Betænkning og indstilling om folketingsvalget den 20. november 2001

Betænkning afgivet af Udvalget til Prøvelse af Valgene den 5. december 2001

Betænkning og indstilling

om

folketingsvalget den 20. november 2001

Indhold

I. Indledning

1. Udskrivelse af valg

2. Folketingets sammentræden. Det foreløbige Udvalg til Prøvelse af Valgene

II. Valget i Danmark

3. Lovgrundlaget og udvalgets materiale

4. Prøvelsen vedrørende valghandlingen, Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregninger og kandidaterne

5. Valghandlingen

A. Indenrigs- og Sundhedsministeriets redegørelse vedrørende valgbøgerne

1) Stemmesedlerne

2) Valgbøgerne

3) Fejl og mangler ved valgbøgernes førelse

4) Lodtrækning

5) De valgbøgerne tilførte bemærkninger

6) Kandidatfortegnelserne

7) Ugyldige stemmer

8) Brevstemmer, der ikke er taget i betragtning

b. Valgklager m.m.

1) Ole Bernt Henriksen, Århus

2) Jens Work Kristensen, København

3) Helle Degnbol, København Ø, m.fl.

4) Jørgen Larsen, Ishøj

5) Hans Albrecthsen, Taastrup

6) Hanne Jørgensen, Vemmelev

7) Hovedstadens Radikale Venstre

8) Maria Ibsen, København N

9) Else Christensen, Skagen

10) Lars Bang, Frederiksberg

11) Helga Mark, København S

12) Kurt Steffens, Nykøbing F

13) Lars Nørgaard, København K

14) Tom Bisgaard Rasmussen, Asaa

15) Jette Daél, København S

16) Gyda Kongsted, København V

17) Annette Hansen, Århus N

18) Kim Marcussen, Nyborg

6. Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregninger og opgørelser

7. De valgte kandidater

III. Valget i Grønland

8. Foreløbig opgørelse

9. Samlede stemmetal

10. Partiernes stemmetal

11. De valgte kandidaters stemmetal

12. Godkendelse på det foreløbige grundlag

13. Senere afgørelse om opretholdelse af godkendelsen

IV. Valget på Færøerne

14. Valgbogen m.v.

15. Antal kandidatlister og samlet antal stemmer

16. Stemmetal for kandidatlisterne og for de valgte kandidater

17. Valgklager på Færøerne

18. Udvalgets bemærkninger

V. Udvalgets konklusion

19. Udvalgets indstillinger

I. Indledning

1. Udskrivelse af valg

Valg til Folketinget blev udskrevet ved kongeligt åbent brev af 31. oktober 2001 til afholdelse tirsdag den 20. november 2001, idet det dog, for så vidt angår valget på Færøerne og i Grønland, blev overladt til henholdsvis Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland at bestemme dagen for valgets afholdelse.

Den 20. november 2001 blev imidlertid også fastsat som valgdag for Færøerne og Grønland, således at denne dag blev fælles valgdag for hele riget.

2. Folketingets sammentræden. Det foreløbige Udvalg til Prøvelse af Valgene

I henhold til grundlovens § 35 trådte det nyvalgte Folketing sammen tirsdag den 4. december 2001, og Tinget nedsatte, som det er foreskrevet i forretningsordenens § 1, stk. 2, et foreløbigt udvalg på 21 medlemmer til prøvelse af valgene med Erik Larsen (V) som formand og Karen J. Klint (S) som næstformand.

Udvalget har derefter i 2 møder gennemgået det modtagne materiale vedrørende valgene og har herunder stillet 1 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse.

II. Valget i Danmark

3. Lovgrundlaget og udvalgets materiale

Valget er foretaget efter reglerne i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. april 2001.

Udvalget har vedrørende valget i Danmark af de 175 mandater modtaget følgende materiale, som indenrigs- og sundhedsministeren i henhold til valglovens § 86 har fremsendt.

1) De fra opstillingskredsenes valgbestyrelser modtagne kopier af valgbøgerne, jf. lovens § 74, stk. 3.

2) De i overensstemmelse med lovens §§ 76-79 foretagne beregninger af kreds- og tillægsmandaternes fordeling.

3) Den i overensstemmelse med lovens § 76 og §§ 80-82 foretagne opgørelse af, hvilke kandidater der har opnået valg. Opgørelsen blev fremsendt i form af tabeller, der for hver stor- og amtskreds og herunder for hvert parti henholdsvis kandidater uden for partierne angiver de enkelte kandidaters stemmetal (personlige stemmer og tillagte partistemmer) samt de valgte kandidater for de partier, der har opnået mandater.

4) Den i lovens §§ 84 og 85 beskrevne liste over stedfortrædere.

4. Prøvelsen vedrørende valghandlingen, Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregninger og kandidaterne

Endvidere er fremsendt en redegørelse indeholdende de bemærkninger og korrektioner, som den foretagne gennemgang af stemmesedlerne og valgbøgerne har givet ministeriet anledning til.

Den 4. december 2001 har indenrigs- og sundhedsministeren endvidere fremsendt en række klager og henvendelser vedrørende valget. (Heraf 2 klager om valget på Færøerne).

5. Valghandlingen

Først behandles spørgsmålet om selve valghandlingen og forskellige problemer i forbindelse hermed.

A. Indenrigs- og Sundhedsministeriets redegørelse vedrørende valgbøgerne

Udvalget har som sædvanlig nøje gennemgået Indenrigs- og Sundhedsministeriets redegørelse indeholdende de bemærkninger, som den foretagne gennemgang af valgbøgerne har givet ministeriet anledning til.

1) Stemmesedlerne

De nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udformning er i henhold til folketingsvalglovens § 43, stk. 4, fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 742 af 1. december 1989 om stemmesedler til brug ved folketingsvalg, som ændret ved bekendtgørelse nr. 307 af 3. maj 2001 og bekendtgørelse nr. 955 af 1. november 2001. Reglerne om stemmesedlerne er således ændrede i forhold til de regler, der fandt anvendelse ved folketingsvalget i 1998. Ved ændringsbekendtgørelsen i maj 2001 er det fastsat, at der på selve stemmesedlen og ikke blot ved opslag i stemmerummet gives vælgeren vejledning om, hvordan stemmeafgivningen foretages. Ved ændringsbekendtgørelsen i november 2001 er det fastsat, at såfremt folketingsvalg afholdes samme dag som kommunale valg eller valg af repræsentanter til Europa-Parlamentet, skal stemmesedlen være lys blå. Såfremt folketingsvalg ikke afholdes samme dag som et af de nævnte valg, skal stemmesedlerne som hidtil fremstilles af materiale, der er hvidt.

Kandidaternes navne skal som hovedregel opføres i én kolonne. I tilfælde, hvor der til valget er opstillet et så stort antal kandidater, at stemmesedlen vil blive uforholdsmæssig lang, såfremt kandidaterne anføres i én kolonne, kan valgbestyrelsen beslutte, at kandidaternes navne inden for hvert partifelt skal opføres i to eller flere kolonner.

Den ene af de to valgbestyrelser, der ved valget i 1998 fremstillede stemmesedler med kandidaternes navne i to kolonner, har også gjort det ved dette valg. Det drejer sig om valgbestyrelsen for Århus Amtskreds 5. kreds, Mariager. Alle andre valgbestyrelser har i overensstemmelse med hovedreglen fremstillet stemmesedler med kandidaternes navne i én kolonne. Det gælder således også for valgbestyrelsen for Fyns Amtskreds 9. kreds, Faaborg, der ved valget i 1998 fremstillede stemmesedlerne med kandidaternes navne i to kolonner.

Stemmesedlerne i de forskellige opstillingskredse har i øvrigt en ensartet udformning (når bortses fra den opstillingskreds, der har anvendt 2-spaltede stemmesedler).

Vedrørende stemmesedlerne bemærker Indenrigs- og Sundhedsministeriet i øvrigt, at feltet uden for partierne i 2 opstillingskredse er forsynet med overskriften »Kandidater uden for partierne« i stedet for »Uden for partierne« som fastsat i § 7, stk. 1, i ovennævnte bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg. I 1998 var der 9 valgbestyrelser, der fejlagtigt havde anvendt overskriften »Kandidater uden for partierne« i stedet for »Uden for partierne«.

I alle 5 opstillingskredse i Søndre Storkreds er navnene på 2 af 3 kandidater for V. Venstre, Danmarks Liberale Parti, der ikke er nomineret i den pågældende opstillingskreds, anført med almindelige typer. Navnene skulle have været anført med halvfede typer, da alle kandidater er opstillet i alle 5 kredse, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg.

I Roskilde Amtskreds 3. kreds, Lejre, er navnene på 2 kandidater for O. Dansk Folkeparti anført med almindelige typer. Navnene skulle have været anført med halvfede typer, da alle kandidater er opstillet i alle 3 opstillingskredse i amtskredsen, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg.

I Sønderjyllands Amtskreds 4. kreds, Augustenborg, er navnene på alle 6 kandidater for Ø. Enhedslisten De Rød-Grønne anført med halvfede typer, uanset at kun en af kandidaterne er opstillet i kredsen, hvorfor de øvrige kandidaters navne skulle have været anført med almindelige typer, jf. § 6, stk. 3, i bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg. På stemmesedlerne for denne opstillingskreds er endvidere navnet på en kandidat for Z. Fremskridtspartiet stavet forkert (Margit Pedersen i stedet for Margit Petersen).

I Storstrøms Amtskreds 5. kreds, Maribo, er navnet på en kandidat for Q. Kristeligt Folkeparti stavet forkert (Henning Bjerner i stedet for Henning Brejner).

Ifølge § 5 i bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg skal der til højre for partinavnet være rigelig plads til at sætte kryds. Ved dette valg har dette krav til stemmesedlernes udformning ikke været opfyldt for stemmesedlerne i Storstrøms Amtskreds 1. kreds, Præstø, hvor der overhovedet ikke var nogen plads til højre for partinavnet Enhedslisten De Rød-Grønne til at sætte kryds. Derimod var der rigelig plads til højre for partinavnet Venstre, Danmarks Liberale Parti, idet dette navn var fordelt på 2 linjer og med større afstand mellem stregerne, der er anbragt over og under partibogstavet og partinavnet, end den tilsvarende afstand for de øvrige partier. Bekendtgørelsen om stemmesedler til brug ved folketingsvalg indeholder ingen bestemmelser, der direkte angiver, at afstanden mellem de streger, der er anbragt over og under partiernes bogstavbetegnelse og navn, skal være den samme for alle partier. Det er dog forudsat, at denne afstand skal være den samme for alle partier for at sikre partierne en ligelig repræsentation over for vælgerne. For stemmesedlerne for Sønderjyllands Amtskreds 3. kreds, Sønderborg, gælder derimod, at pladsen til højre for partinavnet Venstre, Danmarks Liberale Parti næppe kan anses for rigelig, da den kun er på 5 mm.

I Storstrøms Amtskreds 3. kreds, Vordingborg, er problemet med tilstrækkelig plads til højre for de 2 lange partinavne Venstre, Danmarks Liberale Parti og Enhedslisten De Rød-Grønne løst på den måde, at 2. led i partinavnet er trykt med mindre typer end det første led i partinavnet, som er trykt med samme typer som de øvrige partinavne. Bekendtgørelsen om stemmesedler til brug ved folketingsvalg indeholder ingen bestemmelser, der direkte fastsætter, at partinavne skal trykkes med samme typer af samme størrelse. Det er dog forudsat i bekendtgørelsen, at navnene på de enkelte partier fuldt ud skal trykkes med samme typer.

Endelig er der på stemmesedlerne for 6 opstillingskredse i stedet for teksten »Sæt x til højre for et partinavn eller et kandidatnavn. Sæt kun et x på stemmesedlen« anført »Sæt x til højre for en listebetegnelse (et partinavn) eller et kandidatnavn. Sæt kun et x på stemmesedlen«, dvs. den tekst, der skal anføres på stemmesedlerne til kommunale valg, jf. bekendtgørelse nr. 308 af 3. maj 2001 om ændring af bekendtgørelsen om stemmesedler til brug ved kommunale valg.

2) Valgbøgerne

De nærmere regler om valgbøgernes indhold og udformning er i henhold til folketingsvalglovens § 28, stk. 3, fastsat i Indenrigsministeriets cirkulære nr. 177 af 26. september 1990 om valgbøger og afstemningsbøger til brug ved folketingsvalg. Cirkulæret indeholder en nøje angivelse af de oplysninger, som valgbogen skal indeholde, mens cirkulæret med hensyn til valgbogens udformning henviser til de fortrykte valgbøger, som ministeriet lader fremstille. For så vidt angår foranstaltninger til kontrol af fintællingen, henvises i cirkulæret ligeledes til de kontroller, der fremgår af den fortrykte valgbog.

Med hensyn til formkravene til valgbogens udformning oplyses, at ministeriet i ovennævnte cirkulæres § 8 har fastsat, at valgbestyrelsen i stedet for den fortrykte valgbog kan anvende en edb- eller etb-udskrevet valgbog under forudsætning af, at en sådan valgbog indeholder de samme oplysninger og i samme form og rækkefølge som den fortrykte valgbog. Under samme forudsætning kan udfyldelse af den fortrykte valgbogs skemaer erstattes af indklæbede edb- eller etb-udskrevne skemaer.

De fortrykte valgbøger, der blev benyttet ved valget i 1998 (og 1994), har ikke kunnet benyttes ved dette valg, idet de hidtidige skemaer til registrering af ugyldige stemmesedler er blevet ændret som følge af den nye bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg (bekendtgørelse nr. 438 af 31. maj 2001). Hertil kommer, at fortrykte valgbøger beregnet til manuel udfyldning (håndskrift eller maskinskrift) stort set er blevet overflødige som følge af, at langt de fleste valgbestyrelser anvender Kommunedata A/S s valgopgørelsessystem og dermed den valgbog, der udskrives fra dette system. De 4 valgbestyrelser, der ikke anvender dette system, har i stedet hos Kommunedata A/S kunnet købe en valgbog til manuel udfyldelse eller eventuelt som forlæg for en valgbog fremstillet af valgbestyrelsen selv.

Af de i alt 78 valgbestyrelser benyttede de 74 Kommunedata A/S s valgopgørelsessystem svarende til, at dette system blev anvendt for 99 af de 103 opstillingskredse. Generelt gælder, at Kommunedata A/S s valgopgørelsessystem producerer valgbøger med få fejl.

Afstemningsbøgerne er ligeledes blevet ændret som følge af den nye bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler. Ministeriet har derfor ladet fremstille nye fortrykte afstemningsbøger. De kommunalbestyrelser, der benytter Kommunedata A/S s valgopgørelsessystem, kan dog i stedet benytte de afstemningsbøger, der kan udskrives fra dette system.

3) Fejl og mangler ved valgbøgernes førelse

Gennemgangen af valgbøgerne har givet Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger om forskellige fejl og mangler ved valgbøgernes førelse. Ministeriet oplyser, at alle fejl er berigtiget ved telefonisk henvendelse til de pågældende valgbestyrelser, dog ikke fejl, der åbenbart er sammentællingsfejl eller skrivefejl. Fejl i forbindelse med fordeling af partistemmer har Indenrigs- og Sundhedsministeriet ligeledes berigtiget uden henvendelse til de pågældende valgbestyrelser.

4) Lodtrækning

I folketingsvalglovens § 73, stk. 5, 3. pkt., er det fastsat, at Indenrigsministeriet foretager lodtrækning i de tilfælde, hvor to eller flere kandidater er lige berettiget til en partistemme.

Der var i alt 56 lodtrækningstilfælde fordelt på 44 valgbøger. De pågældende valgbøger er af Indenrigs- og Sundhedsministeriet berigtiget med lodtrækningens resultat. I intet tilfælde har lodtrækningens resultat haft betydning for kandidatudvælgelsen eller stedfortræderrækkefølgen.

5) De valgbøgerne tilførte bemærkninger

Ministeriet har vedrørende de valgbøgerne tilførte bemærkninger vedrørende valgets forberedelse, afholdelse og opgørelse særlig henledt opmærksomheden på følgende

Valgbøgerne for alle 16 opstillingskredse i Københavns Kommune indeholder et bilag til valgbogens side 4, hvori der nærmere er redegjort for tilrettelæggelsen af afstemningen på valgdagen ved samtidig afholdelse af folketingsvalg og valg til Borgerrepræsentationen samt for de problemer, den samtidige afholdelse af disse 2 valg generelt gav anledning til. Valgbogen for Østre Storkreds 6. kreds, Østbanekredsen, indeholder herudover en kort redegørelse for de foranstaltninger, der blev truffet fra kommunens valgsekretariat, da man tidligt på valgdagen blev gjort bekendt med, at der var manglende tilsyn med stemmekasser på Langelinieskolen.

Forholdene på Langelinieskolen har efterfølgende givet anledning til 5 klager over afholdelsen af valget på denne skole.

Valgbøgerne for de 5 opstillingskredse i Søndre Storkreds indeholder et særligt bilag til valgbogens side 4, hvori der kort redegøres for, at spørgsmålet vedrørende Venstres opstillingsform blev forelagt valgbestyrelsens formand, der besluttede at ændre opstillingsformen, såfremt kandidaterne og partiet tilkendegav dette skriftligt. Dog blev det samtidig besluttet, at stemmesedlerne ikke ville blive ændret, da der ikke forelå fejl fra kommunens side, hvilket Venstre var indforstået med.

Den omstændighed, at stemmesedlerne som følge heraf ikke er korrekt udformet, har efterfølgende givet anledning til en klage over valget fra en af kandidaterne i Søndre Storkreds for Venstre.

I en valgbog er nævnt et konkret tilfælde, hvor en vælger har afgivet stemme på et andet afstemningssted i kommunen end det, hvor vedkommende var optaget på valglisten. Det er ikke oplyst, hvorvidt det har kunnet sikres, at vælgeren ikke tillige afgav stemme på det andet afstemningssted, hvor vedkommende hørte til. I 3 valgbøger er mere generelt nævnt, at der er forekommet tilfælde, hvor en vælger har afgivet stemme på et forkert afstemningssted, men at der i alle tilfælde blev truffet foranstaltninger til at sikre, at de pågældende vælgere ikke tillige kunne afgive stemme på det afstemningssted, hvortil de hørte. I denne forbindelse kan nævnes, at det af valgbogen for Storstrøms Amtskreds 2. kreds, Næstved, fremgår, at en vælger, der allerede havde afgivet stemme til folketingsvalget, men ikke til de kommunale valg, på rette afstemningssted, på grund af en fejltagelse fra en tilforordnet vælgers side kom til at afgive stemme til såvel folketingsvalget som de kommunale valg ved et forkert afstemningssted. Fejlen opstod i forbindelse med, at en anden vælger skulle afgive stemme i en bil parkeret ved det pågældende afstemningssted. Den tilforordnede vælger forvekslede, efter at have afhentet stemmesedlerne, den bil, hvori den vælger, der ikke hørte til det pågældende afstemningssted, og som allerede havde afgivet stemme til folketingsvalget ved et andet afstemningssted, sad, med den bil, hvori den anden vælger, der skulle afgive stemme, sad.

I 2 valgbøger er registreret et tilfælde, hvor en vælger har fået udleveret 2 stemmesedler og derefter benyttet dem begge.

I 1 valgbog er registreret 2 tilfælde, hvor en vælger i strid med folketingsvalglovens § 67 har fået adgang til at afgive stemme på valgdagen uanset afgiven brevstemme. Brevstemmerne blev dog som følge heraf ikke taget i betragtning.

I 1 valgbog er registreret, at 6 brevstemmer, der ikke opfyldte betingelserne for at komme i betragtning, ved en fejltagelse er nedlagt i stemmekasserne efter afstemningens afslutning og dermed er taget i betragtning.

I 3 valgbøger er registreret et tilfælde, hvor en vælger, der møder op for at stemme på valgdagen, er afmærket i valglisten som havende afgivet en brevstemme, men hvor et nærmere eftersyn af brevstemmen viser, at den er fejlagtigt afmærket i valglisten, hvorfor de pågældende vælgere fik adgang til afgive deres stemme på valgdagen.

16 valgbøger indeholder bemærkninger om differencer i stemmeseddelregnskabet, herunder om vælgere, der har forladt afstemningsstedet medbringende den udleverede stemmeseddel.

I 6 valgbøger er der gjort bemærkninger om korrektioner af stemmetallene ved fintællingen eller om uoverensstemmelser ved optællingen. I denne forbindelse kan nævnes, at det af valgbogen for Søndre Storkreds 3. kreds, Rådhuskredsen, fremgår, at det ved fintællingen blev konstateret, at der for et afstemningsområde manglede 24 brevstemmer for Socialistisk Folkeparti. Disse brevstemmer blev ved fintællingen medregnet som stemmer for Socialistisk Folkeparti, uagtet de var bortkommet.

6) Kandidatfortegnelserne

Af fortegnelserne over de opstillede kandidater for henholdsvis Østre Storkreds, Fyns Amtskreds og Ribe Amtskreds fremgår, at i alt 3 af de opstillede kandidater har adresse i udlandet. I Østre Storkreds og Fyns Amtskreds drejer det sig om kandidater for C. Det Konservative Folkeparti, mens det i Ribe Amtskreds drejer sig om en kandidat for Ø. Enhedslisten De Rød-Grønne. Ingen af disse kandidater har opnået valg. I tilfælde af, at en af disse kandidater skal indkaldes som stedfortræder, opstår imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt kandidaten på valgdagen opfyldte bopælskravet til valgret og dermed valgbarhed. Udvalget har stillet 1 spørgsmål til skriftlig besvarelse til indenrigs- og sundhedsministeren vedrørende denne problematik.

7) Ugyldige stemmer

Endvidere skal nævnes, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet som vanligt har givet en oversigt over de ugyldige stemmer.

Det fremgår heraf, at der er optalt 35.247 ugyldige stemmer, heraf 25.677 blanke og 9.570 andre ugyldige stemmer. Det kan hertil føjes, at antallet af blanke stemmer i 1988 var 18.222, i 1990 20.039, i 1994 24.965 og i 1998 18.430, og at antallet af andre ugyldige stemmer i 1988 var 5.300, i 1990 5.719, i 1994 8.075 og i 1998 7.449.

Ministeriet bemærker, at der blandt stemmesedler afgivet på afstemningsstedet er registreret i alt 82 stemmesedler, der er erklæret ugyldige under henvisning til, at der er sat kryds ud for ordene »Uden for partierne«, uagtet denne ugyldighedsgrund kun kan forekomme i tilfælde, hvor der i en stor- eller amtskreds er opstillet mere end en kandidat uden for partierne, og idet der ved dette valg i ingen stor- eller amtskreds er opstillet mere end en kandidat uden for partierne.

8) Brevstemmer, der ikke er taget i betragtning

Indenrigsministeriet har endelig givet en oversigt over brevstemmer, der ikke er taget i betragtning. Det fremgår heraf, at der er optalt 1.704 rettidigt modtagne brevstemmer, der ikke er taget i betragtning. Ved 1998-valget udgjorde antallet 1.701.

Brevstemmer, der ikke er taget i betragtning, indgår ikke i opgørelsen af afgivne stemmer og dermed heller ikke i opgørelsen af stemmeprocenten.

B. Valgklager m.m.

Som tidligere anført foreligger der 18 klager eller henvendelser vedrørende valghandlingen.

1) Med brev af 3. december 2001 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremsendt et brev af 14. november 2001 fra Ole Bernt Henriksen, Århus, hvori han klager over, at hans forældre ikke fik adgang til at afgive brevstemme i deres hjem. Klageren anmodede telefonisk Århus Kommune herom den 14. november 2001, men kommunen afviste hans anmodning under henvisning til annoncer i Århus Stiftstidende og Onsdagsavisen den 9. november 2001. Klageren har i tilknytning hertil anført, at myndigheder har pligt til at drage omsorg for, at det er muligt at afgive brevstemme i eget hjem, og at Århus Kommunes annoncering vedrørende muligheden herfor alene er sket i en distriktsavis og i Århus Stiftstidende.

Århus Kommune henleder i en udtalelse af 27. november 2001 opmærksomheden på, at fristen for at afgive anmodning om brevstemme i eget hjem var kl. 18 tolv dage før valgdagen, det vil sige den 8. november 2001, og at klagerens anmodning derfor var indgivet for sent. Endvidere oplyser kommunen, at kommunen har en aftale om særlige kommunale sider hver onsdag i lokalavisen Århus Stiftstidende samt i den husstandsomdelte lokalavis Århus Onsdag. Kommunen annoncerede den 24. oktober 2001 om muligheden for at afgive brevstemme i eget hjem til kommunalvalgene, men ikke om muligheden for at afgive brevstemme i eget hjem til folketingsvalget. Kommunen havde endvidere sørget for, at kommunens hjemmehjælpere orienterede hjemmehjælpsmodtagerne om muligheden for at brevstemme i eget hjem til såvel folketingsvalg som kommunale valg. Endvidere orienterede hjemmesygeplejersken den 15. november 2001 klagerens forældre om muligheden for at blive transporteret til valgstedet. Hertil oplyste klagerens mor, at klageren havde lovet at sørge for transport til valgstedet, hvorfor man ikke ønskede kommunens hjælp hertil.

Ministeriet bemærker, at i medfør af folketingsvalglovens § 54, stk. 3, kan vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, brevstemme i hjemmet. En sådan anmodning skal indgives senest 12 dage før valgdagen. Ansøgning skal indgives på et særligt ansøgningsskema og være underskrevet af vælgeren. Klageren har den 14. november 2001 telefonisk anmodet om, at hans forældre kunne brevstemme i eget hjem. Det følger af bestemmelserne om brevstemmeafgivning i eget hjem, at klagerens ansøgning ikke er indgivet på den foreskrevne måde og inden for den i loven fastsatte frist. Århus Kommunes udtalelse vedrørende anmodningen om brevstemmeafgivning i eget hjem og kommunens afvisning heraf giver ikke ministeriet anledning til bemærkninger.

Vedrørende kommunens information om mulighederne for at brevstemme i hjemmet har kommunen oplyst, at den havde sørget for, at hjemmehjælperne orienterede de hjemmehjælpsmodtagere, der opfyldte betingelserne herfor, om muligheden for at brevstemme i eget hjem til såvel folketingsvalget som de kommunnale valg. Kommunens udtalelse giver ikke på dette punkt ministeriet anledning til bemærkninger.

I § 3 i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem er det fastsat, at kommunalbestyrelsen gennem annoncering i de stedlige dagblade eller lokalaviser skal sørge for, at vælgerne bliver gjort bekendt med muligheden for at brevstemme i hjemmet og de nærmere betingelser herfor. Kommunen har oplyst, at der kun var annonceret om muligheden for at brevstemme i eget hjem til kommunalvalgene, men ikke til folketingsvalget. Ministeriet konstaterer derfor, at bekendtgørelsens regler på dette punkt ikke er overholdt. Vedrørende spørgsmålet, om annoncering i de pågældende aviser i øvrigt må antages at udgøre en tilstrækkelig annoncering, giver kommunens udtalelse ikke ministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager redegørelsen fra Århus Kommune til efterretning, idet udvalget dog skal udtrykke beklagelse af, at der ikke blev annonceret om muligheden for at brevstemme i eget hjem i forbindelse med folketingsvalget.

2) Fra Jens Work Kristensen, 2300 København S, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtaget e-post af 15. og 16. november 2001, hvori Jens Work Kristensen klager over, at der den 15. november 2001 på folkeregistret i Københavns Kommune, hvor den pågældende afgav brevstemme, blandt kommunens almindelige pjecer om diverse forhold lå pjecer fra Dansk Folkeparti, hvilket efter Jens Work Kristensens opfattelse er i strid med reglerne om valgagitation på afstemningssteder.

Københavns Kommune har afgivet udtalelse af 29. november 2001. Det fremgår af udtalelsen fra folkeregistret, at der lå en stak foldere fra Dansk Folkeparti i folkeregistrets ekspedition, men ikke i afstemningslokalerne. Folderne blev straks fjernet, da folkeregistret blev gjort opmærksom på forholdet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at det fremgår af folketingsvalglovens § 50, 3. pkt., at de personer, der forestår afstemningen på afstemningsdagen, skal påse, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.

Regler herom er endvidere fastsat administrativt af ministeriet i henhold til folketingsvalglovens § 63 for så vidt angår den brevstemmeafgivning, der foregår på sygehuse, i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse, på plejehjem m.v. og i ældreboliger.

Ministeriet har ikke fastsat nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning på de øvrige steder, hvor brevstemmeafgivning kan finde sted (folkeregistrene, herunder folkeregistrene på Færøerne og i Grønland, danske repræsentationer i udlandet, danske skibe i udenrigsfart samt danske havanlæg).

Det er således ikke i strid med den skrevne valglovgivnings bestemmelser om forbud mod valgagitation, at der i de lokaler, hvor brevstemmeafgivning på folkeregistrene afvikles, og på steder i umiddelbar tilknytning hertil måtte forefindes materiale, der angiver en bestemt holdning til folketingsvalget.

Det er imidlertid ministeriets opfattelse, at den skrevne valglovgivning ikke indeholder en udtømmende regulering af kommunalbestyrelsers opgaver i forbindelse med afholdelse af folketingsvalg.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse må det følge af almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens afvikling, at en kommunalbestyrelse som ansvarlig for afholdelse af brevstemmeafgivning skal sikre, at vælgerne kan afgive deres stemme uden at blive udsat for nogen form for holdningsmæssig påvirkning, herunder valgagitation.

De nævnte valgretlige grundsætninger har fundet udtryk i den skrevne valglovgivnings bestemmelser om forbud mod valgagitation.

Det er således Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at en kommunalbestyrelse skal sikre, at der i de lokaler, hvor brevstemmeafgivningen finder sted, og på steder i umiddelbar tilknytning hertil ikke er fremlagt materiale med nogen form for holdningsmæssig påvirkning i forbindelse med folketingsvalget, herunder valgagitation.

Udtalelsen fra Københavns Kommune giver på denne baggrund ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager redegørelsen fra Københavns Kommune til efterretning, idet kommunen, straks den var blevet bekendt med forholdet, fjernede de partipolitiske pjecer.

3) Fra Helle Degnbol, København Ø, Lars Hutters, København Ø, Else Johannesen, København Ø, Claus Flygare, København Ø, og Inger Ingvardsen og Kjeld Lykke, København Ø, har ministeriet modtaget klager over afviklingen af folketingsvalget den 20. november 2001 på Langelinieskolen i Østbanekredsen, Østre Storkreds, Københavns Kommune.

Københavns Kommune har i anledning af klagerne afgivet udtalelse af 29. november 2001.

1. Klage fra Helle Degnbol, Lars Hutters, Else Johannesen, Claus Flygare samt Inger Ingvardsen og Kjeld Lykke over, at de to valghandlinger ikke foregik adskilt, samt at valghandlingen var præget af kødannelser.

Helle Degnbol har anført, at de to valghandlinger ikke foregik adskilt, idet vælgerne havde fået udleveret stemmesedler til både folketingsvalget og kommunalvalget, inden de afgav deres stemme, og idet klageren lagde stemmesedlen til folketingsvalget i en stemmekasse til kommunalvalget. Københavns Kommunes valgsekretariat har dog oplyst over for klageren, at alle stemmesedler blev optalt, uanset hvilken stemmekasse de var nedlagt i. Claus Flygare har klaget over, at han fik udleveret stemmesedlerne til folketingsvalget og kommunalvalget to forskellige steder på skolen og derfor skulle stå i kø to forskellige steder for at afgive sin stemme. Han har nærmere oplyst, at baggrunden herfor var, at valgbordene 1-6 var placeret i skolens gymnastiksal, og valgbordene 7-9 var placeret i skolens lærerværelse i en anden bygning.

Endvidere har klagerne oplyst, at der var meget lange køer hele dagen både til valgstedet og til valgbordene og stemmerummene. Lars Hutters har oplyst, at køerne til de to valgsteder var så lange sent om eftermiddagen over 2 timer at det efter hans opfattelse har haft den virkning, at ældre og lidt svage personer blev forhindret i at afgive stemme. Else Johannesen har oplyst, at hun opgav at afgive stemme, idet hun de tre gange, hun indfandt sig for at stemme (midt om formiddagen, kl. 19.15 og kl. 20), oplevede stadig længere køer. Ventetiden var 6 kvarter, da Else Johannesen indfandt sig kl. 20 for at stemme. Claus Flygare har oplyst, at alt på Langelinieskolen brød sammen senere på dagen, og at de sidste stemmer blev afgivet mellem halv ti og ti om aftenen. Inger Ingvardsen og Kjeld Lykke har oplyst, at der omkring kl. 20.25 stadig stod en lang kø af vælgere til valgstedet.

Det fremgår af Københavns Kommunes udtalelse, at afstemningerne har været holdt adskilte. Kommunen har videre oplyst, at lokaleforholdene på afstemningsstedet var meget trange, hvilket var medvirkende til de meget store kødannelser. Endelig har kommunen oplyst, at baggrunden for, at der opstod meget lange kødannelser på afstemningsstedet, var, at der var ca. 11.000 vælgere på det pågældende afstemningssted, og at hovedparten af vælgerne afgav deres stemme inden for få timer om morgenen og efter arbejdstids ophør.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det følger af § 45 i folketingsvalgloven, at kommunalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Kommunalbestyrelsen sørger i øvrigt for, at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver på valgdagen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtaler, at det efter folketingsvalglovens § 45 påhviler Københavns Borgerrepræsentation at sikre, at afstemningerne kan gennemføres med den fornødne kapacitet og bemanding.

Udtalelsen fra Københavns Kommune vedrørende dette klagepunkt giver ikke i øvrigt Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.

2. Klage fra Helle Degnbol, Claus Flygare og Inger Ingvardsen over, at vælgerne gik rundt mellem hinanden i skolegården, at stemmekasserne var placeret udendørs i skolegården, ligesom stemmekasser var uden opsyn og havde for store sprækker. Endvidere har Inger Ingvardsen anført, at vælgerne afkrydsede stemmesedlerne med andet skriveredskab end det, der var anbragt i stemmelokalet.

Klagerne har nærmere oplyst, at mange vælgere på grund af pladsmangel på skolens lærerværelse gik ud i skolegården og udfyldte deres stemmesedler. Inger Ingvardsen har anført, at vælgerne sandsynligvis foretog afkrydsning på stemmesedlerne med deres egne skriveredskaber, hvilket hun anmoder om at få oplyst lovligheden af. Klagerne har videre oplyst, at stemmesedlerne blev afleveret i stemmekasser, der var placeret udendørs i skolegården. Claus Flygare finder på den baggrund, at valget på det pågældende afstemningssted bør gå om. Endvidere har klagerne anført, at stemmekasserne i lange perioder var uden opsyn, hvorfor der efter klagernes opfattelse var risiko for, at udenforstående kunne tage stemmesedlerne op af urnerne og begå valgsvindel. Helle Degnbol har videre oplyst, at der var en meget stor sprække i de papkasser, der blev anvendt som stemmekasser, hvorfor der var mulighed for at tage stemmesedlerne op af stemmekasserne igen.

Det fremgår af Københavns Kommunes udtalelse, at valgsekretariatet straks fik det stoppet, da de fik oplysninger om, at vælgerne tog stemmesedlerne med ud i skolegården, hvor de blev udfyldt og lagt i transportable stemmekasser. Valgsekretariatet gjorde såvel valgstyrerformanden som valgsekretæren opmærksom på, at det under ingen omstændigheder måtte finde sted. Da valgsekretariatet ankom til afstemningsstedet, konstaterede sekretariatet endvidere, at nogle stemmekasser stod uden opsyn i gymnastiksalen, og at sprækkerne i stemmekasserne var revet i stykker. Der blev straks sørget for, at stemmekasserne blev overvåget, ligesom stemmekasserne blev repareret med kraftigt forseglingstape. Endvidere blev de transportable stemmekasser fjernet og opbevaret forsvarligt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det følger af § 45 i folketingsvalgloven, at stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller forsegles. Det fremgår videre af lovens § 48, at stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved et partinavn eller et kandidatnavn. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en tilforordnet vælger. Efter lovens § 49, stk. 1, kan der ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet, i forbindelse med hjælp til stemmeafgivning til vælgere, der på grund af manglende førlighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde.

Det fremgår videre af ministeriets vejledning nr. 170 af 26. september 2001 om afholdelse af folketingsvalg, pkt. 7.1, at stemmerum i overensstemmelse med lovens § 45, stk. 2, skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning (skriveplade, blyant eller andet egnet skriveredskab).

Der er således ikke i folketingsvalgloven hjemmel til at give adgang til at foretage stemmeafgivning uden for stemmerummet som følge af kødannelser ved stemmerummet. Der er endvidere ikke hjemmel til at fravige reglen om, at stemmekassen skal overværes af en tilforordnet vælger.

Det er endvidere ikke foreskrevet i folketingsvalgloven, at vælgeren ved stemmeafgivningen skal benytte det skriveredskab, der ligger fremme i stemmerummene.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal på baggrund af det af Københavns Kommune oplyste udtale, at det efter folketingsvalglovens § 45 påhviler Københavns Borgerrepræsentation at sikre, at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere gøres bekendt med deres opgaver på valgdagen.

Udtalelsen fra Københavns Kommune vedrørende dette klagepunkt giver ikke i øvrigt Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.

3. Klage fra Helle Degnbol samt Inger Ingvardsen og Kjeld Lykke over, at der ude foran afstemningsstedet var parkeret en bil, der var påklæbet valgplakater.

Klagerne har nærmere oplyst, at formanden for valgstyrerne på afstemningsstedet under hele valghandlingen havde parkeret sin bil på den nærmeste parkeringsplads nær indgangen til skolegården. Bilen var påklæbet valgplakater til fordel for hendes kandidatur til Borgerrepræsentationen. Inger Ingvardsen og Kjeld Lykke har videre oplyst, at Bydelslisten havde parkeret en bil påklæbet plakater til fordel for Kjeld Lykke foran afstemningsstedet Idrætshuset på Østerbro. Valgstyrerne for Idrætshuset krævede imidlertid, at bilen blev fjernet. Klagerne anmoder på den baggrund om at få oplyst, om det er i overensstemmelse med lovgivningen, at der er forskellig praksis på de forskellige afstemningssteder.

Det fremgår af Københavns Kommunes udtalelse, at der stod en parkeret bil uden for skolen med valgplakater, herunder også plakater, hvor formanden for valgstyrerne var afbilledet. Kommunen finder ikke, at dette er i strid med bestemmelserne om valgagitation.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det følger af § 50 i folketingsvalgloven, at valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.

Udtalelsen fra Københavns Kommune vedrørende dette klagepunkt giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.

4. Klage fra Inger Ingvardsen og Kjeld Lykke over, at vælgere fik lov til at stemme efter kl. 20.

Klagerne har nærmere oplyst, at der ca. kl. 20.25 stod en lang kø af vælgere uden for porten til skolegården. Klagerne mødte formanden for valgbestyrerne, som oplyste, at hun havde accepteret, at 3-4 vælgere, som var ankommet ca. kl. 20.10, havde fået lov til at stille sig op i køen. Da klagerne forlod området ca. kl. 20.40, konstaterede de, at der var to vælgere, der lige var ankommet, som fik lov til at stille sig op i køen. Klageren anmoder på den baggrund om at få oplyst, om der er regler for, hvornår et afstemningssted lukker for tilgang af vælgere.

Det fremgår af Københavns Kommunes udtalelse, at det forhold, at der blev lukket flere vælgere ind i køen efter kl. 20, efter kommunens opfattelse er i overensstemmelse med ministeriets retningslinjer, hvorefter valghandlingen ikke kan afsluttes, sålænge der er vælgere, der ønsker at afgive stemme.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det følger af § 46, stk. 1, i folketingsvalgloven, at afstemningen fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme.

Udtalelsen fra Københavns Kommune vedrørende dette klagepunkt giver herefter ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager redegørelsen fra Københavns Kommune til efterretning, idet udvalget skal indskærpe kommunalbestyrelsernes pligt til at indrette de enkelte afstemningssteder således, at valg kan afvikles forsvarligt.

4) Ved e-post af 19. november 2001 har Jørgen Larsen, Ishøj, klaget over fremgangsmåden i forbindelse med hans mors brevstemmeafgivning på et plejehjem i Ishøj Kommune.

Klageren har oplyst, at de tilforordnede først på hans mors forespørgsel herom oplyste, at det var muligt at stemme personligt på de opstillede kandidater, hvorefter der blev fremlagt en liste over kandidater for Socialdemokratiet. Klageren har endvidere oplyst, at de tilforordnede, uanset hans mors ønske herom, ikke ønskede at forlade lokalet, mens hans mor udfyldte stemmesedlerne, men blot ville se den anden vej.

Ishøj Kommune har i udtalelse af 22. november 2001 oplyst, at det alene var til brug for brevstemmeafgivningen til kommunalvalgene, at der blev udleveret fortegnelser over de opstillede kandidater. Denne del af klagen, der vedrører det forhold, at der blev udleveret en liste over kandidater for Socialdemokratiet, vedrører således ikke folketingsvalget. Kommunen anfører, at der ved fremtidige valg, hvis det ønskes af vælgere på plejehjem og i ældreboliger, vil blive sørget for, at det lokale, der anvendes til afstemningen, særskilt kan afskærmes, eller et tilstødende lokale kan anvendes. Hvis en vælger forlanger det, vil brevstemmemodtagerne eventuelt kunne gå uden for lokalet, mens der stemmes.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet anfører bl.a., at i henhold til § 5 og § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 171 af 22. marts 1999 om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 305 af 3. maj 2001, skal stemmelokalet være indrettet således, at vælgeren kan udfylde stemmesedlen uset af andre, enten ved et enligtstående bord eller i et særligt indrettet stemmerum. Der stilles ikke krav om, at stemmemodtagerne skal forlade stemmelokalet, mens vælgeren udfylder stemmesedlen. Ministeriet finder, at de tilforordnede ved den af dem fulgte fremgangsmåde var i overenstemmelse med bekendtgørelsens krav.

Ministeriet bemærker endvidere, at det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for, at fortegnelsen over de opstillede kandidater fordeles til stemmemodtagerne så hurtigt, at de så vidt muligt kan forevise denne for vælgerne ved brevstemmeafgivning, der finder sted senere end 8 dage før valgdagen.

Udtalelsen fra Ishøj Kommune giver i øvrigt ikke ministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager redegørelsen fra Ishøj Kommune til efterretning, idet udvalget skal understrege, at vælgerne når det overhovedet er muligt skal have adgang til at gøre sig bekendt med de opstillede kandidater ved afgivelse af brevstemmer. Endvidere finder udvalget det hensigtsmæssigt, at vælgerne så vidt muligt får adgang til at udfylde stemmesedler uset af andre.

5) Hans Albrechtsen, Taastrup, har den 21. november 2001 klaget over, at der på enkelte afstemningssteder kunne afgives stemme lang tid efter den officielle lukning af afstemningsstederne kl. 20.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det følger af § 46, stk. 1, i folketingsvalgloven, at afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme.

Klagen giver ikke ministeriet og udvalget anledning til bemærkninger.

6) I brev af 20. november 2001 klager Hanne Jørgensen, Vemmelev, over, at det afstemningssted, hvor hun skulle afgive sin stemme, først blev åbnet kl. 9.05, og at det virkede, som om personen ved valgbordet ikke var informeret om, hvad hun skulle gøre, da hun modtog klagerens valgkort. Endelig klages der over, at valgurnerne ikke var lukket, da klageren skulle aflevere sine stemmesedler.

Korsør Kommune har den 26. november 2001 oplyst, at den sidste klargøring af afstemningsstedet tog længere tid end beregnet. Kommunen har endvidere oplyst, at den en uge før valget orienterede samtlige valgstyrere og tilforordnede om, hvilke opgaver den enkelte var sat til at varetage. Samtidig udsendte kommunen en meget detaljeret beskrivelse af regler m.m. i forbindelse med valgets afholdelse. Endelig har kommunen oplyst, at den første vælger ved hvert valgbord af formanden for valgstyrerne blev anmodet om at kontrollere, at samtlige stemmekasser var tomme.

Det følger af § 45, stk. 4, i folketingsvalgloven, at kommunalbestyrelsen sørger for, at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen. Det følger videre af § 46, stk. 1, at afstemningen begynder kl. 9. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks aflåses eller forsegles.

Udtalelsen fra Korsør Kommune giver ikke ministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager redegørelsen fra Korsør Kommune til efterretning.

7) Det Radikale Venstre har fremsendt 2 klager over opstillingen af Det Radikale Venstres kandidater i Vestre Storkreds.

I brev af 23. november 2001 klager formanden for Hovedstadens Radikale Venstre, Anders Thomsen, over valgbestyrelsens angivelse af, at Det Radikale Venstres kandidater opstiller kredsvis og ikke som partiet havde ønsket det sideordnet i Vestre Storkreds. I brev af 25. november 2001 har næstformanden for den radikale vælgerforening på Frederiksberg, Rikke Beckmann Danielsen, indsendt en klage over samme spørgsmål.

Anders Thomsen har anført, at han ønsker at få ændret opgørelsen af folketingsvalget. Anders Thomsen har i sin klage oplyst, at der på den indleverede »formular til godkendelse af kandidater samt anmeldelse af opstillingsform« er uoverensstemmelse mellem det anførte på forsiden og bagsiden af formularen. På forsiden var det angivet, at partiets opstillingsform var sideordnet. På bagsiden var der imidlertid fejlagtigt kun angivet én kreds ud for hver kandidat, hvor der burde være angivet samtlige kredse i storkredsen, når opstillingsformen var sideordnet. Anders Thomsen har endvidere oplyst, at han som følge heraf blev telefonisk kontaktet af valgkontoret, og at han i den forbindelse bekræftede, at partiet ønskede sideordnet opstilling. Anders Thomsen gør gældende, at Venstre i Hovedstaden har begået samme fejl og har fået fejlen rettet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har foretaget en detaljeret gennemgang af folketingsvalglovens regler for anmeldelse af kandidater. Ministeriet konkluderer, at efter ministeriets opfattelse indeholder lovens § 35 om afhjælpning af mangler ved en kandidatanmeldelse en udtømmende regulering af mulighederne for at foretage ændringer af kandidatanmeldelser efter udløbet af fristen for kandidatanmeldelse. Den omstændighed, at en kandidat f.eks. alene har anmeldt sig i én opstillingskreds, uanset at kandidaten efter partiets interne regler skulle have anmeldt sig i alle opstillingskredse, er ikke en mangel, der kan medføre, at den indleverede kandidatanmeldelse erklæres ugyldig. Efter ministeriets opfattelse er der således ikke i et sådant tilfælde hjemmel til at imødekomme ønsker om, at der foretages ændringer af kandidatanmeldelsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har givet udtryk for denne retsopfattelse i vejledning nr. 170 af 26. september 2001 om afholdelse af folketingsvalg, pkt. 6.4.

Efter ministeriets opfattelse påhviler der imidlertid anmeldelsesmyndigheden en pligt til at yde vejledning og bistand efter forvaltningslovens § 7, stk. 1. Med hensyn til meddelelser om godkendte kandidater, der indleveres i god tid inden fristens udløb, må det antages, at anmeldelsesmyndigheden er forpligtet til at give de pågældende lejlighed til at afhjælpe manglerne inden fristens udløb. Hvis anmeldelsesmyndigheden har forsømt sin pligt til efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, at give rådgivning og vejledning inden udløbet af fristen for kandidatanmeldelse, således at de enkelte kandidater som følge af denne forsømmelse ikke har fået mulighed for inden fristens udløb at berigtige de indleverede kandidatanmeldelser, kan anmeldelsesmyndigheden efter udløbet af fristen for indlevering af kandidatanmeldelser give en kandidat mulighed for at foretage ændringer i en kandidatanmeldelse, der er indgivet inden fristens udløb.

I den foreliggende sag er både kandidatanmeldelsen og meddelelsen om partiets godkendelse af kandidaterne modtaget 3 dage før udløbet af fristen for kandidatanmeldelse. Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger på baggrund af en udtalelse fra formanden for valgbestyrelsen på Frederiksberg Kommune til grund, at anmeldelsesmyndigheden ikke har rettet henvendelse til partiets kompetente organ med henblik på at afklare, om der ønskedes sideordnet eller kredsvis opstilling.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse har formanden for valgbestyrelsen for Frederiksberg Kommune herefter tilsidesat sin forpligtelse efter forvaltningslovens § 7, stk.1, til at yde fornøden vejledning med henblik på at afklare, om der ønskedes sideordnet eller kredsvis opstilling, og i givet fald give partiet og de enkelte kandidater lejlighed til at afklare uoverensstemmelserne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at såfremt Det Radikale Venstres kandidater i Vestre Storkreds havde opstillet sideordnet, ville Charlotte Fischer med den samme stemmefordeling i storkredsen have opnået valg til Folketinget i stedet for Martin Lidegaard. Således ville Charlotte Fischer ved en sideordnet opstilling og med den samme stemmefordeling i storkredsen have opnået 4.227 stemmer, hvorved hun var blevet tildelt partiets tillægsmandat. Karin Christensen ville have opnået 2.636 stemmer, hvorved hun var blevet 1. stedfortræder, mens Martin Lidegaard ville have opnået 2.368 stemmer, hvorved han var blevet 2. stedfortræder.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet tilføjer, at det ikke inden for rammerne af valglovgivningen vil være muligt efter valgets afholdelse at ændre de foretagne kandidatanmeldelser eller meddelelsen fra Det Radikale Venstre om godkendelse af kandidaterne. Efter ministeriets opfattelse vil en sådan ændring stride mod grundlæggende principper i valglovgivningen om, at opgørelsen af valgets resultat skal finde sted på grundlag af de kandidatanmeldelser og meddelelser fra partierne om godkendelse af kandidaterne, som er foretaget før valgets afholdelse og dermed før, resultatet af valget foreligger.

Med hensyn til Anders Thomsens henvisning til, at Venstre i Hovedstaden har begået samme fejl og har fået fejlen rettet efter udløbet af fristen herfor, er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at anmeldelsesmyndigheden var beføjet til også efter udløbet af fristen herfor at yde vejledning og bistand og give mulighed for afhjælpning af de konstaterede uoverensstemmelser. Det skyldes, at anmeldelsesmyndigheden havde forsømt sin pligt til efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, at give mulighed for afhjælpning inden udløbet af fristen for kandidatanmeldelse.

Udvalget bemærker, at det er de opstillingsberettigede politiske partier, der er ansvarlige for korrekt kandidatanmeldelse, selv om der påhviler anmeldelsesmyndigheden en pligt til at kontrollere anmeldelserne, påpege evt. uklarheder og bistå med at søge disse afhjulpet.

Udvalget finder endvidere, at opgørelse af valgets resultat skal finde sted på grundlag af de kandidatanmeldelser og den opstillingsform, samt meddelelser fra partierne om godkendelse af kandidater, der er foretaget forud for valgets afholdelse, og som er det grundlag, vælgerne har afgivet deres stemme på.

Udvalget indstiller derfor, at den af Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretagne opgørelse godkendes.

8) Maria Ibsen, København N, klager over den behandling af hendes anmeldelse som kandidat uden for partierne, som Københavns Kommunes valgsekretariat har foretaget på vegne af formanden for valgbestyrelsen for Københavns Kommune.

Klageren har oplyst, at hun den 6. november 2001 indgav anmeldelse som kandidat uden for partierne til valg i Bispeengkredsen, Østre Storkreds. Den 10. november oplyste valgsekretariatet, at kandidatanmeldelsen ikke kunne godkendes, da der ikke var det fornødne antal godkendte stillere. Klageren fik frist til den 12. november til at indlevere supplerende stillerunderskrifter. Klageren indleverede yderligere underskrifter inden den fastsatte frist, men fik meddelelse om, at kandidatanmeldelsen fortsat ikke kunne godkendes, da der fortsat ikke var det fornødne antal godkendte stillere.

Københavns Kommune har den 29. november 2001 oplyst, at valgsekretariatet umiddelbart efter fristen for anmeldelse af kandidater forsøgte at kontakte klageren, da der ikke var de fornødne 150 godkendte stillere. Først dagen efter lykkedes det at få kontakt med klageren, der herefter fik en frist til den 12. november kl. 8 til at skaffe det fornødne antal stillere. Kandidatlisten med yderligere stillere blev herefter afleveret et kvarter før fristens udløb. Valgsekretariatet kontrollerede stillerne og konstaterede, at der fortsat ikke var et tilstrækkeligt antal godkendte stillere.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det følger af § 32 i folketingsvalgloven, at en kandidat, der opstiller uden for partierne, skal anbefales af mindst 150 og højst 200 af opstillingskredsens vælgere som stillere. Det følger videre af lovens § 35, at anmeldelsesmyndigheden snarest muligt og senest umiddelbart efter udløbet af fristen for kandidaters anmeldelse skal undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatanmeldelser er gyldige. Hvis anmeldelsesmyndigheden finder, at en kandidatanmeldelse på grund af væsentlige mangler må erklæres ugyldig, skal anmeldelsesmyndigheden straks meddele dette til kandidaten eller til den kontaktperson, der er angivet i anmeldelsen. Senest 12 timer efter afgivelsen af meddelelsen kan der indleveres en ny anmeldelse af kandidaten eller foretages en afhjælpning af manglerne. Anmeldelsesmyndigheden træffer herefter afgørelse om, hvorvidt anmeldelsen er gyldig.

Det fremgår af ministeriets vejledning nr. 170 af 26. september 2001 om afholdelse af folketingsvalg, pkt. 6.4, at mangler vedrørende antallet af stillere medfører kandidatanmeldelsens ugyldighed, medmindre de afhjælpes i tide.

Udtalelsen fra Københavns Kommune giver herefter ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget indstiller, at redegørelsen fra Københavns Kommune tages til efterretning.

9) I brev af 25. november 2001 har Else Christensen, Skagen, anmodet om fornyet fintælling af de stemmer, der er afgivet til Dansk Folkeparti i Nordjyllands Amtskreds. Else Christensen henviser til, at hun som kandidat for Dansk Folkeparti har modtaget 971 personlige stemmer, mens Bent Bøgsted har fået 964 stemmer. Bent Bøgsted er blevet valgt for Dansk Folkeparti i Nordjyllands Amtskreds, som har sideordnet opstilling, idet han har fået tildelt flere partistemmer end Else Christensen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det fremgår af § 73, stk. 5, i folketingsvalgloven, at ved sideordnet opstilling fordeles partistemmerne mellem partiernes kandidater i opstillingskredsen i forhold til deres personlige stemmetal. På grundlag af det antal stemmer, hver kandidat har fået, herunder de partistemmer, der er tilfaldet kandidaten, opgøres det, hvilke af partiernes kandidater der har opnået valg, jf. § 80, stk. 1 og 2. Den endelige opgørelse af stemmetallene har vist, at Bent Bøgsted, der opnåede i alt 4.608 stemmer, heraf 964 personlige stemmer, blev valgt som kandidat for Dansk Folkeparti, idet han opnåede Dansk Folkepartis 2. kredsmandat, mens Else Christensen, der opnåede i alt 4.435 stemmer, heraf 971 personlige stemmer, blev valgt som 1. stedfortræder. Forskellen mellem de 2 kandidater er således 173 stemmer.

Gennemgangen af valgbøgerne giver ikke ministeriet grundlag for at antage, at stemmeoptællingen ikke er foretaget korrekt.

Da der ikke foreligger oplysninger om uregelmæssigheder i forbindelse med fintællingen af de stemmer, der er afgivet til Dansk Folkeparti i Nordjyllands Amtskreds, indstiller udvalget, at der ikke foretages fornyet fintælling, men at valget godkendes på det foreliggende grundlag.

10) I brev af 26. november 2001 klager Lars Bang, Frederiksberg, der opstillede som kandidat uden for partierne i Århus Amtskreds, over opgørelsen af de stemmer, der er afgivet på ham. Klagen er foranlediget af avisomtale om, hvor mange stemmer, der skulle være afgivet på klageren.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det fremgår af § 8 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 438 af 31. maj 2001 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg, at en stemmeseddel er ugyldig, såfremt den er afmærket med kryds ud for ordene »Uden for partierne« i feltet for kandidater uden for partierne. Hvis der kun er opstillet én kandidat uden for partierne, anses stemmesedlen dog som en gyldig stemme for denne, medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen. Hvis der både er sat kryds ud for ordene »Uden for partierne « og ud for en kandidat opstillet uden for partierne, anses stemmesedlen dog som en gyldig stemme for denne, medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen. Det bemærkes, at klageren var opstillet som den eneste kandidat uden for partierne i Århus Amtskreds. Efter ministeriets opfattelse følger det herefter af bekendtgørelsens § 8, at en stemmeseddel, der er afmærket med kryds ud for ordene »Uden for partierne« i feltet for kandidater uden for partierne, eller en stemmeseddel, der er afmærket med kryds såvel ud for ordene »Uden for partierne« som ud for klagerens navn, må anses som en gyldig stemme for klageren, medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.

Ministeriet oplyser endvidere, at i alt 9 stemmesedler i Århus Amtskreds er erklæret ugyldige under henvisning til, at der er sat kryds ud for ordene »Uden for partierne«. Efter ministeriets opfattelse er de 9 stemmesedler med urette erklæret for ugyldige. Om de 9 stemmesedler kunne erklæres ugyldige i medfør af andre bestemmelser, kan ministeriet ikke tage stilling til. Det tilføjes, at det ikke har betydning for valgets udfald, hvorvidt klageren har fået 9 stemmer mere end de 203 stemmer, der følger af den endelige opgørelse af stemmetallene.

Udvalget indstiller, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering tiltrædes.

11) Helga Mark, København S, har i e-mails af 19. og 20. november 2001 klaget over afviklingen af folketingsvalget på Højdevangens Skole i Københavns Kommune. Klageren, der er kørestolsbruger, har oplyst, at hun siden udskrivelsen af folketingsvalget forgæves har rettet henvendelse til Københavns Kommune for at få nærmere oplysninger om adgangsforholdene til stemmelokalet på det pågældende afstemningssted. Klageren har videre henvist til, at hendes anmodning om at brevstemme i hjemmet er blevet afvist af kommunen. Endelig har klageren oplyst, at der ikke i forbindelse med hendes stemmeafgivning uden for stemmelokalet var sikret anonymitet ved stemmeafgivningen.

Det fremgår af valgstyrernes udtalelse, at man først i dagene op til valget blev gjort bekendt med problemet af klageren. Valgstyrerne er enige i, at adgangsforholdene på valgstedet er vanskelige for handicappede. Det blev oplyst over for klageren, at der i skolegården ville være tilforordnede vælgere til at hjælpe vælgere, der ikke kunne få adgang til stemmelokalet.

Københavns Kommune har oplyst, at valgstyrerne vil søge problemet løst ved fremtidige valg.

Valgstyrerne stiller sig uforstående over for påstanden om manglende anonymitet ved stemmeafgivningen. Proceduren på valgstedet foregår ved hjælp af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere, der dog ikke overværer stemmeafgivningen. Den udfyldte, sammenfoldede stemmeseddel nedlægges herefter i en af valgstedets transportable stemmekasser.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at kommunalbestyrelsen skal sørge for lokaler til afstemningen, jf. § 45, stk. 2, i folketingsvalgloven. På hvert afstemningssted skal være indrettet et stemmerum, hvor der er plads til, at 3 personer kan opholde sig samtidig. Det særlige stemmerum skal så vidt muligt have en størrelse, så det kan benyttes af en vælger i kørestol.

Der kan gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet for handicappede. Hjælp hertil ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. Det skal i forbindelse med stemmeafgivning uden for stemmelokalet iagttages, at stemmeafgivningen sker på betryggende måde.

Udtalelsen fra Københavns Kommune giver ikke ministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget indstiller, at redegørelsen fra Københavns Kommune tages til efterretning.

12) Kurt Steffens, Nykøbing F, har i brev af 26. november 2001 klaget over, at han ikke kunne stemme til folketingsvalget den 20. november 2001, idet han ikke forinden valget havde fået tilsendt sit valgkort.

Klageren har i den forbindelse oplyst, at han havde meddelt til postvæsenet, at han var på ferie fra den 8. til den 15. november 2001, hvorfor hans post skulle omadresseres. Klageren har endvidere oplyst, at Rødby Kommune ved brev af 12. november 2001 meddelte til klageren, at kommunen var orienteret om, til hvilken adresse klagerens post skulle sendes. Klageren modtog imidlertid aldrig sit valgkort og blev derfor efter klagerens opfattelse frataget sin mulighed for at stemme til valget.

Rødby Kommune har i anledning af klagen afgivet udtalelse af 29. november 2001, hvori kommunen oplyser, at kommunen ikke er bekendt med, hvad klageren har fået oplyst om optagelse på valglisten til folketingsvalget.

Nykøbing F Kommune har telefonisk den 3. december 2001 oplyst, at klageren i forbindelse med registrering på folkeregistret i kommunen er blevet oplyst om sine muligheder for at stemme til såvel kommune- og amtsrådsvalg som folketingsvalget den 20. november 2001.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at det følger af § 18, stk. 4, i folketingsvalgloven, at vælgere, der senere end 15.-dagen før valgdagen er flyttet til en anden kommune, eller som senere end denne dag har anmeldt flytning, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl. Det fremgår videre af ministeriets vejledning nr. 170 af 26. september 2001 om afholdelse af folketingsvalg, pkt. 4.8, at det henstilles, at folkeregistret til disse vælgere udleverer eller tilsender skriftlig oplysning om, at de kan afgive stemme enten ved at give fremmøde på valgdagen på afstemningsstedet i den hidtidige bopælskommune eller ved at afgive brevstemme, der stiles til kommunalbestyrelsen i den hidtidige bopælskommune. I den forbindelse henstilles det, at der gives oplysning om sidste frist for brevstemmeafgivning.

Ministeriet kan endvidere oplyse, at det følger af § 47 i folketingsvalgloven, at hvis en vælger ikke har medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.

Udtalelserne fra Rødby og Nykøbing F Kommuner giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget indstiller, at redegørelserne fra Rødby og Nykøbing F Kommuner tages til efterretning.

13) Lars Nørgaard, København K, klager i brev af 20. november 2001 over, at han ikke er blevet optaget på valglisten til folketingsvalget. I perioden 1. oktober 1999 til 31. oktober 2001 var klageren udsendt af Udenrigsministeriet. Efter tilbagekomsten til Danmark var klageren den 6. november 2001 på folkeregistret for at anmelde sin indrejse den 31. oktober 2001.

Københavns Kommune har oplyst, at klageren ikke kunne blive optaget på folketingsvalglisten, idet sidste frist for optagelse var den 5. november 2001. Kommunen har endvidere oplyst, at man i forbindelse med klagerens udrejse i 1999 fremsendte et ansøgningsskema om optagelse på folketingsvalglisten, der ikke blev anvendt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at det følger af § 18 i folketingsvalgloven, at når et valg er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere. På valglisten skal optages de vælgere, der senest på 15.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytning til kommunens folkeregister.

Udtalelsen fra Københavns Kommune giver ikke ministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget indstiller, at redegørelsen fra Københavns Kommune tages til efterretning.

14) Tom Bisgaard Rasmussen, Asaa, klager over, at det af valglisten fremgår, at han ikke har afgivet sin stemme til folketingsvalget på trods af, at han brevstemte på Dronninglund Rådhus den 1. november 2001.

Dronninglund Kommune oplyser, at der ifølge brevstemmeprotokollen den 1. november 2001 blev modtaget 3 brevstemmer. Ingen af de 3 brevstemmer er ifølge oplysningerne på yderkuverten og følgebrevet afgivet af klageren. Kommunen har videre ved gennemgang af valglisterne fra Asaa afstemningsområde, hvor vælgeren er optaget på valglisten, konstateret, at der ikke er markeret, at klageren har afgivet sin stemme. Kommunen finder ikke, at der er nogen mulighed for at foretage videre i sagen, idet det ikke kan dokumenteres, at klageren har afgivet brevstemme den 1. november 2001, som anført af klageren.

Kommunens udtalelse giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget indstiller, at redegørelsen fra Dronninglund Kommune tages til efterretning.

15) I brev af 22. november 2001 klager Jette Daél, København S, over kommunens manglende information om muligheden for brevstemmeafgivning i hjemmet til folketingsvalget. Klageren oplyser, at hendes mor på grund af sygdom ikke er i stand til ved egen hjælp at afgive sin stemme på valgstedet, og at hun alene holder sig orienteret om lokale forhold gennem lydavisen. Klageren finder. at Tårnby Kommune har undladt at udlevere et ansøgningsskema til brevstemmeafgivning i eget hjem, og klager endvidere over, at kommunens annoncering af 6. november 2001 om muligheden for at brevstemme i eget hjem ikke efterlod tilstrækkelig tid til at nå at indgive ansøgning herom inden fristens udløb.

Tårnby Kommune oplyser, at kommunen annoncerede den 6. november 2001 om muligheden for at brevstemme i hjemmet til folketingsvalget og om fristen for indsendelse af ansøgningsskema. I lydavisen blev oplysning om muligheden for brevstemmeafgivning i hjemmet meddelt den 8. november 2001. Kommunen bemærker, at klagerens mor ikke har fået information om eller ansøgningsskema til brug ved brevstemmeafgivning i eget hjem, da kommunen har vurderet, at moderen ikke opfylder betingelserne herfor. Kommunen tilbød klagerens mor transport til brevstemmeafgivning på folkeregistret. Moderen benyttede sig af dette tilbud.

Kommunens udtalelse giver ikke ministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget indstiller, at redegørelsen fra Tårnby Kommune tages til efterretning.

16) Gyda Kongsted, København V, klager i et brev af 28. november 2001 over afviklingen af folketingsvalget den 20. november 2001 i Søndre Storkreds.

Klageren har bedt om ministeriets stillingtagen til, hvorvidt stemmesedlerne i Søndre Storkreds for så vidt angår Venstre var lovlige og gyldige i henhold til valgloven, samt hvorvidt valget blev udført lovligt i henhold til valgloven.

Klageren, der var opstillet som kandidat til folketingsvalget, har nærmere oplyst, at hun den 19. november 2001 på kraftig opfordring fra formanden for bestyrelsen for partiet Venstre i København måtte underskrive en indstilling, der skulle korrigere en forkert opstillingsform (kredsvis opstilling) til den ifølge en generalforsamlingsbeslutning korrekte opstillingsform (sideordnet opstilling). Klageren har endvidere oplyst, at det forhold, at formanden for Venstre i København først dagen før folketingsvalget har reageret på ovennævnte forhold, uanset at han i ca. en uge havde været bekendt med problemstillingen, har medført, at såvel borgerne som de tilforordnede vælgere har været uvidende om den ændrede opstillingsform for partiet Venstre i Søndre Storkreds, eftersom den ændrede opstillingsform ikke fremgik af stemmesedlen. Klageren har anført, at der derfor ikke foreligger sikkerhed for, at udfaldet af folketingsvalget den 20. november 2001 ville have været det samme, såfremt stemmesedlen havde været korrekt.

Københavns Kommunes valgsekretariat har afgivet udtalelse af 29. november 2001.

Det fremgår af de vedlagte udfyldte kandidatanmeldelser fra partiets tre kandidater i Søndre Storkreds, at anmeldelsesmyndigheden modtog anmeldelserne den 2. november 2001, og at kandidaterne har anmeldt, at de opstillede i en eller flere nærmere anførte opstillingskredse inden for storkredsen, således at der for hver opstillingskreds alene opstillede én kandidat (kredsvis opstilling).

Det fremgår ligeledes af den vedlagte udfyldte godkendelsesformular for partiet Venstre i Søndre Storkreds, at kandidaterne var opstillet kredsvis i de af kandidaterne anførte kredse.

Ved brev af 19. november 2001 til Københavns Kommunes valgsekretariat erklærede de opstillede kandidater med deres underskrift, at kandidaterne var indforståede med, at de opstillede i alle kredse, og at opstillingen var sideordnet med nominering i en eller flere nærmere anførte opstillingskredse inden for storkredsen. De i brevet angivne kredse svarede til de opstillingskredse, som partiet Venstre ved ovennævnte brev af 19. november 2001 til anmeldelsesmyndigheden angav, at kandidaterne var nomineret i.

Ved brev af 19. november 2001 til Københavns Kommunes valgsekretariat meddelte formanden for Venstre i København, Niels M. Knudsen, at de kandidater, der var anmeldt som kandidater for Venstre i Søndre Storkreds ved folketingsvalget den 20. november 2001, var sideordnet opstillet i alle kredse og nomineret i en eller flere nærmere anførte opstillingskredse inden for storkredsen. De i brevet angivne kredse svarede til de opstillingskredse inden for storkredsen, Venstres kandidater havde angivet, de var nomineret i.

Ved brev af 20. november 2001 til ministeriet fremsendte Københavns Kommunes valgsekretariat på vegne af formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune en ny fortegnelse over kandidater i Søndre Storkreds, idet anmeldelsesmyndigheden samtidig meddelte, at der var foretaget ændring i opstillingsformen for partiet Venstre, således at kandidaterne opstillede sideordnet med nominering.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har foretaget en detaljeret gennemgang af folketingsvalglovens regler for anmeldelse af kandidater. Ministeriet konkluderer, at efter ministeriets opfattelse indeholder lovens § 35 om afhjælpning af mangler ved en kandidatanmeldelse en udtømmende regulering af mulighederne for at foretage ændringer af kandidatanmeldelser efter udløbet af fristen for kandidatanmeldelse. Den omstændighed, at en kandidat f.eks. alene har anmeldt sig i én opstillingskreds, uanset at kandidaten efter partiets interne regler skulle have anmeldt sig i alle opstillingskredse, er ikke en mangel, der kan medføre, at den indleverede kandidatanmeldelse erklæres ugyldig. Efter ministeriets opfattelse er der således ikke i et sådant tilfælde hjemmel til at imødekomme ønsker om, at der foretages ændringer af kandidatanmeldelsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har givet udtryk for denne retsopfattelse i vejledning nr. 170 af 26. september 2001 om afholdelse af folketingsvalg, pkt. 6.4.

I den foreliggende sag er der ikke uoverensstemmelse mellem afkrydsningen på forsiden af partiet Venstres meddelelse til anmeldelsesmyndigheden vedrørende godkendte kandidater i Søndre Storkreds og de indleverede kandidatanmeldelser fra de enkelte kandidater, der opstillede i storkredsen for partiet Venstre.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det endvidere på grundlag af udtalelsen fra Københavns Kommunes valgsekretariat ikke godtgjort, at Københavns Kommunes valgsekretariat, der handlede på vegne af formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune, har begået fejl eller på anden måde har medvirket til, at den anmeldte opstillingsform for partiet Venstre ikke svarede til den opstillingsform, som de opstillede kandidater henholdsvis partiet ønskede.

Det tilføjes, at der ikke er oplysninger om, at de indgivne kandidatanmeldelser var behæftet med mangler, som skulle afhjælpes efter lovens § 35.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse var det derfor ikke i overensstemmelse med lovgivningen, at formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune gav partiet Venstre mulighed for at ændre opstillingsform i Søndre Storkreds efter udløbet af fristerne for kandidaternes anmeldelse og partiernes godkendelse af kandidaterne.

Københavns Kommunes valgsekretariat har i udtalelsen oplyst, at stemmesedlen ikke blev ændret som følge af anmeldelsesmyndighedens beslutning om en ændret opstillingsform.

Det kan således konstateres, at stemmesedlens udvisende i Søndre Storkreds for så vidt angår partiet Venstres opstillingsform ikke var i overensstemmelse med den ændrede opstillingsform, som formanden for valgbestyrelsen for Københavns Kommune traf beslutning om den 19. november 2001.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse var det imidlertid ikke i overensstemmelse med lovgivningen, at formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune gav partiet Venstre mulighed for at ændre opstillingsform i Søndre Storkreds, jf. ovenfor.

Det tilføjes, at en ændret opstillingsform for partiet Venstre ikke ville have medført en ændret rækkefølge af partiets kandidater på stemmesedlen. Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ville en ændring af stemmesedlen, således at stemmesedlen afspejlede den opstillingsform, som blev lagt til grund ved opgørelsen af valgresultatet, på den baggrund næppe have haft betydning for valgets udfald. Det kan dog næppe helt afvises, at en vælger med kendskab til de opstillingsformer, som stemmesedlens udvisende er udtryk for, har valgt at afgive stemme på partiet Venstre i stedet for på Gyda Kongsted i de kredse, hvor alene Gyda Kongsted i første omgang havde anmeldt sig som kandidat, og hvor derfor alene Gyda Kongsted var angivet med halvfede typer øverst på listen over Venstres kandidater. En sådan partistemme var i givet fald afgivet ud fra den (fejlagtige) antagelse, at partistemmen alligevel ville gå til Gyda Kongsted. Tilsvarende kan have gjort sig gældende ved stemmeafgivning for partiet Venstre i de øvrige opstillingskredse i Søndre Storkreds.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at ministeriets endelige opgørelse af stemmetallene for partiet Venstre i Søndre Storkreds viser, at Ulrik Kragh opnåede i alt 6.608 stemmer, heraf 1.888 personlige stemmer. Jesper Schou Hansen opnåede i alt 6.072 stemmer, heraf 1.840 personlige stemmer, og Gyda Kongsted opnåede i alt 6.053 stemmer, heraf 1.626 personlige stemmer. Ulrik Kragh opnåede partiets kredsmandat og dermed valg til Folketinget, mens Jesper Schou Hansen og Gyda Kongsted ikke opnåede valg, men blev 1. og 2. stedfortræder for Venstre i Søndre Storkreds.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at såfremt partiet Venstres kandidater i Søndre Storkreds havde været opstillet kredsvis, ville Ulrik Kragh have fået i alt 7.443 stemmer, Gyda Kongsted ville have fået i alt 6.778 stemmer og Jesper Schou Hansen ville have fået i alt 4.512 stemmer. En opgørelse af valget, hvorved den opstillingsform, som de opstillede kandidater for partiet Venstre oprindelig havde anmeldt, og som partiet havde godkendt, blev lagt til grund, ville således ikke have ført til et andet udfald af valget, idet det dog bemærkes, at Gyda Kongsted i så fald ville være 1. stedfortræder i stedet for 2. stedfortræder.

Klagen er modtaget efter udløbet af klagefristen, og udvalget bemærker hertil, at der ved tidligere valg også er modtaget klager efter klagefristens udløb, og at disse er blevet undergivet realitetsbehandling, hvorfor udvalget finder, at også denne klage bør realitetsbehandles.

Udvalget finder det overordentligt kritisabelt, at der blev givet mulighed for at ændre opstillingsformen efter udløbet af fristerne for kandidaternes anmeldelse og partiernes godkendelse af kandidaterne.

Anvendelsen af sideordnet opstilling i stedet for den oprindeligt anmeldte kredsvise opstilling har i det konkrete tilfælde medført det samme udfald af valget, men en ændret stedfortræderrækkefølge. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at det med en anden fordeling af stemmetallene også ville have haft betydning for valget.

Da det er folketingsvalglovens udgangspunkt, at anmeldelsesmyndighedens fortegnelse over de opstillede kandidater lægges til grund, da det er det grundlag, vælgerne har afgivet deres stemmer på, og da de opstillede kandidater i den påklagede sag havde accepteret den ændrede opstillingsform, indstiller udvalget, at valget godkendes i overensstemmelse hermed, således at Ulrik Kragh godkendes som valgt med Jesper Schou Hansen som 1. stedfortræder og Gyda Kongsted som 2. stedfortræder.

17) Fra Annette Hansen, Odense N, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 30. november 2001, efter klagefristens udløb, modtaget telefax af 25. november 2001 til Odense Kommune, hvori Annette Hansen klager over, at de tilforordnede ved det valgbord på Østre Kulturhus, hvor hendes mor på valgdagen den 20. november 2001 afleverede såvel sit valgkort til de kommunale valg som sit valgkort til folketingsvalget, ikke orienterede den pågældende om, at valgkortet vedrørende folketingsvalget skulle afleveres ved et andet bord, hvor den pågældende så ville få udleveret en stemmeseddel til folketingsvalget. Annette Hansens mor fik blot udleveret to stemmesedler vedrørende de kommunale valg ved det pågældende valgbord og fik således ikke lejlighed til at stemme til folketingsvalget.

Odense Kommune oplyser, at valgstyrerformanden på Østre Kulturcenter har oplyst, at valghandlingen på Østre Kulturcenter var tilrettelagt således, at der var to rækker borde, hvor vælgerne først havde mulighed for at stemme til de kommunale valg, hvorefter vælgerne kunne afgive stemme til folketingsvalget.

Odense Kommune har endvidere oplyst, at da valghandlingen i overensstemmelse med Indenrigsministeriets krav herom blev afholdt som to særskilte valghandlinger, har Annette Hansens mor ikke kunnet få udleveret stemmesedlen til folketingsvalget ved det valgbord, hvor afgivelsen af stemme til de kommunale valg foregik.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at Indenrigsministeriet i et brev af 31. oktober 2001 til alle kommunalbestyrelser om folketingsvalgets afholdelse har udtalt, at det vil være nødvendigt at gennemføre afstemningen som to adskilte afstemninger med særskilte valgborde, stemmerum og stemmekasser, eftersom afstemningen på valgdagen skal gennemføres i forhold til to forskellige valglister. Eventuelt vil der dog, hvis anvendelse af særskilte stemmerum ikke er mulig, og det i øvrigt sikres, at de to afstemninger gennemføres adskilt, kunne benyttes fælles stemmerum.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for det fornødne antal valgborde, det foreskrevne antal valgstyrere og det fornødne antal tilforordnede vælgere til de to afstemninger. Kommunalbestyrelsen skal samtidig sikre, at de to afstemninger gennemføres adskilt, og at hver af afstemningerne kan gennemføres med den fornødne kapacitet og bemanding.

Ministeriet har i brevet videre udtalt, at kommunalbestyrelsen skal indskærpe, at der ved valgbordene kun må udleveres stemmesedler til folketingsvalg til personer, der ønsker at stemme til folketingsvalg, og som er anført på valglisten til folketingsvalget. Tilsvarende gælder for udlevering af stemmesedler til de kommunale valg. Endvidere skal det ved tydelig skiltning markeres, hvilke valgborde der vedrører folketingsvalget henholdsvis de kommunale valg, samt i hvilken stemmekasse en stemmeseddel til henholdsvis folketings-, amtsråds- og kommunalbestyrelsesvalget skal lægges.

Det forhold, at afstemningen på valgdagen blev tilrettelagt som to særskilte valghandlinger, giver herefter ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at valgret ifølge § 47 i folketingsvalgloven udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet, hvor vælgeren inden stemmeafgivningen skal aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt sit valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ville der således ikke have været noget til hinder for, at Annette Hansens mor efter afstemningen til de kommunale valg havde rettet henvendelse til valgbordet vedrørende folketingsvalget, uanset hun ikke længere havde sit valgkort, idet den pågældende efter at have identificeret sig over for valglisteføreren ville kunne have fået udleveret en stemmeseddel til folketingsvalget.

Udtalelsen fra Odense Kommune giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til yderligere bemærkninger.

Udvalget indstiller, at redegørelsen fra Odense Kommune tages til efterretning.

18) I brev af 25. november 2001 fra Kim Marcussen, Nyborg Statsfængsel, har Kim Marcussen og 12 medindsatte klaget over, at der ved stemmeafgivningen på afdeling M3 kun var en stemmemodtager, en overvagtmester, til stede. Dette forhold er efter Kim Marcussens opfattelse i strid med reglerne i bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

Nyborg Statsfængsel har den 3. december 2001 telefonisk over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst, at afstemningen til valgene på den pågældende afdeling i statsfængslet foregik således, at en række indsatte afgav stemme på overvagtmester Mogens Sørensens kontor, mens Mogens Sørensen og en eller flere kollegaer var til stede. Enkelte indsatte afgav imidlertid stemme på Mogens Sørensens kontor, hvor alene Mogens Sørensen var til stede.

Nyborg Statsfængsel har endvidere oplyst, at alene Mogens Sørensen var udpeget som stemmemodtager, og at det personale, der i øvrigt var til stede på Mogens Sørensens kontor, ikke var udpeget som stemmemodtagere, men blot var det personale, der var til stede den pågældende dag, og som kunne frigøres til opgaven.

Nyborg Statsfængsel beklager, at enkelte indsatte har afgivet stemme, uden at to ansatte samtidig var til stede.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at vælgere, der er indsat i kriminalforsorgens anstalter eller i arresthusene, kan brevstemme i institutionen, jf. § 54, stk. 2, i folketingsvalgloven.

Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, skal brevstemmer i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i institutionen. Stemmemodtagerne skal udpeges blandt fast ansat personale. Der skal udpeges et eller flere par stemmemodtagere.

Det har således ikke været i overensstemmelse med § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 302 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene, at alene overvagtmesteren var udpeget som stemmemodtager, og at enkelte indsatte har afgivet brevstemme, hvor alene overvagtmesteren var til stede.

Udtalelsen fra Nyborg Statsfængsel giver ikke i øvrigt Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget indstiller, at redegørelsen fra Nyborg Statsfængsel tages til efterretning.

6. Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregninger og opgørelser

Det andet spørgsmål, udvalget skal behandle, er som nævnt under punkt 4 spørgsmålet om godkendelse af de af ministeriet foretagne opgørelser og beregninger.

Disse har ikke givet udvalget anledning til bemærkninger.

Det fremgår af den af Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretagne opgørelse, at der ved valget er afgivet i alt 3.484.915 stemmer, heraf som nævnt 25.677 blanke og 9.570 andre ugyldige stemmer. Stemmeprocenten har været 87,1.

7. De valgte kandidater

Det tredje spørgsmål, udvalget skal behandle, er som nævnt under punkt 4 spørgsmålet om godkendelse af de 175 kandidater, der har opnået valg.

Efter det for udvalget oplyste, er der ikke forhold, der kan begrunde, at valgte kandidater ikke skulle være valgbare til Folketinget, jf. grundlovens § 30.

III. Valget i Grønland

8. Foreløbige opgørelse

Den 4. december 2001 har indenrigs- og sundhedsministeren fremsendt en fra Rigsombudsmanden i Grønland modtaget kopi af den foreløbige valgbog for folketingsvalget i Grønland den 20. november 2001.

9. Samlede stemmetal

Det fremgår af denne opgørelse, at der har været 3 partier og 5 kandidater, der er opstillet i kandidatforbund uden for partierne. Stemmeprocenten var 61,6, idet der er afgivet i alt 23.821 stemmer, heraf 23.255 gyldige, 335 blanke og 231 andre ugyldige stemmer.

10. Partiernes stemmetal

Af de gyldige stemmer er 6.029 afgivet på Siumut, 5.137 på Atassut og 7.172 på Inuit Ataqatigiit. Siumut og Inuit Ataqatigiit har således fået valgt hver en kandidat.

11. De valgte kandidaters stemmetal

Af Inuit Ataqatigiits 7.172 stemmer har Kuupik Kleist fået 6.369 stemmer. Af de 6.029 stemmer, der var afgivet på Siumut, har Lars Emil Johansen opnået de 5.093 stemmer.

Kuupik Kleist og Lars Emil Johansen må herefter anses for valgt.

12. Godkendelse på det foreløbige grundlag

Der er ikke over for udvalget rejst tvivl om de to kandidaters valgbarhed, og udvalget benytter derfor bestemmelsen i § 1, stk. 6, i Folketingets forretningsorden, hvorefter der vedrørende medlemmer valgt i Grønland kan gøres indstilling til Tinget om godkendelse på grundlag af den foreløbige opgørelse.

Udvalget finder anledning til at påpege, at meget små valgdistrikter (én vælger) og meget små valgkredse kan gøre det vanskeligt at sikre stemmehemmeligheden.

13. Senere afgørelse om opretholdelse af godkendelsen

Når det endelige valgmateriale til sin tid foreligger, må Folketinget som sædvanlig træffe afgørelse om, hvorvidt godkendelsen kan opretholdes.

IV. Valget på Færøerne

14. Valgbogen m.v.

Den 4. december 2001 har indenrigs- og sundhedsministeren fremsendt valgbog vedrørende det på Færøerne den 20. november 2001 stedfundne valg til Folketinget med tilhørende fortegnelse over opstillede partier og kandidater, edb-udskrift af optællingsskemaer samt oversigt over vælgertallet fordelt på valgsteder. Endvidere var vedlagt kopi af de af valgbestyrelsen tilvejebragte stemmesedler.

15. Antal kandidatlister og samlet antal stemmer

Det fremgår af materialet, at der har deltaget 6 partier. Der blev ved valget afgivet i alt 33.106 stemmer. Antallet af blanke og andre ugyldige stemmer var 6.713.

16. Stemmetal for kandidatlisterne og for de valgte kandidater

Det parti, der opnåede det største antal stemmer 7.208 var Sambandspartiet, og af dette partis kandidater fik Lisbeth L. Petersen flest personlige stemmer 2.288.

Det parti der fik det næststørste antal stemmer 6.578 var Det Republikanske Parti, og af dette partis kandidater fik Høgni Hoydal flest personlige stemmer 2.641.

17. Valgklager

Olavur Petersen, Argir, Færøerne, og Høgni Hoydal, Hoyvik, Færøerne, klager begge over den ulovlige måde, hvorpå der blev gennemført meningsmålinger efter vælgernes stemmeafgivning i Thorshavn, og offenliggørelsen af disse meningsmålinger, inden afstemningen på valgdagen var afsluttet.

Af udtalelsen fra Thorshavn Kommune fremgår, at valgområdet i Thorshavn er en idrætshal med omliggende areal. Det fremgår videre, at valgbestyrelsen på valgdagen besluttede at imødekomme en anmodning fra et dagblad om at foretage en exit poll-undersøgelse på valgområdet. Det blev stillet som betingelse, at undersøgelsen ikke udsatte vælgerne for valgagitation i valglokalet eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.

Rigsombudet på Færøerne har oplyst, at meningsmålingen blev gennemført i selve valglokalet, efter at vælgerne havde forladt stemmerummene. Målingen fandt sted 5 meter fra det sted, hvor stemmekasserne var placeret.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet anfører, at det følger af almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet, at der ikke på valgdagen må foretages meningsmålinger i stemmelokalerne eller på steder i umiddelbar tilknytning hertil. Efter ministeriets opfattelse var det således ikke i overensstemmelse hermed, at der i selve valglokalet blev foretaget meningsmålinger efter vælgernes stemmeafgivning. Ministeriet oplyser videre, at det efter ministeriets opfattelse ikke af forbuddet i loven mod foretagelse af stemmeoptælling og offentliggørelse af resultatet inden kl. 20 på valgdagen, jf. §§ 38 og 44 i lov nr. 458 af 30. juni 1993 om folketingsvalg på Færøerne, kan udledes et forbud mod offentliggørelse af sådanne meningsmålinger, inden afstemningen på valgdagen er afsluttet.

Udtalelsen fra Thorshavn Kommune giver i øvrigt ikke ministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget kan tilslutte sig Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering af de indgivne klager over den gennemførte meningsmåling efter vælgernes stemmeafgivning (exit poll).

18. Udvalgets bemærkninger

Valgbestyrelsen har tilstillet de valgte kandidater, Høgni Hoydal og Lisbeth L. Petersen valgbreve. Udvalget til Prøvelse af Valgene har ingen bemærkninger vedrørende valghandlingen eller opgørelsen af valget, og der er heller ikke over for udvalget rejst tvivl om de to nævnte kandidaters valgbarhed.

V. Udvalgets konklusion

I det foregående har udvalget fremdraget en række enkeltspørgsmål, og det er også anført, at der i visse tilfælde er forekommet fejl og mangler, som udvalget har kommenteret.

Udvalget finder imidlertid anledning til at udtale, at ingen fejl eller mangler har været af en sådan karakter, at de må antages at have kunnet influere på valgets gyldighed eller dets resultat.

19. Udvalgets indstillinger

Der afgives herefter følgende indstillinger

A. Vedrørende valget i Danmark

Af udvalget

1) Folketinget godkender det i Danmark den 20. november 2001 afholdte valg af medlemmer til Folketinget (valghandlingen), de af Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 4. december 2001 fremsendte beregninger og opgørelse af dette valg og de på den omdelte valgkredsfortegnelse opførte 175 kandidater som valgte fra og med den 20. november 2001.

B. Vedrørende valget i Grønland

Af udvalget

2) Folketinget godkender i henhold til forretningsordenens § 1, stk. 6, på grundlag af den af Rigsombudsmanden i Grønland fremsendte valgbog om folketingsvalget i Grønland den 20. november 2001 de på den omdelte valgkredsfortegnelse opførte 2 kandidater som valgte fra og med den 20. november 2001.

C. Vedrørende valget på Færøerne

Af udvalget

3) Folketinget godkender det på Færøerne den 20. november 2001 afholdte valg af 2 medlemmer til Folketinget (valghandlingen), den af valgbestyrelsen foretagne opgørelse og beregning over dette valg og de på den omdelte valgkredsfortegnelse opførte 2 kandidater som valgte fra og med den 20. november 2001.

Det Republikanske Parti, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Gitte Lillelund Bech (V) Bodil Kornbek (KRF) Erik Larsen (V) fmd. Marianne Pedersen (V) Henrik Vestergaard (V) Ulrik Kragh (V) Karsten Nonbo (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Gudrun Laub (V) Arne Toft (S) Helge Mortensen (S) Karen J. Klint (S) nfmd. Klaus Hækkerup (S) Pia Gjellerup (S) Ole Stavad (S) Kristian Thulesen Dahl (DF) Poul Nødgaard (DF) Kaj Ikast (KF) Ole Sohn (SF) Niels Helveg Petersen (RV) Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Det Republikanske Parti, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Det Republikanske Parti (REP)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne