Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove \n(Loft over ejendomsværdiskatten og ejendomsværdiskat ved flytning)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 100 omdelt efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

49

Betænkning afgivet den 3. maj 2002

50

Ændringsforslag fra skatteministeren

51

Svar på spm. 39 om omfanget af forbedringer af ejendomme som bl.a. nyt bad og køkken, fra skatteministeren

Svar på spm. 40 om bekræftelse af tilsagnet på samrådet 3/5-02 om udarbejdelse af vejledning om, i hvilke tilfælde omforandringer vil gennembryde ejendomsværdiskatteloftet, fra skatteministeren

52

Svar på spm. 41 om omforandringer, der ikke kræver byggetilladelse, vil gennembryde ejendomsværdiskatteloftet, fra skatteministeren

53

Ændringsforslag stillet 6/5-02 uden for betænkningen, af skatteministeren

54

Svar på spm. 42 om talepapir fra samrådet 3/5-02 om samrådsspørgsmål A, fra skatteministeren

55

1. udkast til tillægsbetænkning

Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. maj 2002

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove

(Loft over ejendomsværdiskatten og ejendomsværdiskat ved flytning)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. februar 2002 og var til 1. behandling den 26. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Udvalget afgav betænkning den 3. maj 2002. Lovforslaget var til 2. behandling den 7. maj 2002.

Møder

Udvalget har efter 2. behandling på ny behandlet lovforslaget i 1 møde.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti bemærker følgende

Med skatteministerens seneste ændringsforslag til 2. behandling stillet den 6. maj 2002 uden for betænkningen skaber ministeren nu en objektiv klarhed over, hvornår omforandringer af en bolig med en ændret vurdering vil indebære en ny beregning af ejendomsværdiskatten. Til gengæld fjerner ministeren den sidste illusion om retfærdighed og en ensartet skattemæssig behandling af borgerne.

Nu ligger det klart, at nok så store millioninvesteringer, som ikke kræver byggetilladelse, vil fastholde ejendomsværdiskatten på et uændret lavt niveau. Derimod vil en nok så lille ændring af boligen eller opførelse af f.eks. en carport, som kræver byggetilladelse, medføre en ny beregning med stigende ejendomsværdiskat.

Det betyder, at opførelse af en carport til 50.000 kr., som kræver byggetilladelse, vil indebære, at ejendomsværdiskatten stiger.

Køber man derimod en dårligt vedligeholdt herskabsvilla, som man gennemrenoverer og moderniserer for 2 mio. kr., vil det ikke medføre nogen konsekvenser for ejendomsværdiskatten.

Det betyder også, at de tusinder af ejendomme, som har et konkret nedslag i vurderingen for dårlig vedligeholdelse, vil opretholde dette nedslag ved beregningen af ejendomsværdiskatten, uanset om ejendommen gennemrenoveres og moderniseres med en særdeles god vedligeholdelsesstand til følge.

Den konkrete udmøntning af skattestoppet for ejendomsværdiskatten betyder, at grundlaget for skatten fremover vil blive mere og mere tilfældigt, for hvert år der går. Fejl i eksisterende vurderinger, der rettes, må ikke medføre en korrekt ejendomsværdiskat, og omforandringer, som øger ejendommens værdi, må ikke medføre en korrekt ejendomsværdiskat, hvis ikke de har krævet byggetilladelser. Små ændringer med byggetilladelse betyder højere ejendomsværdiskat. Store ændringer, som ikke kræver byggetilladelse, vil ikke betyde højere ejendomsværdiskat.

Den eneste konklusion, man kan nå til, er, at tilfældighederne fremover vil dominere som grundlag for udskrivning af ejendomsværdiskatten. Det virker krænkende for enhver normal forståelse af en ligelig behandling af borgerne og for borgernes retssikkerhed.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, det foreligger efter 2. behandling.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

Sven Buhrkall (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne