Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 86 om Institut for Miljøvurdering tilbage fra Finansudvalget\n [af Jørn Jespersen (SF), Pernille Blach Hansen (S), Elsebeth Gerner Nielsen (RV),

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 43

Bilagsnr.

Titel

1

Kopi FIU: svar på spm. 1 vedr. Aktstk. 86, om Institut for Miljøvurdering, arbejdsdeling, fra miljøministeren

2

Kopi FIU: svar på spm. 2 vedr. Aktstk. 86, om forskningsinstitutioner, vurdering, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 3 vedr. Aktstk. 86, om handlingsplaner, miljøvurdering, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 4 vedr. Aktstk. 86, om centraladministrationen, ressourcer, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 5 vedr. Aktstk. 86, om Institut for Miljøvurdering, succes, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 6 vedr. Aktstk. 86, om høringsprocedure, Institut for Miljøvurdering, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 7 vedr. Aktstk. 86, om udvalgsbehandling, hasteprocedurer, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 8 vedr. Aktstk. 86, om bevillingsomlægninger, nedskæringer, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 9 vedr. Aktstk. 86, om miljøvurdering, udlandet, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 10 vedr. Aktstk. 86, om Institut for Miljøvurdering, bestyrelsessammensætning, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 11 vedr. Aktstk. 86, om Institut for Miljøvurdering, direktør, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 12 vedr. Aktstk. 86, om interesseorganisationer, ressortomlægning, fra miljøministeren

3

Kopi FIU: svar på spm. 13 vedr. Aktstk. 86, om direktør, egenskaber, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 14 vedr. Aktstk. 86, om forskere, direktør, fra miljøministeren

4

Kopi FIU: svar på spm. 15 vedr. Aktstk. 86, om institutioner, internationale, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 16 vedr. Aktstk. 86, om internationale institutioner, nationale, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 17 vedr. Aktstk. 86, om redegørelse, råd, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 18 vedr. Aktstk. 86, om rådgivning, institut, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 19 vedr. Aktstk. 86, om planlægning, institut, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 20 vedr. Aktstk. 86, om råd, kommissorium, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 21 vedr. Aktstk. 86, om samarbejde, lande, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 22 vedr. Aktstk. 86, om direktør, kvalifikationer, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 23 vedr. Aktstk. 86, om ansættelse, direktør, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 24 vedr. Aktstk. 86, om forskningsråd, statslige, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 25 vedr. Aktstk. 86, om direktør, forsker, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 26 vedr. Aktstk. 86, om niveau, institut, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 27 vedr. Aktstk. 86, om forskningsråd, fra miljøministeren

5

Kopi FIU: svar på spm. 28 vedr. Aktstk. 86, om bestyrelsessammensætning, uafhængighed, fra miljøministeren

6

Kopi FIU: svar på spm. 29 vedr. Aktstk. 86, om Institut for Miljøvurdering, lovforslag, fra miljøministeren

7

Kopi FIU: svar på spm. 30 vedr. Aktstk. 86, om miljøindsats, effektivitet, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 31 vedr. Aktstk. 86, om ekspertise, sektorforskning, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 32 vedr. Aktstk. 86, om Institut for Miljøvurdering, arbejdsopgaver, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 33 vedr. Aktstk. 86, om miljøindsats, konkretisering, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 34 vedr. Aktstk. 86, om ekspertise, forskningsinstitutioner, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 35 vedr. Aktstk. 86, om høringsrunde, beslutningsproces, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 36 vedr. Aktstk. 86, om miljøvurdering, budget, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 37 vedr. Aktstk. 86, om svækkelse, garantier, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 38 vedr. Aktstk. 86, om bevillinger, nedskæringer, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 39 vedr. Aktstk. 86, om miljøvurdering, udland, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 40 vedr. Aktstk. 86, om effektivitetsmåling, behov, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 41 vedr. Aktstk. 86, om direktør, ansættelsesforhold, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 42 vedr. Aktstk. 86, om stillingsopslag, direktør, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 43 vedr. Aktstk. 86, om stillingsopslag, direktør, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 44 vedr. Aktstk. 86, om bestyrelsessammensætning, ansættelsesstop, fra miljøministeren

Kopi FIU: svar på spm. 45 vedr. Aktstk. 86, om direktør, ekspertise, fra miljøministeren

8

Kopi FIU: spm. 46 vedr. Aktstk. 86, om Institut for Miljøvurdering, vurdering, til miljøministeren

9

Kopi FIU: svar på spm. 46 vedr. Aktstk. 86, om Institut for Miljøvurdering, vurdering, fra miljøministeren

10

Spm. 1 om oplysninger i afskrift fra Dagbladet Information den 30/11-01: »Lomborg bag nyt miljøinstitut«, til miljøministeren

Spm. 2, om regeringen har haft kontakt til Lomborg om det nye miljøinstitut, til miljøministeren

Spm. 3, om regeringen er enig i, at økonomi, sociale forhold og miljøressourcer skal vægtes ens, jf. OECD, til miljøministeren

Spm. 4, om regeringen er enig med OECD i, at økonomiske instrumenter (afgifter/tilskud) kan være en omkostningseffektiv reguleringsmekanisme, til miljøministeren

Spm. 5 om regeringens syn på den økonomiske optimering af vandmiljøplanerne, til miljøministeren

Spm. 6 om arealanvendelsen i Danmark, til miljøministeren

Spm. 7, om regeringen er enig i, at mange analyser har påvist positive samfundsmæssige effekter af naturgenopretningsprojekter, til miljøministeren

Spm. 8 om, hvad biologisk mangfoldighed økonomisk betyder for jordbrugserhvervets indtjening, til miljøministeren

Spm. 9 om, hvilken tidsfaktor der anvendes for beregning af omkostninger, til miljøministeren

Spm. 10 om, hvad det vil koste at gennemføre generationsmålet for kemikalierne, til miljøministeren

Spm. 11 om, hvilke planer regeringen har for etableringen af et Miljømedicinsk Institut, til miljøministeren

Spm. 12 om oprensning af forurenet jord, til miljøministeren

Spm. 13 om rensning af vand og forebyggelse af forurening af grundvand, til miljøministeren

Spm. 14 om grundvand og pesticider, til miljøministeren

Spm. 15 om, hvordan et menneskeliv/restlevetid i Danmark prisfastsættes, til miljøministeren

Spm. 16 om, hvilke kompetencer der findes i DMU med hensyn til miljøøkonomi, til miljøministeren

Spm. 17 om støtteordninger til landbruget, til miljøministeren

Spm. 18 om, hvilken tidshorisont miljøvurderingsinstituttet skal anvende som basis, til miljøministeren

11

Meddelelse om lukning for spørgsmål den 18. januar 2002

12

Spm. 19 om, hvem der skal foretage den påtænkte peer review af arbejdsprogrammet for Institut for Miljøvurdering, til miljøministeren

Spm. 20, om de årlige arbejdsprogrammer skal sendes i peer review, til miljøministeren

Spm. 21, om der er internationale forskere/forskningsinstitutioner, der vil være villige til at foretage peer review af et arbejdsprogram, til miljøministeren

Spm. 22 om eksempler på, at et arbejdsprogram, hvor man beskriver, hvilke områder et uafhængigt ekspertorgan skal arbejde med, sendes i peer review, til miljøministeren

Spm. 23 om, hvor lang tid en peer review af instituttets arbejdsprogram forventes at vare, til miljøministeren

Spm. 24, om der er tale om en anden type vurdering end en egentlig peer review, til miljøministeren

Spm. 25, om formanden for Institut for Miljøvurdering skal være alene om at formulere opslaget for direktørstillingen, til miljøministeren

Spm. 26 om gældende retningslinjer for faglig bedømmelse, til miljøministeren

13

Spm. 27 om at sende forslaget om miljøinstitut til høring og/eller orientering i forskningsrådene, til miljøministeren

Spm. 28 om udpegning af medlemmer til miljøinstituttets bestyrelse, til miljøministeren

Spm. 29, om de rådsudpegede medlemmer ingen indflydelse får på udpegningen af instituttets direktør, til miljøministeren

Spm. 30 om at involvere forskningsrådene i instituttets arbejde, til miljøministeren

Spm. 31 om at bekræfte, at Bjørn Lomborg ingen forskningsfaglige kvalifikationer har inden for feltet miljøøkonomi, til miljøministeren

14

Spm. 32 om besparelser på miljøområdet i forslaget til finanslov 2002, til miljøministeren

Spm. 33 om besparelser på miljøbistanden i forslaget til finanslov for 2002, til miljøministeren

Spm. 34 om besparelser på EU's landbrugsstøtte og nedskæringer på miljøbistanden, til miljøministeren

15

Samrådsspm. A om uddybende at redegøre for sagen vedrørende oprettelse af Institut for Miljøvurdering, til miljøministeren

16

Kopi af henvendelse af 18/1-02 fra Naturrådet

17

Kopi af henvendelse af 19/1-02 fra Hans E. Zeuthen, formand for DMU's bestyrelse

18

Kopi FIU: Spm. 65 vedr. Aktstk. 86, om bidrag, debat, til miljøministeren

Kopi FIU: Spm. 66 vedr. Aktstk. 86, om bidrag, debat, til miljøministeren

Kopi FIU: Spm. 67 vedr. Aktstk. 86, om materiale, konklusion, til miljøministeren

19

Svar på spm. 1 om oplysninger i afskrift fra Dagbladet Information den 30/11-01: »Lomborg bag nyt miljøinstitut«, fra miljøministeren

Svar på spm. 2, om regeringen har haft kontakt til Lomborg om det nye miljøinstitut, fra miljøministeren

Svar på spm. 3, om regeringen er enig i, at økonomi, sociale forhold og miljøressourcer skal vægtes ens, jf. OECD, fra miljøministeren

Svar på spm. 4, om regeringen er enig med OECD i, at økonomiske instrumenter (afgifter/tilskud) kan være en omkostningseffektiv reguleringsmekanisme, fra miljøministeren

Svar på spm. 5 om regeringens syn på den økonomisk optimering af vandmiljøplanerne, fra miljøministeren

Svar på spm. 6 om arealanvendelsen i Danmark, fra miljøministeren

Svar på spm. 7, om regeringen er enig i, at mange analyser har påvist positive samfundsmæssige effekter af naturgenopretningsprojekter, fra miljøministeren

Svar på spm. 8 om, hvad biologisk mangfoldighed økonomisk betyder for jordbrugserhvervets indtjening, fra miljøministeren

Svar på spm. 9 om, hvilken tidsfaktor der anvendes for beregning af omkostninger, fra miljøministeren

Svar på spm. 10 om, hvad det vil koste at gennemføre generationsmålet for kemikalierne, fra miljøministeren

Svar på spm. 11 om, hvilke planer regeringen har for etableringen af et Miljømedicinsk Institut, fra miljøministeren

Svar på spm. 12 om oprensning af forurenet jord, fra miljøministeren

Svar på spm. 13 om rensning af vand og forebyggelse af forurening af grundvand, fra miljøministeren

Svar på spm. 14 om grundvand og pesticider, fra miljøministeren

Svar på spm. 15 om, hvordan et menneskeliv/restlevetid i Danmark prisfastsættes, fra miljøministeren

Svar på spm. 16 om, hvilke kompetencer der findes i DMU med hensyn til miljøøkonomi, fra miljøministeren

Svar på spm. 17 om støtteordninger til landbruget, fra miljøministeren

Svar på spm. 18 om, hvilken tidshorisont miljøvurderingsinstituttet skal anvende som basis, fra miljøministeren

20

Svar på spm. 19 om, hvem der skal foretage den påtænkte peer review af arbejdsprogrammet for Institut for Miljøvurdering, fra miljøministeren

Svar på spm. 20, om de årlige arbejdsprogrammer skal sendes i peer review, fra miljøministeren

Svar på spm. 21, om der er internationale forskere/forsknings-institutioner, der vil være villige til at foretage peer review af et arbejdsprogram, fra miljøministeren

Svar på spm. 22 om eksempler på, at et arbejdsprogram, hvor man beskriver, hvilke områder et uafhængigt ekspertorgan skal arbejde med, sendes i peer review, fra miljøministeren

Svar på spm. 23 om, hvor lang tid en peer review af instituttets arbejdsprogram forventes at vare, fra miljøministeren

Svar på spm. 24, om der er tale om en anden type vurdering end en egentlig peer review, fra miljøministeren

Svar på spm. 25, om formanden for Institut for Miljøvurdering skal være alene om at formulere opslaget for direktørstillingen, fra miljøministeren

Svar på spm. 26 om gældende retningslinjer for faglig bedømmelse, fra miljøministeren

21

Svar på spm. 27 om at sende forslaget om miljøinstitut til høring og/ eller orientering i forskningsrådene, fra miljøministeren

Svar på spm. 28 om udpegning af medlemmer til miljøinstituttets bestyrelse, fra miljøministeren

Svar på spm. 29, om de rådsudpegede medlemmer ingen indflydelse får på udpegningen af instituttets direktør, fra miljøministeren

Svar på spm. 30 om at involvere forskningsrådene i instituttets arbejde, fra miljøministeren

Svar på spm. 31 om at bekræfte, at Bjørn Lomborg ingen forskningsfaglige kvalifikationer har inden for feltet miljøøkonomi, fra miljøministeren

22

Svar på spm. 32, om besparelser på miljøområdet i forslaget til finanslov 2002, fra miljøministeren

Svar på spm. 33 om besparelser på miljøbistanden i forslaget til finanslov for 2002, fra miljøministeren

Svar på spm. 34 om besparelser på EU's landbrugsstøtte og nedskæringer på miljøbistanden, fra miljøministeren

23

1. udkast til betænkning

24

Kopi af henvendelse af 18/1-02 fra Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet

25

Kopi af henvendelse af 18/1-02 fra Odense Universitet

26

Kopi af henvendelse af 18/1-02 fra Det Økonomiske Råd

27

Kopi af henvendelse af 18/1-02 fra AMOR - Center for Analyser, Modeller og Regnskaber

28

Kopi af henvendelse af 22/1-02 fra Københavns Universitet

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til miljøministeren samt dennes svar herpå

Spørgsmålene og miljøministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S, SF, RV og EL.

Spørgsmål 1

Kan ministeren bekræfte eller afvise oplysninger i bl.a. vedlagte afskrift fra Dagbladet Information den 30. november 2001, 1. sektion, side 1, om, at det nye miljøinstitut er kommet med i regeringsgrundlaget, fordi Bjørn Lomborg for et år siden henvendte sig til Anders Fogh Rasmussen?

»Lomborg bag nyt miljøinstitut

Information 30. november 2001, 1. sektion side 1

Bjørn Lomborg er idémanden til nyt miljøinstitut, der er bebudet i regeringsgrundlaget

Af Jeppe Villadsen

Den omstridte statistiker Bjørn Lomborg har en finger med i spillet i den nye regerings miljøpolitik. Det nye Institut for Miljøvurdering, som varsles i regeringsgrundlaget, er nemlig ikke regeringens egen opfindelse, men en idé af Bjørn Lomborg.

Sammen med Anders Fogh Rasmussen har han drøftet initiativer på miljøområdet.

»Jeg blev for et år siden bedt af Anders Fogh om at være med til at rådgive om strukturen i forbindelse med oprettelsen af et sådant institut,« siger Bjørn Lomborg til Information.

Forespørgslen fra Anders Fogh Rasmussen kom efter, at Bjørn Lomborg havde sendt et notat til både Mogens Lykketoft, Marianne Jelved og Anders Fogh Rasmussen med forslag til løsningsmodeller på miljøområdet. Forslagene lød dels på oprettelsen af et institut, der skal foretage vurderinger af miljølovgivning, dels på lovkrav om cost-benefit-vurderinger af miljøtiltag.

»Jeg fik, hvad jeg tror, man kan kalde 'pæne henvendelser' fra Lykketoft og Jelved, mens Anders Fogh syntes, at det lød meget spændende. Derfor stillede han nogle mere konkrete spørgsmål til, hvordan man kunne lave det og sagde, at det kunne være, det blev til noget. Jeg blev derfor glad for at se instituttet i regeringsgrundlaget, men jeg er faktisk ikke blevet kontaktet af den nye regering endnu,« siger han.

Skal skabe overblik.

Om baggrunden for sine forslag, forklarer Bjørn Lomborg: »Min bog (Verdens Sande Tilstand, red.) er jo lidt en enlig svale på området. Jeg kunne godt tænke mig nogle mere systematiske tiltag til, hvordan vi kunne få en mere kvalificeret og rationel miljødebat. Det var min pointe og var grunden til, at jeg sendte artiklen til de her politikere, der enten havde eller måske ville få indflydelse,« siger Bjørn Lomborg.

Han har ikke taget stilling til, om han vil tage imod en stilling på det nye institut, hvis han får tilbudet.

Hvad Institut for Miljøvurdering skal lave, og hvorfor man ikke benytter det 500 mand store Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), er derimod fortsat uklart.

Ingen embedsmænd ved noget om det nye institut, lyder beskeden fra Miljøministeriet, og det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljøminister Hans Christian Schmidt (V). Heller ikke Statsministeriet kunne oplyse, hvad instituttet skal lave, men henviste til Miljøministeriet. I regeringsgrundlaget formuleres instituttets opgave som »at skabe overblik over den aktuelle og den langsigtede miljøsituation såvel i Danmark som globalt« og »vurdere effektiviteten af miljøinitiativer«.

Bedre proportioner.

Helga Moos, der indtil valget sad i miljøudvalget for Venstre, siger om planerne for det nye miljøinstitut

»Det handler om, at vi skal have sat nogle proportioner på vores indsatser. Vi er dødtrætte af de manglende proportioner inden for miljøområdet og må blive bedre til at måle forskellige typer af forureninger op imod hinanden og så vurdere, hvor det er vigtigst at sætte ind. Det har der ikke hidtil været nogen, der har turde røre ved.« »Når vi laver et nyt institut, er det en markering af, at nu gør vi op med den tendens, der har været til, at forskerne har hæget om deres egen forskning. Nogle forskere har haft vældig travlt med at profilere deres eget område for at skaffe penge til deres egen forskning, så de overdriver farligheden ved en proces eller i nogle stoffer. Det gider vi simpelthen ikke mere,« siger Helga Moos.

Michael Skou Andersen, der er forskningsprofessor på DMU, undrer sig over det nye miljøinstitut. »Instituttet skal sikkert give bud på, hvilke miljøproblemer, man skal gøre noget ved, og hvilke man ikke skal gøre noget ved. Og det synes jeg egentlig er en meget god idé, for der er jo mange af dem. Men den opgave kan vi sagtens løfte på DMU, hvor jeg siden starten af året har stået for at iværksætte et projekt omkring miljøøkonomi og miljøforvaltning. Desuden vil det være svært at lægge det ud på et andet institut, fordi man er nødt til kunne gå direkte til forskerne på de enkelte områder for at kunne vurdere vidensgrundlaget.« »Vi kan sagtens lave miljøøkonomi på DMU, hvis bare vi kan få ressourcerne til det. Men det har vi ikke kunnet under den gamle regering, hvor vi, der faktisk kunne noget økonomi, dårligt nok måtte snakke sammen.« - Hvad tror du så er grunden til, at man opretter et andet institut?

»Det må du spørge forslagsstillerne om, men en af grundende kan være, at man ikke kender det arbejde, der er sat i gang inden for det sidste år,« siger Michael Skou Andersen«.

Svar

Institut for Miljøvurdering oprettes, fordi regeringen, jævnfør regeringsgrundlaget, finder at der er et stort behov herfor.

Spørgsmål 2

Kan ministeren bekræfte eller afvise, at regeringen har haft kontakt til Lomborg om det nye miljøinstitut?

Svar

Institut for Miljøvurdering oprettes, fordi regeringen, jævnfør regeringsgrundlaget, finder, at der er et stort behov herfor. Regeringen vil i øvrigt altid, hvis der er behov herfor, drøfte spørgsmålet vedrørende nye initiativer med relevante eksperter.

Spørgsmål 3

Er regeringen enig i, at økonomi, sociale forhold og miljøressourcer skal vægtes ens, jf. OECD, og at det derfor ikke giver mening forlods at tillægge enten økonomiske aktiviteter, arbejdspladser, sociale hensyn, ressourcegrundlaget, forebyggelse af irreversible miljø- eller sundhedsskader m.v. forrang? Vil regeringen derfor udarbejde et holistisk kommissorium for instituttet således, at det ikke alene er offentlige miljøinvesteringer og -udgifter der skal vurderes, men alle investeringer, budgetter o.s.v., herunder konsekvenserne af afledte private investeringer og privat forbrug?

Svar

Som det fremgår af aktstykket vedrørende Institut for Miljøvurdering og tidligere afgivne svar på spørgsmål fra Finansudvalget, er det bestyrelsen, der inden for aktstykkets rammer udarbejder forslag til instituttets arbejde.

Spørgsmål 4

Er regeringen enig med OECD i, at økonomiske instrumenter (afgifter/tilskud) kan være en omkostningseffektiv reguleringsmekanisme, jf. OECD Country Review 1999?

Svar

Det ses ikke, at dette spørgsmål har nogen sammenhæng med forslaget til folketingsbeslutning B 43 om tilbagetrækning af aktstykke nr. 86 om Institut for Miljøvurdering. Spørgsmålet vedrører i øvrigt et emne, som det nye Institut for Miljøvurdering eventuelt kunne tage op sammen med andre fagligt relevante institutter og institutioner.

Spørgsmål 5

Hvad er regeringens syn på den økonomiske optimering af vandmiljøplanerne: Ville det have været bedre at minimere kvælstofbelastningen fra jordbruget frem for punktkilder i forbindelse med vandmiljøplan I, f.eks illustreret ved kr. pr. kg. fjernet N fra VMP I til dato på baggrund af datidens beregninger sammenlignet med nutidens viden? Hvad har den samfundsmæssige nettoværdi været af vandmiljøplanerne, hvad har den erhvervsmæssige nytteværdi været for jordbrug henholdsvis industri, og hvad har skatteyderne betalt i forhold til, hvad der måtte være den økonomisk bedste miljøløsning for den enkelte dansker?

Svar

Der henvises til svaret på spørgsmål 4.

Spørgsmål 6

Vil det med hensyn til arealanvendelsen i Danmark bedre kunne betale sig at foretage naturgenopretning i tyndt befolkede områder i forhold til områder, hvor der bor mange mennesker? Vil det tværtimod være mere optimalt at udbygge industri m.v. i områder med lav befolkningstæthed, fordi der her i forvejen er forholdsvis mere natur?

Svar

Der henvises til svaret på spørgsmål 4.

Spørgsmål 7

Er regeringen enig i, at mange analyser har påvist positive samfundsmæssige effekter af naturgenopretningsprojekter og skovrejsninger, og vil dette i givet fald afspejles i regeringens FFL 2002?

Svar

Der henvises til svaret på spørgsmål 4. Regeringens samlede prioriteringer vil fremgå af det kommende forslag til finanslov for 2002.

Spørgsmål 8

Hvad betyder biologisk mangfoldighed økonomisk for jordbrugserhvervets indtjening?

Svar

Der henvises til svaret på spørgsmål 4.

Spørgsmål 9

Hvilken tidsfaktor skal anvendes for beregning af omkostninger og goder i forbindelse med investeringer i minimering og eliminering af irreversible skader, såsom genetiske, klimatiske, hormonale eller flora/fauna forskydninger forårsaget af økonomiske aktiviteter?

Svar

Der henvises til svaret på spørgsmål 4.

Spørgsmål 10

Hvad vil det koste at gennemføre Generationsmålet for kemikalierne, jf. dagsordenerne af 18. november 1987 og 22. februar 1990 (begge vedtaget af alle partier bortset fra Fremskridtspartiet), og vedtagelsen af målet på Nordsøkonferencen i Esbjerg 1995 samt bekræftelsen i OSPAR bl.a. i København 2000 og i andre europæiske fora?

Svar

Der henvises til svaret på spørgsmål 4.

Spørgsmål 11

Hvilke planer har regeringen for etableringen af et Miljømedicinsk Institut til koordinering og fremme af forskning/anvendelse af viden inden for bl.a. kemikalier i miljø, produkter og fødevarer herunder en selvstændig rådgivning til regering og Folketing med henblik på en forebyggende indsats?

Svar

Jeg kan ikke se, at dette spørgsmål har nogen sammenhæng med forslaget til folketingsbeslutning B 43 om tilbagetrækning af aktstykke nr. 86 om Institut for Miljøvurdering.

Spørgsmål 12

Hvad er samfundsmæssigt mest fordelagtigt: Oprensning af forurenet jord på en parcelhusgrund eller på en legeplads?

Svar

Der henvises til svaret på spørgsmål 4.

Spørgsmål 13

Hvad er samfundsmæssigt mest fordelagtigt: Rensning af vand eller forebyggelse af forurening af grundvand?

Svar

Der henvises til svaret på spørgsmål 4.

Spørgsmål 14

Hvad er samfundsmæssigt mest fordelagtigt: Monitering af ungt grundvand eller gammelt grundvand for pesticider og industrikemikalier?

Svar

Der henvises til svaret på spørgsmål 4.

Spørgsmål 15

Hvordan prisfastsætttes et menneskeliv/restlevetid i Danmark sammenlignet med Norge, USA og i de øvrige EU-lande?

Svar

Der henvises til svaret på spørgsmål 4.

Spørgsmål 16

Hvilke kompetencer findes i DMU med hensyn til miljøkonomi som et redskab til vurdering af samfundets sektorer, og hvilke perspektiver ser regeringen heri?

Svar

Danmarks Miljøundersøgelser har udført miljøøkonomisk forskning i mere end 10 år, og denne aktivitet er de seneste år blevet forstærket, dels gennem ansættelse af flere medarbejdere og et tilknyttet forskningsprofessorat, dels gennem et formaliseret centersamarbejde med økonomer ved andre forskningsinstitutioner. De miljøøkonomiske kompetencer er generelle og er ikke knyttet til bestemte sektorer. Sektorer som særligt har været genstand for analyse, har dog været transport, landbrug, biodiversitet, spildevand og affald samt energi/CO2. Denne miljøøkonomiske forskningsekspertise udnyttes og vil fortsat blive udnyttet og styrket i Miljøministeriet til støtte for ministeriets arbejde med samfundsøkonomiske analyser af initiativer m.m. på ministeriets område, men ekspertisen udnyttes også af interessenter uden for ministeriet.

Spørgsmål 17

Vil regeringen lade støtteordningerne til landbruget bæredygtighedsvurdere økonomisk, socialt og i forhold til miljø og natur?

Svar

Der henvises til svaret på spørgsmål 4.

Spørgsmål 18

Hvilken tidshorisont skal miljøvurderingsinstituttet anvende som basis?

Svar

Dette spørgsmål vil blive afklaret i forbindelse med instituttets arbejde.

Spørgsmål 19

Hvem (hvilke forskere/institutioner) skal foretage den påtænkte peer review af arbejdsprogrammet for Institut for Miljøvurdering?

Svar

De pågældende personer/institutioner vil blive identificeret efter forslag fra Forskningsforum, som er et rådgivende organ, der varetager opgaver af fælles betydning for forskningsrådenes tværgående og strategiske virke.

Spørgsmål 20

Er det tanken, at hvert af de årlige arbejdsprogrammer skal sendes i peer review?

Svar

Det første arbejdsprogram vil udover en oversigt over instituttets faglige opgaver indeholde en beskrivelse af instituttets angrebsvinkler, rolle, rammer og relationer til den omgivende verden. Instituttets strategi for de efterfølgende år fastlægges samtidig med, at bestyrelsen godkender arbejdsprogrammet for det første år. Der vil derfor ikke være behov for international bedømmelse af arbejdsprogrammet hvert år, men i stedet f.eks. hvert tredje år.

Spørgsmål 21

Er det undersøgt, om der er internationale forskere/forskningsinstitutioner, der vil være villige til at foretage peer review af et arbejdsprogram for et uafhængigt ekspertorgan, det vil sige et organ, der ifølge det oplyste hverken er en sektorforskningsinstitution eller et universitetsinstitut?

Svar

Det er rimeligt at antage, at der vil være relevante internationale forskere/forskningsinstitutioner, som vil være villige til at kommentere en arbejds- og strategiplan for et nyt Institut for Miljøvurdering.

Spørgsmål 22

Kan ministeren komme med eksempler på, at et arbejdsprogram, hvor man beskriver hvilke områder et uafhængigt ekspertorgan skal arbejde med, sendes i peer review?

Svar

Der findes adskillige eksempler på, at strategiplaner, forskningsprojekter, oplæg til centerdannelser m.v. sendes til international bedømmelse. I betænkning nr. 1317 fra 1996, Forskningsrådenes sagsbehandling m.m., anføres det i relation til Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd og Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd, at rådene anvender eksterne bedømmere i et betydeligt omfang. Det sker, hvor der er tale om store ansøgninger (som regel over 200.000 kr.), uklarhed om habilitet eller manglende indsigt i forskningsrådet på det pågældende faglige område. I betænkningen anbefales i øvrigt en øget anvendelse af eksterne bedømmere, der så vidt muligt bør være udlændinge.

Spørgsmål 23

Hvor lang tid forventes en peer review af instituttets arbejdsprogram at vare?

Svar

Det vurderes, at en international bedømmelse vil kunne gennemføres på ca. én måned.

Spørgsmål 24

Det bedes oplyst, om den påtænkte peer review er en egentlig peer review, hvor man ifølge kutymen i den internationale forskningsverden normalt vurderer forskningsresultater eller valg af forskningsmetodik, eller om der er tale om en anden type vurdering end en egentlig peer review?

Svar

Den påtænkte internationale bedømmelse vil kunne sammenlignes med en ekstern bedømmelse af en ansøgning til et forskningsråd om etablering af et center. F.eks. sendte Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd en ansøgning til 4 mio. kr. over 5 år til etablering af et center til ekstern bedømmelse.

Spørgsmål 25

Skal formanden for Institut for Miljøvurdering være alene om at formulere opslaget for direktørstillingen, udvælgelsen af kvalificerede ansøgere og gennemføre samtalerne med disse, eller vil formanden få assistance til dette, og i bekræftende fald af hvem?

Svar

Formanden er p.t. ikke udpeget. Stillingsopslaget vil blive udarbejdet af bestyrelsesformanden, der vil kunne få teknisk assistance af Miljøministeriets departement. Bestyrelsesformanden indstiller til miljøministeren hvem, der skal være instituttets første direktør. Også i dette arbejde vil Miljøministeriets departement kunne yde teknisk assistance.

Spørgsmål 26

Er det udelukkende direktøren for Institut for Miljøvurdering, der ikke vil blive vurderet på grundlag af de gældende retningslinjer for faglig bedømmelse, eller vil dette også gælde øvrige medarbejdere i instituttet?

Svar

Ved ansættelse af instituttets øvrige medarbejdere vil der blive fulgt de procedurer, der fastlægges af bestyrelsen efter vedtagelse af instituttets arbejdsprogram og strategiplan.

Spørgsmål 27

Vil ministeren sende forslaget om Miljøinstitut til høring og/eller orientering i forskningsrådene?

Svar

Forskningsrådene vil blive involveret gennem deres repræsentation i bestyrelsen.

Spørgsmål 28

Har regeringen opnået tilsagn fra forskningsrådene om, at man er villig til at udpege medlemmer til Miljøinstituttets bestyrelse, sådan som det er forudsat i forslaget?

Svar

Det er kutyme, at forskningsrådene reagerer positivet på en anmodning fra en minister om at indstille medlemmer til bestyrelsen for en videnskabelig institution.

Spørgsmål 29

Vil forskningsrådenes formænd få mulighed for at komme med bemærkninger til, at instituttets direktør udpeges i en hasteprocedure, hvorved de rådsudpegede medlemmer absolut ingen indflydelse får på udpegningen?

Svar

Det er kun i forbindelse med udpegningen af instituttets første direktør, at bestyrelsens formand alene kan indstille en kandidat til miljøministeren. Årsagen hertil er, at regeringen ønsker arbejdet i instituttet sat i gang så hurtigt som overhovedet muligt. I forbindelse med eventuelle kommende besættelser af direktørstillingen skal bestyrelsen som helhed indstille kandidater.

Spørgsmål 30

Hvad er regeringens begrundelse for at involvere forskningsrådene i instituttets arbejde, når instituttet ikke skal anvende samme stillingsstruktur som forskningsinstitutionerne, det vil sige med forskningsfaglig bedømmelse af medarbejderne?

Svar

De af forskningsrådene indstillede medlemmer af bestyrelsen skal være med til at sikre et højt fagligt niveau i instituttets arbejde. Stillingsstruktur og procedurer for ansættelse af instituttets medarbejdere vil blive fastlagt af bestyrelsen, når bestyrelsen har udarbejdet instituttets arbejdsprogram.

Spørgsmål 31

Kan ministeren bekræfte, at Bjørn Lomborg ingen forskningsfaglige kvalifikationer har inden for feltet miljøøkonomi?

Svar

Det ses ikke, at dette spørgsmål har nogen sammenhæng med forslaget til folketingsbeslutning om tilbagetrækning af aktstykke nr. 86 om Institut for Miljøvurdering.

Spørgsmål 32

Har regeringen underkastet sine besparelser på miljøområdet i forslaget til finanslov 2002 en miljøøkonomisk vurdering, så det sikres, at samfundet får »mest muligt miljø for pengene« og i benægtende fald, vil regeringen så stille sine besparelser i bero, så der ikke foretages nedskæringer med negative samfundsmæssige konsekvenser?

Svar

Det ses ikke, at dette spørgsmål har nogen sammenhæng med forslaget til folketingsbeslutning B 43 om tilbagetrækning af aktstykke nr. 86 om Institut for Miljøvurdering. Regeringens samlede prioriteringer vil fremgå af det kommende forslag til finanslov for 2002.

Spørgsmål 33

Har regeringen sikret, at besparelser på miljøbistanden i forslaget til finanslov for 2002 har gennemgået en miljøøkonomisk vurdering og en bæredygtigshedsanalyse, så der ikke ud fra en global betragtning sker samfundsmæssige tab og tilbageskridt i en bæredygtig udvikling?

Svar

Der henvises til svaret på spørgsmål 32.

Spørgsmål 34

Hvilke besparelser er ud fra en miljøøkonomisk vurdering og ud fra en bæredygtigshedsvurdering de mest lønsomme: Besparelser på EU's landbrugsstøtte eller nedskæringer på miljøbistanden?

Svar

Der henvises til svaret på spørgsmål 4.

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 22. januar 2002

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 86 om Institut for Miljøvurdering tilbage fra Finansudvalget

[af Jørn Jespersen (SF), Pernille Blach Hansen (S), Elsebeth Gerner Nielsen (RV),

Keld Albrechtsen (EL) og Ole M. Nielsen (KRF)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 8. januar 2002 og var til 1. behandling den 10. januar 2002. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til miljøministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den 22. januar 2002.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 34 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets spørgsmål og miljøministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget har gennem dette beslutningsforslag søgt at tilvejebringe et solidt og gennemsigtigt beslutningsgrundlag for den bevillingsansøgning på 10 mio. kr. til at oprette et Institut for Miljøvurdering, som regeringen har fremsendt til Finansudvalget.

Disse partier må imidlertid konstatere, at det på ingen måde har været muligt at gennemføre en seriøs og demokratisk belysning af regeringens forslag om at etablere et Institut for Miljøvurdering. Trods gentagne opfordringer har regeringen hverken villet fremlægge et kommissorium for instituttet eller give oplysninger om, hvilke faglige miljøer der kan bidrage til at udvikle kvalificerede miljøøkonomiske analyser.

Instituttets samspil med allerede eksisterende forskningsinstitutioner i indland og udland er ikke belyst, hverken i regeringens aktstykke i Finansudvalget, i samråd i udvalget med miljøministeren eller gennem miljøministerens svar på spørgsmål fra udvalget. Det indebærer, at der ikke foreligger et overblik over regeringens samlede satsning på miljøøkonomi, og at kræfterne på området risikerer at blive spredt med ringere effektivitet til følge.

Endvidere er det i bedste fald uklart, hvorvidt instituttet kun skal beskæftige sig med økonomivurderinger af forslag på miljøområdet, eller om instituttet også kan vurdere de miljømæssige konsekvenser af tiltag på f.eks. trafik-, landbrugs- og energiområderne. Det kan således frygtes, at instituttet i praksis blot kommer til at levere ammunition til politisk bestemte ønsker om at skaffe besparelser og gennemføre nedskæringer på miljøområdet.

S, SF, RV og EL beklager, at beslutningen om at oprette et Institut for Miljøvurdering hastes igennem Folketinget, samtidig med at regeringen har besluttet at afskaffe miljøvurderingen af finansloven og i en situation, hvor det er uklart, hvordan nye lovgivningsinitiativer i fremtiden vil blive miljøvurderet.

Efter disse partiers opfattelse er der behov for en opprioritering og for en bedre koordinering af miljøøkonomi som faglig disciplin og som værktøj for politisk beslutningstagen. Men det er desværre ikke belyst, om miljøøkonomiske analyser f.eks. kan tænkes at blive lagt til grund for øgede investeringer i naturprojekter, som allerede har vist sig at have samfundsmæssig gevinst og skaber økonomiske, rekreative og naturmæssige værdier. På den anden side er der heller ikke i regeringens forslag og i de besvarelser, som udvalget har modtaget, nogen overvejelser om miljøøkonomiens begrænsninger. Ikke alt kan måles i penge, og miljøøkonomien kan kun være et bidrag til den politiske beslutningsproces aldrig selve facitlisten. Hvordan regeringen opfatter miljøøkonomiens rolle i den politiske proces, har det ikke været muligt at få belyst gennem udvalgsbehandlingen. Det har heller ikke været muligt at få belyst, om der ved miljøøkonomiske analyser sigtes mod den type af analyser, hvor forsigtighedsprincippet tillægges vægt, eller om der er tale om kortsigtede cost-benefit-analyser.

I det hele taget finder S, SF, RV og EL, at der er tale om en ganske usædvanlig fremgangsmåde ved etablering af instituttet. Der foreligger intet kommissorium, som beskriver rammerne for instituttets arbejdsopgaver. Miljøministeren har under samråd i udvalget oplyst, at han ikke finder anledning til at sende forslaget om at oprette instituttet til høring, fordi det ikke vides, hvad instituttet skal arbejde med det skal instituttet selv fastlægge. På den anden side mener ministeren sig i stand til at ansøge Finansudvalget om en bevilling på 10 mio. kr. til noget, som han »ikke ved, hvad er«.

Efter udvalgsbehandlingen hersker der stadig total uklarhed om instituttets status og rolle. Miljøministeren har under samråd i udvalget oplyst, at der ikke er tale om en forskningsinstitution, hvilket er i modstrid med, at bl.a. Venstres ordfører under 1. behandling oplyste, at instituttet også vil skulle foretage selvstændig forskning. Der er således øjensynlig tale om en konstruktion, der hverken er et forskningsinstitut eller et råd, men et ekspertorgan, hvor det ville være naturligt at etablere det på et selvstændigt lovgrundlag. Miljøministeren hævder fortsat, at der er tale om en uafhængig institution, men har ikke kunnet begrunde, at instituttet alligevel placeres i Miljøministeriet og ikke på et universitet, hvad der ville sikre en reel uafhængighed.

Disse partier finder det stærkt betænkeligt, at miljøministeren har valgt en fremgangsmåde, hvor ministeren udpeger formanden for instituttet, der indstiller en direktør til ministeren, som herefter alene træffer beslutning om ansættelse. Først herefter udpeges en resterende bestyrelse. Endvidere er det besynderligt, at ministeren udpeger 4 af 7 bestyrelsesmedlemmer instituttets påståede uafhængighed taget i betragtning. De 3 bestyrelsesmedlemmer, som indstilles af forskningsrådene, risikerer ved denne fremgangsmåde at blive gidsler i et politisk spil.

S, SF, RV og EL beklager stærkt, at denne sag er blevet hastet igennem Folketinget på usaglig vis. Der har ikke været foretaget en høring på sædvanlig vis, og de stillede spørgsmål i udvalget er enten blevet mangelfuldt besvaret eller er slet ikke blevet besvaret.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker følgende

Mest miljø for pengene: Med Institut for Miljøvurdering ønskes grundlaget for prioriteringen af miljøindsatsen styrket, så miljømålene nås på den økonomisk mest effektive måde.

Baggrunden er bl.a., at der ikke tidligere på alle væsentlige områder er gennemført analyser af de konkrete miljøinitiativers omkostningseffektivitet.

Et eksempel herpå er Wilhjelmudvalgets rapport, hvor det bl.a. er understreget, at der bør foretages økonomiske konsekvensberegninger af de forskellige forslag, da dette ikke er sket i udvalget.

En hastende opgave: Med udgangspunkt i de i stort omfang manglende samfundsøkonomiske analyser af forskellige miljø- og naturinitiativers effektivitet er det opfattelsen, at etableringen af det nævnte instrument er en hastende opgave.

Et uafhængigt institut: Partierne lægger vægt på, at miljøministeren ikke vil få instruktionsbeføjelser over for instituttets ledelse, idet instituttet forudsættes uafhængigt af regeringen. Instituttet vil heller ikke i modsætning til Miljøministeriets sektorforskningsinstitutioner indgå i ministeriets koncern og dens personale- og ledelsesmæssige strukturer.

Når instituttets direktør er udnævnt og den samlede bestyrelse udpeget i løbet af foråret 2002, skal bestyrelsen i samarbejde med instituttets leder udarbejde forslag til instituttets arbejde med hensyn til indsatsområder og angrebsvinkler, instituttets relationer til forskningsverdenen og instituttets organisation og økonomi.

Bestyrelsens forslag skal sendes i international bedømmelse, det vil sige kommenteres af udenlandske eksperter med erfaring inden for området.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter oprettelsen af det nye Institut for Miljøvurdering, så instituttet kan komme i gang med sit arbejde ud fra det beskrevne succeskriterium om at få de bedst mulige miljøforbedringer for de midler, der anvendes herpå.

Dog finder Dansk Folkeparti anledning til at beklage, at ministeren ikke har kunnet imødekomme ønsket om en høring, som ønsket af flere partier.

På trods heraf mener Dansk Folkeparti, at det er vigtigt, at man nu får instituttet i gang ud fra holdningen »mest muligt miljø for pengene« i overensstemmelse med ministerens svar på spørgsmål 5 i Finansudvalget, jf. B 43 bilag 2: »Det væsentligste succeskriterium for det nye institut er, at det bidrager til, at vi i Danmark i fremtiden får mest muligt miljø for pengene«.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemningen i Folketingssalen.

Søren Gade (V) Helga Moos (V) Eyvind Vesselbo (V) fmd. Jens Vibjerg (V) Freddie H. Madsen (DF) Jørn Dohrmann (DF) Helle Sjelle (KF) Lars Barfoed (KF) Ole M. Nielsen (KRF) nfmd. Inger Bierbaum (S) Nicolai Wammen (S) Pernille Blach Hansen (S) Svend Auken (S) Torben Hansen (S) Jørn Jespersen (SF) Christian Brix Møller (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne