Legislator Case Law & Legislation
20012DB00501 DK

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om straksafskrivning for energiforbedringer i virksomheder

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 2001 60 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 60

Bilagsnr.

Titel

1

Spm. 1, om konkurrenceevnepakken tilskynder til energibesparende investeringer, til skatteministeren

Spm. 2 om den hollandske model, til skatteministeren

Spm. 3 om alternative modeller, som er administrativt mindre besværlige, til skatteministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

3

Svar på spm. 1, om konkurrenceevnepakken tilskynder til energibesparende investeringer, fra skatteministeren

Foreløbigt svar på spm. 2 om den hollandske model, fra skatteministeren

Foreløbigt svar på spm. 3 om alternative modeller, som er administrativt mindre besværlige, fra skatteministeren

4

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for spørgsmål m.v.

5

1. udkast til betænkning

6

Svar på spm. 2 om den hollandske model, fra skatteministeren

7

Svar på spm. 3 om alternative modeller, som er administrativt mindre besværlige, fra skatteministeren

Betænkning over beslutningsforslag 2001 60 Valid

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om straksafskrivning for energiforbedringer i virksomheder

[af Ole M. Nielsen (KRF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 24. januar 2002 og var til 1. behandling den 26. februar 2002. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 8 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af KRF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer har sympati for beslutningsforslaget, der på linje med konkurrenceevnepakken kan medvirke til at mindske virksomhedernes omkostninger og give virksomhederne mulighed for at være mere konkurrencedygtige.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at grundideen om straksafskrivning på erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og udgifter til forbedring og vedligeholdelse af erhvervsmæssigt benyttede bygninger, som virker energibesparende, er god.

Indførelse af straksafskrivning vil imidlertid medføre fremrykning af afskrivningerne og dermed særligt udløse et kortsigtet provenutab for det offentlige i en størrelsesorden, som der ikke umiddelbart kan anvises finansiering til.

Selv om der er tale om en ordning med det klart positive element at give virksomhederne incitament til at investere i miljøforbedringer, kan Venstre og Det Konservative Folkeparti derfor ud fra en samlet vurdering ikke støtte forslaget på nuværende tidspunkt.

Enhedslisten er positiv over for ønsket om at reducere energiforbruget i virksomhederne, men Enhedslisten afviser metoden, fordi den vil gøre det meget vanskeligt at kontrollere, om der kommer nogen miljømæssig effekt ud af det. Derudover er det skattemyndighederne, der i højere grad end miljømyndighederne vil blive rodet ind i den konkrete sagsbehandling.

Enhedslisten er af den opfattelse, at kombinationen af afgifter og målrettet tilbageførsel i form af tilskud er en meget mere effektiv og også en meget nemmere kontrollerbar metode til at opnå, at man f.eks. får nogle energibesparelser i erhvervslivet, så derfor stemmer Enhedslisten imod beslutningsforslaget.

Et mindretal i udvalget (KRF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Sven Buhrkall (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →