Legislator Case Law & Legislation
20012XX00026 DK

Skriftlig fremsættelse (13. december 2001) - L 36

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2001 L 36 Valid

Skriftlig fremsættelse (13. december 2001)

Udenrigsministeren (Per Stig Møller)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om inspektioner, erklæringsafgivelse og kontrol i medfør af De Forenede Nationers konvention om forbud mod kemiske våben.

(Lovforslag nr. L 36).

Kemivåbenkonventionen indeholder et kontrolsystem for kemikalier, som har lovlige kommercielle anvendelser, men som indebærer en risiko på grund af deres giftighed eller mulige anvendelse til fremstilling af kemiske våben.

Forslaget har til formål at skabe klare nationale regler for begrænsningerne i adgangen til at overføre sådanne kemikalier til og fra stater, som ikke har ratificeret konventionen.

Lovforslaget bemyndiger økonomi- og erhvervsministeren til efter forhandling med udenrigsministeren at fastsætte nærmere regler herfor.

Bemyndigelsen gælder også fremtidige begrænsninger, der måtte blive besluttet af de deltagende stater i henhold til konventionen.

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske, administrative, erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser.

Idet jeg i øvrigt henviser til de bemærkninger, der ledsager forslaget, skal jeg tillade mig at anbefale det til det høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →