Forslag til folketingsbeslutning om en flerårig aftale for de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Statutory Text (1 Articles)
Fremsat den 14. december 2001 af Naser Khader (RV), Marianne Jelved (RV) og Jytte Andersen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om en flerårig aftale for de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende folketingsår at tage initiativ til en flerårig aftale for de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet.
Bemærkninger til forslaget
Uddannelsesrådene under Kulturministeriet har gennem længere tid forberedt en samlet indsats for at styrke de kunstneriske uddannelser. Rådenes analyser viser, at niveauet på uddannelserne generelt er højt. Men flere forhold, f.eks. omstillingen til en stadig mere vidensbaseret produktion og den øgede internationale konkurrence gør det imidlertid nødvendigt at styrke de kunstneriske uddannelser.
Desuden medfører de mindre ungdomsårgange, at det er relevant at vurdere, hvorledes det mest hensigtsmæssigt kan sikres, at der fortsat er kunstneriske uddannelser med et højt niveau i både undervisning og forskning i hele Danmark.
Dette beslutningsforslag skal således ses som en opfølgning på allerede gennemførte analyser og vurderinger. På det grundlag finder forslagsstillerne, at der er behov for
1) at styrke kvaliteten både i undervisningen og forskningen inden for de kunstneriske uddannelser, herunder at give bedre mulighed for merit og fleksibilitet, bl.a. for at gøre uddannelserne sammenlignelige med Undervisningsministeriets uddannelser,
2) at forbedre mulighederne for videreuddannelse,
3) at udvikle uddannelserne, så de i større grad matcher den stigende efterspørgsel efter kvalificerede kandidater fra kulturerhvervene,
4) at øge uddannelsernes internationale orientering,
5) at sikre en fordeling af kunstneriske uddannelser over hele landet, uden at det går ud over kvaliteten,
6) at forbedre de fysiske rammer for visse uddannelsesinstitutioner og
7) at skabe økonomisk ro omkring uddannelserne samt tilføre de nødvendige ekstra ressourcer for at højne kvaliteten.
Ad punkt 1
En række af Kulturministeriets uddannelser har udviklet sig fra at være håndværksbaserede/tekniske uddannelser til at blive mere teori- og forskningsbaserede uddannelser. Denne proces er nødvendig, hvis uddannelserne skal følge med samfunds- og erhvervsudviklingen.
Nogle uddannelser har imidlertid haft svært ved at gennemføre de nødvendige ændringer. Det skyldes bl.a. mangel på forskningsmæssig tradition, utilstrækkelige lærerkræfter, manglende aflønningsmuligheder for de nye lærertyper, for små undervisningsmiljøer, manglende investeringer i IT m.v.
En anden problemstilling knytter sig til, at kun få af de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet følger Undervisningsministeriets struktur for uddannelsesforløb på de videregående uddannelser (3 år plus 2 år plus 2 år).
Uddannelsernes individuelle organisering formindsker fleksibiliteten, mulighederne for meritoverførsel og samarbejde både på tværs af Kulturministeriets egne uddannelser og andre uddannelser. Samtidig vanskeliggøres de kunstneriske uddannelsers samarbejde med udlandet, fordi de danske uddannelser ikke har en indarbejdet »kendt« uddannelsesstruktur med f.eks. bachelorgrad og ph.d.-grad.
Kulturministeren opfordres derfor til
– at forbedre mulighederne for efteruddannelse for lærerne på uddannelsesinstitutionerne,
– at overveje, hvilke kunstneriske uddannelser der kan overgå til den samme struktur som de øvrige videregående uddannelser,
– at styrke forskningen generelt på de kunstneriske uddannelser,
– at forbedre sammenhængen mellem uddannelses- og forskningsmiljøerne,
– at oprette professorater og ph.d.-uddannelser på designskolerne i samarbejde med arkitektskolerne og andre forskningsbaserede videregående uddannelser,
– at gennemføre videreuddannelse på masterniveau på de relevante uddannelser, jf. punkt 2 og
– at styrke det informationsteknologiske niveau på de kunstneriske uddannelser. Mange kunstneriske uddannelser uddanner til informations- og mediesamfundets erhverv, og da den teknologiske udvikling ofte går overraskende stærkt, er der brug for en kraftig styrkelse. Samtidig må uddannelserne indarbejdes i den samlede IT-strategi for det danske samfund, herunder videreførelsen af Det Elektroniske Forskningsbibliotek.
Ad punkt 2
Mulighederne for efteruddannelse inden for det kunstneriske område er yderst begrænsede. Det er beklageligt, da alene den teknologiske udvikling gør det nødvendigt med livslang uddannelse, også inden for de kunstneriske erhverv.
I maj 2000 vedtog Folketinget lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Loven giver hjemmel til, at også Kulturministeriet kan oprette længerevarende videreuddannelsesforløb tilrettelagt som deltidsundervisning for voksne og med deltagerbetaling.
Kulturministeren opfordres derfor til
– at etablere muligheder for efter- og videreuddannelse inden for alle kunstneriske uddannelser og
– at etablere efteruddannelsesudvalg med repræsentanter for erhvervslivet på alle kunstneriske uddannelser.
Ad punkt 3
Den kultur- og erhvervspolitiske redegørelse viste, at der er et stort vækstpotentiale i kulturerhvervene. Kvalificeret arbejdskraft udgør en væsentlig rammebetingelse for at udnytte vækstpotentialet.
Det kræver et tæt samspil mellem de kunstneriske uddannelser og erhvervene, bl.a. gennem etablering af nye netværk mellem kulturerhvervene og de kunstneriske uddannelser. Der er desuden behov for at etablere nye uddannelseslinjer, som matcher erhvervslivets behov.
Kulturministeren opfordres derfor til
– at indføre praktikordninger på alle de kunstneriske uddannelser,
– at etablere et rådgivende erhvervspanel på alle uddannelser,
– at sikre erhvervslivet repræsentation i Kulturministeriets uddannelsesråd,
– at etablere en ny ædelmetallinje inden for designskolerne (jf. uddannelsesrådets anbefaling),
– at permanentgøre den ny tv-linje på Filmskolen og
– at fortsætte udviklingen af en ny producentuddannelse inden for musik (jf. den kultur- og erhvervspolitiske redegørelse).
Ad punkt 4
Mange af de kunstneriske uddannelser har allerede et stærkt internationalt engagement. Det er også nødvendigt, hvis kulturerhvervene og dansk kultur i det hele taget skal kunne måle sig med/konkurrere med udlandet. Indsatsen for at internationalisere de kunstneriske uddannelser bør således forstærkes.
Kulturministeren opfordres derfor til
– at gøre en ekstra indsats for at tiltrække danske elever med anden etnisk baggrund,
– at sikre, at flest mulige elever får mulighed for et studie- og/eller praktikophold i udlandet,
– at forbedre mulighederne for anvendelsen af udenlandske gæstelærere,
– at forbedre mulighederne for, at underviserne på uddannelserne kan gennemføre efteruddannelse i udlandet som led i en forstærket indsats for efteruddannelse og
– at det nuværende antal af internationale »masterclasses« på uddannelsesinstitutionerne – som minimum – opretholdes.
Ad punkt 5
I lighed med de øvrige videregående uddannelser er der på Kulturministeriets område også behov for at tage højde for de mindre ungdomsårgange. Uddannelsesmiljøerne er i fare for at blive for små på visse skoler. Der er derfor behov for en aktiv indsats med henblik på at sikre, at der fortsat er kunstneriske uddannelser i alle egne af landet.
Kulturministeren opfordres derfor til
– generelt at intensivere samarbejdet mellem uddannelserne. Der er efter forslagsstillernes opfattelse brug for øget specialisering og en mere restriktiv fordeling af linjer mellem uddannelsesinstitutionerne, således at uddannelserne dimensioneres i forhold til efterspørgslen efter arbejdskraft inden for de enkelte specialer og behovet for bæredygtige uddannelsesmiljøer, og
– at sørge for, at Kulturministeriet i samarbejde med uddannelsesrådene og uddannelsesinstitutionerne udvikler forskellige scenarier for, hvorledes de overordnede målsætninger – fastholdelse af en passende geografisk spredning af uddannelserne og øget kvalitet i undervisningen og forskningen – kan realiseres. I første omgang er der behov for at drøfte, hvorledes fremtidens musikkonservatorieuddannelser skal se ud.
Ad punkt 6
Flere af Kulturministeriets uddannelser har fået meget gode fysiske rammer i de senere år. For andre er der bedre rammer på vej. Det gælder f.eks. musikkonservatoriet i Aalborg og Det Kongelige Musikkonservatorium i København. En række skoler har imidlertid stadig dårlige fysiske rammer, og andre betaler dyre huslejer.
Kulturministeren opfordres derfor til
– at undersøge muligheden for et nyt fælles byggeri for arkitektskolen i Århus og musikkonservatoriet samme sted,
– at undersøge muligheden for en flytning af designskolen i København til et forhåbentlig billigere og mere hensigtsmæssigt lejemål – evt. i samarbejde med andre institutioner og
– at undersøge muligheden for bedre (og gerne billigere) fysiske rammer for biblioteksskolerne.
Ad punkt 7
Med henblik på at skabe forudsætningen for at gennemføre en række nødvendige omstillinger af uddannelserne under Kulturministeriet er det nødvendigt gennem en flerårsaftale at give uddannelserne kendte og stabile økonomiske rammer. Samtidig er det nødvendigt at finde ekstra midler, bl.a. til at etablere en forskningsbaseret designuddannelse på højeste niveau samt at finde midler til oprettelse af nye videreuddannelsespladser og praktikpladser. Ligeledes kræves der ekstra midler til forbedringer på IT-området.
I relation til den samlede økonomi for uddannelserne bør man vurdere, om det samlede optag er passende.
Målsætningerne i aftalen må indfries gennem resultatkontrakter mellem Kulturministeriet og uddannelsesinstitutionerne.
Kulturministeren opfordres derfor til
– at vurdere, om det samlede optag på uddannelserne er passende,
– at sikre økonomisk ro omkring uddannelserne i en flerårig periode, f.eks. 4 år og
– at finde de nødvendige ekstra midler til en generel højnelse af undervisningens og forskningens kvalitet.
Skriftlig fremsættelse
Naser Khader (RV)
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte
Forslag til folketingsbeslutning om en flerårig aftale for de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet.
(Beslutningsforslag nr. B 23).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.