Legislator Case Law & Legislation
20012DB00374 DK

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om tiltag mod vold i familien

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 2001 20 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 20

Bilagsnr.

Titel

1

Spm. 1 om projekter i Socialministeriets regi, til justitsministeren

Spm. 2 om politiets måde at håndtere husspektakler på, til justitsministeren

2

Svar på spm. 1 om projekter i Socialministeriets regi, fra justitsministeren

3

Henvendelse af 10/3-02 med invitation til høring om indførelse af »Østrigsmodellen«, fra Joan-Søstrene

4

Svar på spm. 2 om politiets måde at håndtere husspektakler på, fra justitsministeren

5

Henvendelse af 21/3-02 fra Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

6

Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 21/3-02 fra Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, til justitsministeren

7

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 21/3-02 fra Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, fra justitsministeren

8

1. udkast til betænkning

9

2. udkast til betænkning

Betænkning over beslutningsforslag 2001 20 Valid

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag mod vold i familien

[af Jann Sjursen (KRF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 11. december 2001 og var til 1. behandling den 31. januar 2002. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre og Joan-Søstrene.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af S og KRF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige med forslagsstillerne i, at vold i hjemmet er et alvorligt problem, og at der er anledning til at overveje nye tiltag på området.

Venstre og Det Konservative Folkeparti har med tilfredshed noteret sig, at regeringen allerede har taget initiativer på området. Der er således fremsat et lovforslag om skærpelse af straffen for bl.a. vold, herunder også vold i hjemmet (L 118). Desuden er der fremlagt to handlingsplaner til bekæmpelse af vold. Handlingsplanen »Stop volden« sigter på en generel bekæmpelse af vold med særlig fokus på ungdomskriminalitet, mens »Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder« er målrettet mod bekæmpelsen af vold mod kvinder.

Sidstnævnte handlingsplan lægger op til en række tiltag med henblik på en helhedsorienteret bekæmpelse af vold mod kvinder. Det gælder bl.a. med hensyn til støtte til ofre for vold i hjemmet samt behandling af voldsudøvere. Som anført i handlingsplanen vil regeringen endvidere undersøge muligheden for at indføre en ordning, hvor voldsudøvere (af begge køn) kan fjernes fra hjemmet.

Da der med det anførte allerede er taget en række initiativer til bekæmpelse af vold i hjemmet, kan Venstre og Det Konservative Folkeparti ikke støtte beslutningsforslaget. Venstre og Det Konservative Folkeparti bemærker i den forbindelse også, at en stillingtagen til, om der bør indføres en ordning med fjernelse af voldsudøveren fra hjemmet, bør afvente de nærmere overvejelser, som regeringen nu vil iværksætte.

Dansk Folkeparti finder en anden model for at gøre noget effektivt ved vold i hjemmet for meget påkrævet. Dansk Folkeparti hilser derfor Kristeligt Folkepartis beslutningsforslag velkommen.

Dansk Folkeparti kan dog ikke tilslutte sig tanken om, at en voldelig person skal kunne konvertere en straf for vold til en accept af en psykologbehandling. Det vil stride mod mange menneskers retsopfattelse og helt klart mod Dansk Folkepartis opfattelse af ret og rimelighed.

Derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte beslutningsforslaget.

Det Radikale Venstre er enigt med forslagsstillerne i, at der til stadighed er brug for forebyggelse, opmærksomhed og lovgivning på det område, der vedrører vold i hjemmet. Det Radikale Venstre anser denne type vold for et meget alvorligt problem, som man fra alle vinkler skal søge at komme til livs.

Vanskelighederne med at opnå reelle fremskridt på dette område understreges af de traditionelle sondringer mellem offentlig og privat sfære og offerets (ofrenes) afhængighed af og tilknytning til voldsudøveren.

Det Radikale Venstre vil opfordre regeringen til at fortsætte med initiativer på området og hilser de allerede fremlagte handlingsplaner om bekæmpelse af vold i hjemmet velkomne.

I dette beslutningsforslag ses efter Det Radikale Venstres overbevisning uafklarede elementer i forhold til grundlovens bestemmelser om boligens ukrænkelighed og om ejendomsretten. Disse uklarheder bør belyses, inden en eventuel lovgivning iværksættes på området. Det Radikale Venstre kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget, som det er fremsat.

Enhedslisten kan ikke støtte beslutningsforslaget, selv om forslagets hensigt er sympatisk. Partiet er meget enigt i, at psykologisk behandling kan være et meget rigtigt alternativ til den nuværende fængselsstraf. Men det duer ikke, hvis den voldelige part ikke er indstillet på at få denne behandling. Derfor fremsatte Enhedslisten den 8. januar 2002 beslutningsforslag nr. B 41, hvorefter psykologbehandling skal være et valgfrit alternativ til fængselsstraf.

Et mindretal i udvalget (S og KRF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) nfmd. Karsten Nonbo (V) Jørgen Winther (V) Peter Skaarup (DF) Per Dalgaard (DF) Helge Adam Møller (KF) Lars Barfoed (KF) Jann Sjursen (KRF) Erling Christensen (S) Lissa Mathiasen (S) Morten Bødskov (S) Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S) Anne Baastrup (SF) fmd. Elisabeth Arnold (RV) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →