Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks støtte til, at Taiwan opnår observatørstatus i Verdenssundhedsforsamlingen i Genève

Bilag 1

Taiwan

Europa-Parlamentets beslutning om observatørstatus til Taiwan ved den årlige Verdenssundhedsforsamling i Genève B5-0132/2002

Vedtaget i Europa-Parlamentet den 14.03.2002

TAPROV(2002)0130

Europa-Parlamentet,

der henviser til, at en god sundhedstilstand er vigtig for alle borgere i verden, og at der følgelig er behov for adgang til de bedst mulige sundhedsmæssige informationer og tjenester med det formål at forbedre den offentlige sundhedstilstand,

der henviser til de fordele, som verdensomspændende inddragelse og direkte og uhindret deltagelse i internationale samarbejdsforummer og -programmer på sundhedsområdet kan give, især i betragtning af den større fare i dag for, at infektionssygdomme som hiv, tuberkulose og malaria kan spredes på tværs af grænserne,

der henviser til de betydelige fremskridt, der allerede er sket i Taiwan på sundhedsområdet, herunder opnåelse af en af de højeste forventede levealdre i Asien, mødre- og børnedødelighedsrater på linje med vestlige lande, udryddelse af infektionssygdomme som kolera, kopper og pest, og det forhold, at Taiwan er det første land i området, der har udryddet polio og vaccineret børn med hepatitis B-vaccine,

der henviser til den betydelige praktiske bistand og finansielle hjælp, som Taiwan har ydet El Salvador i perioden efter det voldsomme jordskælv, der ramte dette land den 14. januar 2001,

A. der minder om, at Taiwan i de senere år har udtrykt vilje til at deltage økonomisk og teknisk i internationale bistands- og sundhedsaktiviteter, der støttes af WHO,

B. der på ny understreger, at Taiwan bør være bedre repræsenteret i internationale organisationer,

1. mener, at Taiwans gode erfaringer med effektivt at håndtere omfattende sundhedsproblemer hjemme bør kunne komme ikke alene regionen, men også resten af verden til gode, og at Taiwan derfor bør opfordres til på en hensigtsmæssig og meningsfuld måde at deltage i den næste Verdenssundhedsforsamling, der finder sted i Genève den 14. maj 2002;

2. opfordrer derfor Verdenssundhedsforsamlingen i Genève til at tildele Taiwan observatørstatus;

3. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte, at Taiwan gives observatørstatus ved den kommende Verdenssundhedsforsamling;

4. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, Folkerepublikken Kinas og Taiwans regeringer samt WHO.

Fremsat den 4. april 2002 af Birthe Skaarup (DF), Peter Skaarup (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Poul Nødgaard (DF), Aase D. Madsen (DF), Anita Knakkergaard (DF) og Jette Jespersen ;(DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om Danmarks støtte til, at Taiwan opnår observatørstatus i

Verdenssundhedsforsamlingen i Genève

Folketinget opfordrer regeringen til at støtte, at Taiwan opnår observatørstatus ved Verdenssundhedsforsamlingen i Geneve.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund

Verdenssundhedsorganisationen er etableret i 1948 med det formål at skaffe alle folkeslag den bedst mulige sundhedstilstand. Danmark var blandt de 61 stater, der grundlagde organisationen, og har siden etableringen været aktivt medlem af denne. Organisationen omfatter i dag 191 medlemslande, deriblandt Folkerepublikken Kina, samt 2 lande med observatørstatus.

I henhold til organisationens statutter, artikel 3, skal enhver stat kunne blive medlem af organisationen. Dette er i god overensstemmelse med organisationens valgsprog: » Sundhed for alle«. Medlemskab af FN er ikke en betingelse for medlemskab.

Verdenssundhedsorganisationen (på engelsk forkortet som WHO) er i organisatorisk henseende opdelt i (a) Verdenssundhedsforsamlingen (på engelsk forkortet som WHA), der afholdes en gang årligt, (b) eksekutivkomiteen og (c) sekretariatet.

Ved oprettelsen af WHO og i de første 24 år derefter var Taiwan under navnet Republic of China aktivt medlem og deltog som sådant fuldt ud i organisationens arbejde. I 1971 blev Taiwan som følge af Folkerepublikken Kinas optagelse i FN pålagt at forlade FN og WHO. Siden 1997 har Taiwan ansøgt om at opnå observatørstatus i Verdenssundhedsorganisationen.

Fra mange sider har der været og er en fortsat voksende støtte til Taiwans bestræbelser for at kunne indgå i samarbejde med andre lande i WHO s sundhedsmæssige og humanitære arbejde. Dette har bl. a. givet sig udtryk i amerikansk lovgivning, hvor præsident Bill Clinton i 1999 underskrev en lov, der var enstemmigt vedtaget af Senatet og Repræsentanternes Hus, og som støttede Taiwans deltagelse i WHO s arbejde.

I 2001 vedtog Senatet og Repræsentanternes Hus en lov, der pålægger den amerikanske udenrigsminister at fremlægge en plan for amerikansk støtte til, at Taiwan opnår observatørstatus på Verdenssundhedsforsamlingen i Genève i maj 2002. Loven blev underskrevet af præsident George W. Bush som Public Law 107-10. Men derudover har en række nationale og internationale organisationer udtalt sig til støtte for Taiwans optagelse som observatør ved WHA.

Så sent som den 14. marts 2002 har Europa-Parlamentet vedtaget beslutning B5-0132/2002 om observatørstatus til Taiwan ved den årlige Verdenssundhedsforsamling i Genève, jf. nedenfor.

Taiwan blev med virkning fra 1. januar 2002 optaget som medlem af WTO (World Trade Organization) under medlemsbetegnelsen Separate Customs Territory of Taiwan, Penghu, Kinmen and Matsu. Folkerepublikken Kina var kort tid forinden, nemlig pr. 11. december 2001, optaget som medlem af WTO, uden at dette var til hinder for beslutningen om også at give Taiwan adgang til organisationen. WTO er i modsætning til WHO ikke en af FN s 16 »specialized agencies«, men de to organisationer har som fælles træk, at de er upolitiske, professionelle organisationer, der på specifikke områder virker for samarbejde om og regulering af internationale aftaler, der er indgået i traktatform.

Betydningen for Taiwan ved at deltage i WHO's arbejde

WHO udfører et omfattende arbejde for folkesundheden, dels fra organisationens hovedsæde i Genève, dels gennem regionale afdelinger mange steder i Verden. Samarbejdet i organisationen er af betydning blandt andet for medlemslandenes samarbejde om udvikling af deres sundhedsvæsen, udveksling af oplysninger om smitsomme sygdomme, fremme af forbrugernes sundhed m.v.

Udelukkelsen fra at deltage i WHO s vidtforgrenede aktiviteter medfører betydelige og urimelige ulemper for Taiwan, hvilket kan belyses med konkrete eksempler

I 1998 udbrød en smitsom virusepidemi, der på Taiwan medførte døden for ca. 80 børn, men Taiwan var afskåret fra at modtage officiel hjælp fra WHO. Taiwan er ligeledes afskåret fra at deltage i udveksling af informationer, der har betydning for bekæmpelsen af aids.

I september 1999 blev Taiwan udsat for voldsomme jordskælv med et stort antal ofre, og internationale hjælpeorganisationer, herunder Internationalt Røde Kors, blev forsinket i arbejdet med at fremskaffe hjælp på grund af Taiwans manglende deltagelse i WHO s arbejde. Taiwan er også afskåret fra at deltage i FAO/WHO s Codex Alimentus Commission, der arbejder for at beskytte forbrugernes sundhed og for fremme af koordinering af fødevarestandarder.

Der vil være klare fordele ved at sikre Taiwan adgang til organisationen. Ved medlemskab vil Taiwan således bl.a. blive inddraget i det internationale arbejde med udveksling af oplysninger om epidemiske sygdomme. Det må betegnes som en direkte mangel i det internationale sygdomsforebyggende samarbejde og dermed som en unødvendig risiko at en så relativt stor nation som Taiwan er udelukket.

Taiwan har et højt udviklet sundhedssystem, der tåler sammenligning med vestlige landes. Taiwan har Asiens højeste forventede levealder, 72 år for mænd og 78 år for kvinder og mødre- og børnedødelighedsrater på linje med vestlige lande. Taiwan har et offentligt sygesikringssystem, har som det første land i området udryddet kopper, malaria, pest og polio og er det første land i Asien, der tilbyder gratis børnevaccinationer mod smitsom leverbetændelse.

Taiwan har gennem årene i internationale nødhjælpsaktioner bidraget med lægelig assistance og medicin. Som eksempler inden for de seneste år kan nævnes omfattende finansiel bistand og praktisk nødhjælp til El Salvador og nødhjælp til Afghanistan og til Amerikansk Røde Kors.

Begrundelse for at udelukke Taiwan fra WHO

Danmark har tidligere afvist at støtte Taiwans optagelse i Verdenssundhedsorganisationen. Spørgsmålet har i Folketinget været behandlet ved spm. nr. 823 af 17/12 1999, hvor Birthe Skaarup (DF) bad udenrigsministeren oplyse, om regeringen vil arbejde for, at Taiwan kan blive optaget som medlem af WHO og i benægtende fald oplyse om årsagen hertil.

I begrundelsen for spørgsmålet henvistes bl.a. til, at Danmark ofte går i spidsen, når nye lande anerkendes eller når nye lande ønsker optagelse i internationale organisationer. Spørgeren gjorde opmærksom på, at der ud fra humane, læge- og sundhedsfaglige kriterier ikke er noget, der taler imod, at Taiwan skulle kunne blive fuldgyldigt medlem.

Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen) svarede

»Danmark fastholder i lighed med andre vestlige lande og et stort flertal af FN s medlemslande en ét-Kina politik. Dette indebærer i overensstemmelse med FN s Generalforsamlings resolution nr. 2758 fra 1971, at Danmark alene anerkender Folkerepublikken Kina som repræsentant for Kina i FN. Taiwans optagelse i World Health Organisation ville være i strid med resolution 2758 og med den danske ét-Kina politik. Regeringen har ingen planer om at ændre Danmarks anerkendelsespolitik over for Taiwan, som har været gældende, siden Danmark oprettede diplomatiske forbindelser med Folkerepublikken Kina i 1950. «

Ét-Kina-politikken bygger på den anskuelse, at Taiwan er en oprørsk provins, der midlertidigt ikke er under Folkerepublikken Kinas ledelse. Det afspejler efter forslagsstillernes bedømmelse ikke realiteterne. Tværtimod er Taiwan både faktisk og retligt en selvstyrende nation på eget territorium, med eget parlament, egen regering, der udøver effektiv kontrol, og dermed så veldefineret som selvstændig nation, at det efter almindeligt anerkendte folkeretlige principper bør føre til Taiwans anerkendelse som selvstændig nation. Mens Folkerepublikken Kina lider under årtiers planøkonomisk, kommunistisk styre med mangelfuld respekt for borgernes frihedsrettigheder, har Taiwan udviklet sig som en demokratisk nation med et parlamentaristisk system.

Det er således forslagsstillerne holdning, at udenrigsministerens begrundelse fra 1999 ikke længere er udtryk for en tidssvarende tankegang.

Endvidere må det fremhæves, at vedtagelse af beslutningsforslaget alene sikrer Danmarks støtte til, at Taiwan opnår at kunne deltage med observatørstatus i den årlige Verdenssundhedsforsamling, WHA, hvorimod forslaget ikke fastlåser Danmarks stilling til, om eller hvornår Taiwan bør optages som fuldgyldigt medlem af WHO. Vedtagelse af beslutningsforslaget fastlåser heller ikke på nogen måde den danske regerings holdning til spørgsmålet om anerkendelse af Taiwan som suveræn stat.

Endelig må fremhæves, at det er urimeligt og unfair at udelukke en så relativt stor nation som Taiwan fra internationalt samarbejde på det sundhedsmæssige område.

Det er efter forslagsstillernes opfattelse kun et spørgsmål om tid, før EU, hvis medlemslande alle har udstrakte handelsrelationer med Taiwan, anerkender Taiwan som en selvstændig nation og støtter landets udveksling af diplomatiske repræsentanter med andre lande, optagelse i internationale samarbejdsorganisationer etc.

Det vil ud fra enhver saglig betragtning være nyttigt, at Danmark allerede nu går i spidsen for dette arbejde. Selv om Taiwans optagelse i WHA ikke i sig selv er udtryk for medlemslandenes anerkendelse af Taiwan som selvstændig nation, vil det dog være et betydningsfuldt skridt, der ud over øvrige positive virkninger vil kunne udvide og styrke samarbejdet inden for WHO, også mellem Folkerepublikken Kina og Taiwan indbyrdes.

Ved en afstemning i WHO s eksekutivkomité den 14. januar 2002 afviste efter forslag fra Cuba et flertal på 20 mod 3 at sætte Taiwans begæring om observatørstatus på dagsordenen. Otte lande, herunder Japan, Belgien, Italien, Sverige og Philippinerne, undlod at stemme, mens tre lande støttede Taiwans anmodning.

Næste gang, der i WHO er mulighed for at tage stilling til Taiwans ansøgning, vil være på WHO s årlige konference (Verdenssundhedsforsamling) i Genève i maj 2002.

Formålet med beslutningsforslaget og Europa-Parlamentets holdning

Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at Danmark arbejder for, at Taiwan opnår observatørstatus i Verdenssundhedsforsamlingen (WHA) og dermed inddrages i organisationens aktiviteter.

Taiwan har i dag officielle diplomatiske forbindelser med 28 lande og betydelige kommercielle og kulturelle relationer til næsten alle verdens nationer. Med sine 23 millioner indbyggere har Taiwan en større befolkning end tre fjerdedele af WHO s medlemsstater. Taiwan nyder venskabelige forbindelser med USA, og der består direkte aftaler mellem de to lande, der tilsigter at støtte og opretholde Taiwans selvstændighed.

I forbindelse med Folketingets drøftelse i marts 2001 om nægtelse af indrejsevisum til Danmark til Taiwans præsident Chen shui Bian kritiserede senere vicestatsminister Bendt Bendtsen den officielle danske politik og udtalte bl.a., her citeret fra Det Konservative Folkepartis nyhedsbrev den 16. 3. 2001

» i kinesisk selvforståelse betyder ét-Kina-politikken, at Beijing skal have overhøjhed over både Folkerepublikken, Taiwan, Hong Kong og Tibet.

Det kan vi ikke acceptere. Det mest lykkelige ville da være, hvis Taiwan og Kina på god demokratisk vis besluttede at genforene sig nu mere end 50 år efter borgerkrigen. Men genforeningsprocessen bliver ikke fremmet, så længe Kina groft og vedvarende undertrykker menneskerettighederne og fornægter de demokratiske spilleregler.

Der skal to til at spille bold, og man skal kunne enes om reglerne. Taiwan skal ikke lade sig diktere en løsning af storebror på fastlandet. Hvis Kina fortsætter sin arrogante måde at opføre sig på, burde EU s svar være fuld anerkendelse af Taiwan som en selvstændig stat på linje med alle andre stater i denne verden. Hvis Taiwan altså beder om en sådan anerkendelse .«

Beslutningsforslaget går ikke tilnærmelsesvis så langt som de her citerede udtalelser, men tager som foran nævnt alene sigte på Taiwans deltagelse i den årlige forsamling WHA.

Beslutningsforslaget er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2002 om observatørstatus til Taiwan ved den årlige Verdenssundhedsforsamling i Genève B5-0132/2002. Europa-Parlamentets beslutning er optrykt som Bilag 1.

Europa-Parlamentet fremhæver i sin beslutning bl.a., at Taiwan bør være bedre repræsenteret i internationale organisationer og opfordrer medlemsstaterne til at støtte, at Taiwan gives observatørstatus ved den kommende Verdenssundhedsforsamling.

Ved Europa-Parlamentets forhandling den 14. marts 2002 udtalte kommissær Franz Fischler (uofficiel oversættelse)

»Kommissionen støtter i princippet de taiwanesiske bestræbelser, ikke kun i forbindelse med det tema, der nu er til debat, men også samlet set bestræbelserne for at kunne deltage i arbejdet på internationale steder og i organisationer, forudsat at der er tilstrækkelige økonomiske eller andre relevante grunde for deltagelsen. Dog må en sådan deltagelse være forenelig med Taiwans status og EU-politikken, for så vidt angår ét Kina.

Vi har presset stærkt på for Taiwans medlemskab i WTO og har sammen med USA bidraget til at garantere en gnidningsløs taiwanesisk deltagelse. Vi har også støttet Taiwans deltagelse i flere internationale organisationer, inklusive OECD, eller deltagelsen i Kyoto-traktaten om forenkling og harmonisering af toldsager såvel som i flere internationale fiskeriorganisationer.

Vi anerkender Taiwans resultater på sundhedsområdet, såvel som det tiltagende engagement i internationale hjælpe- og sundhedsaktiviteter. Vi går derfor ind for udvidelse af kontakterne mellem Taiwan og Verdenssundhedsorganisationen, så vidt reglerne for denne organisation tillader det. Dog er der desværre det indtryk, at Taiwan ikke opfylder de kriterier, der er fastlagt i WHO-statutterne, for at opnå medlemskab af WHO, fordi dette kun er muligt for stater.

Ud fra et juridisk synspunkt er det ikke klart, om WHO-statutterne ville tillade Taiwan en observatørstatus i Verdenssundhedsforsamlingen. Vi vil sammen med medlemsstaterne tage den juridiske situation i betragtning med henblik på at bestemme en passende position ved forberedelsen af og på den forestående Verdenssundhedsforsamling i maj. Derudover er vi rede til, sammen med medlemsstaterne, endnu engang at undersøge mulighederne for andre former for Taiwans deltagelse i WHO s arbejde, i særdeleshed gennem ikkestatslige kanaler, for så vidt en sådan deltagelse er forenelig med de relevante WHO-statutter.«

Europa-Parlamentets forslag om observatørstatus til Taiwan (Fælles beslutningsforslag RC-B5-0132/2002) var fremsat af Langenhagen, Jackson og Posselt for PPE-DE-Gruppen, Colom i Naval og Van den Berg for PSE-Gruppen, Andreasen, Watson, Plooij-van-Gorsel og Nicholson of Winterbourne for ELDR-Gruppen, Frassoni og Hahrton for Verts/ALEW-Gruppen og Collins for UIN-Gruppen. Forslaget blev vedtaget af Parlamentet den 14. marts 2002 (PT_TAPROV (2002)0130).

Uanset at Europa-Parlamentets beslutning ikke har bindende virkning for medlemsstaterne, må det tillægges stor betydning, at forslaget har kunnet vedtages som en meget klar opfordring fra Parlamentet til de europæiske regeringer.

Forslagsstillerne kan tilslutte sig begrundelserne i Europa-Parlamentets beslutning og finder det betydningsfuldt, at Folketinget nu opfordrer den danske regering til at markere en dansk holdning, der svarer til Europa-Parlamentets beslutning og dermed bidrager positivt til at inddrage Taiwan i det internationale samarbejde på det sundhedsmæssige område.