Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om aktiv socialpolitik \n(Genindførelse af efterlevelsespension m.v.)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 168
Bilagsnr.
Titel
1
Spm. 1 om anmodning om høringssvar og høringsnotat, til socialministeren
2
Svar på spm. 1 om anmodning om høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren
3
Henvendelse af 2/4-02 fra Ældre Sagen
4
Spm. 2 om kommentar til henvendelsen af 2/4-02 fra Ældre Sagen, til socialministeren
5
Spm. 3 om forenkling af proceduren for udbetaling af efterlevelseshjælp, til socialministeren
Spm. 4, om der foreligger nye og ændrede beregninger af forslagets omkostninger, til socialministeren
Spm. 5 om, hvad den tidligere efterlevelsespension kostede, til socialministeren
Spm. 6 om, hvordan det sikres, at der udbetales efterlevelsespension til en efterlevende samlever, som er arveberettiget, til socialministeren
6
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
7
Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelsen af 2/4-02 fra Ældre Sagen, fra socialministeren
8
Svar på spm. 3 om forenkling af proceduren for udbetaling af efterlevelseshjælp, fra socialministeren
Svar på spm. 4, om der foreligger nye og ændrede beregninger af forslagets omkostninger, fra socialministeren
Svar på spm. 5 om, hvad den tidligere efterlevelsespension kostede, fra socialministeren
Svar på spm. 6 om, hvordan det sikres, at der udbetales efterlevelsespension til en efterlevende samlever, som er arveberettiget, fra socialministeren
9
Ændringsforslag til lovforslaget, fra socialministeren
10
1. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Socialudvalget den 2. maj 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om aktiv socialpolitik
(Genindførelse af efterlevelsespension m.v.)
[af socialministeren (Henriette Kjær)]
Ændringsforslag
Der er af socialministeren stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. marts 2002 og var til 1. behandling den 10. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den 5. april 2002 sendte socialministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Ældre Sagen. Socialministeren har kommenteret henvendelsen over for udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Tilkendegivelse fra socialministeren
Som en tilføjelse til de økonomiske bemærkninger, som er knyttet til lovforslaget, skal det bemærkes, at der som følge af indførelsen af efterlevelsespension opstår en mindreudgift til boligydelse.
Mindreudgiften til boligydelse som følge af det oprindelige lovforslag udgør 2,4 mio. kr. i 2002, fordelt med 1,8 mio. kr. til staten og 0,6 mio. kr. til kommunerne.
I de næste 3 finansår (BO-årene) er mindreudgiften 4 mio. kr. Mindreudgiften fordeler sig med 3 mio. kr. til staten og 1 mio. kr. til kommunerne.
Indregningen af besparelsen på boligydelsen bevirker, at de samlede merudgifter som følge af det oprindeligt fremsatte lovforslag bliver 63,1 mio. kr. i 2002. I BO-årene er de samlede merudgifter henholdsvis 107,7 mio. kr., 107,2 mio. kr. og 106,6 mio. kr.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Dansk Folkeparti er meget tilfreds med, at efterlevelsespensionen genindføres.
Det har hele tiden været Dansk Folkepartis opfattelse, at de ændringer, der blev indført i forbindelse med Finansloven for 2000 på socialområdet vedrørende reglerne omkring dødsfald, skulle ophæves.
Med dette lovforslag genindføres efterlevelsespensionen, således den længstlevende ægtefælle eller samlever automatisk modtager begge pensioner i 3 måneder efter dødsfaldet, og der vil ikke være tilbagebetalingskrav. Det betyder for den efterladte, at der skabes ro om en i øvrigt vanskelig situation, og det betyder garanteret økonomisk tryghed de første 3 måneder efter dødsfaldet.
Dansk Folkeparti er meget glad for at kunne indfri et yderst relevant ønske for landets mange pensionister.
Et mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Det Radikale Venstre ser lovforslaget som bestående af to dele.
Det Radikale Venstre støtter som de øvrige partier den del af lovforslaget, som indebærer, at kravet om tilbagebetaling af pension ophæves.
Det Radikale Venstre medgiver gerne, at det er en bureaukratisk ordning, der er lavet i forhold til efterlevelseshjælpen, og deltager gerne i drøftelser af, hvordan ordningen kan gøres mindre bureaukratisk. Men Det Radikale Venstre kan ikke støtte regeringens forslag om en genindførelse af efterlevelsespensionen, således at den længstlevende af to samboende ægtefæller, der begge modtager social pension, berettiges til at modtage ægtefællens sammenlagte pensioner i 3 måneder efter dødsfaldet.
Det Radikale Venstre finder det afgørende, at man i disse år træffer beslutninger, som sikrer mulighed for at prioritere de grupper, som stadigvæk kun vil have deres folkepension og måske en særdeles begrænset ATP ved siden af. For den gruppe vil stadig være der en årrække fremover, og denne gruppe ældre vil være i kontrast til en gruppe ældre, der faktisk har ganske udmærkede og anstændige levevilkår. Derfor bør tildeling af efterlevelsespension gøres indkomstafhængig.
Det at bruge alderskriterier, det at bruge faste kategorier, bliver mere og mere overflødigt, fordi stadig større grupper har private pensioner, som gør, at de er særdeles velstillede økonomisk set. Det Radikale Venstre mener ikke, at det er ansvarlig økonomisk politik at give mennesker, som har en ganske udmærket levefod, krav på offentlig overførselsindkomst.
Derfor kan Det Radikale Venstre ikke stemme for det samlede lovforslag, selvom Det Radikale Venstre støtter den del af lovforslaget, der ophæver kravet om tilbagebetaling.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af socialministeren, tiltrådt af udvalget
Til § 1
1) Nr. 2 affattes således
»2. § 33, stk. 7, affattes således
»Stk. 7. Hvis den pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud, skal der ikke ske tilbagebetaling af for meget udbetalt pension for den måned, hvori pensionisten dør, hvis pensionisten umiddelbart før dødsfaldet var samlevende med
1) en ægtefælle,
2) en samlever, der modtager social pension, eller
3) en samlever, der ikke modtager social pension, men er indsat som arving efter afdøde.
Tilsvarende gælder, selv om samlivet med en ægtefælle eller samlever, der er indsat som arving efter afdøde, er ophævet på tidspunktet for dødsfaldet, hvis ophævelsen skyldes, at den ene part har fået ophold i boformer m.v. efter §§ 92-94 eller § 140 i lov om social service eller § 5 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.««
[Konsekvensændring som følge af udvidelsen af efterlevelsespension til at omfatte samlevende pensionister]
2) I det under nr. 3 foreslåede § 33, stk. 8, ændres »var samlevende med en ægtefælle« til: »var samlevende med en ægtefælle eller samlever«.
[Konsekvensændring som følge af udvidelsen af efterlevelsespension til at omfatte samlevende pensionister]
3) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 39, stk. 3, udgår 3. pkt., og i 4. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »en efterlevende ægtefælle« til: »en efterlevende ægtefælle eller samlever«.
[Konsekvensændring som følge af udvidelsen af efterlevelsespension til at omfatte samlevende pensionister]
4) Nr. 5 affattes således
»5. Efter § 47 indsættes
»§ 48. Dør den ene af to samlevende ægtefæller eller samlevere, der begge modtager social pension, fortsætter udbetalingen af pensionisternes sammenlagte pensioner (efterlevelsespension) i en periode svarende til 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet. Udbetalingen af efterlevelsespension, jf. dog § 33, stk. 8, sker til den længstlevende pensionist.««
[Efterlevelsespension udvides til at omfatte samlevende pensionister]
Til § 2
5) I det under nr. 1 foreslåede § 85 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »ægtefæller«: »eller samlevere«.
[Konsekvensændring som følge af udvidelsen af efterlevelsespension til at omfatte samlevende pensionister]
Bemærkninger
Til nr. 1-5
Almindelige bemærkninger
Med ændringsforslagene foreslås det, at efterlevelsespension også skal ydes til en efterlevende samlever, der modtager social pension.
Af det fremsatte lovforslag fremgår det, at efterlevelsespension kan ydes til den længstlevende af to samlevende ægtefæller, der begge modtager social pension. Det er således et krav, at der er tale om to pensionister, som er gift med hinanden og samlevende på tidspunktet for dødsfaldet.
Efter ændringsforslagene fjernes kravet om, at der skal være tale om ægtefæller. Det er således tilstrækkeligt, at pensionisterne forud for dødsfaldet var samlevende.
Ved samlevende forstås personer, der lever i et samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse. Det er endvidere en betingelse, at samlivet kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab.
En pensionist, der er gift eller partnerskabsregistreret men ikke samlevende med sin ægtefælle eller registrerede partner betragtes som samlevende, hvis pågældende lever i et ægteskabslignende forhold med en anden person. Det afgørende er således ikke, om de to samlevende parter formelt ville kunne indgå nyt ægteskab, men om der er tale om et samlivsforhold, der kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab.
Hvis de pågældende personer (af andre årsager f.eks. at de er søskende) efter dansk ret generelt er udelukket fra at kunne indgå ægteskab efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning eller generelt er udelukket fra at lade partnerskabet registrere efter lov om registreret partnerskab, er der ikke tale om et forhold, der kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab.
Pensionistens status som enlig, gift eller samlevende har efter pensionsloven betydning for pensionens størrelse og indtægtsregulering. Der er sket flere ændringer på dette område med henblik på at ligestille samlevende pensionister med gifte pensionister. Ved at indføre efterlevelsespension for såvel samlevende som gifte pensionister sker der således en forøget ligestilling set i relation til de tidligere gældende regler om efterlevelsespension.
Det har ikke betydning for retten til efterlevelsespension til den længstlevende pensionist, om pensionen har været udbetalt og indtægtsreguleret efter de gældende regler for samlevende. Personer, der før den 26. april 1990 var ugifte eller separerede og som havde ret til pension eller var fyldt 67 år, betragtes ved udbetaling af pension som enlige, selvom de lever i et samlivsforhold, medmindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt (dvs. den 26. april 1990) eller senere. Tilsvarende har det ikke betydning, om pensionisterne er omfattet af den ligestilling vedrørende indtægtsregulering, der trådte i kraft den 1. marts 1999. Denne ændring havde ikke virkning for personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge modtager social pension før den 1. marts 1999, medmindre der indledes et nyt samlivsforhold den 1. marts 1999 eller senere.
Ændringsforslagene indfører således en generel ret til efterlevelsespension for samlevende og ægtefæller. De nævnte overgangsbestemmelser vil dog have betydning for størrelsen af efterlevelsespensionen, idet det er pensionisternes sammenlagte pensioner, der udbetales i en periode svarende til 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet.
Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige
Som følge af udvidelsen af efterlevelsespension til også at omfatte samlevende pensionister skal der ikke kræves tilbagebetaling af for meget udbetalt pension, såfremt afdøde modtog forudbetalt pension, i alle de tilfælde, hvor den efterlevende samlever også modtager social pension. Dette gælder, uanset om vedkommende er arveberettiget efter afdøde eller ej. Det er alene i de tilfælde, hvor den efterlevende samlever ikke er pensionist, at spørgsmålet om arveret har betydning. Således medfører ændringsforslagene en reduktion af de administrative problemstillinger, der blev nævnt i høringssvarene fra Kommunernes Landsforening og Københavns Kommune.
Ændringsforslagene skønnes at medføre en samlet merudgift på 2,5 mio. kr. i 2002. I BO-årene vil merudgiften være på 4,4 mio. kr. Udgiften fordeler sig med en merudgift på 3 mio. kr. til staten og en mindreudgift til kommunerne på 0,4 mio. kr. i 2002. I BO-årene fordeler udgifterne sig med en merudgift på 5,1 mio. kr. til staten og en mindreudgift til kommunerne på 0,7 mio. kr.
I nedenstående tabel er de økonomiske konsekvenser af ændringsforslagene specificeret for efterlevelsespension, efterlevelseshjælp, pensionsudbetaling ved død og boligstøtte, fordelt på stat og kommune.
Mio. kr.
2002
2003
2004
2005
Efterlevelsespension
4
6,8
6,8
6,8
Stat
3,9
6,6
6,6
6,6
Kommune
0,1
0,2
0,2
0,2
Efterlevelseshjælp
-1,1
-1,8
-1,8
-1,8
Stat
-0,5
-0,9
-0,9
-0,9
Kommune
-0,5
-0,9
-0,9
-0,9
Pensionsudbetaling v/død
-0,3
-0,4
-0,4
-0,4
Stat
-0,3
-0,4
-0,4
-0,4
Kommune
<0,1
<0,1
<0,1
<0,1
Boligstøtte
-0,1
-0,2
-0,2
-0,2
Stat
-0,1
-0,2
-0,2
-0,2
Kommune
<0,1
<0,1
<0,1
<0,1
I alt
2,5
4,4
4,4
4,4
Stat
3
5,1
5,1
5,1
Kommune
-0,4
-0,7
-0,7
-0,7
De samlede merudgifter til genindførelse af efterlevelsespensionen inklusive ændringsforslagene bliver i 2002 65,6 mio. kr. I 2003 vil merudgifterne være 112,1 mio. kr., i 2004 111,6 mio. kr. og i 2005 111 mio. kr.
Forslagene skal forhandles med de kommunale parter.
Ad nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af udvidelsen af efterlevelsespension til at omfatte samlevende pensionister.
Ændringsforslaget betyder, at der generelt ikke skal kræves tilbagebetaling af for meget udbetalt pension (i de tilfælde, hvor afdøde modtog forudbetalt pension), hvis der skal udbetales efterlevelsespension. For meget udbetalt pension indgår i stedet ved opgørelsen af de tre måneders efterlevelsespension, jf. bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2. Reglerne om tilbagebetaling af for meget udbetalt pension for samlevende svarer således til de regler, der er foreslået for ægtefæller (jf. det fremsatte lovforslag).
Hvis den efterlevende samlever ikke modtager social pension, skal der efter ændringsforslaget ikke fremsættes krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt pension, hvis samleveren er indsat som arving efter afdøde. Dermed opretholdes den undtagelse fra kravet om tilbagebetaling, der er foreslået i det fremsatte lovforslag, for personer, som ikke kan modtage efterlevelsespension.
Ad nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af udvidelsen af efterlevelsespension til at omfatte samlevende pensionister.
Ændringsforslaget betyder, at for meget udbetalt pension generelt skal indgå ved opgørelsen af efterlevelsespension, som ydes for en periode svarende til 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet. Dette gælder, uanset om der er tale om en efterlevende samlever eller ægtefælle.
Da pensionen på tidspunktet for dødsfaldet vil være blevet udbetalt til den afdøde pensionist, indgår den for meget udbetalte pension i den efterfølgende behandling af dødsboet, og der fremsættes ikke krav om tilbagebetaling. Efter måneden med dødsfaldet udbetales pensionisternes sammenlagte pensioner til den længstlevende i indtil 3 måneder fra dagen for dødsfaldet.
Ad nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af udvidelsen af efterlevelsespension til at omfatte samlevende pensionister.
Efter ændringsforslaget sker der omregning af pensionen efter reglerne for enlige med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefælles eller samlevers dødsfald. Dette gælder dog ikke, hvis afdøde også var pensionist, idet der i disse tilfælde udbetales efterlevelsespension. Omregning for modtagere af efterlevelsespension sker derfor først med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespension.
Ad nr. 4
Med dette ændringsforslag udvides efterlevelsespensionen til også at omfatte samlevende pensionister. Som nævnt under bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2 indgår for meget udbetalt pension (i de tilfælde, hvor den pensionist, der dør, modtager forudbetalt pension) i opgørelsen af efterlevelsespension, der udbetales for en periode på 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet. I den del af perioden med efterlevelsespension, der ligger efter måneden med dødsfaldet, udbetales pensionisternes sammenlagte pensioner direkte til den efterlevende pensionist.
Hvis afdøde modtog bagudbetalt pension, vil efterlevelsespensionen i 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet blive udbetalt direkte til den efterlevende pensionist.
Ad nr. 5
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af udvidelsen af efterlevelsespensionen til at omfatte samlevere, der modtager social pension. Såfremt en efterlevende ægtefælle eller samlever modtager efterlevelsespension, vil der ikke kunne udbetales efterlevelseshjælp efter aktivloven.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Else Winther Andersen (V) Eva Kjer Hansen (V) Flemming Oppfeldt (V) Troels Lund Poulsen (V) Aase D. Madsen (DF) Pia Kristensen (DF) Charlotte Dyremose (KF) nfmd. Helge Adam Møller (KF) Tove Videbæk (KRF) fmd. Anne-Marie Meldgaard (S) Grete Schødts (S) Jørn Pedersen (S) Karen Jespersen (S) Jette Bergenholz Bautrup (S) Villy Søvndal (SF) Margrethe Vestager (RV) Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne