Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af børnekostpuljen

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 52

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

2

Spm. 1, om ministeren vil oplyse, i hvilke kommuner der p.t. er ordninger, som er iværksat under børnekostpuljen, til fødevareministeren

Spm. 2 om, hvordan disse ordninger fortsætter, til fødevareministeren

Spm. 3 om, hvilke kommuner der selv har etableret en madordning, til fødevareministeren

Spm. 4 om en vurdering af de indkomne ansøgninger opdelt på første og anden ansøgningsrunde, til fødevareministeren

Spm. 5 om, hvordan ministeren vil sikre, at den viden og erfaring, som bliver opbygget i de bevilgede projekter, formidles videre, til fødevareministeren

3

Svar på spm. 1, om ministeren vil oplyse, i hvilke kommuner der p.t. er ordninger, som er iværksat under børnekostpuljen, fra fødevareministeren

Svar på spm. 2 om, hvordan disse ordninger fortsætter, fra fødevareministeren

Svar på spm. 3 om, hvilke kommuner der selv har etableret en madordning, fra fødevareministeren

Svar på spm. 4 om en vurdering af de indkomne ansøgninger opdelt på første og anden ansøgningsrunde, fra fødevareministeren

Svar på spm. 5 om, hvordan ministeren vil sikre, at den viden og erfaring, som bliver opbygget i de bevilgede projekter, formidles videre, fra fødevareministeren

4

Spm. 6 om opfølgning på spørgsmål 4 vedrørende, hvilket arbejde der er gjort i ministeriet med ansøgningerne, til fødevareministeren

Spm. 7 om, hvilke typer ansøgninger der var tale om, til fødevareministeren

Spm. 8, om der var ansøgere, der allerede var blevet kontaktet, til fødevareministeren

5

Svar på spm. 6 om opfølgning på spørgsmål 4 vedrørende, hvilket arbejde der er gjort i ministeriet med ansøgningerne, fra fødevareministeren

Svar på spm. 7 om, hvilke typer ansøgninger der var tale om, fra fødevareministeren

Svar på spm. 8, om der var ansøgere, der allerede var blevet kontaktet, fra fødevareministeren

6

1. udkast til betænkning

7

2. udkast til betænkning

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål og fødevareministerens svar herpå

Spørgsmålene og ministerens svar er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 6

Ministeren oplyser i sit svar på spørgsmål 4, jf. L 151 bilag 3, at der til pulje I og III indkom 168 ansøgninger, og at deadline var den 15. september 2001. Hvilket arbejde er der gjort i ministeriet med disse ansøgninger?

Svar

Sekretariatet for Børnekostpuljen modtog ultimo september 2001 fra Sundhedsstyrelsen 101 ansøgninger om tilskud til kommunale projekter (pulje I) og 65 ansøgninger om tilskud til såkaldte støtteaktiviteter (pulje III). Der var i alt ansøgt om ca. 365 mio. kr., hvilket var godt 10 gange mere end den samlede tilsagnsramme for pulje I og III på 37 mio. kr. En stram og systematisk prioritering af ansøgningerne har derfor været nødvendig.

Styregruppen for Børnekostpuljen fastlagde på sit 1. møde den 20. november 2001 kriterierne for sekretariatets prioritering af ansøgningerne. Fastlæggelse af udvælgelseskriterierne skete på grundlag af Sundhedsstyrelsens vejledning til Børnekostpuljen af maj 2001 og notat fra sekretariatet af 14. november 2001 om principper for udvælgelse af pulje I og III.

Sekretariatet gennemgik herefter samtlige ansøgninger til pulje I og III. Sekretariatet udarbejdede til hver enkelt ansøgning et skriftligt resumé, og hver enkelt ansøgning blev nærlæst af mindst to personer. Hver ansøgning blev vurderet enkeltvis og konkret i forhold til de fastlagte udvælgelseskriterier. Ansøgningerne blev herefter kategoriseret efter projekttype, og der blev inden for hver enkelt projektkategori foretaget en prioritering af ansøgningerne på grundlag af en kvalitativ helhedsvurdering.

Styregruppen præciserede på sit 2. møde den 6. december 2001 principperne for den endelige prioritering og gav dermed sekretariatet en ramme at arbejde videre med i prioriteringen af ansøgningerne. Sekretariatet udvalgte herefter en finalerunde på 10 projekter i pulje I, som man forventede ville kunne modtage endeligt tilsagn om tilskud. Sekretariatets forslag til endelig prioritering af ansøgningerne blev herefter sendt i skriftlig høring i styregruppen, som inden jul afgav sine bemærkninger.

Da Finansministeriet den 12. december 2001 meddelte stop for statslige udgifter, satte sekretariatet den endelige afgørelse om tilsagn i bero. De 10 finaleprojekter i pulje I blev den 19. december 2001 skriftligt orienteret om, at den endelige afgørelse af deres ansøgning først kunne træffes efter vedtagelse af finansloven for 2002.

De øvrige 90 ansøgere fra pulje I fik den 19. december 2001 afslag på deres ansøgning. Afslagene var ledsaget af en udførlig redegørelse for sekretariatets afgørelse.

Samtlige ansøgere fra pulje III fik den 19. december 2001 at vide, at Direktoratet for FødevareErhverv først kunne træffe endelig afgørelse om tilsagn, når finansloven for 2002 var vedtaget, og når der var klarhed om pulje III s forhold til EU s regler for statsstøtte.

Efter vedtagelsen af finansloven for 2002 har ansøgerne modtaget afslag.

Spørgsmål 7

Hvilke typer ansøgninger var der tale om?

Svar

Sekretariatet for Børnekostpuljen har gennemgået samtlige indkomne ansøgninger til pulje I og pulje III.

Ansøgningerne dækker et bredt spektrum af målgrupper, problemstillinger, løsningsmuligheder m.m. For at kunne foretage en systematisk udvælgelse af ansøgninger har sekretariatet opstillet nogle kategorier, som hver ansøgning er blevet placeret i. Kategorierne afspejler de projekttyper, der var repræsenteret i den samlede ansøgningsmængde

Pulje I

Mad udefra ren bespisning: 17 ansøgninger

Mad udefra inddragelse: 9 ansøgninger

Mad udefra undervisning: 25 ansøgninger

Mad indefra ren bespisning: 5 ansøgninger

Mad indefra inddragelse: 7 ansøgninger

Mad indefra undervisning: 4 ansøgninger

Konsulenter m.m.: 18 ansøgninger

Diverse: 16 ansøgninger

Pulje III

Børnenes madklub: 3 ansøgninger

Overvægtige: 11 ansøgninger

Kogebog: 9 ansøgninger

Dagplejere: 4 ansøgninger

Undersøgelser: 3 ansøgninger

Kurser, materiale m.m.: 12 ansøgninger

Formidling af viden: 8 ansøgninger

Projekter m.m.: 4 ansøgninger

Diverse: 9 ansøgninger

»Mad udefra« dækker over madordninger, hvor maden leveres udefra, mens »mad indefra« er madordninger, hvor maden bliver lavet på skolen. »Inddragelse« dækker over, at eleverne inddrages i planlægning, madproduktionen, salg m.m. »Undervisning« indebærer, at børnene involveres i temadage, projektuger, og i øvrig undervisning m.m.

Spørgsmål 8

Var der ansøgere, der allerede var blevet kontaktet?

Svar

Direktoratet for FødevareErhverv har overfor ansøgere i finalerunden til pulje I og samtlige ansøgere til pulje III klart understreget, at Direktoratet for FødevareErhvervs orientering af 19. december 2001 om ansøgningens status i prioriteringen alene var en orientering og ikke et forhåndstilsagn. Direktoratet for FødevareErhverv har meddelt, at afgørelse om tilsagn som følge af Finansministeriets udgiftsstop af 12. december 2001 først kunne træffes efter vedtagelse af finansloven for 2002 og under forudsætning af, at finansloven for 2002 indeholdt en tilsagnsramme for Børnekostpuljen.

Folketinget vedtog finansloven for 2002 den 20. marts 2002. Finansloven indeholder ikke en tilsagnsramme for Børnekostpuljen. Samtlige ansøgere har herefter modtaget et afslag.

Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 17. april 2002

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af børnekostpuljen

[af Ritt Bjerregaard (S) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. januar 2002 og var til 1. behandling den 5. februar 2002. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3 af udvalgets spørgsmål til fødevareministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KRF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at ernæringsrigtig mad til børn og unge er en relevant problematik, men partierne ønsker med denne afvisning bl.a. at understrege, at børns ernæring i første omgang er forældrenes ansvar. I hjemmene eller via skolebestyrelserne er der god mulighed for at påvirke børnenes daglige ernæring og oprette egentlige bespisningsordninger, som det f.eks. er tilfældet i Århus Kommune.

Med hensyn til den hidtidige håndtering af børnekostpuljens skattefinansierede midler skal V, DF og KF udtrykke ærgrelse over, at første runde i projektudvælgelsen måtte foregå ved simpel lodtrækning.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget beklager meget, at fødevareministeren ikke er indstillet på at opretholde børnekostpuljen. Ministeren ønsker i stedet at etablere et rejsehold på ca. 8 skolemadseksperter samt en ny hjemmeside under Fødevaredirektoratet.

Det har ikke i udvalgsarbejdet været muligt at få oplyst, hvordan et ekspertbesøg rent faktisk munder ud i en madordning, men ifølge dagspressen mener ministeren, at Økonomaforeningen og Dansk Familielandbrug vil være gode at trække på. Derudover skal kommunerne selv finde nogle folk udefra, f.eks. langtidsledige eller andre, som kan stå for selve maden.

I et indlæg i Frederiksborg Amts Avis skriver fødevareministeren, at regeringen vægter folkesundheden langt højere end den tidligere S-RV-regering. Hvis nogen er i tvivl om det, skriver ministeren, så tag bare at kigge i regeringsprogrammet.

Regeringen vil indføre to måneders behandlingsgaranti. Det betyder, at ingen patient skal stå længere end to måneder på en venteliste. Farvel til ventelister og goddag til folkesundhed, så det batter. Magen til sludder skal man lede længe efter.

Børnekostpuljen blev skabt for at stimulere ernæringsrigtig og økologisk mad på skoler og i daginstitutioner, således at der kunne skabes bedre vilkår for børns mad og måltider i skoler og daginstitutioner, der derved kunne fremme sunde kostvaner.

Undersøgelser viser, at antallet af ekstremt overvægtige unge i 16-24 års alderen nærmest er eksploderet. Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at siden 1987 er der blevet knap en halv million flere overvægtige. Tallene dokumenterer med al tydelighed, at der skal gøres mere for at fremme fedtfattig kost. Overvægt er jo ikke kun et problem for den enkelte, men koster også samfundet store beløb, fordi mange overvægtige udvikler sukkersyge og hjertekarsygdomme. Overvægt har en markant social slagside, og undersøgelser viser, at den fedme, man tilegner sig som barn og ung, er svær at slippe af med senere i livet.

Derved er børnekostpuljen en stor fordel for alle og også for samfundsøkonomien. Børnekostpuljen har været en succes, det kan der ikke herske tvivl om, men regeringens initiativer til løsning af et stort samfundsproblem kan med nedlæggelse af børnekostpuljen ikke betragtes som en succes.

S og SF vil endnu en gang opfordre regeringen til at tænke sig godt om. Vi har ikke brug for færre initiativer på børnekostområdet. Vi har derimod brug for flere.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget finder, at de danske madvaner stadig er præget af for meget fed mad og for uvarieret kost. Undersøgelse efter undersøgelse påviser i disse måneder, at det årligt koster samfundet milliarder af kroner, at danskerne spiser usundt for ikke at tale om omkostningerne for det enkelte menneske. Ydermere har fedme og dårlig ernæring social slagside. Det er oftest de dårligst bemidlede, der rammes, hvilket indikerer, at dårlig mad også handler om sociale problemer og om at vokse op i et belastet miljø.

For alle disse forhold gælder, at der er brug for en bred forebyggende indsats, og for, at denne indsats sker fra samfundets side og starter tidligt i børnenes liv. De tre ordninger, som regeringen nu ønsker at nedlægge, har alle haft dette perspektiv, og de er alle kendetegnede ved, at man ved at investere et millionbeløb kan spare et milliardbeløb. Under alle omstændigheder har de sidste ti års udvikling vist, at vi ikke bare kan lade stå til og tro, at den gode udvikling kommer af sig selv. Derfor håber Det Radikale Venstre, at regeringen og/eller dele af dens parlamentariske grundlag vil besinde sig og være parate til at støtte de ordninger, der omhandles i beslutningsforslagene nr. B 51-B 53 eller andre initiativer så vi sikrer en bæredygtig og socialt afbalanceret udvikling i den danske madkultur.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at da Enhedslistens daværende finanslovs- og sundhedsordfører under forhandlingerne om finansloven for 2001 foreslog en børnekostpulje, der skulle finansiere forsøg med bespisning med økologisk mad i folkeskolen og i børnehaver, var det, fordi mange af folkesygdommene her i landet er betingede af forkert ernæring. Ideen om en pulje penge til mad i skoler og børnehaver udsprang på sin vis af det faktum, at vore madvaner grundlægges i barndommen, og det er derfor væsentligt, at samfundet sætter ind på dette tidspunkt, hvis vi vil ændre på dårlige madvaner. Samtidig har det vist sig uendeligt svært trods mange kampagner at ændre på voksne menneskers spisevaner.

De mange efterretninger fra skolerne om, at en stor gruppe børn ikke har madpakke med i skole, og at de, der i stedet har penge med, ofte køber underlødig mad i spisefrikvarteret, bør få alarmerne til at blinke. Den mad, man spiser, er et frit individuelt valg, og det vil vi i Enhedslisten ikke forsøge at forbyde. Børn skal stadig have ret til at foretage nogle helt horrible fødevarevalg, men i modsætning til regeringen vil vi gerne sørge for, at børnene får et konkret tilbud om noget andet og bedre.

Det er nødvendigt, når folkesygdomme som hjertekarsygdomme, sukkersyge, allergi og fedme skal angribes, at sikre, at børn møder sund mad i barndommen, så de får muligheden for at lære at kunne lide den.

Derfor støtter Enhedslisten dette beslutningsforslag om opretholdelse af børnekostpuljen.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Jens Kirk (V) nfmd. Jens Christian Larsen (V) Inger Støjberg (V) Henrik Vestergaard (V) Christian H. Hansen (DF) fmd. Jørn Dohrmann (DF) Else Theill Sørensen (KF) Carina Christensen (KF) Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S) Henrik Dam Kristensen (S) Nicolai Wammen (S) Ole Vagn Christensen (S) Ritt Bjerregaard (S) Kristen Touborg (SF) Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne