Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne om udrykningskørsel

Bilag 1

Bekendtgørelse om udrykningskørsel

BEK nr. 510 af 11/06/1996 (Gældende)

Bekendtgørelse om udrykningskørsel

I henhold til § 7, stk. 1, og § 118, stk. 5, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, som senest ændret ved lov nr. 1123 af 20. december 1995, fastsættes

Kapitel 1

Udrykningskørsel

§ 1. Motorkøretøj må kun føres efter reglerne om udrykningskørsel, når

1) det skønnes nødvendigt af hensyn til politimæssige opgaver, personredning, brand, forureningsuheld, færdselsuheld eller afværgelse af omfattende skader, og

2) motorkøretøjet er registreret som udrykningskøretøj, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kravet om registrering som udrykningskøretøj gælder ikke for

1) motorkøretøjer, der tilhører politiet og normalt anvendes til kontrolkørsel og lignende formål og kun undtagelsesvis til udrykningskørsel, og

2) motorkøretøjer, der i et enkelt tilfælde benyttes til kørsel med alvorligt syge eller tilskadekomne eller i andet lignende øjemed, som ikke tåler opsættelse, jf. færdselslovens § 7, stk. 4.

Bilag 2

Spørgsmål nr. S 123

Til justitsministeren (17/12 01) af

Kristian Thulesen Dahl (DF)

»Hvad er regeringens holdning til spørgsmålet om frivillige brandfolks ønske om at få dispensation fra færdselsloven, så de i forbindelse med udrykning til brand i private biler kan overskride hastighedsbestemmelserne, og hvad er ministerens holdning til at introducere et særligt identifikationsmærke til frivillige brandfolk, som skal bruges ved udrykning til brand?«

Begrundelse

Der har været eksempler på, at frivillige brandfolk i deres privatbiler er blevet elektronisk noteret af politiets automatiske fartkontrol på vej til en brand.

Det er spørgerens opfattelse, at frivillige brandfolk skal kunne få dispensation fra færdselsloven og få mulighed for at anvende en særlig nødretsregel i loven. Spørgeren finder det paradoksalt, at brandfolk p.t. er klemt mellem færdselsloven på den ene side og beredskabsloven på den anden.

Det er afgørende vigtigt, at brandmandskab når frem til et ulykkessted så hurtigt som muligt, og spørgeren finder det derfor dybt kritisabelt, at fotofælderne kan være årsag til, at udrykningstiderne bliver forlænget.

Svar (20/12 01)

Justitsministeren (Brian Mikkelsen, fg.)

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Rigspolitichefen om en udtalelse.

Når denne udtalelse foreligger, vil jeg vende tilbage til sagen.

Supplerende svar (8/2 02)

Justitsministeren (Lene Espersen)

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitichefen, der har oplyst følgende

»Reglerne om udrykning findes dels i færdselsloven dels i bekendtgørelse nr. 510 af 11. juni 1996 om udrykningskørsel.

Efter færdselslovens § 7 kan der fastsættes bestemmelser om udrykningskørsel, herunder bestemmelser som fraviger de almindelige regler i færdselsloven. De mere detaljerede bestemmelser om udrykningskørsel er som nævnt fastsat ved bekendtgørelse nr. 510 af 11. juni 1996 om udrykningskørsel.

Rigspolitichefen har om politiets bilkørsel bestemt, at langt den overvejende kørsel i politiets biler bør ske under overholdelse af færdselslovgivningens almindelige bestemmelser. Det gælder også færdselslovgivningens hastighedsbestemmelser. Udrykningskørsel med heraf følgende adgang til at fravige færdselslovgivningen bør kun foregå som en klar og begrundet undtagelse fra det nævnte udgangspunkt. Selv om der foretages udrykningskørsel, bør færdselslovens regler som udgangspunkt overholdes. Det gælder også færdselslovgivningens hastighedsbestemmelser. Er der undtagelsesvist og ud fra en konkret vurdering behov for at foretage udrykningskørsel med en højere hastighed end angivet i færdselsloven, vil der ikke foreligge en overtrædelse af færdselsloven.

De her beskrevne regler om udrykningskørsel gælder for alle, der efter lovgivningen er berettiget til at foretage udrykningskørsel. I den forbindelse kan det nævnes, at frivillige brandfolks private biler som hovedregel ikke er godkendt til at foretage udrykningskørsel. Der bør efter Rigspolitichefens opfattelse bl.a. af færdselssikkerhedsmæssige grunde ikke udarbejdes særlige regler om udrykningskørsel for de frivillige brandfolk og heller ikke indføres et særligt offentligt godkendt identifikationsmærke til frivillige brandfolks private biler.«

Jeg kan henholde mig til Rigspolitichefens udtalelse.

Kapitel 2

Godkendelse og registrering af udrykningskøretøjer

§ 2. Motorkøretøj kan kun registreres som udrykningskøretøj, såfremt det forinden er godkendt til udrykningskørsel af Statens Bilinspektion eller er godkendt til ambulancekørsel ved standardtypegodkendelse.

Stk. 2. Motorkøretøj, der tilhører forsvaret, godkendes af Hærens Materielkommando.

Kapitel 3

Udrykningssignaler

§ 3. Som udrykningskøretøj kan registreres motorkøretøj, der tilhører

1) politi, det statslige eller kommunale redningsberedskab og forsvaret,

2) indsatsledere, der af kommunalbestyrelsen er udpeget til at varetage ledelsen af den tekniske indsats på et skadested.

Stk. 2. Færdselsstyrelsen kan tillade, at motorkøretøj, der tilhører anden offentlig myndighed, samt ambulance, redningskøretøj eller lignende motorkøretøj, der tilhører private, registreres som udrykningskøretøj.

Kapitel 4

Færdselsregler

§ 4. Motorkøretøjer, der er registreret som udrykningskøretøj, skal være forsynet med en eller flere blå udrykningslygter, der opfylder bestemmelserne i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr udstedt af Færdselsstyrelsen.

Stk. 2. Udrykningskøretøj skal endvidere være forsynet med et klart lydende to-tonet udrykningshorn, der opfylder bestemmelserne i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr udstedt af Færdselsstyrelsen. Udrykningskøretøjet kan yderligere være forsynet med enten et tilsvarende særligt kraftigt horn eller et elektronisk horn, der udsender hurtige periodiske signaler med kontinuerligt stigende frekvenser (»Mc Cloud-horn«) til anvendelse på landevej, i vejkryds eller andre steder, hvor omstændighederne gør anvendelse heraf påkrævet. Færdselsstyrelsen kan tillade, at udrykningskøretøjer, der er omfattet af § 3, stk. 2, godkendes og registreres uden at være udstyret med udrykningshorn.

Stk. 3. Lygtebroer med udrykningssignaler på motorkøretøjer, der tilhører politiet eller det statslige redningsberedskab, og som er godkendt til udrykningskørsel, kan afmonteres ved anden form for kørsel.

Stk. 4. Færdselsstyrelsen kan tillade, at supplerende lydsignaler anvendes i særlige situationer.

Kapitel 5

Straf

§ 5. Motorkøretøj, der af politiet anvendes til kontrolkørsel og lignende formål og kun lejlighedsvis til udrykningskørsel, kan udstyres med udrykningssignaler.

Kapitel 6

Ikrafttræden m.v.

§ 6. Udrykningslygte skal anvendes under udrykningskørsel. Udrykningslygte kan tillige anvendes under standsning ved uheldssted eller lignende.

Stk. 2. Udrykningshorn skal anvendes under udrykningskørsel, medmindre anvendelse af udrykningslygte efter omstændighederne skønnes tilstrækkeligt til at advare andre trafikanter. De i § 4, stk. 2, nævnte udrykningshorn må ikke anvendes samtidigt.

Stk. 3. Ved udrykningskørsel med motorkøretøj tilhørende politiet kan anvendelse af udrykningslygte og udrykningshorn dog undlades, såfremt sådan undladelse skønnes nødvendig af hensyn til formålet med udrykningskørslen, og omstændighederne i øvrigt ikke taler imod. Ved kørsel med sådanne køretøjer kan endvidere gøres ganske kortvarig brug af udrykningshorn uden samtidig anvendelse af udrykningslygte, f.eks. i forbindelse med standsning af andet køretøj.

Stk. 4. I øvrigt må udrykningssignaler ikke anvendes andet end ved reparation og prøvning.

§ 7. Under udrykningskørsel kan føreren af køretøjet i tilfælde, hvor det skønnes påtrængende nødvendigt, og hvis der samtidig udvises ganske særlig forsigtighed, undlade at følge reglerne i færdselslovens

1) § 4, stk. 1, om efterkommelse af anvisninger for færdslen, som gives ved færdselstavler, afmærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg, m.v.,

2) kapitel 4 om færdselsregler for kørende,

3) kapitel 5 om hastighed, og

4) kapitel 6 om særlige regler for færdsel på motorvej og motortrafikvej.

Stk. 2. Føreren skal dog altid efterkomme de anvisninger for færdslen, som gives af politiet eller andre, som trafikministeren har bemyndiget til at regulere færdslen. Føreren skal endvidere altid efterkomme signaler eller andre anvisninger for færdslen ved jernbaneoverkørsler og broer.

Stk. 3. Ved fremkørsel i lysreguleret kryds mod rødt eller gult lys skal føreren endvidere nedsætte hastigheden så meget, at der straks kan standses for eventuel tværgående trafik.

Stk. 4. Anvendelse af udrykningssignal fritager ikke føreren for pligten til at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed over for andre trafikanter.

§ 8. Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 4, § 6 og § 7 straffes med bøde.

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1996.

Stk. 2. Tilladelser til udrykningskørsel, der er meddelt i henhold til tidligere regler, forbliver gældende, forudsat at de pågældende udrykningskøretøjer opfylder bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

§ 10. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 143 af 15. april 1977 om udrykningskørsel ophæves.

Trafikministeriet, den 11. juni 1996

Jan Trøjborg

/ Vibeke R. von Stemann

Fremsat den 11. april 2002 af Kristian Thulesen Dahl (DF), Per Dalgaard (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Søren Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af reglerne om udrykningskørsel

Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt at ændre eller præcisere reglerne om udrykningskørsel, jf. bekendtgørelse nr. 510 af 11. juni 1996 om udrykningskørsel, så frivillige brandfolk bliver omfattet af reglerne.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at frivillige brandmænd skal have mulighed for at benytte deres private køretøj til at nå frem til deres brandstation efter reglerne om udrykning. Det skal ske, for at de frivillige brandmænd kan nå frem til stationen hurtigt uden samtidigt at blive idømt bøde for at have kørt for stærkt.

De frivillige brandmænd står i dag i et dilemma mellem på den ene side at skulle overholde færdselslovens hastighedsbestemmelser og på den anden side at komme så hurtigt frem til brandstationen som muligt og dermed efterfølgende til brandstedet.

At frivillige brandmænd ikke i dag er omfattet af reglerne om udrykningskørsel, har desværre ført til situationer, hvor brandmænd under kørsel i privatbil fra hjem eller arbejde til brandstationen er blevet taget for overtrædelse af færdselslovens hastighedsbestemmelser og har fået bøde.

I en konkret sag fra Fyn blev tre deltidsbrandmænd taget i en automatisk fartkontrol, da de kørte forbi en af politiets fotofælder, der stod mindre end 500 meter fra Falckstationen i Otterup. Alarmen lød for en markbrand, og de tre brandmænd kørte mod stationen med en fart på henholdsvis 60, 62 og 76 km/t. på en strækning, hvor højest tilladte hastighed er 50 km/t. De tre brandmænd modtog derfor bødeforlæg på mellem 1.000 og 1.500 kr., som de imidlertid nægtede at betale, idet de af principielle årsager ønskede en retlig afgørelse, fordi de følte sig klemt mellem færdsels- og beredskabsloven. Byretten i Odense kom i en dom i begyndelsen af marts 2002 frem til, at færdselsloven også gælder for frivillige brandmænd, at lovovertrædelsen var erkendt, og at kravene til lovlig udrykningskørsel ikke var opfyldt, idet der under kørslen ikke var kørt med hverken hvidt flag, horn eller lyssignal.

Det virker helt grotesk på forslagsstillerne, at frivillige brandfolk kan blive dømt for at overskride fartbegrænsningerne undervejs til en helt nødvendig brandudrykning. Sagen er, at så snart brandmændene er nået frem til brandstationen og har skiftet deres eget køretøj ud med brandvæsenets, har de pligt til at køre så hurtigt frem til brandstedet, som det er forsvarligt, uanset fartgrænserne.

Problemet er forstærket af de nye elektroniske fartkontroller. Hvis de frivillige brandfolk var blevet stoppet af en færdselsbetjent, ville betjenten jo straks have ladet brandfolkene køre videre i erkendelse af opgavens vigtighed. De elektroniske fartfælder kan derimod ikke skelne mellem almindelige fartbilister og brandfolk på en måske livsvigtig opgave.

Forslagsstillerne finder, at reglerne må laves om, så det sikres, at de frivillige brandfolk ikke straffes for at udføre deres vigtige hverv. Enhver ved jo, at det er helt afgørende, at brandmændene når frem til brandstedet så hurtigt som muligt. Ofte står liv på spil.

Det er desuden forslagsstillernes indtryk, at det frivillige mandskab generelt består af særdeles samfundsbevidste og seriøse mennesker, og derfor har forslagsstillerne ingen betænkeligheder ved at give disse frivillige mulighed for at køre udrykningskørsel, når nødvendigheden tilsiger det.

Reglerne om udrykning findes dels i færdselslovens § 7, dels i bekendtgørelse nr. 510 af 11. juni 1996 om udrykningskørsel, der er optrykt som bilag 1 til beslutningsforslaget. Tillige er optrykt spørgsmål og svar på spørgsmål nr. S 123 af 17. december 2001 til justitsministeren som bilag 2, hvor der har været spurgt til, om ministeren ville tage initiativ til at ændre på reglerne.

Det fremgår blandt andet af svaret, at der efter Rigspolitichefens opfattelse ikke bør udarbejdes særlige regler om udrykningskørsel for de frivillige brandfolk og heller ikke indføres et særligt offentligt godkendt identifikationsmærke til frivillige brandfolks private biler. Justitsministeren anfører ingen egne synspunkter til spørgsmålet.

Det er forslagsstillernes håb, at et flertal i Folketinget kan se det uhensigtsmæssige i reglerne, som de er i dag, og vil være med til at sende det budskab til de frivillige brandmænd, at takken for at være ansvarsbevidst ikke skal være et bødeforlæg.

Forslagsstillerne vil med beslutningsforslaget lade det være op til ministeren at udforme de nærmere præcise regler, der imødekommer dette.

Skriftlig fremsættelse

Kristian Thulesen Dahl (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne om udrykningskørsel.

(Beslutningsforslag nr. B 95).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.