Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af børnekostpuljen

Fremsat den 15. januar 2002 af Ritt Bjerregaard (S), Ole Vagn Christensen (S), Henrik Dam Kristensen (S), Erik Mortensen (S) og Jens Peter Vernersen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om opretholdelse af børnekostpuljen

Folketinget opfordrer regeringen til at opretholde den hidtidige pulje til forsøg med ernæringsrigtig og økologisk mad i skoler og daginstitutioner (børnekostpuljen).

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget skal ses i sammenhæng med regeringens udspil »Mere velfærd og mindre bureaukrati sanering af råd, nævn, udvalg og centre« fra januar 2002. Børnekostpuljen er her på listen over de råd og nævn, der helt uden smålig skelen til væsentlighed og nødvendighed skal nedlægges.

»Det er da forældrenes ansvar, at børnene har en madpakke med i skolen« lyder argumentet fra regeringen, som ikke mener, at virkeligheden nødvendigvis skal have indflydelse på, hvordan vi anskuer hverdagen.

For Børnekostpuljen er ikke skabt ud af det blå. Den er ikke opstået, fordi politikerne kedede sig, den er blevet til, fordi der i dag er et reelt problem, når det gælder vores børns ernæring i løbet af skoledagen. Og vi kan selvfølgelig godt læne os tilbage og vente på, at forældrepar med karriereforløb og fuldtidsjobs begynder at prioritere at lave spændende madpakker.

For børnenes ernæring er ikke kun et problem i Ishøj og Gellerupparken. Også fra parcelhus- og villakvartererne i Hellerup, Gentofte og Risskov bliver børn sendt i skole med en tyver i lommen. Og man skal være mere end almindeligt naiv for at tro, at en knægt på 11 år foretrækker en sund salatsandwich frem for imageburgeren uanset hvor mange velmente forældreformaninger, der fulgte tyveren.

SR-regeringen var ikke alene om at se problemet, da den lavede Børnekostpuljen. Allerede i første ansøgningsrunde sidste sommer indløb 1.515 ansøgninger fra skoler landet over ansøgninger, som vidnede om stor idérigdom og stor vilje til at skabe mulighed for at give børnene måltidet tilbage i hverdagen.

Det burde være argument nok, at 30 pct. af danske børn i dag er overvægtige. Men hvis ikke det er nok, skulle regeringen måske spørge sig selv, hvor ideen er i at smide 3 mia. kr. efter sygehusvæsenet, når man med nedlæggelsen af Børnekostpuljen afviser at interessere sig for den opvoksende generations sundhedstilstand. Og hvordan vil regeringen opnå bedre læse- og regnefærdigheder blandt skoleeleverne, når den vælger at overhøre, at sund mad er fundamentet i enhver indlæring?

De madvaner, vi lader vores børn vokse op med i dag, skal danne udgangspunkt for de voksne, vi ønsker, de skal blive.

I det lys er det tankevækkende, at netop Børnekostpuljen er mellem de råd og nævn m.v., regeringen ønsker at nedlægge.

Den hidtidige ordning

Som led i finanslovaftalen for 2001 blev der i perioden 2001-2003 afsat 50 mio. kr. årligt til forsøg med ernæringsrigtig og økologisk mad i skoler og daginstitutioner. Bevillingen blev afsat m.h.p. at skabe bedre vilkår for børns mad og måltider og fremme sunde kostvaner hos børn. Der skabtes endvidere mulighed for at styrke det arbejde, der allerede nogle steder er påbegyndt i amter og kommuner, samt sikre en større udbredelse og forankring af sunde bespisningsordninger. Af puljen kunne bl.a. søges om tilskud til forsøg med ernæringsrigtig og økologisk mad i skoler og daginstitutioner, tilskud til kantinepersonale til kursus og uddannelsesaktiviteter, til egentlige model-projekter, til faglig støtte og til evaluering.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har den 9. januar 2002 over for Folketinget i svar på spørgsmål nr. S 148, 2. samling, oplyst, at der i 2001 har været indkaldt ansøgninger fra skoler, daginstitutioner og kommuner om tilskud til madordninger samt ansøgninger om tilskud til støtteaktiviteter og projekter. Første ansøgningsrunde var den 15. juni 2001, og anden ansøgningsrunde havde frist den 15. september 2001. I første runde indkom i alt 1.515 ansøgninger fra enkeltinstitutioner om tilskud til madordninger med et samlet ansøgt beløb på 308 mio. kr. Heraf meddelte Sundhedsministeriet tilsagn om tilskud til 58 institutioner inden for et samlet beløb på 20,6 mio. kr. Tilskud til disse bevilgede projekter vil blive udbetalt af Direktoratet for FødevareErhverv i tilskudsperioden på 3 år. I anden ansøgningsrunde indkom 168 ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på 362 mio. kr. Behandlingen af disse ansøgninger blev ikke afsluttet, før finansministerens cirkulære af 12. december 2001 om udgiftsstop trådte i kraft. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri oplyste i svaret på spørgsmål nr. S 148, at børnemadspuljen i lighed med øvrige tilskudsordninger vil blive vurderet i forbindelse med fremlæggelse af den kommende finanslov for 2002, men af regeringens liste over råd, nævn, udvalg m.m., der skal nedlægges m.v., fremgår det, at regeringen har til hensigt at nedlægge puljen til forsøg med ernæringsrigtig og økologisk mad i skoler og daginstitutioner. I aktstykke nr. 48 af 30. oktober 2001 til Folketingets Finansudvalg oplyste Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at den store efterspørgsel efter de afsatte midler afspejler et udbredt ønske blandt mange skoler og daginstitutioner om at gøre en aktiv indsats for at fremme børns kostvaner. Fødevareministeriet forventede således fremover ca. 3.000 ansøgninger årligt til de planlagte kommende ansøgningsrunder om tilskud fra puljens midler, heraf størstedelen fra enkeltinstitutioner. Fødevareministeriet fandt det endvidere afgørende, at den viden og erfaring, som bliver opbygget i de bevilgede projekter, bliver systematisk indsamlet, behandlet og formidlet videre til de skoler og daginstitutioner, som ikke har fået tilskud fra Børnekostpuljen. Fødevareministeriet vurderede i aktstykket, at de afsatte midler ikke var tilstrækkelige til at sikre en spredningseffekt fra de skoler og daginstitutioner, som har modtaget tilskud, til de skoler og daginstitutioner, som måtte ønske at etablere mad- og måltidsordninger, men som ikke har modtaget tilskud. Fødevareministeriet vurderede desuden, at øget rådgivning til projekterne fra en central enhed vil øge sandsynligheden for, at iværksatte projekter ville blive forankret i skolerne og fortsætte, når statstilskuddet på et tidspunkt faldt bort.

Skriftlig fremsættelse

Ritt Bjerregaard (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af børnekostpuljen.

(Beslutningsforslag nr. B 52).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.