Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af den statslige refusion af kommunale udgifter til førtidspension

Fremsat den 14. december 2001 af Villy Søvndal (SF), Anne Baastrup (SF) og Aage Frandsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om forhøjelse af den statslige refusion af kommunale udgifter til førtidspension

Folketinget pålægger regeringen snarest muligt og inden udgangen af dette folketingsår at fremsætte lovforslag om, at den statslige refusionsprocent i forbindelse med kommunernes udgifter til førtidspension sættes op fra 35 pct. til 50 pct., således at refusionsprocenten stiger til det niveau, der var gældende før juli 1999.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 27 fra folketingsåret 2001-02, 1. samling, se Folketingstidende 2001-02, 1. samling, forhandlingerne side 748 og tillæg A side 848 og 849.

Baggrunden for forslaget er, at SF ønsker at fjerne de økonomiske incitamenter, som kommunerne kan have til at begrænse antallet af tilkendelser af førtidspension, så det alene er den socialfaglige vurdering, som har betydning for tilkendelse af førtidspension. SF er bekymret for udviklingen, nu hvor kommunerne skal betale 65 pct. af regningen til førtidspensioner. Den nuværende statslige refusionsprocent på 35 pct. for udgifter i forbindelse med tilkendelse af førtidspension har efter forslagsstillernes opfattelse to alvorlige konsekvenser

For det første kan mange borgere ikke få den førtidspension, de er berettiget til, det bliver økonomiske og ikke faglige vurderinger, som bliver afgørende ved tilkendelse af førtidspension. I Søndagsmagasinet den 22. april 2001 fortalte en lægekonsulent, hvordan han i flere tilfælde følte sig presset af kommunen til at ændre i sine faglige vurderinger af folks helbredsmæssige tilstand. Det er efter forslagsstillernes opfattelse en uholdbar situation. Derfor må det økonomiske incitament for tilkendelse af færre førtidspensioner fjernes. Det skal alene være faglige vurderinger, som ligger til grund for afgørelser om tilkendelse af førtidspension.

Den anden sikre konsekvens er, at de fattige udkantsområder taber ved den nuværende refusionsprocent. Det er et betydeligt regionalt problem. Det nuværende refusionsniveau rammer kommunerne skævt. Det vil især være kommuner, der allerede har store problemer med høj arbejdsløshed, et lavt kvalifikationsniveau i arbejdsstyrken og en ringe erhvervsudvikling, der rammes. Udkantsområderne har en høj andel af personer på førtidspension og har samtidig svært ved at skaffe fleksjob på grund af deres erhvervsstruktur. Det giver store udgifter, men også begrænsning i indtægterne, fordi disse kommuners skattegrundlag i høj grad præges af overførselsindkomster. Forslagsstillerne finder denne regionale udvikling uacceptabel. En omlægning af refusionsprocenten til 50 pct. vil styrke de fattige udkantsområder.

Beslutningsforslaget er udgiftsneutralt i forhold til de offentlige finanser. I forbindelse med omlægningen af refusionsprocenten i 1999 oplyste Kommunernes Landsforening, at en refusionsprocent på 35 i perioden 2001-2004 ville påføre kommunerne øgede udgifter i størrelsesordenen 500 mio. kr., stigende til 1,5 mia. kr. Staten sparer tilsvarende beløb. Dette er reguleret via DUT-ordningen. SF s forslag indebærer en tilbageførelse af denne regulering.

Skriftlig fremsættelse

Villy Søvndal (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af den statslige refusion af kommunale udgifter til førtidspension.

(Beslutningsforslag nr. B 33).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.