Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om øget tilskyndelse til at arbejde i efterlønsperioden

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 48

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 16/1-02 fra Ole Vedelsby, Roskilde

2

Henvendelse af 4/3-02 fra Hanne Juel Nielsen, Hornslet

3

Henvendelse af 8/3 fra Svend Aage Sørensen, Nørresundby

4

Spm. 1 om kommentar til henvendelse fra Svend Aage Sørensen, til beskæftigelsesministeren

5

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse fra Svend Aage Sørensen, fra beskæftigelsesministeren

6

Udkast til betænkning

7

2. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om øget tilskyndelse til at arbejde i efterlønsperioden

[af Ole Sohn (SF) m.fl.]

1. Ændringsforslag

Socialistisk Folkeparti har stillet 1 ændringsforslag til beslutningsforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. januar 2002 og var til 1. behandling den 22. februar 2002. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Hanne Juel Nielsen, Hornslet,

Svend Aage Sørensen, Nørresundby, og

Ole Vedelsby, Roskilde.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, KF, RV og KRF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Socialdemokratiet vil ikke, selv om det kunne være fristende at støtte Socialistisk Folkepartis beslutningsforslag, give regeringen en eneste chance for at bryde efterlønsforliget. Selv om Venstre i valgkampen talte for, at man gerne ville se på et forslag, der tilskyndede til videre arbejde i efterlønsperioden.

Under førstebehandlingen gav Socialdemokratiet udtryk for, at hvis regeringen kom med et sådant forslag, ville Socialdemokratiet gerne se på dette forslag, hvis man var i stand til at løse det overordnede problem, som ligger i Socialistisk Folkepartis forslag om, hvornår der skal ske modregning, og som betyder, at ledige f.eks. i alderen 55-60 år bliver stillet ringere end efterlønsmodtagere, fordi de bliver modregnet fra første klokketime.

Det vil netop være tilfældet, hvis der indføres en ny bundgrænse for efterlønnere på 300-400 timer, før der sker modregning i efterlønnen.

Socialdemokratiet ønsker ikke at så tvivl om efterlønnen og kan derfor ikke støtte Socialistisk Folkepartis forslag.

Et mindretal i udvalget (DF, SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

SF ser beslutningsforslaget som et beskedent skridt hen imod et arbejdsmarked og en arbejdsmarkedslovgivning, der er indrettet på lønmodtagernes ønsker om fleksibel tilbagetrækning. I dag er det økonomiske incitament til at arbejde i efterlønsperioden yderst begrænset for de lavest lønnede, mens det kan være endog meget stort for de højere og højest lønnede. Dette er både uretfærdigt og uhensigtsmæssigt set fra et samfundssynspunkt. SF finder det derfor vigtigt at få belyst mulighederne for en tiltrængt ændring af efterlønsordningen, så de lavere lønnede opnår bedre muligheder for at få en økonomisk gevinst ved at arbejde i efterlønsperioden.

Enhedslisten stemmer for beslutningsforslaget, da det indebærer forbedrede muligheder for, at ikke mindst lavtlønnede kan supplere efterlønnen med en lønindtægt.

Det skal understreges, at Enhedslisten stadig vil arbejde for, at den asociale efterlønsreform fra 1998 fjernes. Ikke mindst den delvise selvfinansiering gennem efterlønskontingentet har betydet en afgørende forringelse af ordningen, og situationen er i dag, at man allerede i 30-35-års-alderen skal vælge, om man er parat til at betale efterlønskontingent i 25 år, i håbet om at kunne få glæde af en efterløn.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Af et mindretal (SF) tiltrådt af et mindretal (DF og EL)

Til teksten

1) I teksten udgår ordene »i dette folketingsår«, og »og til efterfølgende at fremsætte forslag til de nødvendige lovændringer« ændres til: »og inden 1. september 2002 at give Folketinget en redegørelse herom«.

Til nr. 1

Der er nu gået godt 3 år siden efterlønsordningen blev ændret. Et af målene med ændringerne var bl.a. at give lønmodtagere mere fleksible muligheder for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

En undersøgelse fra SiD s arbejdsløshedskasse viser, at den nye ordning ikke har fremmet den fleksible tilbagetrækning for kassens medlemmer. Hvor det før ændringen var ca. 20 pct. af kassens medlemmer, der havde arbejdstimer ved siden af efterlønnen, er det i dag kun godt 5 pct. Tilsyneladende er der ikke skabt et øget incitament for lavtlønnede til at tage arbejdstimer i efterlønsperioden.

Det er for at få analyseret årsagerne hertil og for at få undersøgt, hvordan man fremmer lavtlønsgruppers incitament til at tage arbejdstimer i efterlønsperioden, at regeringen opfordres til at iværksætte et analysearbejde og forelægge resultaterne heraf for Folketinget.

Forslagsstillerne ønsker at ændre forslaget således, at regeringen ikke længere skal forpligtes til at fremsætte ændringslovforslag i dette folketingsår, men derimod komme med en redegørelse til Folketinget inden den 1. september 2002.

Charlotte Antonsen (V) Anders Møller (V) Irene Simonsen (V) Jens Vibjerg (V) fmd. Kristian Thulesen Dahl (DF) Bent Bøgsted (DF) Lars Barfoed (KF) Charlotte Dyremose (KF) Ole M. Nielsen (KRF) Anne-Marie Meldgaard (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jan Petersen (S) Mette Frederiksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Sohn (SF) Anders Samuelsen (RV) Søren Søndergaard (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne