Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om gratis receptpligtig medicin til børn under 18 år
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 9
Bilagsnr.
Titel
1
Spm. 1 om forbruget af insulin til diabetespatienter, til indenrigs- og sundhedsministeren
2
Svar på spm. 1 om forbruget af insulin til diabetespatienter, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3
1. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 24. april 2002
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om gratis receptpligtig medicin til børn under 18 år
[af Line Barfod (EL) og Pernille Rosenkrantz-Theil ;(EL)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 7. december 2001 og var til 1. behandling den 10. januar 2002. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. Flertallet kan stemme for det af Line Barfod (EL) den 24. april 2002 uden for betænkningen stillede ændringsforslag.
Dansk Folkeparti vil ikke afvise, at der på et tidspunkt kan indføres gratis receptpligtig medicin til børn, idet Dansk Folkeparti principielt er enig i forslagsstillernes intentioner. Dansk Folkeparti vil derfor være indstillet på at overveje spørgsmålet på ny under forudsætning af, at der fremkommer økonomisk råderum og tilstrækkelig dokumentation for de finansielle konsekvenser af forslaget.
Det Radikale Venstre kan ikke tilslutte sig forslaget, da det virker aldeles urealistisk efter Det Radikale Venstres opfattelse. Enhedslisten påpeger, at det ikke bør være økonomien, der afgør, om børn kan få den fornødne medicin. Det Radikale Venstre skal i den forbindelse bemærke, at der i forvejen er tilskudsordninger til økonomisk trængte, der har et begrundet behov for medicin, og der er tilskudsordninger til patienter med kroniske sygdomme. Det Radikale Venstre kan desuden frygte, at medicinforbruget vil stige, hvis receptpligtig medicin gøres gratis, ganske som det var tilfældet, da insulin blev gratis for diabetespatienter, jf. ministerens svar på spørgsmål 1.
Et mindretal i udvalget (SF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse. SF kan stemme for det af Line Barfod (EL) den 24. april 2002 uden for betænkningen stillede ændringsforslag.
Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Hans Andersen (V) Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V) Jørgen Winther (V) nfmd. Birthe Skaarup (DF) fmd. Anita Knakkergaard (DF) Else Theill Sørensen (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Tove Videbæk (KRF) Jette Bergenholz Bautrup (S) Karen J. Klint (S) Lone Møller (S) René Skau Björnsson (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Lene Garsdal (SF) Kamal Qureshi (SF) Naser Khader (RV)
Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne