Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og ligningsloven \n(Fuld omkostningsgodtgørelse i skattesager m.v., som skatteyder vinder fuldt ud eller i overvejende grad, eller som videreføres af skattemyndighederne)
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 54 omdelt efter afgivelse af betænkning
Bilagsnr.
Titel
50
Betænkning afgivet den 2. maj 2002
51
1. udkast til tillægsbetænkning
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå
Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra S, SF, RV og KRF.
Spørgsmål 5
Ministeren bedes redegøre for den momsmæssige behandling af momsen på udgifterne til en skattesag for momspligtige. Kan de momspligtige afløfte momsbeløbet? Det bedes herunder illustreret ved følgende tilfælde
a) En lønmodtager klager over sit befordringsfradrag.
b) En selvstændig erhvervsdrivende, der ejer en momsregistreret virksomhed, klager over skattevæsenets opgørelse af aktieavance vedrørende aktier, der ikke tilhører virksomheden.
c) En selvstændig erhvervsdrivende, der ejer en momsregistreret virksomhed, klager over skattevæsenets beskæring af repræsentationsfradrag.
d) Et momsregistreret selskab klager over opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for bygningerne på en ejendom, der indgår i virksomheden.
e) Et momsregistreret selskab klager over opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for en udlejningsejendom, hvor ejendommen ikke er omfattet af momspligten (og altså ikke er omfattet af momsregistreringen).
f) Et momsregistreret selskab klager over den såkaldte 18. maj 1993-kurs, som skattevæsenet har sat på aktierne hos aktionærerne, der er mindretalsaktionærer.
Er der forskel på retten til momsgodtgørelse afhængigt af, om sagen vindes eller tabes?
Svar
Hvis en skattesag udelukkende vedrører beskatningen af en momsregistreret virksomheds momspligtige aktiviteter, vil der momsmæssigt være fradragsret for momsen på omkostninger til sagen. Hvis sagen vedrører både momspligtige og ikke-momspligtige aktiviteter, vil virksomheden have delvis fradragsret for momsen på omkostningerne. Tilsvarende vil virksomheden have delvis fradragsret, hvis sagen vedrører både momspligtige aktiviteter og virksomheden uvedkommende formål, herunder private formål.
Det er uden betydning for adgangen til fradrag for moms på omkostningerne til sagen, om sagen vindes eller tabes. Det afgørende for fradragsretten er, at udgiften er afholdt, og om den vedrører momspligtige aktiviteter. Retten til momsfradrag vil nedbringe størrelsen af omkostningsgodtgørelsen. Er den skattepligtige, som vinder en sag, en momsregistreret virksomhed med fuld fradragsret, vil omkostningsgodtgørelsen skulle beregnes på baggrund af sagsomkostningerne ekskl. moms, da den skattepligtige vil have fuld fradragsret for momsen på omkostningerne.
Der vil momsmæssigt ikke være fradragsret i de i litra a), b), e) og f) nævnte tilfælde. I tilfælde e) ville der have været fradragsret, hvis ejendommen havde været frivilligt momsregistreret og udlejningen pålagt moms.
Hvis skattesagen omhandler skattemyndighedernes beskæring af de skattemæssige repræsentationsudgifter, og disse alene vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter, vil der være fuld fradragsret i tilfælde c). Vedrører de nævnte repræsentationsudgifter både momspligtige og ikke-momspligtige aktiviteter, vil der være delvis fradragsret i tilfælde c). Tilsvarende gælder i tilfælde d).
Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. maj 2002
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og ligningsloven
(Fuld omkostningsgodtgørelse i skattesager m.v., som skatteyder vinder fuldt ud eller i overvejende grad, eller som videreføres af skattemyndighederne)
[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. januar 2002 og var til 1. behandling den 31. januar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Udvalget afgav betænkning den 2. maj 2002. Lovforslaget var til 2. behandling den 7. maj 2002, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
Spørgsmål
1 af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF, EL og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, det foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.
Sven Buhrkall (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne