Legislator Case Law & Legislation
200125L00536 DK

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service\n(Ansættelse til pasning af nærtstående med handicap m.v.)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Tillægsbetænkning over lovforslag 2001 128 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 128 omdelt efter afgivelse af tilføjelse til betænkning

Bilagsnr.

Titel

18

Tilføjelse til betænkning afgivet den 16. maj 2002

19

Spm. 5 om en redegørelse for de administrative omkostninger ved at gennemføre det ændringsforslag, som Dansk Folkeparti stillede i betænkningen over lovforslaget, til socialministeren

20

1. udkast til tillægsbetænkning

21

Svar på spm. 5 om en redegørelse for de administrative omkostninger ved at gennemføre det ændringsforslag, som Dansk Folkeparti stillede i betænkningen over lovforslaget, fra socialministeren

Tillægsbetænkning over lovforslag 2001 128 Valid

Tillægsbetænkning afgivet af Socialudvalget den 27. maj 2002

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social service

(Ansættelse til pasning af nærtstående med handicap m.v.)

[af socialministeren (Henriette Kjær)]

1. Ændringsforslag

Der er af Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. februar 2002 og var til 1. behandling den 15. marts 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget. Udvalget afgav betænkning den 25. april 2002. Lovforslaget var til 2. behandling den 2. maj 2002, hvor behandlingen blev afbrudt og lovforslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling. Den 16. maj 2002 afgav udvalget en tilføjelse til betænkningen. Andenbehandlingen af lovforslaget blev genoptaget den 23. maj 2002. Lovforslaget blev efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 1 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, SF, RV, KRF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget ser lovforslaget som et væsentligt fremskridt for de familier, der rammes af en slægtnings varige og alvorlige sygdom eller varige tab af så mange funktioner, at en døgnanbringelse kan komme i overvejelse, idet der nu kan meddeles en orlov på op til 6 måneder uden tab af arbejdsmarkedsrettigheder m.v.

Disse partier finder det yderst relevant, at netop denne lov er omfattet af lovovervågning, således at der efter en tre-årig periode udarbejdes en rapport, der sendes til høring hos de myndigheder og de organisationer, der er hørt i forbindelse med lovforslagets udarbejdelse. Partierne finder dog, at det til den tid kan være relevant at høre endnu flere brugerorganisationer om den måde, loven reelt er blevet brugt på i den pågældende tre-årige periode. Det kan f.eks. være Dansk Handicapforbund, der typisk organiserer yngre og voksne personer med varige vidtgående fysiske handicap.

Baggrunden herfor er nogle udtalelser fra især yngre svært fysisk handicappede, der til trods for lovens intention kan frygte, at de nu forbedrede rettigheder kan friste nogle kommuner, familier m.fl. til at forsinke etableringen af det mest velegnede tilbud til den »nærtstående«.

En utilsigtet konsekvens kunne blive, at den yngre handicappede ikke så hurtigt får et aldersrelevant tilbud eller forsinkes i sin naturlige udvikling væk fra familien og hen mod et selvstændigt liv.

Partierne finder det derfor vigtigt, at der i lovovervågningen også sættes særlig fokus på ordningen set ud fra den »nærtståendes« erfaringer med loven.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget begrunder deres støtte til ændringsforslaget med, at en vedtagelse af ændringsforslaget, ifølge socialministerens svar på spørgsmål 5, vil være udgiftsneutralt i 2002.

Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget optog Dansk Folkepartis ændringsforslag under 2. behandling og kan derfor kun være yderst tilfreds med, at ændringsforslaget igen stilles til 3. behandling.

Et mindretal i udvalget (V og KF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag ved 3. behandling.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et flertal (S, DF, RV, KRF og EL)

Til § 1

1) Det under nr. 1 foreslåede § 103 a, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Personen kan ansættes i op til 6 måneder i sammenhæng til at passe den nærtstående. Aftale om en ansættelsesperiode på mindre end 6 måneder kan ikke efterfølgende ændres. Ansættelsesperioden kan dog fra den 1. januar 2003 efter aftale med kommunen opdeles i 2 gange 3 måneder. Aftale om en deling af ansættelsesperioden, eller i disse tilfælde om en ansættelsesperiode på mindre end 3 måneder, kan ikke efterfølgende ændres. Den samlede ansættelsesperiode kan højst være 6 måneder i alt for den pågældende nærtstående.«

[Mulighed for opdeling af orlovsperioden]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indfører en mulighed for, at personen og kommunen fra den 1. januar 2003 kan aftale en opdeling af ansættelsesperioden i 2 gange 3 måneder. Dette betyder, at arbejdsgiverne forpligtes til at give orlov i 2 gange 3 måneder, hvis en sådan aftale indgås, jf. forslag til lov om orlov til lønmodtagere, der passer nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom (L 124).

Ændringsforslaget indebærer endvidere, at i det tilfælde, hvor der indgås en aftale med kommunen om en opdeling af perioden, er det er muligt at aftale kortere perioder end 3 måneder. Hvis der f.eks. kun er behov for en to-måneders-periode, bortfalder den 3. måned dog, dvs. at der ikke er mulighed for at spare tid op til den eventuelle 2. ansættelsesperiode. Hvis der tages mindre end 3 måneder i den 2. ansættelsesperiode, bortfalder den resterende periode tilsvarende.

Else Winther Andersen (V) Eva Kjer Hansen (V) Flemming Oppfeldt (V) Troels Lund Poulsen (V) Aase D. Madsen (DF) Pia Kristensen (DF) Charlotte Dyremose (KF) nfmd. Helge Adam Møller (KF) Tove Videbæk (KRF) fmd. Anne-Marie Meldgaard (S) Grete Schødts (S) Jørn Pedersen (S) Karen Jespersen (S) Jette Bergenholz Bautrup (S) Villy Søvndal (SF) Margrethe Vestager (RV) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →