Legislator Case Law & Legislation
200127L00506 DK

Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove \n(Loft over ejendomsværdiskatten og ejendomsværdiskat ved flytning)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Ændringsforslag til 2. behandling (L) 2001 100 Valid

Ændringsforslag stillet den 6. maj 2002 uden for betænkningen

Ændringsforslag

til 2. behandling af

Forslag til lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove

(Loft over ejendomsværdiskatten og ejendomsværdiskat ved flytning)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

Af skatteministeren

Til § 2

12) I det under nr. 2 foreslåede § 33, stk. 12, indsættes efter 3. pkt.

»Ved om- eller tilbygninger i 1. pkt. forstås en om- eller tilbygning, der kræver byggetilladelse.«

[Omberegning af loft kun ved om- og tilbygninger, der kræver byggetilladelse]

Bemærkninger

Til nr. 12

Efter ændringsforslaget fremgår, at der kun skal ske en omberegning af loftet over ejendomsværdiskatten i de tilfælde, hvor der er tale om en om- eller tilbygning, der kræver byggetilladelse.

Med ændringsforslaget tages der højde for den kritik, der har været af lovforslaget om ikke at indeholde klare regler for, hvilke om- og tilbygninger der kan medføre en forhøjelse af grundlaget for loftet.

Den foreslåede ændring betyder, at der fremover er fuldstændig klarhed for boligejerne med hensyn til, hvornår der skal ske en omberegning af loftet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →