Legislator Case Law & Legislation
20012DB00222 DK

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af Stabiliserings- og Associeringsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 2001 58 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 58

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om åbning for spm. til beslutningsforslaget

2

Meddelelse om frist for betænkningsbidrag torsdag 28/2 kl. 12.00

3

1. udkast til betænkning

Betænkning over beslutningsforslag 2001 58 Valid

Betænkning afgivet af Europaudvalget den 1. marts 2002

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af Stabiliserings- og Associeringsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side

[af udenrigsministeren (Per Stig Møller)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 23. januar 2002 og var til 1. behandling den 30. januar 2002. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget støtter indgåelse af aftalen som et led i EU s overordnede strategi for Syd- og Østeuropa. Samtidig beklager SF, at EU ikke fuldt ud har udnyttet sit økonomiske, politiske og diplomatiske potentiale til også at handle over for de alvorlige modsætningsforhold i Makedonien. Den aftale, som blev indgået den 9. april 2001 nævner ganske vist hensyn til etniske mindretal og behovet for at udjævne regionale skævheder. Men der er hverken nogen konkret eller præcis beskrivelse af indhold eller strukturer, som kan medvirke til at finde svar eller penge til at finansiere løsningerne. Man har ikke engang fundet behov for at hyre så meget som en eneste yderligere EU-ansat til at følge op på aftalen. På andre punkter er aftalen bedre. Det gælder blandt andet, hvad angår fokus på samarbejde og udvikling i hele regionen. Men hvad angår mindretal, er aftalen forbløffende svag, ikke mindst set i lyset af erfaringerne siden Jugoslaviens sammenbrud. Som udgangspunkt burde EU være i stand til mere konkret at formulere, hvilke rettigheder et etnisk mindretal som minimum har, og medvirke til at finde strukturer og penge, som kan finansiere nogle af de ønsker og krav, som et fattigt land som Makedonien har svært ved at betale.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Charlotte Antonsen (V) nfmd. Eva Kjer Hansen (V) Jens Kirk (V) Lars Christian Lilleholt (V) Tina Nedergaard (V) Kristian Thulesen Dahl (DF) Jesper Langballe (DF) Lars Barfoed (KF) Helle Sjelle (KF) Claus Larsen-Jensen (S) fmd. Henrik Dam Kristensen (S) Jacob Buksti (S) Ritt Bjerregaard (S) Mogens Lykketoft (S) Villy Søvndal (SF) Morten Helveg Petersen (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →