", omfatter lovforslag fra ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, økonomi- og erhvervsministeren, skatteministeren og justitsministeren. For så vidt angår lovforslagene, der fremsættes af de øvrige ministre, henvises til de pågældende lovforslag.

Dette lovforslag indeholder de lovændringer på i første række Justitsministeriets område, som regeringen i lyset af den nye verdenssituation på nuværende tidspunkt har fundet nødvendige i kampen mod terrorisme.

Formålet med lovforslaget er for det første at gennemføre de ændringer, der er nødvendige for, at Danmark kan ratificere FN-konventionen af 9. december 1999 til bekæmpelse af finansiering af terrorisme (FN s terrorfinansieringskonvention). Denne konvention medfører blandt andet, at en stat afskæres fra at nægte udlevering for en forbrydelse omfattet af konventionen udelukkende med den begrundelse, at den forbrydelse, anmodningen angår, er en politisk forbrydelse. Endvidere gør konventionen det nødvendigt at ændre reglerne om juridiske personers strafansvar for overtrædelser af straffeloven. Konventionen indeholder desuden bestemmelser om medvirken til finansiering af terrorisme, som er videregående end gældende dansk ret.

Dernæst indeholder lovforslaget de ændringer på Justitsministeriets område, som FN s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) nødvendiggør. Resolutionen indeholder en række juridisk bindende forpligtelser til landene samt en række ikke-bindende opfordringer. Resolutionen medfører blandt andet, at en stat skal kunne "indefryse" midler, der tilhører terrorister mv. Det skal også være strafbart at stille finansielle midler og tjenesteydelser til rådighed for terrorister. Enkelte af resolutionens bestemmelser vedrører udlændingelovgivningen. Disse bestemmelser omtales nærmere i det lovforslag, der fremsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Endvidere skal gennemgangen af resolutionen ses i sammenhæng med de ændringer af hvidvaskloven, som økonomi- og erhvervsministeren foreslår.

Endvidere gennemfører lovforslaget EU s rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme.

Herudover indeholder lovforslaget en række til dels rent nationale initiativer, der skal styrke det strafferetlige værn mod terrorisme og forbedre politiets efterforskningsmuligheder.

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer

Indsættelse af en særlig terrorismeparagraf i straffeloven. En lang række af de forbrydelser, der typisk betegnes som terrorhandlinger, straffes i dag efter særskilte bestemmelser i straffeloven. Således vil f.eks. drab blive straffet efter straffelovens § 237, uanset hvad gerningsmandens motiv for handlingen har været. Regeringen ønsker i højere grad at signalere, at terrorisme i alle dens former er uacceptabel i et demokratisk samfund. Med lovforslaget foreslås derfor, at der i straffeloven indsættes en terrorismeparagraf, der indeholder en definition af begrebet terrorisme. Bestemmelsen omfatter meget alvorlige forbrydelser, der begås for at forstyrre samfundsordenen og skræmme befolkningen, og det foreslås derfor, at strafmaksimum fastsættes til fængsel på livstid. Bestemmelsen skal gennemføre EU s rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme.

Det foreslås også gjort strafbart i videre omfang end i dag at yde eller formidle økonomisk støtte til en terrororganisation eller på anden måde at medvirke til at fremme dens kriminelle virksomhed. Disse særlige medvirkensregler er til dels en gennemførelse af FN s terrorfinansieringskonvention og FN s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001). Derimod foreslås den blotte deltagelse i en terrororganisation ikke kriminaliseret i videre omfang, end hvad der allerede er gældende ret, jf. de almindelige medvirkensregler og den gældende bestemmelse i straffelovens § 114 (der svarer til de foreslåede bestemmelser i § 114 c og § 114 d, der kun vedrører anslag mod den danske samfundsorden mv.). Bestemmelsen om strafansvar for den blotte deltagelse i (udenlandske) terrororganisationer, som var medtaget i det lovforslag, der blev sendt til høring, er således ikke medtaget i det fremsatte lovforslag.

Det foreslås at ændre straffelovens § 77 a således, at det bliver muligt at foretage konfiskation af formuegoder ( og ikke kun "genstande"), der må befrygtes at ville blive anvendt til at begå kriminalitet. Ændringen er til dels en gennemførelse af FN s terrorfinansieringskonvention og FN s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001).

Reglerne om strafansvar for juridiske personer (selskaber mv.) foreslås ændret således, at kravet om, at en overtrædelse af straffeloven skal være begået for at skaffe den juridiske person vinding, ophæves. Denne ændring er en gennemførelse af artikel 5 i FN s terrorfinansieringskonvention. Endvidere foreslås det præciseret, at juridiske personer kan straffes for forsøg i samme omfang som fysiske personer. Endelig foreslås det, at forældelsesfristen for juridiske personers strafansvar skal følge forældelsesfristen for fysiske personer. I dag er forældelsesfristen for juridiske personer altid 2 år.

Bestemmelsen om kapring af fly og skibe i straffelovens § 183 a foreslås udvidet til også at omfatte andre kollektive transportmidler eller godstransportmidler. Ændringen er til dels en gennemførelse af EU s rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme.

Grove våbenlovsovertrædelser er alvorlige forbrydelser, der kan have forbindelse til terrorisme. For at skabe mulighed for at idømme strengere straffe for særlig grove overtrædelser, foreslås det at hæve strafferammen i straffelovens § 192 a for grove våbenlovsovertrædelser fra 4 år til 6 år.

Straffelovens § 192 a foreslås endvidere præciseret, således at det udtrykkeligt fremgår, at udvikling eller forskning med henblik herpå af kemiske og biologiske våben er omfattet af bestemmelsen. En tilsvarende præcisering foreslås i våbenlovens § 5.

Indsættelse af en ny bestemmelse om ikke spredning af masseødelæggelsesvåben mv. i straffelovens kapitel 13.

Med henblik på at styrke politiets efterforskningsmuligheder foreslås en bestemmelse i retsplejeloven § 786, hvorefter teleselskaber og internetudbydere skal registrere og i 1 år opbevare ("logge") de oplysninger om tele- og internetkommunikation, der er relevante for politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden mv. Der er alene tale om registrering og opbevaring af trafikdata og ikke af selve indholdet af kommunikationen. Det er endvidere kun en pligt for selskaberne til at registrere og opbevare de pågældende oplysninger. Den foreslåede regel indebærer ikke en udvidet adgang for politiet til disse oplysninger. De nærmere (tekniske) regler om denne logning fastsættes af justitsministeren efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling og i øvrigt efter dialog med branchen.

Denne del af lovforslaget er delvis udformet på grundlag af betænkning nr. 1377/1999 om børnepornografi og IT-efterforskning. Betænkningen er afgivet af Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet ("Brydensholt-udvalget"), der påpeger et behov for, at internetudbydere forpligtes til at logge (registrere og opbevare) data om internettrafik. Formålet med bestemmelsen er at sikre tilstedeværelsen hos teleselskaberne og internetudbyderne af de oplysninger, som politiet kan få adgang til ved blandt andet indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af teleoplysning og udvidet teleoplysning. Politiet vil forsat kun få adgang til disse trafikdata efter de almindelige regler i retsplejeloven om bl.a. indgreb i meddelelseshemmeligheden. Kravet om retskendelse og konkret mistanke fraviges således ikke.

Ordningen med pligtmæssig logning i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold er en nyskabelse i forhold til den gældende retstilstand. Regeringen finder det på denne baggrund hensigtsmæssigt, at ordningen tages op til fornyet overvejelse i folketingsåret 2005-06.

Herudover stilles der forslag om forbedring af politiets efterforskningsmuligheder på en række punkter, hvor der i praksis opstår vanskeligheder i forbindelse med den praktiske gennemførelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Der foreslås således indsat en bestemmelse i retsplejeloven, der bemyndiger justitsministeren til efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling at fastsætte regler om teleudbydernes praktiske bistand til politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden. Den foreslåede bestemmelse erstatter en tilsvarende, ikke udnyttet bemyndigelsesbestemmelse i telelovgivningen. Også på dette punkt forudsættes branchen inddraget i forbindelse med regelfastsættelsen.

Formålet med denne del af lovforslaget er at sikre politiet en hurtig og effektiv adgang til de oplysninger, som skal tilvejebringes ved indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Lovforslaget indeholder endvidere regler om adgang for politiet til den landsdækkende nummeroplysningstjeneste, der indeholder navne- og adresseoplysninger vedrørende samtlige navneregistrerede telefonabonnementer i Danmark, herunder også hemmelige telefonnumre, uanset hvilket teleselskab abonnenten er kunde hos.

Efter de gældende regler i retsplejeloven kan politiet ved hjælp af aflytning gøre sig bekendt med kommunikation mellem computere, ligesom politiet ved en ransagning kan gøre sig bekendt med alle registreringer i en computer, herunder modtagne elektroniske meddelelser og kopier af sådanne meddelelser, der er afsendt. På grund af tekniske forhold og som følge af risikoen for afsløring af indgrebene er det imidlertid ikke i alle tilfælde muligt at udnytte den eksisterende adgang for politiet til at gøre sig bekendt med elektroniske meddelelser og materiale i en computer. På denne baggrund foreslås det, at der i retsplejeloven indsættes en ny bestemmelse (§ 791 b), der indebærer, at politiet i sager om meget alvorlig kriminalitet efter rettens kendelse får mulighed for at aflæse ikke offentligt tilgængelige oplysninger i et informationssystem ved hjælp af programmer eller andet udstyr (dataaflæsning) uden at være til stede på det sted, hvor et informationssystem (dvs. en computer eller andet dataanlæg) benyttes. Det er herunder muligt at tillade indgreb, hvor politiet ved hjælp af et såkaldt "snifferprogram" får tilsendt kopi af samtlige indtastninger, som brugeren af dataanlægget foretager.

Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af retsplejelovens § 799, således at der bliver adgang til at foretage hemmelig ransagning i sager om grov brandstiftelse, bombesprængning, flykapring og tilsætning af giftstoffer til vandforsyningen eller madvarer mv. Adgangen til at kunne hemmeligholde oplysninger om ransagning i disse sager vil f.eks. kunne være af afgørende betydning, hvis der formodes at være flere ukendte medgerningsmænd til forbrydelsen, og hemmeligholdelse af efterforskningen derfor er nødvendig for, at disse personer kan identificeres og anholdes.

Samtidig foreslås en ændring af retsplejelovens § 799, således at der skabes adgang til, at retten ved én kendelse kan tillade politiet at foretage flere enkeltstående ransagninger uden umiddelbar underretning (gentagen hemmelig ransagning) inden for en periode på højst 4 uger. Dette kan være nødvendigt, hvor der ikke findes f.eks. narkotika eller våben ved den første ransagning, men hvor der fortsat er mistanke om, at levering på det pågældende sted vil ske inden for kort tid, eller hvor en ransagning på grund af risikoen for afsløring af efterforskningen har måttet afbrydes. Det foreslås, at retten i forbindelse med ransagningskendelsen skal fastsætte antallet af ransagninger. I særlige tilfælde kan retten dog beslutte, at politiet kan foretage et ubestemt antal ransagninger inden for den nævnte periode (højst 4 uger).

Herudover indeholder lovforslaget en ændring af retsplejelovens § 806, hvorefter der skabes mulighed for at pålægge tredjemand at udlevere dokumenter mv. (edition) uden forudgående retskendelse, såfremt formålet forspildes, hvis retskendelse skulle afventes. Dette kan f.eks. tænkes relevant i en situation, hvor politiet har behov for øjeblikkelig udlevering af et flyselskabs passagerliste.

Ligeledes foreslås en ændring af retsplejelovens § 802 og § 803 om beslaglæggelse, således at der bliver mulighed for at beslaglægge penge og andre formuegoder (og ikke kun genstande) med henblik på konfiskation efter straffelovens § 77 a. Der er tale om en nødvendig ændring som følge af den foreslåede udvidelse af straffelovens § 77 a.

Endvidere indeholder lovforslaget en ændring af udleveringslovens forbud mod udlevering af danske statsborgere. Formålet med denne ændring er at skabe hjemmel for, at danske statsborgere, når visse betingelser er opfyldt, kan udleveres til strafforfølgning i udlandet. Baggrunden for ændringen er, at retsforfølgning som udgangspunkt bør ske der, hvor kriminaliteten er begået, da det ofte kan være forbundet med store og til tider uoverstigelige vanskeligheder under en straffesag i Danmark at føre beviser for kriminalitet begået i udlandet, når vidner og/eller beviser ikke befinder sig i Danmark. Lovforslaget vil således medføre en øget mulighed for at stille personer til regnskab i den stat, hvor lovovertrædelsen er begået. Endvidere vil det med lovforslaget blive muligt, at Danmark delvist kan ophæve det forbehold om ikke at ville udlevere egne statsborgere, som Danmark tog ved undertegnelsen af EU-udleveringskonventionen fra 1996. Lovændringen vedrører ikke det forslag til rammeafgørelse om en europæisk arrestordre, som for tiden forhandles i EU.

Forslaget indeholder ligeledes en ændring af udleveringslovens § 5, stk. 3, hvorefter udlevering for en handling omfattet af artikel 1 eller 2 af den europæiske konvention om bekæmpelse af terrorisme, ikke kan afslås med henvisning til forbudet mod udlevering for politiske forbrydelser ved udlevering til en EU-medlemsstat. Det foreslås, at undtagelsen fra forbudet om udlevering for politiske forbrydelser udvides til omfatte alle anmodninger om udleveringer for handlinger omfattet af artikel 1 eller 2 af den europæiske konvention om bekæmpelse af terrorisme, uanset om der er tale om udlevering til en EU-medlemsstat eller en anden (europæisk) stat, som har ratificeret konventionen. Ændringen vil medføre, at Danmark helt kan give afkald på det forbehold, der blev taget ved ratifikationen af den europæiske konvention om bekæmpelse af terrorisme over for den særlige bestemmelse i konventionens artikel 1. Herudover skal anmodninger om udlevering for forhold omfattet af FN s terrorfinansieringskonvention heller ikke kunne afslås med henvisning til forbudet mod udlevering for politiske forbrydelser.

Det har været nævnt i høringssvarene, at dele af lovforslaget kan rejse spørgsmål i forhold til ytringsfriheden. Efter regeringens opfattelse indeholder lovforslaget ingen begrænsninger i ytringsfriheden. Det er således vigtigt at slå fast, at rene sympatitilkendegivelser i forhold til terrororganisationer ikke er omfattet af den foreslåede § 114 b om medvirken.

Påskønnelse eller anerkendelse af konkrete terrorhandlinger, kan imidlertid efter omstændighederne være omfattet af den gældende bestemmelse i straffelovens § 136, stk. 2. Denne bestemmelse kriminaliserer den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af de i kapitel 12 og 13 omhandlede forbrydelser. Bestemmelsen, der blev indsat i straffeloven i 1939, vil med den foreslåede terrorismebestemmelse i § 114 ikke som hidtil alene omfatte udtrykkelige billigelser, der fremsættes offentligt, af terrorhandlinger rettet mod danske myndigheder, men fremover også offentlige, udtrykkelige billigelser af terrorhandlinger rettet mod udenlandske myndigheder eller internationale organisationer.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.