Legislator Case Law & Legislation
20012BB00039 DK

Forslag til folketingsbeslutning om klarere regler for afgrænsningen af sort arbejde

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 2001 39 Valid

Fremsat den 14. december 2001 af Anders Samuelsen (RV), Elisabeth Arnold (RV) og Marianne Jelved (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om klarere regler for afgrænsningen af sort arbejde

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage fornødne administrative ændringer, der skaber en klarere afgrænsning af, hvad der er sort arbejde, som skal beskattes, og hvad der er almindelige vennetjenester eller eget arbejde, som ikke skal beskattes.

Bemærkninger til forslaget

1. Baggrund for forslaget

Det skal være hævet over enhver tvivl, at nabohjælp ikke er sort arbejde, og at ingen skal beskattes af det arbejde, de laver på deres egen ejendom.

Vurderingen af, hvor meget sort arbejde der laves i Danmark varierer meget, fra Rockwool Fondens analyser, udenlandske analyser til Skatteministeriets egne vurderinger. Usikkerheden er bl.a. udtryk for, at der ikke er tilstrækkeligt klare regler for, hvad der er sort arbejde, og hvad der ikke er. Det vil Det Radikale Venstre gerne have ændret.

Sort arbejde er at snyde andre og er derfor klart uacceptabelt. Men når reglerne er uklare, og selv almindelig nabohjælp kan blive betragtet som sort arbejde, så skabes en naturlig protest og modstand mod reglerne. Herefter er der ikke langt til, at grænserne skrider, og at også oplagte tilfælde af sort arbejde bliver alment accepteret, »for systemet er jo alligevel urimeligt i forvejen«. Det underminerer tilliden til velfærdssamfundet.

Derfor ville det være ønskværdigt med klarere grænser mellem sort arbejde og vennetjenester. Midlet er enklere skatteregler resultatet vil være større retssikkerhed. Det forhindrer ikke i sig selv bevidst misbrug og fjerner ikke alle grænsetilfælde. Ingen regler kan tage højde for alle tilfælde. Men med mere snusfornuftige og mindre emsige grænser, der signalerer nogle principielle og logiske retningslinjer er Det Radikale Venstre overbevist om, at vi i fællesskab til gengæld kan holde hinanden fast på, at reelt sort arbejde ikke er acceptabelt.

Der er to områder, hvor Det Radikale Venstre ønsker at sætte ind: vennetjenester og eget arbejde.

2. Vennetjenester

Efter gældende regler og praksis skal der i de tilfælde, hvor en person under en eller anden form modtager vederlag for sin arbejdsindsats, f.eks. i form af naturalier, eller ved, at andre arbejder vederlagsfrit for personen, ske beskatning. Beskatningen sker i modsætning til nedenfor under pkt. 3 uanset om arbejdet er udført inden for den pågældendes fagområde, og uanset om der er skabt et formuegode, idet der her er ydet vederlag for arbejdsindsatsen. Ved vederlagsfrit arbejde på formuegoder tilhørende andre, f.eks. venner eller familie, beskattes den pågældende ikke af nogen værdi heraf. Derimod må modtageren i sådanne tilfælde principielt være skattepligtig af den modtagne gave. I praksis beskattes modtageren dog kun, hvis den modtagne gave har en væsentlig værdi.

Det Radikale Venstre mener, at det skal fremgå klart, at vennetjenester ikke er skattepligtige.

Det bør som udgangspunkt være sådan, at der kun er skattepligt, når der foreligger betaling eller aftale om konkret modydelse ellers er der bare tale om vennetjenester, selv om det kan ligge i luften, at man til gengæld for en modtaget tjeneste engang i fremtiden vil gøre gengæld. At man inden for rimelighedens grænser hjælper hinanden, hvor man kan, er en del af normale sociale relationer, og det skal ikke kriminaliseres tværtimod.

Prøv f.eks. at se det absurde i en situation, hvor en tømrer hjælper sin nabo med at sætte et skab op i hans garage, og naboen byder på middag om aftenen. Der kan man argumentere for, at det er en del af en aftale om aflønning for arbejdet, at tømreren får gratis mad. Det er absurd at kalde det sort arbejde og hvordan kan en sådan beskatning i øvrigt nogensinde håndhæves?

Der ligger desværre en afgørelse fra Landsskatteretten, som ikke er særligt grundigt begrundet, hvilket gør billedet lidt mudret, og som har skabt præcedens. Sagen drejer sig om to svogre, hvor den ene er murer og den anden automekaniker. Det ene år hjælper mureren mekanikeren med hans hus, og året efter hjælper mekanikeren med svogerens bil. I begrundelsen for dommen er det ikke klart, om man mener det bevist, at der lå fast aftale om konkret modydelse, eller man mener, der skal være skat på vennetjenester. I sagen blev mekanikeren beskattet af værdien af murerarbejdet, mens mureren blev beskattet af værdien af autoreparationerne.

3. Værdien af eget arbejde

Efter gældende regler og praksis er det hovedreglen, at en udgift, som en skatteyder sparer ved at udføre arbejde i sin fritid, og som skatteyderen ellers måtte have betalt andre for at udføre, ikke betragtes som en indkomst og derfor ikke beskattes. Fra denne hovedregel er der dog i praksis gjort en væsentlig undtagelse, idet byggebranchen beskattes af værdien af eget arbejde. Der kan opstilles følgende betingelser for beskatningen af eget arbejde: 1) Arbejdet skal have skabt et omsætteligt formuegode af pengeværdi for skatteyderen. 2) Arbejdet skal være udført inden for skatteyderens aktuelle arbejds- og fagområde.

Efter Det Radikale Venstres opfattelse bør bygningshåndværkere ligesom alle andre fritages for at være skattepligtige af eget arbejde, hvis de f.eks. reparerer på deres hus.

Det er kun faglærte bygningshåndværkere, der regelmæssigt arbejder som bygningshåndværkere, der i dag er omfattet af reglerne om beskatning af eget arbejde på eget hus inden for eget fagområde. Automekanikere, jurister, bankfolk, tandlæger osv. er det f.eks. ikke, selv om de også på deres eget område kan arbejde på egen bil, lave eget skatteregnskab, lave egne tandrensninger eller andet.

For bygningshåndværkere tager retspraksis de groteske dimensioner, at reglerne om beskatning af eget arbejde ikke gælder lærlinge og ikke engang en tømrer, hvis vedkommende f.eks. har videreuddannet sig til bygningskonstruktør og arbejder som sådan og ikke som tømrer.

Bygningshåndværkere bør derfor ligesom alle andre fritages for at være skattepligtige af eget arbejde, hvis de f.eks. reparerer på deres hus.

Modstykket til denne skattefritagelse er selvfølgelig, at man køber materialer som normal forbruger, og det er naturligvis klart ulovligt at indkøbe dem via eventuel virksomhed og fradrage dem i virksomhedsregnskabet. Ligeledes skal der være værnsregler, som sikrer, at det ikke gøres til en levevej at sætte f.eks. flere »egne« biler eller »egne« huse i stand årligt.

Skriftlig fremsættelse

Anders Samuelsen (RV)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om klarere regler for afgrænsningen af sort arbejde.

(Beslutningsforslag nr. B 39).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →