Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ratifikation af Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 91

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

2

Notat fra Miljøstyrelsen, som redegør for justeringer i talmaterialet i bemærkningerne til beslutningsforslaget

3

Spm. 1 om regeringens succesmål for år 2005 for at have opnået »påviselige fremskridt«, til miljøministeren

Spm. 2 om, hvor stor en del af CO2-reduktionen regeringen som minimum vil opfylde ved hjemlig indsats, til miljøministeren

Spm. 3 om fremlæggelse af det bagvedliggende beregningsgrundlag vedrørende nedbringelse af udledningen, til miljøministeren

Spm. 4 om, hvilke sektorer og områder der inddrages i det omtalte analysearbejde, til miljøministeren

Spm. 5, om regeringen vil inddrage befolkningen og offentligheden i forbindelse med analysearbejdet, til miljøministeren

Spm. 6, om befolkningen skal have øget mulighed for at bidrage til at opfylde reduktionsforpligtelsen, til miljøministeren

Spm. 7 om inddragelse af befolkningen i prioriteringer af, hvilke virkemidler der bør benyttes i den hjemlige indsats vedrørende CO2-reduktionen, til miljøministeren

Spm. 8 om forslag til en handlingsplan for CO2-ækvivalenter, til miljøministeren

Spm. 9 om omkostningseffektive virkemidler, som Kommissionen vil fremlægge konkrete forslag om i løbet af de næste 2 år, til miljøministeren

Spm. 10 om initiativ til yderligere EU-tiltag og/eller øget EU-reduktionsforpligtelse, til miljøministeren

Spm. 11 om redegørelse for, hvorledes restmankoen i den danske reduktion af CO2-udledning kan nedskrives med næsten 20 pct., til miljøministeren

4

Svar på spm. 1 om regeringens succesmål for år 2005 for at have opnået »påviselige fremskridt«, fra miljøministeren

Svar på spm. 2 om, hvor stor en del af CO2-reduktionen regeringen som minimum vil opfylde ved hjemlig indsats, fra miljøministeren

Svar på spm. 3 om fremlæggelse af det bagvedliggende beregningsgrundlag vedrørende nedbringelse af udledningen, fra miljøministeren

Svar på spm. 4 om, hvilke sektorer og områder der inddrages i det omtalte analysearbejde, fra miljøministeren

Svar på spm. 5, om regeringen vil inddrage befolkningen og offentligheden i forbindelse med analysearbejdet, fra miljøministeren

Svar på spm. 6, om befolkningen skal have øget mulighed for at bidrage til at opfylde reduktionsforpligtelsen, fra miljøministeren

Svar på spm. 7 om inddragelse af befolkningen i prioriteringer af, hvilke virkemidler der bør benyttes i den hjemlige indsats vedrørende CO2-reduktionen, fra miljøministeren

Svar på spm. 8 om forslag til en handlingsplan for CO2-ækvivalenter, fra miljøministeren

Svar på spm. 9 om omkostningseffektive virkemidler, som Kommissionen vil fremlægge konkrete forslag om i løbet af de næste 2 år, fra miljøministeren

Svar på spm. 10 om initiativ til yderligere EU-tiltag og/eller øget EU-reduktionsforpligtelse, fra miljøministeren

Svar på spm. 11 om redegørelse for, hvorledes restmankoen i den danske reduktion af CO2-udledning kan nedskrives med næsten 20 pct., fra miljøministeren

5

1. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 8. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om ratifikation af Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer

[af miljøministeren (Hans Christian Schmidt)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 3. april 2002 og var til 1. behandling den 23. april 2002. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til beslutningsforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 20. marts 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 417. Miljøministeren sendte den 3. april 2002 de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 11 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget kan støtte beslutningsforslaget. Det er uhyre vigtigt, at der snarest og inden Johannesburgtopmødet sker en ratifikation af Kyotoprotokollen fra EU’s side. Partierne tager den fundne løsning på spørgsmålet om basisåret til efterretning og vil i overensstemmelse med tilkendegivelserne under 1. behandling være konstruktive med hensyn til at finde de ekstra reduktioner som følge af det ukorrigerede basisår.

Partierne er derimod stærkt utilfredse med, at regeringen endnu ikke har fremlagt sin klimastrategi. Som følge af en række forkerte regeringsbeslutninger med hensyn til især udbygningen af vedvarende energi og energibesparelser trods indgåede aftaler om en aktiv dansk indsats er mankoen i dansk klimapolitik vokset med adskillige millioner tons CO2. Hertil kommer, at regeringen endnu ikke klart har udmeldt, om der skal anvendes CO2-kvoter for elproduktionen efter 2003. Denne forkerte prioritering og politisk bestemte tøven har ført til, at Danmark mangler at træffe beslutninger om helt op til 20 mio. tons CO2 -ækvivalenter, hvilket ikke kan undgå at sætte dansk klimaindsats i et ubehageligt lys. Samtidig skabes usikkerhed i den mest succesrige del af dansk industri, vindmølleindustrien. Regeringen hævder, at man tager klimaforandring som en alvorlig global trussel, men i praksis gør man intet for at afværge den. Tværtimod har man alvorligt svækket den tidligere regerings beslutninger på klimaområdet. Partierne vil imidlertid holde regeringen fast på dens forpligtelser og tilskynde til, at Danmark ikke opgiver sin internationale førerstilling.

S, SF, RV, EL og KRF deler ikke regeringens ønske om at skubbe problemerne over til udlandet. Køb af »varm luft« løser ingen klimaproblemer, men indbyder til snyd og kreativ bogføring. Der kan være god mening i fælles projekter med f.eks. de tidligere kommunistiske stater i Central- og Østeuropa, men hvorfor skal Danmark kun gøre det for at slippe for at gøre en indsats i Danmark? Også de østeuropæiske lande vil få meget svært ved at leve op til deres reduktionsforpligtelser. Samtidig finder partierne det direkte pinligt, at regeringen har sparet 2/3 af hele øststøtten væk og så oven i købet vil forbeholde en væsentlig del af reststøtten til projekter, der primært gennemføres af hensyn til danske interesser. Danmark har stadig et højt udledningsniveau af drivhusgasser pr. indbygger, og vi har alle forudsætninger for at gøre en effektiv national indsats, som tillige indebærer betydelige industrielle gevinster. Vedvarende energi-teknologi, energibesparelsesteknologi og kraft-varme-kunnen er fremragende eksempler på, at der både er sket noget godt for miljøet og for industriudviklingen i Danmark. Regeringens negative holdning kan ikke undgå at give mindst muligt miljø for pengene. Partierne kan i øvrigt ikke se fornuften i, at en stor del af indsatsen skal finansieres ved nye statslige bevillinger til udlandet i stedet for en koordineret statslig/privat indsats i Danmark, der i væsentligt omfang ikke skal finansieres af statslige midler.

S, SF, RV, EL og KRF betragter truslen om massive klimaforandringer og -destabiliseringer som vor tids største globale miljøudfordring. Det er uacceptabelt, at ilandene hidtil har gjort så lidt, og det er direkte beskæmmende, at USA verdens største forurener på klimaområdet end ikke vil være med til Kyotos beskedne krav. Derfor er det vigtigt, at EU bevarer sin pådrivende rolle i samarbejde med andre industrilande (ikke mindst Japan og de tidligere kommunistiske lande) og i tæt forståelse med progressive ulande. Regeringen har et stort ansvar i denne proces med Danmark som kommende EU-formandsland.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget tilslutter sig, at der på globalt plan arbejdes for at forhindre ødelæggelse af naturen. Det er derfor også vigtigt, at landene gennem internationale aftaler påtager sig forpligtelser, der kan begrænse miljøødelæggelser.

Kyotoaftalen rummer imidlertid flere problemer. Et problem er, at så vigtige industrinationer som USA, Australien og Canada ikke tilslutter sig aftalen. Disse lande har begrundet deres holdning med den usikkerhed, der hersker med hensyn til årsagerne til mulige klimaændringer.

Her i landet har nogle forskere siden begyndelsen af 1990’erne gjort opmærksom på, at der kan være en sammenhæng mellem periodelængden af solpletter og de gennemsnitstemperaturer, der konstateres.

Når fremtrædende industrinationer ikke vil deltage i aftalen, er det problematisk for et land som Danmark at gå med. Aftalen vil stille store økonomiske krav, og der har fra mange sider været peget på, at der kunne opnås langt bedre miljømæssige resultater ved andre former for indsatser.

De CO2-afgifter, der indføres, kan vise sig at blive en betydelig økonomisk belastning i fremtiden, og det er efter Dansk Folkepartis opfattelse ikke rimeligt, at Danmark og en række andre lande påtager sig sådanne forpligtelser, når der ikke samtidig gøres en effektiv indsats mod CO2-udledningen, f.eks. fra den meget forurenende industri i Østeuropa.

Det er en alvorlig fejl, der er begået fra dansk side ved den oprindelige fastlæggelse af Danmarks reduktionsforpligtelse på 21 pct., fordi Folketingets betingelse om basisåret 1990 nemlig med korrektion for elimport ikke er tilgodeset i retsakten vedrørende EU’s ratifikation. Også af denne grund advarer Dansk Folkeparti mod virkningerne af Kyotoaftalen.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Søren Gade (V) Helga Moos (V) Eyvind Vesselbo (V) fmd. Jens Vibjerg (V) Freddie H. Madsen (DF) Jørn Dohrmann (DF) Helle Sjelle (KF) Lars Barfoed (KF) Ole M. Nielsen (KRF) nfmd. Inger Bierbaum (S) Nicolai Wammen (S) Pernille Blach Hansen (S) Svend Auken (S) Torben Hansen (S) Jørn Jespersen (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne