Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og lov om en satsreguleringsprocent\n(Ændring af Den Særlige Pensionsopsparing m.v.)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 46 omdelt efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

23

Betænkning

24

Svar på spm. 28 om ligestillingsmæssige konsekvenser, fra beskæftigelsesministeren

25

Udkast til tillægsbetænkning

26

Samrådsspm. A om lovforslagets ligestillingsmæssige konsekvenser, til ministeren for ligestilling

27

Spm. 29 om nettoudgiften, til beskæftigelsesministeren

28

Svar på spm. 29 om nettoudgiften, fra beskæftigelsesministeren

29

Talepapir fra samråd 22/5-02 med ligestillingsministeren vedrørende samrådsspørgsmål A

Bilag 2

Talepapiret fra samrådet den 22. maj 2002 med ligestillingsministeren og et af udvalgets spørgsmål til beskæftigelsesministeren og dennes svar herpå

Talepapiret og spørgsmålet og beskæftigelsesministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Socialdemokratiet.

Talepapir

Talepapir til brug for samråd i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om L 46 (Ændring af Den Særlige Pensionsopsparing m.v.) onsdag den 22. maj 2002 kl. 10.

Udvalget har bedt mig uddybe mit svar (spørgsmål 28) om de ligestillingsmæssige konsekvenser af L 46.

I mit svar konkluderede jeg, at en ændring af den særlige pensionsordning vil betyde, at kvinder i et begrænset omfang vil få en mindre pensionsopsparing end mænd. Det vil blive resultatet, når SP ligesom arbejdsmarkedspension vil blive afhængig af livsindkomsten.

Kvinder tjener generelt mindre end mænd, både fordi de arbejder mindre og har en lavere løn.

Beskæftigelsesministeriet har beregnet, at 62 pct. af alle kvindelige indbetalende til SP under den nuværende ordning får godskrevet mere, end de har indbetalt. Det samme gælder for 40 pct. af mændene.

Det kan man som ligestillingsminister selvfølgelig have en vis sympati for.

Spørgsmålet er imidlertid, om man skal rette op på den ulige fordeling af indkomst gennem pensionen eller rette op på de ulige forhold på arbejdsmarkedet, bl.a. kønsarbejdsdelingen. Det er regeringens opfattelse, at det er den sidste model, der skal arbejdes med.

Den manglende ligestillling gennem et helt arbejdsliv er ikke et problem, staten skal løse ved at indlægge et skatteelement i en pensionsordning.

Jeg synes, at det er vigtigt, at der bliver udarbejdet ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslag, og jeg synes, at Beskæftigelsesministeriet har gjort det flot i denne sammenhæng.

Her er der imidlertid andre principper, der har vejet tungere.

Tidligere har der måske været en tendens til, at ligestillingsmæssige konsekvenser kun blev nævnt, hvis de var positive.

Med udbredelse af at ligestillingsvurdere lovforslag vil vi i højere grad få ligestilling ind i en samlet vurdering.

Spørgsmål 28

Ministeren bedes uddybe det i bemærkningerne til lovforslaget anførte vedrørende lovforslagets ligestillingsmæssige konsekvenser og indhente ligestillingsministerens vurdering af lovforslaget.

Svar

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, betaler lidt flere kvinder end mænd mindre i SP-bidrag, end de får godskrevet. Af ATP s årsrapport for SP 2001, som er vedlagt min besvarelse af spørgsmål nr. 22, fremgår det, at denne forskel bl.a. skyldes, at kvinder har en lavere gennemsnitlig løn og beskæftigelsesgrad end mænd.

Jeg har indhentet følgende udtalelse fra ligestillingsministeren

»Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg har i spm. nr. 28 af 25. april 2002, bedt om ligestillingsministerens vurdering af L 46 s ligestillingsmæssige konsekvenser.

Ligestillingsafdelingen har tidligere i et høringssvar dateret d. 21. december 2001 vurderet de ligestillingsmæssige konsekvenser af ændringen af arbejdsmarkedets tillægspension, arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og personskatteloven.

Min vurdering er, at en ophævelse af omfordelingen i et vist omfang vil få større betydning for kvinder end for mænd, fordi kvinder typisk har en lavere indtægt og en mindre stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end mænd.

Jeg deler således fuldt ud de bemærkninger, som Beskæftigelsesministeriet har angående de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget.«

Til udvalgets orientering vedlægger jeg kopi af Ligestillingsafdelingens høringssvar af 21. december 2001. Høringssvaret er ikke optrykt i betænkningen.

Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 22. maj 2002

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og lov om en satsreguleringsprocent

(Ændring af Den Særlige Pensionsopsparing m.v.)

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. januar 2002 og var til 1. behandling den 23. januar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 24. april 2002. Lovforslaget var til 2. behandling den 14. maj 2002, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Samråd

Udvalget har stillet 1 samrådsspørgsmål til ministeren for ligestilling til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd den 22. maj 2002. Det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet, og et forudgående spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse om lovforslagets ligestillingsmæssige konsekvenser og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

Charlotte Antonsen (V) Anders Møller (V) Irene Simonsen (V) Jens Vibjerg (V) fmd. Kristian Thulesen Dahl (DF) Bent Bøgsted (DF) Lars Barfoed (KF) Charlotte Dyremose (KF) Ole M. Nielsen (KRF) Anne-Marie Meldgaard (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jan Petersen (S) Mette Frederiksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Sohn (SF) Anders Samuelsen (RV) Søren Søndergaard (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne