Legislator Case Law & Legislation
20012XX00008 DK

Skriftlig fremsættelse (5. december 2001) - L 8

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2001 L 8 Valid

Skriftlig fremsættelse (5. december 2001)

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger, lov om innovationsforeninger, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om sparevirksomheder, lov om et skibsfinansieringsinstitut, lov om banker og sparekasser m.v. samt realkreditloven m.v. (God skik, bidrag til humanitære organisationer, Det Finansielle Virksomhedsråd, realkreditforeninger).

(Lovforslag nr. L 8).

Der er på investeringsforenings- og specialforeningsområdet behov for, at reglerne om investorbeskyttelse er på højde med, hvad der gælder for andre finansielle virksomheder. På den baggrund foreslås der indført god skik-regler for investeringsforeninger og specialforeninger ligesom det er gældende for pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber.

Samtidig foreslås indført en adgang for investeringsforeninger og specialforeninger til at yde bidrag til humanitære organisationer.

Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt at lade flere finansielle virksomheder indgå under Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence. Hermed sikres bl.a. ensartede afgørelser inden for de områder, hvor der er fælles regler for brancherne og i de situationer, hvor fortolkningen af en regel har betydning for flere brancher. Det foreslås på den baggrund, at investeringsforeninger og specialforeninger, innovationsforeninger, firmapensionskasser, sparevirksomheder samt Skibskreditfonden bliver omfattet af rådets kompetence.

Derudover ændres bestemmelserne om spekulation i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt i lov om innovationsforeninger, så de harmonerer med tilsvarende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed.

Lovforslaget indeholder justeringer af reglerne vedrørende depotselskaber samt omdannelse af investeringsforeninger i medfør af Rådets direktiv af 20. december 1985 (85/611/EØF). Endelig gennemføres dele af Rådets direktiv (2000/64/EF), om udveksling af oplysninger med tredjelande. Med lovforslaget indføres mulighed for udveksling af oplysninger med tredjelande for så vidt angår investeringsforeninger og specialforeninger.

Endelig indeholder forslaget ændringer af realkreditloven, således at en realkreditforening vedbliver med at være en realkreditforening og dermed omfattet af regler i realkreditloven, selv om den ikke er direkte ejer af realkreditinstituttet. Det har aldrig været hensigten, at en realkreditforening, som har optjent sine midler ved realkreditvirksomhed, skal falde ud af realkreditloven.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →