Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af Måltidets Hus
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 53
Bilagsnr.
Titel
1
Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
2
Spm. 1, om landbrugets eventuelle engagement i en videreførelse af Måltidets Hus beror på bilaterale drøftelser mellem regeringen og Landbrugsraadet, til fødevareministeren
Spm. 2, om Landbrugsraadet har afvist, at landbruget vil støtte en videreførelse af Måltidets Hus, og om ministeren har været i kontakt med andre organisationer, til fødevareministeren
Spm. 3 om, hvad ministeren vil gøre, hvis hun ikke får tilsagn om støtte til en videreførelse af Måltidets Hus, til fødevareministeren
3
Svar på spm. 1, om landbrugets eventuelle engagement i en videreførelse af Måltidets Hus beror på bilaterale drøftelser mellem regeringen og Landbrugsraadet, fra fødevareministeren
Svar på spm. 2, om Landbrugsraadet har afvist, at landbruget vil støtte en videreførelse af Måltidets Hus, og om ministeren har været i kontakt med andre organisationer, fra fødevareministeren
Svar på spm. 3 om, hvad ministeren vil gøre, hvis hun ikke får tilsagn om støtte til en videreførelse af Måltidets Hus, fra fødevareministeren
4
1. udkast til betænkning
5
Spm. 4 om, hvor langt man er kommet med drøftelser omkring Måltidets Hus, og hvad status p.t. er, til fødevareministeren
6
2. udkast til betænkning
7
Svar på spm. 4 om, hvor langt man er kommet med drøftelser omkring Måltidets Hus, og hvad status p.t. er, fra fødevareministeren
Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 17. april 2002
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af Måltidets Hus
[af Ritt Bjerregaard (S) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. januar 2002 og var til 1. behandling den 5. februar 2002. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KRF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at grundideen om et Måltidets Hus som samlingspunkt for det danske måltids historie, udvikling og fremtid inklusive fokus på danske fødevarer er positiv.
Også overvejelserne om en overbygning på kokke- og tjeneruddannelserne fortjener en tanke.
Et sådant initiativ bør dog støttes på bred branchemæssig opbakning inklusive en finansieringsmodel, der afspejler de involverede parters interesse i projektet. Kunne det samtidig fungere som udstillingshus for dansk fødevarekompetence, ville meget være vundet. V, DF og KF håber, at et sådant initiativ fremmes med udgangspunkt i fødevarebranchen.
Den etablerede ordning inklusive finansieringsprofilen med større offentlige bygningsinvesteringsbidrag anser V, DF og KF ikke for at være den rigtige model for et Måltidets Hus. Det samme gælder den manglende forbindelse til de grundlæggende danske kokke- og tjeneruddannelser.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget finder, som det også fremgår af den tidligere regerings Fødevarepolitiske redegørelse II, at vi i Danmark ser en udvikling, hvor borgere bruger en stadig mindre del af deres indkomst på fødevarer.
Der er store offentlige og kommercielle økonomiske interesser knyttet til denne udvikling. Det drejer sig bl.a. om befolkningens ernæringstilstand og trivsel og udviklingen på fødevaremarkedet med hensyn til import, eksport, forbrug m.m.
Med henblik på at fastholde den planlagte treårige uddannelse til kulturgastronom skal Måltidets Hus opretholdes, da der hidtil har manglet videregående uddannelsesmuligheder inden for området. Huset vil også kunne tilbyde rådgivning af virksomheder og offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner m.fl. og derved opfylde et hidtil udækket behov. Desuden vil der være gode muligheder for at etablere tværfaglige forsknings- og udviklingsprojekter i regi af Måltidets Hus.
Det er vanskeligt at se, hvordan disse opgaver kan løses på en tilsvarende koordineret og målrettet facon for samme beskedne midler, hvis Måltidets Hus nedlægges. Hertil kommer, at de udgifter, der allerede har været afholdt i forbindelse med Måltidets Hus, må betragtes som spildte, hvis projektet stoppes på det nuværende fremskredne stadie. Dette gælder så meget desto mere nu, hvor erhvervet definitivt har afvist at støtte en videreførsel af projektet.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget finder, at de danske madvaner stadig er præget af for meget fed mad og for uvarieret kost. Undersøgelse efter undersøgelse påviser i disse måneder, at det årligt koster samfundet milliarder af kroner, at danskerne spiser usundt for ikke at tale om omkostningerne for det enkelte menneske. Ydermere har fedme og dårlig ernæring social slagside. Det er oftest de dårligst bemidlede der rammes, hvilket indikerer, at dårlig mad også handler om sociale problemer og om at vokse op i et belastet miljø.
For alle disse forhold gælder, at der er brug for en bred forebyggende indsats, og for, at denne indsats sker fra samfundets side og starter tidligt i børnenes liv. De tre initiativer, som regeringen nu ønsker at nedlægge, har alle haft dette perspektiv, og de er alle kendetegnede ved, at man ved at investere et millionbeløb kan spare et milliardbeløb. Under alle omstændigheder har de sidste ti års udvikling vist, at vi ikke bare kan lade stå til og tro, at den gode udvikling kommer af sig selv. Derfor håber Det Radikale Venstre, at regeringen og/eller dele af dens parlamentariske grundlag vil besinde sig og være parate til at støtte de ordninger, der omhandles i beslutningsforslagene nr. B 51-B 53 eller andre initiativer så vi sikrer en bæredygtig og socialt afbalanceret udvikling i den danske madkultur.
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at Enhedslisten aldrig har støttet Måltidets Hus, fordi det ikke har handlet om de værdier, EL har sat højest; økologi og fravær af tilsætningsstoffer har ikke været centrale. Enhedslisten mener stadig, at projektet skulle have en indholdsmæssig drejning, men partiet støtter en opretholdelse af Måltidets Hus, fordi det er slendrian og ødeværk med ressourcer at rive noget ned, nogen har fået grønt lys til at bygge op, og som der allerede er brugt mange penge på. En sådan magtanvendelse vil Enhedslisten ikke støtte. Enhedslisten støtter derfor beslutningsforslaget med henblik på en reel evaluering af arbejdet på et senere tidspunkt.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Jens Kirk (V) nfmd. Jens Christian Larsen (V) Inger Støjberg (V) Henrik Vestergaard (V) Christian H. Hansen (DF) fmd. Jørn Dohrmann (DF) Else Theill Sørensen (KF) Carina Christensen (KF) Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S) Henrik Dam Kristensen (S) Nicolai Wammen (S) Ole Vagn Christensen (S) Ritt Bjerregaard (S) Kristen Touborg (SF) Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne