Betænkning over Forslag til lov om ændring af vurderingsloven, skattestyrelsesloven og andre skattelove \n(Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og vurderingsprocessen m.v.)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 180

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om modtagelse af høringssvar, fra Skatteministeriet

2

Meddelelse om, at man på nuværende tidspunkt ikke har modtaget høringssvar, fra skatteministeren

3

Henvendelse af 26/3-02 fra HK/Kommunal

4

Henvendelse af 2/4-02 fra Vurderingsrådet i Hellerup

5

Henvendelse af 2/4-02 fra Michael Mose, Randers

6

Høringssvar, fra skatteministeren

7

Henvendelse af 8/4-02 fra Sekretærklubben i Vejle Amts Nordre Skyldkreds

8

Høringssvar, fra skatteministeren

9

Høringssvar, fra skatteministeren

10

Meddelelse om, at der er åbnet for spørgsmål om lovforslaget

11

Spm. 1 om antallet af klager, der er indgivet efter den seneste vurdering, og hvor de er afgjort, til skatteministeren

Spm. 2 om antallet af tidligere klager, der på nuværende tidspunkt ikke er afgjort af skyldrådene, samt hvor store forsinkelser det vil medføre for borgerne, til skatteministeren

Spm. 3 om, hvor mange besigtigelser på ejendomme der er foretaget i forbindelse med klagebehandlingerne, samt hvilke tidspunkter de er foretaget på, til skatteministeren

Spm. 4 om, hvor mange besigtigelser på ejendommene der er foretaget af vurderingsrådene i forbindelse med den seneste vurdering, samt tidspunktet for besigtigelserne, til skatteministeren

Spm. 5 om de eksisterende edb-systemer på vurderingsområdet, til skatteministeren

Spm. 6 om den geografiske inddeling i de områder, der kommer til at udgøre vurderingsankenævnenes funktionsområder, til skatteministeren

Spm. 7 om oversendelse af et danmarkskort, som viser de told- og skatteregioner, som får ansvaret for at foretage vurderinger m.v., til skatteministeren

Spm. 8 om, hvor mange årsværk kommunerne hidtil har anvendt til vurderingsopgaven m.v., til skatteministeren

Spm. 9 om, hvor mange ressourcer ministeren påregner at skulle afsætte til at betjene hver af de 15 uafhængige vurderingsankenævn m.v., til skatteministeren

Spm. 10 om oversigt over love m.v., hvor vurderingens størrelse har betydning for skattebetalingen m.v., til skatteministeren

Spm. 11, om nedlæggelse af den nuværende vurderingsorganisation medfører en forbedring af servicen over for borgerne, til skatteministeren

Spm. 12 om udgifterne til lægmandsinstituttet set i forhold til skatte- og afgiftsprovenuet vedrørende ejendomsvurderingerne, til skatteministeren

Spm. 13 om specifikation af opkrævede indtægter på baggrund af ejendomsvurderingerne fordelt på indkomstkategori og modtager, til skatteministeren

Spm. 14 om retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med, at der ikke kan klages over årsreguleringer, til skatteministeren

Spm. 15 om den økonomiske besparelse ved, at ejendomme, der er fritaget for ejendomsværdiskat og grundskyld, ikke skal vurderes , til skatteministeren

Spm. 16 om kommunernes opkrævning af dækningsafgift m.v., til skatteministeren

Spm. 17 om ministerens forsikring om, at der ikke kan opstå edb-mæssige problemer ved optryk/udsendelse af vurderingerne på årsopgørelsen allerede i 2003, til skatteministeren

Spm. 18 om, hvilket nyt på ejendomsvurderingsområdet lovforslaget indebærer i relation til årsopgørelser m.v., til skatteministeren

Spm. 19 om de foreslåede ændringer vedrørende byggeretsprincippet, til skatteministeren

Spm. 20 om behovet for besigtigelser af enfamilie- og sommerhuse med 2 eller 3 byggeretter, til skatteministeren

Spm. 21 om driften m.v. af de 15 nye vurderingsankenævn inden for udgiftsskønnet på 7 mio. kr. årligt, til skatteministeren

Spm. 22 om en uddybning i tabelform af lovforslagets bemærkninger om, at de administrative konsekvenser af lovforslaget er en samlet offentlig besparelse på 125 mio. kr., til skatteministeren

12

Høringssvar, fra skatteministeren

13

Spm. 23 om, hvorfor årsreguleringen sker på grundlag af statistiske oplysninger om ejendomme inden for amtet i stedet for inden for kommunen, til skatteministeren

14

Spm. 24 om grundlaget for ministerens skøn over den kommende besparelse ved nedlæggelsen af vurderingssekretariaterne, til skatteministeren

15

Spm. 25 om skatteprovenuets størrelse fra den private udlejningssektor, til skatteministeren

Spm. 26 om ejendomsværdien af den samlede private udlejningssektor, til skatteministeren

Spm. 27 om ejendomsværdien af den samlede private udlejningssektor, til skatteministeren

Spm. 28 om ejendomsværdien af den samlede andelsboligsektor, til skatteministeren

Spm. 29 om ejendomsværdien af den samlede andelsboligsektor, til skatteministeren

16

Spm. 30 om en redegørelse for juridiske problemer i relation til overholdelse af gældende regler om udpegning af nye vurderingsråd pr. 1. maj 2002, hvis loven ikke træder i kraft senest denne dato, til skatteministeren

17

Spm. 31 om oversendelse af høringsnotat, der gengiver hovedtrækkene i høringssvarene og ministerens kommentarer hertil, til skatteministeren

18

Samrådsspm. A om en uddybende redegørelse for ministerens kommende svar på spørgsmål 30, til skatteministeren

Samrådsspm. B om en redegørelse for de i lovforslagets bemærkninger oplyste administrative konsekvenser for kommuner m.v., til skatteministeren

Samrådsspm. C om ministerens holdning til at forlænge den nuværende vurderingsorganisation med 1 år med henblik på en grundigere behandling af lovforslaget, til skatteministeren

Samrådsspm. D om en uddybende redegørelse for lovforslagets indhold samt en redegørelse for problemstillingerne anført i høringssvar og henvendelser til udvalget samt eventuelle besvarelser fra ministeren, til skatteministeren

19

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 2/4-02 fra Vurderingsrådet i Hellerup

20

Høringssvar fra Amtsrådsforeningen og Københavns Kommune, fra skatteministeren

21

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 8/4-02 fra Sekretærklubben i Vejle Amts Nordre Skyldkreds

22

Svar på spm. 23 om, hvorfor årsreguleringen sker på grundlag af statistiske oplysninger om ejendomme inden for amtet i stedet for inden for kommunen, fra skatteministeren

23

Svar på spm. 25 om skatteprovenuets størrelse fra den private udlejningssektor, fra skatteministeren

Svar på spm. 26 om ejendomsværdien af den samlede private udlejningssektor, fra skatteministeren

Svar på spm. 27 om ejendomsværdien af den samlede private udlejningssektor, fra skatteministeren

Svar på spm. 28 om ejendomsværdien af den samlede andelsboligsektor, fra skatteministeren

Svar på spm. 29 om ejendomsværdien af den samlede andelsboligsektor, fra skatteministeren

24

Svar på spm. 24 om grundlaget for ministerens skøn over den kommende besparelse ved nedlæggelsen af vurderingssekretariaterne, fra skatteministeren

25

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 26/3-02 fra HK/Kommunal

26

Svar på spm. 31 om oversendelse af høringsnotat, der gengiver hovedtrækkene i høringssvarene og ministerens kommentarer hertil, fra skatteministeren

27

Svar på spm. 30 om en redegørelse for juridiske problemer i relation til overholdelse af gældende regler om udpegning af nye vurderingsråd pr. 1. maj 2002, hvis loven ikke træder i kraft senest denne dato, fra skatteministeren

28

Foreløbigt svar på spm. 1 om antallet af klager, der er indgivet efter den seneste vurdering, og hvor de er afgjort, fra skatteministeren

Foreløbigt svar på spm. 2 om antallet af tidligere klager, der på nuværende tidspunkt ikke er afgjort af skyldrådene, samt hvor store forsinkelser det vil medføre for borgerne, fra skatteministeren

Foreløbigt svar på spm. 3 om, hvor mange besigtigelser på ejendomme der er foretaget i forbindelse med klagebehandlingerne, samt hvilke tidspunkter de er foretaget på, fra skatteministeren

Foreløbigt svar på spm. 4 om, hvor mange besigtigelser på ejendommene der er foretaget af vurderingsrådene i forbindelse med den seneste vurdering, samt tidspunktet for besigtigelserne, fra skatteministeren

Svar på spm. 5 om de eksisterende edb-systemer på vurderingsområdet, fra skatteministeren

Svar på spm. 6 om den geografiske inddeling i de områder, der kommer til at udgøre vurderingsankenævnenes funktionsområder, fra skatteministeren

Svar på spm. 7 om oversendelse af et danmarkskort, som viser de told- og skatteregioner, som får ansvaret for at foretage vurderinger m.v., fra skatteministeren

Foreløbigt svar på spm. 8 om, hvor mange årsværk kommunerne hidtil har anvendt til vurderingsopgaven m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 9 om, hvor mange ressourcer ministeren påregner at skulle afsætte til at betjene hver af de 15 uafhængige vurderingsankenævn m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 10 om oversigt over love m.v., hvor vurderingens størrelse har betydning for skattebetalingen m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 11, om nedlæggelse af den nuværende vurderingsorganisation medfører en forbedring af servicen over for borgerne, fra skatteministeren

Svar på spm. 12 om udgifterne til lægmandsinstituttet set i forhold til skatte- og afgiftsprovenuet vedrørende ejendomsvurderingerne, fra skatteministeren

Svar på spm. 13 om specifikation af opkrævede indtægter på baggrund af ejendomsvurderingerne fordelt på indkomstkategori og modtager, fra skatteministeren

Svar på spm. 14 om retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med, at der ikke kan klages over årsreguleringer, fra skatteministeren

Svar på spm. 15 om den økonomiske besparelse ved, at ejendomme, der er fritaget for ejendomsværdiskat og grundskyld, ikke skal vurderes, til skatteministeren

Foreløbigt svar på spm. 16 om kommunernes opkrævning af dækningsafgift m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 17 om ministerens forsikring om, at der ikke kan opstå edb-mæssige problemer ved optryk/udsendelse af vurderingerne på årsopgørelsen allerede i 2003, fra skatteministeren

Svar på spm. 18 om, hvilket nyt på ejendomsvurderingsområdet lovforslaget indebærer i relation til årsopgørelser m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 19 om de foreslåede ændringer vedrørende byggeretsprincippet, fra skatteministeren

Svar på spm. 20 om behovet for besigtigelser af enfamilie- og sommerhuse med 2 eller 3 byggeretter, fra skatteministeren

Svar på spm. 21 om driften m.v. af de 15 nye vurderingsankenævn inden for udgiftsskønnet på 7 mio. kr. årligt, fra skatteministeren

Svar på spm. 22 om en uddybning i tabelform af lovforslagets bemærkninger om, at de administrative konsekvenser af lovforslaget er en samlet offentlig besparelse på 125 mio. kr., fra skatteministeren

29

Henvendelse af 16/4-02 fra Vurderingsrådsforeningen

30

Henvendelse af 16/4-02 fra Vagn Kjær-Hansen, vurderingsformand i Hellerup

31

Spm. 32 om ændringer i L 180 ved en vedtagelse af L 100, til skatteministeren

Spm. 33, om lovforslaget indebærer en for lav vurdering af luksusejendomme, til skatteministeren

Spm. 34, om lovforslaget indebærer en for lav vurdering af ejendomme ejet af selskaber, der er stillet til rådighed for hovedaktionærer, til skatteministeren

Spm. 35, om et selskab fortsat skal kunne overdrage luksusejendomme til hovedaktionærer mod et vederlag skønnet til den offentlige ejendomsværdi, til skatteministeren

Spm. 36, om ministeren vil ændre Told- og Skattestyrelsens cirkulære 2000-5, således at overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter ikke længere kan ske med udgangspunkt i ejendomsværdien, til skatteministeren

32

Spm. 37 om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende ligningslovens § 2 om overdragelse efter armslængdeprincippet mellem interesseforbundne parter, til skatteministeren

33

Spm. 38 om nærmere redegørelse for den foreslåede ændring af afskrivningslovens § 58 A, stk. 2, til skatteministeren

34

Spm. 39 om oversigt over Ligningsrådets opgaver m.v. under den nuværende henholdsvis nye vurderingsorganisation, til skatteministeren

Spm. 40, om det er en modernisering, at ministeren fortsat skal udpege medlemmer af vurderingsankenævnene, til skatteministeren

Spm. 41 om oversigt over foreslåede bemyndigelser til ministeren , til skatteministeren

Spm. 42 om beskrivelse af hensigterne med de foreslåede ministerbemyndigelser, til skatteministeren

35

Spm. 43 om lovforslagets indvirkning på mulighederne for omkostningsgodtgørelse ved klagesager, til skatteministeren

Spm. 44 om, hvorfor det ikke er foreslået, at klage til vurderingsankenævnene berettiger til omkostningsgodtgørelse, til skatteministeren

Spm. 45 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag om omkostningsgodtgørelse ved klage til vurderingsankenævnene, til skatteministeren

36

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 2/4-02 fra Michael Mose, Randers

37

Svar på spm. 8 om, hvor mange årsværk kommunerne hidtil har anvendt til vurderingsopgaven m.v., fra skatteministeren

38

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 16/4-02 fra Vurderingsrådsforeningen

39

Svar på spm. 1 om antallet af klager, der er indgivet efter den seneste vurdering, og hvor de er afgjort, fra skatteministeren

Svar på spm. 2 om antallet af tidligere klager, der på nuværende tidspunkt ikke er afgjort af skyldrådene, samt hvor store forsinkelser det vil medføre for borgerne, fra skatteministeren

Svar på spm. 3 om, hvor mange besigtigelser på ejendomme der er foretaget i forbindelse med klagebehandlingerne, samt hvilke tidspunkter de er foretaget på, fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om, hvor mange besigtigelser på ejendommene der er foretaget af vurderingsrådene i forbindelse med den seneste vurdering, samt tidspunktet for besigtigelserne, fra skatteministeren

40

Spm. 46 om den nærmere begrundelse for opdelingen af ejendomme i ejerboliger og andre ejendomme, til skatteministeren

Spm. 47 om vurdering af personligt ejet villa m.v., der udlejes, til skatteministeren

Spm. 48 om vurdering af udlejede ejendomme ejet af et selskab, til skatteministeren

Spm. 49 om vurdering af landbrugsejendomme med stuehusværdi, til skatteministeren

41

Spm. 50 om begrundelsen for den nærmere udformning af den foreslåede § 3 A i vurderingsloven om regulering af ejendoms- og grundværdi, til skatteministeren

Spm. 51 om forskel i prisudviklingen inden for et amt, til skatteministeren

Spm. 52 om København og Frederiksberg anses for et amt, til skatteministeren

Spm. 53 om forståelsen af den foreslåede § 16 A i skattestyrelsesloven om offentlighedens adgang til oplysninger, til skatteministeren

42

Spm. 54 om indgangsværdier for selskaber med forskudt regnskabsperiode, til skatteministeren

Spm. 55 om indgangsværdier for selskaber med forskudt regnskabsperiode, til skatteministeren

43

Spm. 56 om toilet og køkken m.v. har betydning for ejendomsvurderingen, til skatteministeren

Spm. 57 om vurderingen af liebhaverejendomme, til skatteministeren

Spm. 58 om vurderingen af liebhaverejendomme, forudsat at ejendommen bebos af ejeren, til skatteministeren

Spm. 59 om samkuvertering af selvangivelse og ejendomsvurdering, til skatteministeren

Spm. 60 om samkuvertering af selvangivelse og ejendomsvurdering, til skatteministeren

44

Spm. 61 om oversigt over bestemmelser, der skal træde i kraft 1. maj 2002, til skatteministeren

Spm. 62 om ikrafttrædelse 1. maj 2002, hvis lovforslaget ikke er vedtaget på dette tidspunkt, til skatteministeren

Spm. 63 om bevillingsmæssig kompetence til ikrafttræden 1. maj 2002 ved vedtagelse efter dette tidspunkt, til skatteministeren

Spm. 64 om udpegning af vurderingsankenævn inden 1. juli 2002, til skatteministeren

Spm. 65 om nedsættelse af de nye vurderingsankenævn inden lovforslagets vedtagelse, til skatteministeren

Spm. 66 om udpegning af vurderingsankenævnets medlemmer før indstillinger fra amtsrådet, til skatteministeren

45

Spm. 67, om faldende grundværdier vil føre til nedsættelse af grundskylden til kommuner og amter, til skatteministeren

Spm. 68 om brugerbetaling for § 4-vurderinger, til skatteministeren

Spm. 69, om brugerbetaling for § 4-vurderinger er i strid med regeringens skattestop, til skatteministeren

46

Spm. 70 om en uddybning af regeringens overvejelser om ændringer på vurderingsområdet på længere sigt, til skatteministeren

47

Spm. 71 om oversendelse af talepapir brugt til besvarelsen af samrådsspørgsmål A-D den 17. april 2002, til skatteministeren

48

Spm. 72 om en udtømmende liste over de elementer, der ikke får betydning for vurderingen, som f.eks. brændeovne og solvarme, til skatteministeren

49

Spm. 73 om, hvad der er til hinder for, at personbeskatningen kan foretages efter samme princip, som regeringen har valgt at anvende ved ændringen af vurderingsorganisationen, til skatteministeren

50

Spm. 74 om en udtømmende liste over, hvad vurderingerne skal anvendes til fremover, til skatteministeren

51

Spm. 75 om en udtømmende oversigt over tab af vurderingsprovenu som følge af den foreslåede ændring af vurderingsorganisationen, til skatteministeren

52

Spm. 76 om Venstres holdning til vurderingsorganisationen i Opgavekommissionens sidste rapport, til skatteministeren

53

Henvendelse af 17/4-02 fra Vurderingsrådsforeningen modtaget under foreningens foretræde

54

Spm. 77, om der er eksempler på, at ejendomsvurderingen er foretaget ud fra et fiskalt element, til skatteministeren

55

Spm. 78 om sigtet med vurderingerne er, at de skal være ensartede, i stedet for at udtrykke ejendommens værdi, til skatteministeren

56

Spm. 79 om told- og skatteregionernes første behandling af klager alene skal ske fra skrivebordet, til skatteministeren

57

Kopi af alm. del bilag 267, svar på spm. 44 om, hvorledes vurderingsrådenes arbejde påtænkes videreført af Told- og Skattestyrelsen, til skatteministeren

Kopi af alm. del bilag 267, svar på spm. 45 om, hvilke af vurderingsrådenes nuværende aktiviteter der vil lukke, til skatteministeren

Kopi af alm. del bilag 267, svar på spm. 46 om konsekvenser for borgernes retssikkerhed, til skatteministeren

Kopi af alm. del bilag 267, svar på spm. 47 om de samlede udgifter til vurderingsrådene kontra Told- og Skattestyrelsen, til skatteministeren

58

Spm. 80 om Kammeradvokatens udtalelse om, hvorvidt ministeren kan undlade udpegning af nye vurderingsråd pr. 1. maj 2002, hvis L 180 ikke er trådt i kraft 1. maj 2002, til skatteministeren

Spm. 81 om uddybning af, hvordan den nye vurderingsorganisation skal etableres og fungere m.v., til skatteministeren

Spm. 82 om besigtigelsers betydning i forhold til kvaliteten i vurderingerne, til skatteministeren

Spm. 83 om antal besigtigelser som oplyst i svaret på spørgsmål 4, til skatteministeren

Spm. 84 om tidsforbrug m.v. ved besigtigelser, til skatteministeren

Spm. 85 om det manglende lægmandselements betydning for klagebehandlingen, til skatteministeren

Spm. 86 om ansættelse af medarbejdere fra de kommunale vurderingssekretariater, til skatteministeren

Spm. 87, om den ny vurderingsorganisation medfører ændringer i behovet for korrekte vurderinger, til skatteministeren

Spm. 88, om besigtigelse hidtil er foregået uden/med embedsmænd, til skatteministeren

Spm. 89 om kommunernes klageadgang vedrørende statslige ejendomme, til skatteministeren

Spm. 90 om kommunernes opkrævning af dækningsafgift, når ejendommene fremover ikke vurderes, til skatteministeren

Spm. 91 om kommunernes brugerbetaling for vurdering af ejendomme, til skatteministeren

Spm. 92 om redegørelse om reglerne for dækningsafgiftsområdet, der berøres af lovforslaget, til skatteministeren

59

Svar på spm. 70 om en uddybning af regeringens overvejelser om ændringer på vurderingsområdet på længere sigt, fra skatteministeren

60

Svar på spm. 43 om lovforslagets indvirkning på mulighederne for omkostningsgodtgørelse ved klagesager, fra skatteministeren

Svar på spm. 44 om, hvorfor det ikke er foreslået, at klage til vurderingsankenævnene berettiger til omkostningsgodtgørelse, fra skatteministeren

Svar på spm. 45 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag om omkostningsgodtgørelse ved klage til vurderingsankenævnene, fra skatteministeren

61

Svar på spm. 37 om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende ligningslovens § 2 om overdragelse efter armslængdeprincippet mellem interesseforbundne parter, fra skatteministeren

62

Svar på spm. 46 om den nærmere begrundelse for opdelingen af ejendomme i ejerboliger og andre ejendomme, fra skatteministeren

Svar på spm. 47 om vurdering af personligt ejet villa m.v., der udlejes, fra skatteministeren

Svar på spm. 48 om vurdering af udlejede ejendomme ejet af et selskab, fra skatteministeren

Svar på spm. 49 om vurdering af landbrugsejendomme med stuehusværdi, fra skatteministeren

63

Svar på spm. 54 om indgangsværdier for selskaber med forskudt regnskabsperiode, fra skatteministeren

Svar på spm. 55 om indgangsværdier for selskaber med forskudt regnskabsperiode, fra skatteministeren

64

Svar på spm. 61 om oversigt over bestemmelser, der skal træde i kraft 1. maj 2002, fra skatteministeren

Svar på spm. 62 om ikrafttrædelse 1. maj 2002, hvis lovforslaget ikke er vedtaget på dette tidspunkt, fra skatteministeren

Svar på spm. 63 om bevillingsmæssig kompetence til ikrafttræden 1. maj 2002 ved vedtagelse efter dette tidspunkt, fra skatteministeren

Svar på spm. 64 om udpegning af vurderingsankenævn inden 1. juli 2002 , fra skatteministeren

Svar på spm. 65 om nedsættelse af de nye vurderingsankenævn inden lovforslagets vedtagelse, fra skatteministeren

Svar på spm. 66 om udpegning af vurderingsankenævnets medlemmer før indstillinger fra amtsrådet, fra skatteministeren

65

Svar på spm. 32 om ændringer i L 180 ved en vedtagelse af L 100, fra skatteministeren

Svar på spm. 33, om lovforslaget indebærer en for lav vurdering af luksusejendomme, fra skatteministeren

Svar på spm. 34, om lovforslaget indebærer en for lav vurdering af ejendomme ejet af selskaber, der er stillet til rådighed for hovedaktionærer, fra skatteministeren

Svar på spm. 35, om et selskab fortsat skal kunne overdrage luksusejendomme til hovedaktionærer mod et vederlag skønnet til den offentlige ejendomsværdi, fra skatteministeren

Svar på spm. 36, om ministeren vil ændre Told- og Skattestyrelsens cirkulære 2000-5, således at overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter ikke længere kan ske med udgangspunkt i ejendomsværdien, fra skatteministeren

66

Svar på spm. 73 om, hvad der er til hinder for, at personbeskatningen kan foretages efter samme princip, som regeringen har valgt at anvende ved ændringen af vurderingsorganisationen, fra skatteministeren

67

Svar på spm. 56, om toilet og køkken m.v. har betydning for ejendomsvurderingen, fra skatteministeren

Svar på spm. 57 om vurderingen af liebhaverejendomme, fra skatteministeren

Svar på spm. 58 om vurderingen af liebhaverejendomme, forudsat at ejendommen bebos af ejeren, fra skatteministeren

Svar på spm. 59 om samkuvertering af selvangivelse og ejendomsvurdering, fra skatteministeren

Svar på spm. 60 om samkuvertering af selvangivelse og ejendomsvurdering, fra skatteministeren

68

Svar på spm. 16 om kommunernes opkrævning af dækningsafgift m.v., fra skatteministeren

69

Svar på spm. 38 om nærmere redegørelse for den foreslåede ændring af afskrivningslovens § 58 A, stk. 2, fra skatteministeren

70

Svar på spm. 67, om faldende grundværdier vil føre til nedsættelse af grundskylden til kommuner og amter, fra skatteministeren

Svar på spm. 68 om brugerbetaling for § 4-vurdering, fra skatteministeren

Svar på spm. 69, om brugerbetaling for § 4-vurderinger er i strid med regeringens skattestop, fra skatteministeren

71

Svar på spm. 72 om en udtømmende liste over de elementer, der ikke får betydning for vurderingen, som f.eks. brændeovne og solvarme, fra skatteministeren

72

Svar på spm. 39 om oversigt over Ligningsrådets opgaver m.v. under den nuværende henholdsvis nye vurderingsorganisation, fra skatteministeren

Svar på spm. 40, om det er en modernisering, at ministeren fortsat skal udpege medlemmer af vurderingsankenævnene, fra skatteministeren

Svar på spm. 41 om oversigt over foreslåede bemyndigelser til ministeren, fra skatteministeren

Svar på spm. 42 om beskrivelse af hensigterne med de foreslåede ministerbemyndigelser, fra skatteministeren

73

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 16/4-02 fra Vagn Kjær-Hansen, vurderingsformand i Hellerup

74

Svar på spm. 50 om begrundelsen for den nærmere udformning af den foreslåede § 3 A i vurderingsloven om regulering af ejendoms- og grundværdi, fra skatteministeren

Svar på spm. 51 om forskel i prisudviklingen inden for et amt, fra skatteministeren

Svar på spm. 52 om København og Frederiksberg anses for et amt, fra skatteministeren

Svar på spm. 53 om forståelsen af den foreslåede § 16 A i skattestyrelsesloven om offentlighedens adgang til oplysninger, fra skatteministeren

75

Svar på spm. 75 om en udtømmende oversigt over tab af vurderingsprovenu som følge af den foreslåede ændring af vurderingsorganisationen, fra skatteministeren

76

Henvendelse af 17/4-02 fra Vurderingsrådsforeningen

77

Svar på spm. 79, om told- og skatteregionernes første behandling af klager alene skal ske fra skrivebordet, fra skatteministeren

78

Svar på spm. 77, om der er eksempler på, at ejendomsvurderingen er foretaget ud fra et fiskalt element, fra skatteministeren

79

Svar på spm. 74 om en udtømmende liste over, hvad vurderingerne skal anvendes til fremover, fra skatteministeren

80

Svar på spm. 71 om oversendelse af talepapir brugt til besvarelsen af samrådsspørgsmål A-D den 17. april 2002, fra skatteministeren

81

Svar på spm. 78, om sigtet med vurderingerne er, at de skal være ensartede i stedet for at udtrykke ejendommens værdi, fra skatteministeren

82

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 17/4-02 fra Vurderingsrådsforeningen modtaget under foreningens foretræde

83

Svar på spm. 76 om Venstres holdning til vurderingsorganisationen i Opgavekommissionens sidste rapport, fra skatteministeren

84

Svar på spm. 80 om Kammeradvokatens udtalelse om, hvorvidt ministeren kan undlade udpegning af nye vurderingsråd pr. 1. maj 2002 hvis L 180 ikke er trådt i kraft 1. maj 2002, fra skatteministeren

Svar på spm. 81 om uddybning af, hvordan den nye vurderingsorganisation skal etableres og fungere m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 82 om besigtigelsers betydning i forhold til kvaliteten i vurderingerne, fra skatteministeren

Svar på spm. 83 om antal besigtigelser som oplyst i svaret på spørgsmål 4, fra skatteministeren

Svar på spm. 84 om tidsforbrug m.v. ved besigtigelser, fra skatteministeren

Svar på spm. 85 om det manglende lægmandselements betydning for klagebehandlingen, fra skatteministeren

Svar på spm. 86 om ansættelse af medarbejdere fra de kommunalt vurderingssekretariater, fra skatteministeren

Svar på spm. 87, om den ny vurderingsorganisation medfører ændringer i behovet for korrekte vurderinger, fra skatteministeren

Svar på spm. 88 om besigtigelser hidtil er foregået uden/med embedsmænd, fra skatteministeren

Svar på spm. 89 om kommunernes klageadgang vedrørende statslige ejendomme, fra skatteministeren

Svar på spm. 90 om kommunernes opkrævning af dækningsafgift, når ejendommene fremover ikke vurderes, fra skatteministeren

Svar på spm. 92 om redegørelse om regler for dækningsafgiftsområdet, der berøres af lovforslaget, fra skatteministeren

85

Spm. 93 om de nye vurderingsmeddelelser, der sendes ud i begyndelsen af maj, til skatteministeren

Spm. 94 om Told- og Skattestyrelsens informationsmateriale, til skatteministeren

Spm. 95 om information om klagemyndighed, til skatteministeren

Spm. 96, om indkomne klager skal ligge indtil 1. juli, hvor de nye vurderingsankenævn starter deres arbejde, til skatteministeren

86

Spm. 97 om, hvorledes vurderingsmyndigheden vil tage højde for de væsentlige geografiske prisforskelle ved ejendomshandler, til skatteministeren

Spm. 98 om, hvordan vurderingsmyndigheden vil sørge for en ajourføring af lokalt baserede individuelle tillæg/nedslag, som er givet på baggrund af en besigtigelse, til skatteministeren

Spm. 99 om, hvordan vurderingsmyndigheden via amtsgennemsnitlige reguleringer vil undgå uretfærdige værdistigninger i mindre attraktive lokalområder, til skatteministeren

Spm. 100 om, hvordan vurderingsmyndigheden vil værdiansætte små erhvervsejendomme m.v., til skatteministeren

Spm. 101 om, hvordan vurderingsmyndigheden via amtsgennemsnitlige reguleringer vil tage højde for enkeltejendommes forandrede vedligeholdelsestilstand m.v., til skatteministeren

Spm. 102 om vurderingsmyndighedens ajourføring af ejendomme m.v., til skatteministeren

Spm. 103 om, hvorledes vurderingsmyndigheden ved værdiansættelsen af store ejendomme vil sikre sig, at den geografiske værdiforskel fastholdes, til skatteministeren

87

Spm. 104 om, hvordan store forbedringer på f.eks. 0,5 mio. kr., der kan foretages uden byggetilladelse, sikres indflydelse på vurderingen m.v., til skatteministeren

88

Spm. 105 om undervurderede ejendommes betydning for provenuberegningerne, til skatteministeren

Spm. 106 om det skønsmæssigt anslåede antal af undervurderede ejendomme, til skatteministeren

Spm. 107 om undervurderede ejendomme, til skatteministeren

89

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 17/4-02 fra Vurderingsrådsforeningen

90

Svar på spm. 91 om kommunernes brugerbetaling for vurdering af ejendomme, fra skatteministeren

91

Spm. 108, om de edb-mæssige fremskrivninger skal foretages på grundlag af amtslige prisudviklinger, til skatteministeren

Spm. 109 om grundlaget for edb-mæssige fremskrivninger som basis for vurderingsrådenes vurderingsfastsættelser, til skatteministeren

92

Spm. 110 om, hvem der, indtil Told og Skats nye vurderingsorganisation er etableret, skal besigtige og forestå § 4-vurderinger, til skatteministeren

Spm. 111 om, hvornår en begæring, som er indleveret til myndigheden 2/5-02, kan forventes ekspederet, og hvilke personer der i givet fald skal besigtige ejendommene, til skatteministeren

Spm. 112 om uskadelighedsattester, til skatteministeren

Spm. 113 om uddybning af lovforslagets bemærkninger til § 9, stk. 10, om »retning af fejl m.m.«, til skatteministeren

Spm. 114, om kommunale sekretariater kan forhandle/gå i dialog med borgere om at ændre beslutninger truffet af vurderingsrådet, til skatteministeren

Spm. 115, om vurderingsmeddelelserne for 2002 allerede er udarbejdet m.v. af Kommunedata, til skatteministeren

Spm. 116 om vejledningen om klagebehandlingen, til skatteministeren

93

Samrådsspm. E om klagebehandlingen af de klager, der indgives af borgere frem til 1/7-02, til skatteministeren

Samrådsspm. F om, hvem der tager sig af § 4-vurderinger m.v. i den periode, hvor der ikke findes nogen vurderingsorganisation, til skatteministeren

Samrådsspm. G om klagevejledningen i forbindelse med de vurderingsmeddelelser, der er udsendt pr. 1/1-02, til skatteministeren

Samrådsspm. H om virkningen af de amtvise reguleringer af årsomvurderingerne hvert andet år, til skatteministeren

Samrådsspm. I om konsekvenserne af at se bort fra de særlige faciliteter i den enkelte bolig, til skatteministeren

Samrådsspm. J om afskaffelsen af ejendomsvurderingen på en række ejendomme, hvor kommuner og amter efter anden lovgivning har hjemmel til at udskrive skat på grundlag af ejendomsvurderingen, til skatteministeren

Samrådsspm. K om offentlige vurderingers betydning i andre sammenhænge, til skatteministeren

94

Fastsættelse af tidspunkt og procedureregler m.v. for udvalgets kommende åbne samråd med skatteministeren om L 100 (ejendomsværdiskatteloven) og L 180 (vurderingsorganisationen m.v.)

95

Spm. 117 om vurdering af ejendomme, som ikke er pålagt grundskyld eller ejendomsværdibeskatning, til skatteministeren

Spm. 118, om forslaget alene har til hensigt at indføre brugerbetaling for amter og kommuner, til skatteministeren

96

Meddelelse om tidspunkt og retningslinjer m.v. for udvalgets åbne samråd den 3/5-02

97

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for spørgsmål m.v.

98

Spm. 119 om antal klagere, der har fået medhold i 2000 og 2001, til skatteministeren

99

Pressemeddelelse om åbent samråd med skatteministeren om den ny vurderingsorganisation (L 180) og loftet over ejendomsværdiskatten (L 100)

100

Svar på spm. 106 om det skønsmæssigt anslåede antal af undervurderede ejendomme, fra skatteministeren

Svar på spm. 107 om undervurderede ejendomme, fra skatteministeren

101

Svar på spm. 97 om, hvorledes vurderingsmyndigheden vil tage højde for de væsentlige geografiske prisforskelle ved ejendomshandler, fra skatteministeren

Svar på spm. 98 om, hvordan vurderingsmyndigheden vil sørge for en ajourføring af lokalt baserede individuelle tillæg/nedslag, som er givet på baggrund af en besigtigelse, fra skatteministeren

Svar på spm. 99 om, hvordan vurderingsmyndigheden via amtsgennemsnitlige reguleringer vil undgå uretfærdige værdistigninger i mindre attraktive lokalområder, fra skatteministeren

Svar på spm. 100 om, hvordan vurderingsmyndigheden vil værdiansætte små erhvervsejendomme m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 101 om, hvordan vurderingsmyndigheden via amtsgennemsnitlige reguleringer vil tage højde for enkeltejendommes forandrede vedligeholdelsestilstand m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 102 om vurderingsmyndighedens ajourføring af ejendomme m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 103 om, hvorledes vurderingsmyndigheden ved værdiansættelsen af store ejendomme vil sikre sig, at den geografiske værdiforskel fastholdes, fra skatteministeren

102

Svar på spm. 105 om undervurderede ejendommes betydning for provenuberegningerne, fra skatteministeren

103

Svar på spm. 104 om, hvordan store forbedringer på f.eks. 0,5 mio. kr., der kan foretages uden byggetilladelse, sikres indflydelse på vurderingen m.v., fra skatteministeren

104

Svar på spm. 93 om de nye vurderingsmeddelelser, der sendes ud i begyndelsen af maj, fra skatteministeren

Svar på spm. 94 om Told- og Skattestyrelsens informationsmateriale, fra skatteministeren

Svar på spm. 95 om information om klagemyndighed, fra skatteministeren

Svar på spm. 96, om indkomne klager skal ligge indtil 1. juli, hvor de nye vurderingsankenævn starter deres arbejde, fra skatteministeren

105

Svar på spm. 110 om, hvem der, indtil Told og Skats nye vurderingsorganisation er etableret, skal besigtige og forestå § 4-vurderinger, fra skatteministeren

Svar på spm. 111 om, hvornår en begæring, som er indleveret til myndigheden 2/5-02, kan forventes ekspederet, og hvilke personer der i givet fald skal besigtige ejendommene, fra skatteministeren

Svar på spm. 112 om uskadelighedsattester, fra skatteministeren

Svar på spm. 113 om uddybning af lovforslagets bemærkninger til § 9, stk. 10, om »retning af fejl m.m.«, fra skatteministeren

Svar på spm. 114, om kommunale sekretariater kan forhandle/gå i dialog med borgere om at ændre beslutninger truffet af vurderingsrådet, fra skatteministeren

Svar på spm. 115 om vurderingsmeddelelserne for 2002 allerede er udarbejdet m.v. af Kommunedata, fra skatteministeren

Svar på spm. 116 om vejledningen om klagebehandlingen, fra skatteministeren

106

Svar på spm. 108, om de edb-mæssige fremskrivninger skal foretages på grundlag af amtslige prisudviklinger, fra skatteministeren

Svar på spm. 109 om grundlaget for edb-mæssige fremskrivninger som basis for vurderingsrådenes vurderingsfastsættelser, fra skatteministeren

107

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

108

Svar på spm. 117 om vurdering af ejendomme, som ikke er pålagt grundskyld eller ejendomsværdibeskatning, fra skatteministeren

Svar på spm. 118, om forslaget alene har til hensigt at indføre brugerbetaling for amter og kommuner, fra skatteministeren

109

Svar på spm. 119 om antal klagere, der har fået medhold i 2000 og 2001, fra skatteministeren

110

Henvendelse af 29/4-02 og 2/5-02 fra Blåvandshuk, Helle, Varde og Ølgod Kommuner

111

Henvendelse af 1/5 02 fra Vurderingsrådsforeningen

112

Henvendelse af 2/5-02 fra Blaabjerg Kommune

113

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

114

Ændringsforslag til 2. behandling (rettet version af ændringsforslag på L 180 bilag 107) fra skatteministeren

115

1. udkast til betænkning

116

Spm. 120, om amtvis årsregulering hver andet år medfører, at kun få ejendomme vil blive vurderet for højt, til skatteministeren

117

Spm. 121 om talepapir fra samrådet 3/5-02 om samrådsspørgsmål E-K, til skatteministeren

§ 02

I lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 945 af 29. oktober 2001, foretages følgende ændring

1. § 2, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »inddragelsen«: »reguleret i henhold til vurderingslovens § 3 A«.«

[§ 01: Konsekvensændringer som følge af sammenlægning af de bornholmske kommuner. § 02: Årsregulering ved beregning af frigørelsesafgift]

Til § 9

20) Stk. 2-4 affattes således

»Stk. 2. § 1, nr. 1-4, 6, 9, 12, 13, 16, 01, 29 og 36, § 5, nr. 01, 4 og 02, og § 02 har virkning fra og med vurderingsåret 2003.

Stk. 3. § 1, nr. 5, 7, 10, 11, 14, 15, 17-28, 30-35, 37 og 38, § 2, § 5, nr. 1, 2, 3 og 6, og § 01 har virkning fra og med 1. maj 2002, jf. dog stk. 9-13.

Stk. 4. § 3, § 4, nr. 1 og 3, og §§ 6-8 har virkning fra og med indkomståret 2003. § 4, nr. 2 og 4-11, har virkning fra og med indkomståret 2004. Er der på en ejendom, der er omfattet af ejendomsværdiskatteloven foretaget en ny-, om- eller tilbygning m.v., der ikke er omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2002, men af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2003, bruges ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2002 ved opgørelsen af grundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, for indkomståret 2003. Hvis en ejendom, hvorpå der foretages nybyggeri, ikke vurderes som færdigbygget ved ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2002, jf. vurderingslovens § 33, stk.1, betales ikke ejendomsværdiskat i indkomståret 2003.«

[Konsekvensrettelser af stk. 2 og 3. Ikrafttrædelsesbestemmelser til den under nr. 14 foreslåede nyaffattelse af § 4]

21) I stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »amt«: »henholdsvis Bornholms Kommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner«.

[Maskinel fremskrivning for Bornholms Kommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner]

22) Efter stk. 5 indsættes som nye stykker

»Stk. 6. På kommunalbestyrelsens begæring foretages i vurderingsåret 2003 ved den centrale told- og skatteforvaltnings foranstaltning pr. 1. januar en maskinel fremskrivning af ansættelserne af ejendomsværdi samt fordelingerne heraf under hensyn til den ændring i prisforholdene, der er sket siden den almindelige vurdering pr. 1. januar 2002. Reguleringen sker på grundlag af statistiske oplysninger om salgsprisen for ejendomme af den pågældende art inden for det pågældende amt henholdsvis Bornholms Kommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner. Ejendomsværdier og fordelinger heraf reguleres med den konstaterede prisudvikling inden for ejendomme af den benyttelse, som ejendommen er henført til efter vurderingslovens § 33, stk. 1, jf. dog 4. pkt. De beregnede fremskrivningssatser, jf. 3. pkt., nedrundes til en med 5 procentpoint delelig reguleringssats. Reguleringssatserne skal godkendes af Ligningsrådet. Den maskinelt fremskrevne ansættelse af ejendomsværdien lægges til grund ved beregningen af dækningsafgift for kalenderåret 2004.

Stk. 7. På kommunalbestyrelsens begæring foretager vurderingsmyndighederne i vurderingsåret 2003 pr. 1. januar omvurdering af nybyggede ejendomme, ejendomme med byggeri under opførelse og ejendomme, på hvilke der er foretaget om- eller tilbygning. Ejendommens tilstand og prisforholdene pr. 1. januar 2003 lægges til grund ved ansættelsen. Vurderingslovens § 3, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, finder tilsvarende anvendelse. Skattestyrelseslovens regler om vurderingsmyndighedernes vurdering af landets faste ejendomme og om klage over vurderingen som affattet ved denne lovs § 2 finder tilsvarende anvendelse, dog skal klage være indgivet senest den 1. juli i vurderingsåret. Skatteministeren fastsætter det vederlag, som kommunerne skal betale til vurderingsmyndighederne for foretagelse af den i 1. pkt. nævnte omvurdering. Ansættelsen ved den i 1. pkt. nævnte omvurdering lægges til grund ved beregning af dækningsafgift for kalenderåret 2004.«

Stk. 6-11 bliver herefter stk. 8-13.

[Maskinel fremskrivning og omvurdering pr. 1. januar 2003 af hensyn til kommunernes opkrævning af dækningsafgift]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af vedtagelsen af lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove. (Loft over ejendomsværdiskatten og ejendomsværdiskat ved flytning). Ved ændringsforslagets nr. 11 foreslås konsekvensændringer i vurderingslovens § 33, stk. 12-15, der er indsat ved nævnte lovs § 2.

Til nr. 2

Skatteministeriet er blevet gjort opmærksom på, at begrebet »omdeling og skelforandring« i 1991 blev erstattet af begrebet »arealoverførsel«.

Til nr. 3

Med ændringen præciseres, at der foretages omvurdering af ejendomme, der har ændret anvendelse, uanset om den ændrede anvendelse giver sig udslag i ændret benyttelseskode, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1.

Til nr. 4

Efter lovforslaget skal årsregulering ske på grundlag af statistiske oplysninger om salgsprisen for ejendomme af den pågældende art inden for det pågældende amt. Med ændringsforslaget tydeliggøres, at Københavns og Frederiksberg Kommuner i denne relation anses som et amt, hvis prisniveau bedømmes samlet. Samtidig foretages en konsekvensændring som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner pr. 1. januar 2003.

Til nr. 5

Efter lovforslaget skal omvurderinger efter vurderingslovens § 4 foretages efter prisforholdene pr. vurderingsterminen ved senest forudgående almindelige vurdering, det vil sige 1. oktober i det år, hvor den seneste almindelige vurdering er foretaget.

Ejendomme, der omvurderes, er også omfattet af den årsregulering, der foretages i de år, hvor der ikke foretages almindelig vurdering.

Med ændringsforslaget præciseres dette. Det vil sige, at der ved omvurderinger i de sidste 12 måneder af 2-års-perioden mellem de almindelige vurderinger foretages årsregulering af prisforholdene pr. 1. oktober i det år, hvor den seneste almindelige vurdering er foretaget.

Til nr. 6

Vurderingslovens § 4 indeholder regler om (om)vurdering efter bl.a. ejerens anmodning. Efter de gældende regler skal den, der har anmodet om vurderingen, afholde udgifterne til vurderingen. Hvis ejendomsværdien eller grundværdien ansættes mindst 10 pct. lavere end ved nærmest forudgående vurdering, afholdes udgifterne dog af det offentlige.

Efter lovforslaget ophæves bestemmelsen om, at udgifterne skal afholdes af det offentlige, hvis ejendomsværdien eller grundværdien ansættes mindst 10 pct. lavere end ved nærmest forudgående vurdering. Begrundelsen herfor er, at bestemmelsen ikke vil have nogen praktisk betydning.

Regeringen ønsker imidlertid ikke, at spørgsmålet om, hvem der skal afholde udgifterne ved en berettiget omvurdering, skal afholde nogen fra at begære denne. Det foreslås derfor, at reglen om, at udgifterne afholdes af det offentlige, hvis ejendomsværdien eller grundværdien ansættes mindst 10 pct. lavere end ved nærmest forudgående vurdering, opretholdes.

Til nr. 7

Efter lovforslaget skal omvurderinger efter vurderingslovens § 4 A ligesom omvurderinger efter § 4 foretages efter prisforholdene pr. vurderingsterminen ved senest forudgående almindelige vurdering, det vil sige 1. oktober i det år, hvor den seneste almindelige vurdering er foretaget.

Ejendomme, der omvurderes er også omfattet af den årsregulering, der foretages i de år, hvor der ikke foretages almindelig vurdering.

Med ændringsforslaget præciseres dette. Det vil sige, at der ved omvurderinger i de sidste 12 måneder af 2-års-perioden mellem de almindelige vurderinger foretages årsregulering af prisforholdene pr. 1. oktober i det år, hvor den seneste almindelige vurdering er foretaget.

Til nr. 8

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringerne under nr. 16 og 17.

Til nr. 9

Efter de gældende regler i vurderingslovens § 13, stk. 1, forstås ved grundværdien værdien af grunden i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at parcelhusgrunde og sommerhusgrunde af en sådan størrelse, at de kan bebygges med to parcelhuse eller to sommerhuse, vurderes, som om de kan bebygges med to parcelhuse eller to sommerhuse, uanset at parcelhusets eller sommerhusets placering på grunden er til hinder for udstykning af grunden i to grunde, og uanset at parcelhusets eller sommerhusets størrelse set i relation til den tilladte bebyggelsesprocent er til hinder for udstykning af grunden i to grunde.

Efter den i lovforslaget foreslåede bestemmelse i vurderingslovens § 16 B ses der ved grundværdiansættelsen af ejendomme, hvor beboelsesbygningens faktiske placering hindrer en udstykning, bort fra udstykningsmuligheden.

Ændringsforslaget indebærer, at der også ses bort fra udstykningsmuligheden ved grundværdiansættelsen af ejendomme, hvor beboelsesbygningens størrelse hindrer en udstykning.

For at undgå spekulation i opførelse af bygninger eller udvidelse af bygninger, så udstykning umuliggøres, foreslås det, at det er bygningens placering eller størrelse den 1. januar 2002, der er afgørende for, om der til grunden skal knyttes 1 eller 2 byggeretter. Ligeledes skal en efterfølgende tilbygning ikke kunne give ejeren et krav på at få reduceret antallet af byggeretter.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensændring som følge af vedtagelsen af lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove. (Loft over ejendomsværdiskatten og ejendomsværdiskat ved flytning) og ændringsforslaget under nr. 14.

Til nr. 11

Vurderingslovens § 33, stk. 12-15, der er indsat ved § 2 i lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove. (Loft over ejendomsværdiskatten og ejendomsværdiskat ved flytning), er formuleret under hensyn til de gældende regler, hvorefter der foretages almindelig vurdering hvert år.

Ændringsforslaget er en konsekvens af forslaget om, at der alene skal foretages almindelig vurdering hvert andet år og at der skal foretages omvurdering efter reglerne i vurderingslovens § 3 i de år, hvor der ikke foretages almindelig vurdering, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 3.

Til nr. 12

Det foreslås at udvide de oplysninger, som offentligheden får adgang til, således at de omfatter oplysninger om 2001-vurderingen og 2002-vurderingen, der indgår ved beregningen af loftet over ejendomsværdiskatten.

Det er således tanken, at man fremover via internettet kan se de oplysninger om 2001-vurderingen og 2002-vurderingen, der anvendes ved beregningen af skatteloftet.

Til nr. 13

Den i lovforslaget foreslåede bestemmelse i skattestyrelseslovens § 22 A indeholder regler om klage til vurderingsankenævnene. § 22 A, stk. 3, indeholder fristerne for indgivelse af klage til vurderingsankenævnene.

Fra og med vurderingsåret 2003 er vurderingsterminen ved de almindelige vurderinger og ved omvurderinger efter den foreslåede bestemmelse i vurderingslovens § 3 den 1. oktober i vurderingsåret. I konsekvens heraf skal klage over almindelige vurderinger og efter ændringsforslaget omvurderinger efter vurderingslovens § 3 indgives senest den 1. juli i året efter vurderingsåret.

For den almindelige vurdering i vurderingsåret 2002 er fristen dog den 1. juli i vurderingsåret, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 9, stk. 9, der med ændringsforslag nr. 22 bliver stk. 11.

For omvurderinger pr. 1. januar 2003 i medfør af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovens § 9, stk. 7, er klagefristen ligeledes den 1. juli i vurderingsåret, jf. bemærkningerne til ændringsforslag nr. 21.

Til nr. 14

Efter fremsættelsen af nærværende lovforslag er lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove. (Loft over ejendomsværdiskatten og ejendomsværdiskat ved flytning) (L 100) blevet vedtaget med virkning fra og med indkomståret 2002. Det betyder bl.a., at ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1-8, er blevet vedtaget med regler om, at det laveste af tre grundlag skal anvendes ved opgørelsen af ejendomsværdiskatten, enten den løbende ejendomsvurdering, en vurdering i 2001-niveau + 5 pct. eller en vurdering i 2002-niveau. Samtidig er ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 2-4, ophævet.

Ændringsforslaget, der går ud på at nyaffatte § 4, er en konsekvens heraf.

Til forslaget til ny § 4, nr. 1

Efter den vedtagne L 100 skal den løbende ejendomsvurdering opgøres som »den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar i indkomståret.« Efter ændringsforslaget skal 1. januar ændres til 1.oktober i indkomståret. Den ansættelse, der kan være tale om, er enten den almindelige vurdering, der foretages hvert andet år, eller omvurderingen eller den automatiske regulering, der foretages pr. 1. oktober i året mellem to almindelige vurderinger. Omvurdering foretages bl.a. af nybyggede ejendomme og af ejendomme, som der foretages om- eller tilbygning på.

Til forslaget til ny § 4, nr. 2 og 3

Efter de gældende regler (efter vedtagelsen af L 100) beregnes ejendomsværdiskatten på grundlag af ejendomsværdien pr. 1. januar i indkomståret. Ny-, om- eller tilbygninger i løbet af et år kommer først til at indgå i næste års ejendomsværdi, som ejendomsværdiskatten beregnes af. Ved nybygning, hvor grunden er ubebygget, medfører dette princip, at der første gang betales ejendomsværdiskat i året efter, at nybygningen er fuldført.

Efter lovforslaget flytter vurderingsterminen til den 1. oktober. Der skal samtidig kun foretages almindelige vurderinger hvert andet år. Hvis der foreligger en ny-, om- eller tilbygning, medfører forslagets ændringer i § 3 i vurderingsloven, at der skal foretages omvurdering pr. 1. oktober, hvis der ikke i forvejen skal foretages en almindelig vurdering pr. denne dato. Det vil sige, at nybygninger, om- eller tilbygninger enten kommer til at indgå i en almindelig vurdering eller en omvurdering højst 1 år efter, at de er fuldført. Begrebet ny-, om- eller tilbygninger er samtidig det samme i ejendomsværdiskatteloven som i lovforslagets ændringer i § 3. Lovforslaget (§ 4, nr. 4) går samtidig ud på at tilpasse det eksisterende princip, hvorefter ejendomsværdiskatten først påvirkes af ombygningen i året efter, at den er foretaget.

Det er sket igennem lovforslagets regel om, at hvis der er foretaget om- eller tilbygning, der er omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober i et givet år, men ikke af vurderingen pr. 1. oktober i året før, bruges vurderingen pr. 1. oktober i året før, når ejendomsskatten skal beregnes.

Nybygninger er ikke nævnt i lovforslaget. Nærværende ændringsforslag udvider forslaget til også at omfatte nybygninger. Det er i overensstemmelse med gældende regler. Hvis en grund ikke er bebygget den 1. januar ved begyndelsen af et indkomstår, medfører gældende regler, at der ikke betales ejendomsværdiskat i det pågældende år.

Ændringsforslaget tilpasser endvidere reglen om, at nybygninger, ombygninger og tilbygninger først påvirker ejendomsværdiskatten i året efter, at de er fuldført (lovforslagets § 4, nr. 4) til de tre grundlag, hvoraf det laveste skal bruges ved beregning af ejendomsværdiskat.

Til forslaget til ny § 4, nr. 4-11

Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af ændringsforslaget under nr. 2 til § 4.

Til nr. 15

Der er tale om berigtigelse af en konsekvensændring.

Til nr. 16

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 13, hvorefter vurderingsmyndighederne kan undlade at foretage ansættelse af ejendomsværdi og grundværdi for ejendomme, der ikke er undtaget fra vurdering efter den gældende bestemmelse i vurderingslovens § 7, hvis ansættelsen af ejendomsværdi eller grundværdi ikke har betydning for påligningen af ejendomsværdiskat eller grundskyld.

Den kommunale ejendomsskattelov opregner en række ejendomme, der helt eller delvis er fritaget for grundskyld, og ejendomme, der helt eller delvis kan fritages for grundskyld. For nogle af disse ejendomme kan der i stedet opkræves dækningsafgift af grundværdi og forskelsværdi. Forskelsværdien er forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien. I nogle men langt fra alle - kommuner opkræves dækningsafgift af erhvervsejendomme beregnet på grundlag af forskelsværdien.

Der skal efter lovforslagets § 1, nr. 13, ikke automatisk foretages ansættelse af ejendomsværdi eller grundværdi af hensyn til kommunernes opkrævning af dækningsafgift.

Ændringsforslaget indebærer, at kommuner, der vil opkræve dækningsafgift af offentlige ejendomme, ligesom kommuner, der vil opkræve dækningsafgift af erhvervsejendomme, jf. lovforslagets § 5, nr. 4, skal anmode om og betale for at få foretaget de ansættelser og årsreguleringer af ejendomsværdien og grundværdien, der er nødvendige for beregning af dækningsafgiften.

Til nr. 17

Kommunalbestyrelserne har for at kunne anvende dækningsafgiftselementet i deres budgetlægning brug for at kunne opkræve dækningsafgift allerede det første år efter, at beslutning om at opkræve dækningsafgift er taget.

Efter ændringsforslaget indsættes der en ny § 23 C i den kommunale ejendomsskattelov, hvorefter vurderingsmyndighederne efter anmodning og mod betaling foretager de ansættelser og tilbagereguleringer af ejendomsværdien og grundværdien samt de fordelinger heraf, der er nødvendige for beregning af dækningsafgift for det første år, hvori dækningsafgiften opkræves.

Den nævnte tilbageregulering vil ske ved, at der foretages en »omvendt årsregulering«, således at værdierne året forud bliver ansat med udgangspunkt i det aktuelle års niveau, men med forrige års arealforhold og så tilbagereguleret med den faktor, der i amtet m.v. er anvendt på erhvervs- og offentlige ejendomme.

Til nr. 18

Der er tale om berigtigelse af en skrivefejl. Med ændringsforslaget kommer lovteksten i overensstemmelse med lovteksten i lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990 forud for indførelsen af årlige vurderinger.

Til nr. 19

Til § 01

§ 51 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner indeholder ændringer af vurderingslovens § 22, 2. pkt., og § 23, stk. 1, 3. pkt., som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner ved lov nr. 144 af 25. marts 2002. Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Nærværende lovforslag indeholder i § 1, nr. 18, forslag om ophævelse af bl.a. vurderingslovens §§ 22 og 23, der indeholder de gældende regler om udnævnelse af vurderingsråd.

Lovforslaget indeholder i § 2, nr. 13, forslag om en ny § 16 C i skattestyrelsesloven, der indeholder regler om udnævnelse af de nye vurderingsankenævn.

Ifølge lovforslagets § 9, stk. 3, skal lovforslagets § 1, nr. 18, og § 2 have virkning fra og med den 1. maj 2002.

I konsekvens heraf foreslås den gældende § 51 i lov om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner ophævet.

I stedet foreslås indsat en ny § 51 indeholdende de ændringer, der skal foretages i skattestyrelseslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 13, der følger af sammenlægningen af de bornholmske kommuner.

Til § 02

Efter de gældende regler i frigørelsesafgiftslovens § 2, stk. 1, beregnes frigørelsesafgiften af den afgiftspligtige ejendoms frigørelsesværdi. Frigørelsesværdien udgør det beløb, hvormed et slutbeløb overstiger et basisbeløb. Slutbeløbet udgør det beløb, hvortil ejendommen er ansat til ejendomsværdi i henhold til vurderingsloven ved den første vurdering efter inddragelsen under en byzone eller et sommerhusområde. Basisbeløbet beregnes ved at formindske ejendomsværdien ved den sidste vurdering før inddragelsen under byzone eller sommerhusområde med eventuelt differencebeløb i henhold til vurderingslovens § 14, stk. 6, og forhøje det herefter fremkomne beløb med 50 pct.

Ændringsforslaget indebærer, at ejendomsværdien ved den sidste vurdering før inddragelsen under byzone eller sommerhusområde årsreguleres i henhold til vurderingslovens § 3 A. Dette har betydning, når inddragelsen under byzone eller sommerhusområde sker i de sidste 12 måneder af 2-års-perioden mellem de almindelige vurderinger.

Til nr. 20

Til stk. 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås at skulle udgå, og som følge af de i ændringsforslaget foreslåede nye bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 01, og § 5, nr. 01 og 02, samt forslaget om en ny § 02.

Til stk. 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede nye § 01.

Til stk. 4

Efter de gældende regler beregnes ejendomsværdiskatten på grundlag af ejendomsværdien pr. 1. januar i indkomståret. Ny- om- eller tilbygninger i løbet af et år kommer først til at indgå i næste års ejendomsværdi, som ejendomsværdiskatten beregnes af. Ved nybygning, hvor grunden er ubebygget, medfører dette princip, at der første gang betales ejendomsværdiskat i året efter, at nybygningen er fuldført.

Efter lovforslaget flytter vurderingsterminen til den 1. oktober. Forslaget går samtidig ud på at tilpasse det eksisterende princip, hvorefter ejendomsværdiskatten først påvirkes af ombygningen i året efter, at den er foretaget. Det er sket igennem en foreslået regel om, at hvis der er foretaget om- eller tilbygning, der er omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober i et givet år, men ikke af vurderingen pr. 1. oktober i året før, bruges vurderingen pr. 1. oktober i året før ved ejendomsværdiskatteberegningen. Denne regel giver ikke umiddelbart mening i 2003, fordi reglerne træder i kraft i 2003 og der ikke foretages nogen vurdering pr. 1. oktober i 2002.

Efter ændringsforslaget foreslås, at vurderingen pr. 1. januar 2002 bruges i stedet for.

Til nr. 21

Efter lovforslaget skal den maskinelle fremskrivning af grundværdierne pr. 1. januar 2003 ske på grundlag af statistiske oplysninger om salgsprisen for ejendomme af den pågældende art inden for det pågældende amt.

Ændringsforslaget indeholder dels en konsekvensændring som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner med virkning fra den 1. januar 2003, dels en tydeliggørelse af, at Københavns og Frederiksberg Kommuner i denne relation anses som et amt, hvis prisniveau bedømmes samlet.

Til nr. 22

Til stk. 6

Der er foretaget almindelig vurdering efter de gældende regler pr. 1. januar 2002. Der foretages som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget første gang almindelig vurdering efter vurderingslovens § 1 som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, og årsregulering efter vurderingslovens § 3 A som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 4, af de ejendomme, der ikke omfattes af den almindelige vurdering efter vurderingslovens § 1, pr. 1. oktober 2003. Dette indebærer, at kommunerne vil være nødt til at opkræve grundskyld og dækningsbidrag for såvel 2003 som 2004 af samme grundværdiansættelse, nemlig ansættelsen pr. 1. januar 2002. Under forudsætning af fortsat stigende ejendomspriser i løbet af 2002 vil dette kunne betyde et betydeligt provenutab for kommunerne, da stigningen i grundværdierne først får effekt i 2005, hvor grundlaget er grundværdien pr. 1. oktober 2003.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 9, stk. 5, at der pr. 1. januar 2003 foretages en maskinel fremskrivning af ansættelserne af grundværdi under hensyn til den ændring af prisforholdene, der er sket siden den almindelige vurdering pr. 1. januar 2002. Fremskrivningen foretages ved Told- og Skattestyrelsens foranstaltning.

Flytningen af vurderingsterminen indebærer også, at kommunerne vil være nødt til at opkræve dækningsbidrag af forskelsværdi for såvel 2003 som 2004 af samme forskelsværdi (forskelsværdien er ejendomsværdien med fradrag af grundværdien), nemlig den forskelsværdi, der følger af ejendomsværdiansættelsen pr. 1. januar 2002. Under forudsætning af fortsat stigende ejendomspriser i løbet af 2002 vil dette kunne betyde et betydeligt provenutab for kommunerne, da stigningen i ejendomsværdierne først får effekt i 2005, hvor grundlaget er den forskelsværdi, der følger af ejendomsværdiansættelsen pr. 1. oktober 2003.

Det foreslås derfor i ændringsforslaget, at der efter anmodning fra kommunerne til brug for beregningen af dækningsafgift pr. 1. januar 2003 foretages en maskinel fremskrivning af ansættelserne af ejendomsværdi og fordelingerne heraf under hensyn til den ændring af prisforholdene, der er sket siden den almindelige vurdering pr. 1. januar 2002. Fremskrivningen foretages ved Told- og Skattestyrelsens foranstaltning.

Ejendomsværdier og fordelinger heraf reguleres med den konstaterede prisudvikling inden for ejendomme af den benyttelse, som ejendommen er henført til efter vurderingslovens § 33, stk. 1. De beregnede fremskrivningssatser nedrundes til en med 5 procentpoint delelig reguleringssats.

Hvor der i et enkelt amt ikke er statistisk belæg for at beregne en reguleringssats, sker beregningen for flere amter under ét.

Reguleringssatserne skal godkendes af Ligningsrådet. Ligningsrådet kan ikke godkende/nægte at godkende reguleringssatser ud fra fiskale hensyn.

Efter ændringsforslaget skal den maskinelt fremskrevne ansættelse af grundværdien lægges til grund ved beregningen af dækningsafgiften, der skal betales i 2004.

Til stk. 7

Lovforslaget indeholder i § 1, nr. 3, forslag om en ny § 3 i vurderingsloven, indeholdende regler om omvurdering i de år, hvor der ikke foretages almindelig vurdering.

Ifølge lovforslagets § 9, stk. 2, har bestemmelsen først virkning fra og med vurderingsåret 2003, hvor vurderingsterminen er den 1. oktober.

Dette indebærer, at alt nybyggeri af erhvervsejendomme, der foregår bl.a. i København i 2002, først vil blive vurderet pr. 1. oktober 2003 med virkning for dækningsafgift, der opkræves i 2005. Dette vil kunne indebære et betydeligt provenutab for de berørte kommuner.

Det foreslås derfor, at der indsættes en overgangsbestemmelse, hvorefter vurderingsmyndighederne pr. 1. januar 2003 efter anmodning fra kommunalbestyrelserne til brug for beregningen af dækningsafgift foretager omvurdering af nybyggede ejendomme, ejendomme under opførelse og ejendomme, på hvilke der er foretaget om- eller tilbygning. Ved omvurderingen lægges ejendommens tilstand og prisforholdene pr. 1. januar 2003 til grund.

Det foreslås, at bestemmelserne i vurderingslovens § 3, stk. 2 og 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, skal finde tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at årsagen til omvurderingen skal være indtrådt i 2002, og at offentlige myndigheder efter bestemmelse af skatteministeren skal være pligtige til at meddele vurderingsmyndigheden oplysninger til brug ved afgørelsen af, om omvurdering skal finde sted.

Det foreslås, at skattestyrelseslovens regler om vurderingsmyndighedens vurdering og klage over vurderingen, som affattet ved lovforslagets § 2, skal finde tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at omvurderingen skal foretages efter vurderingslovens regler, og at klage over omvurderingen sker efter reglerne i skattestyrelseslovens § 22 A-22 C. Klagefristen er dog den 1. juli i vurderingsåret.

Efter forslaget fastsætter skatteministeren det vederlag, som kommunerne skal betale til vurderingsmyndighederne for en omvurdering.

Efter forslaget lægges ansættelsen ved omvurderingen til grund ved beregning af dækningsafgift for kalenderåret 2004.

Sven Buhrkall (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 3. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af vurderingsloven, skattestyrelsesloven og andre skattelove

(Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og vurderingsprocessen m.v.)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 22 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. marts 2002 og var til 1. behandling den 12. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove. (Loft over ejendomsværdiskatten og ejendomsværdiskat ved flytning) (lovforslag nr. L 100, fremsat af skatteministeren). Lovforslaget skal desuden ses i sammenhæng med forslag til lov om ændring af vurderingsloven. (Indsættelse af revisionsbestemmelse og forlængelse af vurderingsrådenes funktionsperiode) (lovforslag nr. L 202, fremsat af S, SF, RV, EL og KRF).

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den 8., 9., 11. og 15. april 2002 sendte skatteministeren indkomne høringssvar til udvalget. Den 15. april 2002 sendte skatteministeren et høringsnotat til udvalget, der gengiver hovedtrækkene i høringssvarene og skatteministerens kommentarer hertil.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Blaabjerg Kommune,

Blåvandshuk, Helle, Varde og Ølgod Kommuner,

HK/Kommunal,

Vagn Kjær-Hansen, vurderingsformand i Hellerup,

Michael Mose, Randers,

Sekretærklubben i Vejle Amts Nordre Skyldkreds,

Vurderingsrådet i Hellerup og

Vurderingsrådsforeningen.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget med undtagelse af henvendelserne fra Blaabjerg Kommune, Blåvandshuk, Helle, Varde og Ølgod Kommuner og Vurderingsrådsforeningen. Disse 3 henvendelser forventes skatteministeren at kommentere over for udvalget inden 2. behandling af lovforslaget.

Deputationer

Endvidere har Kommunernes Landsforening og Vurderingsrådsforeningen mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 11 spørgsmål til skatteministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret 4 af spørgsmålene i et samråd den 17. april 2002. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for besvarelsen. Ministeren har besvaret de sidste 7 spørgsmål i et åbent samråd den 3. maj 2002. Ministeren forventes inden 2. behandling af lovforslaget at tilsende det talepapir, der lå til grund for besvarelsen. Der vil blive udarbejdet skriftligt referat af det åbne samråd. Referatet forventes omdelt i udvalget inden 3. behandling af lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 121 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål 120 og 121. Disse spørgsmål forventes besvaret af skatteministeren inden 2. behandling af lovforslaget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Flertallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti bemærker følgende

Lovforslag nr. L 180 indeholder to adskilte problemstillinger

1. Lovens ikrafttræden, som indebærer, at man afskaffer den eksisterende vurderingsorganisation, inden der er opbygget en ny organisation til at forestå vurderingerne og tage sig af klager fra borgerne.

2. Den nye vurderingsorganisation og de materielle regler, som vurderingerne skal foregå efter fremover.

Ad 1: Allerede under lovbehandlingen af L 180 har ministeren i praksis valgt at afskaffe den eksisterende vurderingsorganisation, idet han har valgt ikke at udnævne vurderingsråd og skyldråd den 1. maj 2002. Da udnævnelsesperioden for de hidtidige vurderingsråd og skyldråd udløb den 30. april 2002, har der ikke siden den 1. maj 2002 været nogen vurderingsorganisation til at foretage de løbende vurderingsopgaver, tage sig af borgerhenvendelser eller behandle de klager fra tidligere vurderinger, som ikke er færdigbehandlede.

Det er en både usædvanlig og meget kritisabel fremgangsmåde i almindelighed, men i særdeleshed i en situation, hvor der indtil den 15. maj 2002 vil blive udsendt omkring 2 millioner vurderingsmeddelelser til borgere og virksomheder med de offentlige vurderinger pr. 1. januar 2002. I de vurderingsmeddelelser, der udsendes, vil oplysninger om klagebehandlingen være forkerte og dermed vildledende for borgerne. Heraf fremgår det, at man skal indsende sin klage til de vurderingsråd, som ikke længere eksisterer efter den 30. april 2002.

Sidste år indkom der over 31.000 klager over vurderingerne. Ingen kan med sikkerhed skønne over antallet af klager i år, men der er ikke noget belæg for at forudsætte væsentlig færre klager end sidste år, idet vurderingen for 2002 bliver den mest afgørende i mange år med lovforslag nr. L 100, hvor der lægges loft over de kommende års ejendomsværdiskat på baggrund af ejendomsvurderingen for 2001 + højst 5 pct.

Der eksisterer ikke på nuværende tidspunkt nogen organisation, som kan overtage det arbejde, som hidtil er udført af vurderingsrådene og skyldrådene. Det er medlemmer af vurderingsråd og skyldråd, som har taget sig af besigtigelser og forhandlinger med borgerne. Det er således den mest borgervendte del af vurderingsarbejdet, som ministeren allerede har afskaffet uden at have noget at sætte i stedet for, og umiddelbart inden der udsendes ca. 2 millioner vurderingsmeddelelser med forkerte oplysninger om klageadgang og klagebehandling.

Først i løbet af det kommende år vil ministeren opbygge en ny vurderingsorganisation, som ikke har nogen erfaringer med besigtigelse og forhandling. De nye vurderingsankenævn, som oprettes amtvis, vil tidligst blive oprettet pr. 1. juli 2002 og med stor sikkerhed væsentlig senere, idet det virker urealistisk, at det overhovedet vil være muligt at få indstillinger frem fra alle amter til udnævnelse på denne side af sommerferien.

Sidste år afklarede vurderingsrådene over 26.000 af de indkomne klager til borgernes tilfredshed. Kun godt 5.000 klager gik således videre til egentlig klagebehandling i skyldrådene. Med vedtagelsen af L 180 vil de kommunale vurderingssekretariater alene kunne rette faktuelle fejl i forhold til de indkomne klager. Det vil uundgåeligt indebære, at den største del af klagerne over 2002-vurderingerne vil blive videresendt til de endnu ikke nedsatte vurderingsankenævn.

Det er baggrunden for, at S, SF, RV og KRF (sammen med EL) har fremsat L 202, som behandles sammen med L 180, og som indebærer, at de hidtidige vurderingsråd og skyldråd får forlænget deres funktionsperiode indtil den 1. juli 2002. Da alle partier har erklæret sig parate til at drøfte en modernisering af vurderingsområdet, indeholder lovforslaget endvidere et forslag om, at skatteministeren inden udgangen af 2002 skal fremkomme med et gennemarbejdet forslag til en ny vurderingsorganisation, som vil kunne vedtages i god tid, inden man afskaffer den eksisterende organisation.

Under udvalgsbehandlingen har skatteministeren ikke udvist nogen form for lydhørhed over for selv meget veldokumenterede argumenter for de helt uoverskuelige problemer og den retsusikkerhed, som regeringens lovforslag risikerer at medføre for tusindvis af borgere. Ministeren har alene henholdt sig til, at regeringen har besluttet at spare et beløb, og at man har flertal for lovforslaget sammen med Dansk Folkeparti.

Ad. 2: Også det materielle indhold i den fremtidige lovgivning indeholder en lang række problemer, som risikerer at ramme borgerne på en helt tilfældig måde.

Med den nye organisation afskaffes det lokale kendskab til prisforhold, beliggenhed m.v., som er meget afgørende inden for vurderingsområdet. De meget store besparelser efterlader en organisation, som ikke afsætter ressourcer til besigtigelser i større omfang. De hidtidige vurderingsråd har årligt foretaget besigtigelser af over 100.000 ejendomme. Lokalkendskab kombineret med et stort antal besigtigelser er afgørende for vurderingernes kvalitet. Derfor risikerer ministerens lovforslag at få som konsekvens, at vurderingernes kvalitet vil falde år for år, og dermed en modsatrettet udvikling af den kvalitetsforbedring af vurderingerne, som vi har oplevet, siden der blev indført årlige vurderinger.

Også afskaffelse af de årlige vurderinger er et problem. Fremover vil der blive foretaget automatiske amtvise reguleringer af vurderingerne, som borgerne ikke kan klage over, selv om de giver et forkert resultat.

De amtsvise fremskrivninger udgør et særligt problem, idet en gennemsnitlig prisudvikling i et helt amt kan dække over store forskelle, med stigende priser i visse dele af amtet og faldende priser i andre områder af amtet. Det kan betyde, at borgerne bliver pålagt såvel forkert grundskyld som forkert ejendomsværdiskat, og at virksomhederne herudover pålægges en forkert dækningsafgift, uden at de har mulighed for at gøre indsigelse herimod og få det rettet.

Automatiske årsreguleringer er ikke et ukendt fænomen. Indtil den nye vurderingslov fra midt i 1990’erne opererede man også med årsreguleringer, som borgerne ikke kunne klage over. De mange problemer og uretfærdigheder, som det medførte, var netop et hovedargument for ændringen af loven. Hertil kommer, at man dengang ikke foretog fremskrivningerne på amtsplan, men tog væsentlig større hensyn til forskellene i prisudviklingen inden for de enkelte amter. Alligevel affødte det uacceptable problemer med forkerte vurderinger og forkerte skatteopkrævninger hos borgerne.

Også den lovmæssige fastlæggelse af, at man ikke ved fremtidige vurderinger skal tage hensyn til særlige »faciliteter« som f.eks. to badeværelser, stråtag eller brændeovn m.v., indebærer, at vurderingerne bliver forkerte. Da man giver udtryk for, at gennemsnittet skal passe, betyder det, at de dyre huse vil blive vurderet for lavt og de billigere huse uden disse faciliteter vil blive vurderet for højt, for at gennemsnittet kan passe. Vurderingsgrundlaget i detaljer har aldrig tidligere været et lovgivningsspørgsmål. Det har været overladt til vurderingsmyndighederne at anvende de faktorer og redskaber, som har ført til det mest rigtige vurderingsresultat. Derfor forekommer det bemærkelsesværdigt, at man nu indsætter lovmæssige bestemmelser, som direkte fratager vurderingsmyndighederne denne mulighed, og som med sikkerhed vil føre til et mere forkert resultat.

Også bestemmelsen om, at vurderingsmyndighederne fremover alene er forpligtet til at foretage vurderinger for de ejendomme, som kan pålægges grundskyld og ejendomsværdiskat, virker urimelig og utrolig. Under udvalgsbehandlingen har ministeren oplyst, at alle amter udskriver dækningsafgift, og at et meget stor antal kommuner også benytter sin lovhjemlede ret hertil. Derfor må ministerens forslag alene have det formål at kunne opkræve brugerbetaling af kommuner og amter for en opgave, som hidtil har været udført vederlagsfrit af staten. Det er endvidere uacceptabelt, at ministeren under udvalgsbehandlingen har nægtet at svare på, hvordan han vil benytte bemyndigelsen på området. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvilke ejendomme der rent faktisk ikke vil blive omfattet af de offentlige vurderinger uden brugerbetaling. Det har heller ikke været muligt at få oplyst brugerbetalingens størrelse. Vedtages lovforslaget som foreslået, vil Folketinget og offentligheden derfor intet vide om konsekvenserne på det her område.

Der kunne fremføres flere argumenter imod L 180, som er resultatet af et politisk direktiv uden hensyn til konsekvenserne for borgerne. Omvendt kan man ikke betegne lovgivningen som » lovsjusk«, da der under en grundig udvalgsbehandling er påpeget så mange klart uacceptable virkninger, uden at det har gjort noget indtryk på ministeren og flertallet Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Man er tilsyneladende parat til med åbne øjne at vedtage en ny lov, hvor der er dokumenteret så mange problemer og uacceptable virkninger, at det i det mindste må betegnes som »bevidst lovsjusk« fra flertallets side.

Ministerens argument, at regeringens skattestop gør de fremtidige vurderinger næsten uinteressante for borgerne, holder heller ikke. Ministeren har under udvalgsbehandlingen selv leveret dokumentationen for, hvor mange steder den offentlige vurdering har betydning for borgernes skattebetaling og offentlige ydelser en betydning, som vurderingerne fortsat vil have uanset regeringens skattestop.

På den baggrund vil Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti stemme imod L 180 og kraftigt opfordre til at vedtage L 202, så der bliver tid til og mulighed for at gennemføre en holdbar lovgivning på området.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemningen i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

Til § 1

1) Indledningen affattes således

»I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 18. september 2001, som ændret senest ved § 2 i lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove. (Loft over ejendomsværdiskatten og ejendomsværdiskat ved flytning), foretages følgende ændringer:«

[Redaktionel ændring som følge af vedtagelsen af lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove. (Loft over ejendomsværdiskatten og ejendomsværdiskat ved flytning)]

2) I det under nr. 3 foreslåede § 3, stk. 1, nr. 2, ændres »omdeling eller skelforandring« til: »arealoverførsel«.

[Sproglig ajourføring]

3) I det under nr. 3 foreslåede § 3, stk. 1, nr. 10, udgår », jf. vurderingslovens § 33, stk. 1«.

[Omvurdering af ejendomme, der har ændret anvendelse præcisering]

4) I det under nr. 4 foreslåede § 3 A, 2. pkt., indsættes efter »amt«: »henholdsvis Bornholms Kommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner«.

[Årsregulering i Bornholms Kommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner]

5) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 4, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »vurdering« ordene: »reguleret i henhold til § 3 A«.

[Præcisering]

6) Nr. 8 udgår.

[Forslag om brugerbetaling udgår]

7) Nr. 9 affattes således

»9. I § 4 A, 3. pkt., ændres »samt prisforholdene pr. den seneste 1. januar forud for dette tidspunkt« til: »samt prisforholdene pr. vurderingsterminen ved seneste almindelige vurdering forud for dette tidspunkt reguleret i henhold til § 3 A«.«

[Præcisering]

8) I det under nr. 13 foreslåede § 7, stk. 2, ændres »jf. dog § 23 A, stk. 5, i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme« til: »jf. dog § 23, stk. 4, § 23 A, stk. 5, og § 23 C i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme«.

[Konsekvensændringer, jf. ændringsforslag nr. 16 og 17]

9) I den under nr. 16 foreslåede § 16 B indsættes efter »beboelsesbygningens placering«: »eller størrelse«.

[Ansættelse af grundværdi, hvor beboelsesbygningens størrelse er til hinder for udstykning]

10) I den under nr. 22 foreslåede ændring af § 33, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 2« til: »§ 4 a, stk. 1-4«.

[Konsekvensændring som følge af vedtagelsen af lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove. (Loft over ejendomsværdiskatten og ejendomsværdiskat ved flytning)]

11) Efter nr. 27 indsættes som nyt nummer

»01. I § 33, stk. 12, 1. pkt., stk. 13, 1. pkt., stk. 14, 1. pkt., og stk. 15, 1. og 2. pkt., indsættes efter »foretages ved den almindelige vurdering«: »eller omvurderingen efter § 3«.«

[Konsekvensændringer som følge af vedtagelsen af lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove. (Loft over ejendomsværdiskatten og ejendomsværdiskat ved flytning)]

Til § 2

12) I det under nr. 13 foreslåede § 16 A, stk. 2, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Told- og skatteforvaltningen giver endvidere offentligheden adgang til de oplysninger om ejendomsværdier for 2001 og 2002, der lægges til grund ved beregningen af ejendomsværdiskatten, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 A, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2.«

[Oplysning om ejendomsværdier]

13) I det under nr. 17 foreslåede § 22 A, stk. 3, affattes 1. pkt. således

»Ved de almindelige vurderinger og omvurderinger efter vurderingslovens § 3 skal klage være indgivet senest den 1. juli i året efter vurderingsåret.«

[Klagefrist ved omvurdering]

Til § 4

14) Paragraffen affattes således

Ȥ 4

I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 29. november 2000, som ændret ved § 5 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 og § 1 i lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove. (Loft over ejendomsværdiskatten og ejendomsværdiskat ved flytning), foretages følgende ændringer

1. I § 4 a, stk. 1, nr. 1, ændres »1. januar i indkomståret« til: »1. oktober i indkomståret«.

2. I § 4 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. For ejendomme som nævnt i stk. 1, hvor der er foretaget om- eller tilbygning, nybygning m.v., og hvor disse ikke er omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober i året før indkomståret, men af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober i indkomståret, anvendes ansættelsen i året før indkomståret i stedet for ansættelsen pr. 1 oktober i indkomståret. Hvis en ejendom, hvorpå der foretages nybyggeri, ikke vurderes som færdigbygget ved ejendomsvurderingen pr. 1. oktober i året før indkomståret, jf. vurderingslovens § 33, stk.1, betales ikke ejendomsværdiskat i indkomståret. 1. og 2. pkt. gælder uanset stk. 1, nr. 1.«

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.

3. § 4 a, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således

»Stk. 3. For ejendomme som nævnt i stk. 1, hvor der er foretaget om- eller tilbygning, nybygning m.v., og hvor vurderingsmyndighederne har foretaget ansættelser efter vurderingslovens § 33, stk. 12-15, anvendes disse ansættelser fra og med året efter det år, hvor ansættelserne er foretaget, i stedet for ansættelserne som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.«

4. I § 4 a, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »Stk. 3« til: »Stk. 4« og »Stk. 8« til: »Stk. 9«.

5. I § 4 a, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

6. I § 4 a, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 4« til: »stk. 5« og »Stk. 5« til: »Stk. 6«.

7. I § 4 a, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 4-6« til: »stk. 5-7«.

8. § 4 a, stk. 8, der bliver stk. 9, affattes således

»Stk. 9. Anvender den skattepligtige et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), er det den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1 oktober i det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, der bruges som ejendomsværdien pr. 1. oktober i indkomståret, jf. stk. 1-4, og den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. oktober i kalenderåret forud for dette kalenderår, der bruges som ejendomsværdien pr. 1. oktober i året før indkomståret. Det er endvidere handelsværdien pr. 1. januar i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, der bruges som handelsværdien pr. 1. januar i indkomståret, jf. stk. 5-8.«

9. I § 5 ændres »§ 4 a, stk. 1-7« til: »§ 4 a, stk. 1-8«.

10. I § 6, stk. 1, og i §§ 7 og 8 ændres »§ 4 a, stk. 1-6« til: »§ 4 a, stk. 1-7«.

11. I § 9, stk. 6, ændres »§ 4 a, stk. 8« til: »§ 4 a, stk. 9«.«

[Konsekvensændringer som følge af vedtagelsen af lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove. (Loft over ejendomsværdiskatten og ejendomsværdiskat ved flytning)]

Til § 5

15) Nr. 2 affattes således

»2. I § 22, stk. 2, ændres »vurderingsrådene« til: »vurderingsmyndighederne«, »skyldråd« til: »vurderingsankenævn« og »afsnit G i lov om vurdering af landets faste ejendomme« til: »§§ 22 A-22 C i skattestyrelsesloven«.«

[Berigtigelse af konsekvensændring]

16) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»01. I § 23 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Vurderingsmyndighederne skal på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de ansættelser eller årsreguleringer af ejendomsværdien og grundværdien, der er fornødne for beregning af den her omhandlede dækningsafgift. Skatteministeren fastsætter det vederlag, som kommunerne skal betale til vurderingsmyndighederne for foretagelse af de nævnte vurderinger og fordelinger.««

[Anmodning om og betaling for vurdering af offentlige ejendomme]

17) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer

»02. Efter § 23 B indsættes

»§ 23 C. Beslutter en kommune at opkræve dækningsafgift i henhold til § 23 eller § 23 A, skal vurderingsmyndighederne på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de ansættelser og tilbagereguleringer af ejendomsværdien og grundværdien samt de fordelinger heraf, der er fornødne for beregning af dækningsafgift for det første år, hvori dækningsafgiften opkræves. Skatteministeren fastsætter det vederlag, som kommunerne skal betale til vurderingsmyndighederne for foretagelse af de nævnte vurderinger og fordelinger.««

[Anmodning om og betaling for vurdering til brug for dækningsafgift, det første år dækningsafgiften opkræves]

18) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 26, stk. 2, ændres »eller årsreguleringer« til: »og omvurderinger, jf. lovens § 3«.

[Berigtigelse af skrivefejl]

Nye paragraffer

19) Efter § 8 indsættes som nye paragraffer

Ȥ 01

I lov nr. 145 af 25. marts 2002 om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner foretages følgende ændring

1. § 51 ophæves, og i stedet indsættes

Ȥ 51

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 859 af 13. september 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 483 af 7. juni 2001 og § 2 i lov om ændring af vurderingsloven, skattestyrelsesloven og andre skattelove. (Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og vurderingsprocessen m.v.), foretages følgende ændringer

1. § 16 C, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Endvidere udnævner skatteministeren et vurderingsankenævn for Bornholms Kommune og et fælles vurderingsankenævn for Københavns og Frederiksberg Kommuner.«

2. § 16 C, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Forud for udnævnelsen indhentes indstilling fra vedkommende amtsråd eller, for så vidt angår vurderingsankenævnet for Bornholms Kommune og vurderingsankenævnet for Københavns og Frederiksberg Kommuner, fra vedkommende kommunalbestyrelser.««